Når vi ser et ur, så må der være en urmager, der har lavet uret.

Når vi ser noget, der er hensigtsmæssigt,  fx. en organisme, så må der være en bevidsthed bag, som har lavet denne hensigtsmæssighed.

Men hvad så med de evige lovmæssigheder? De er ikke bare hensigtsmæssige, de er også fuldkomne. Men ingen har lavet dem!!

Tilsyneladende falder logikken her til jorden!

Men ved nærmere eftersyn så holder den alligevel:

Det skabte/timelige vidner om en en bevidsthed, fordi det skabte er hensigtsmæssigt bygget op. De evige lovmæssigheder kan i kraft af deres evighedsnatur ikke have nogen årsag. Derfor er de evige lovmæssigheder ét med den årsagsløse årsag - eller det levende noget, som skaber hensigtsmæssige, timelige ting/organismer.

Og det evigt, levende noget kan skabe disse ting/organismer hensigtsmæssigt i kraft af, at det evige, levende noget er ét med de ligeså evige lovmæssigheder, som er dem, der strukturerer eller former tingene/organismerne hensigtsmæssigt.

Og de skabte, hensigtsmæssige ting/organismer er kun tilsyneladende skabte og timelige. De fremtræder og fungerer sådan for opleveren, men deres inderste identitet er i virkeligheden det modsatte. Den er nemlig også ét med det evige, levende noget. Derfor er det skabte/timelige en camoufleret evighed.

Og dermed har vi det udelelige, evige noget analyseret ud som 3 tilsyneladende helt forskellige "ting", men som dog samtidig også er helt identiske. Ja endda så identiske at de ikke i al evighed på nogen måder kan skilles ad!

Og på den måde hænger tingene alligevel logisk sammen - til trods for deres lidt paradoksale, men også vidunderlige natur. For det er i virkeligheden kærlighedens natur - sådan teknisk set.