Helt generelt er det vel et spørgsmål om at gøre gode gerninger i et sådan omfang, at andre kan udnytte det til egen vinding eller endog til skade for den udøvende.

Grundlæggende er der vel to kategorier:

1. Tossegodhed, som den udøvende ikke selv kan gennemskue. Dvs. at andre udnytter det på bekostning af den udøvende, uden at denne opfatter hvad der foregår.
Dette vil typisk medføre tab af status (lokalt), latterliggørelse (og måske deraf følgende medlidenhedsfølelse fra nogen) mv.

2. Udøveren vælger selv at være tossegod. Dvs. at vedkommende er klar over, at det kan udnyttes af andre.
Hvis "udnytteren" er klar over at udøveren selv er klar over udnyttelsen, kan den sociale følge her være anderledes. Så giver det ofte i stedet status, idet der nu hjælpes bevidst.

Her bliver det jo interessant, for hvor sætter man grænsen i forhold til hvor god man vil være.
Der er vel ingen tvivl om at man i princpippet altid bør være god overfor andre, som ikke bevidst forsøger at udnytte en.
Men hvis de bevidst forsøger at udnytte at man altid opfører sig godt overfor dem, skal man så stadig gøre det.
Det afhænger vel af situationen. En positiv attitude overfor andre bør man vel have uanset, men f.eks. i en situation hvor nogen ønsker at man afgiver materielle goder til dem, og de ved at man selv mener man bør være "god", så vil man vel ikke give efter for en sådan udnyttelse hvis "udnytteren" ikke har et fundamentalt behov for dette (altså, hvis "udnytteren" blot ønsker at tilegne sig luksus på bekostning af udøverens godhed).
Men i en situation hvor "udnytteren" virkelig har brug for det i streng forstand (f.eks. i forbindelse med dyb fattigdom), så bør man vel egentlig, etisk set, opføre sig som en "tossegod" og lade "udnytteren" få sin gevinst.

Et interessant spørgsmål - helt grundlæggende for hvordan man (ideelt set) bør leve sin dagligdag.

Mvh
Nikolaj

Hej Lasse

Martinus har selv kommet med en forklaring på tossegodhed.I DEV 3 afsnit 32.10 (side 46) skriver han:

"disse overdimensionerede lyspartier giver sig udtryk i ulogiske sympatiudfoldelser eller den såkaldte "tossegodhed".Som ulogisk sympati kan nævnes den,der bevirker, at visse forældre ikke kan nænne at opdrage eller irettesætte deres børn,men lader dem uhæmmet manifestere alskens unoder og gener omkring sig til skade for dem selv og andre mennesker.(Jvf. tidligere debat om opdragelse..!)Det er også en ulogisk sympati,der gør sig gældende som snobberi,hvilket vil sige;foregøglet venlighed over for personer,der er på højere strå end en selv,for at indynde sig hos disse for at være med i disses eventuelle glans eller berømmelse."

Læs selv videre...

Der står også noget om emnet i LB. bind 7 2543-44.

Med kærlig hilsen Cai

Hej Nikolaj og Cai,

Tak for svarerne

Det er rart at vide at det er ok at tænke sig om eller forsøge at få noget logik med i sine handlinger

Jeg har læst de 2 stykker refereret af Cai. Jeg synes følgende rammer ret godt essensen af problemmatikken i at være "tossegod" (stk. 2544, LB7):

Martinus fortsætter med at vi med tiden vil blive fri for mere mørk karma og dermed efterhånden ikke længere vil blive stillet overfor valget af det mindste onde. Men vi må åbenbart øve os lidt mere før det sker

kh
Lasse

Hej Lasse

Et lille teknisk spørgsmål.Hvordan får du lavet dit citat i Svar #3 ? Såvidt jeg ved findes LB 7 ikke endnu på nettet..? Er du troldmand 😮
Kærlig hilsen Cai

Hej Cai

Jeg har brugt

og så ellers bare skrevet af fra bogen. Det tog et par minutter

kh
Lasse

Hej Lasse

OK ,ditto her ,men bare ikke med citering.
Tænkte ellers det kunne lade sig gøre at skanne siderne i LB., ind i et tekstbehandlingprogram.??

"Man skal lære, så længe man har en lever" ,som drankeren sagde.

Tak for svaret.
Kærlig hilsen Cai

Det kan lade sig gøre med et OCR-program.

Martinus Institut har faktisk gjort det for at kunne udgave nye udgaver af bøgerne. Jeg tror dog ikke at vi ser bøgerne tilgængelige i elektronisk form, så længe der ikke findes en almindelig brugt teknologi, som kan sikre at teksterne er originalerne fra MI.

kh
Lasse

Hej Lasse...

Hvis de scannes og gemmes i pdf-format kan man ikke ændre i teksten - men kan stadig søge

hilsen
Tina

Hej Tina

Jeg er med på at man låse en pdf-fil. Jeg tænkte på problemet med at holde styr på hvor filen kommer fra (eks. om det med sikkerhed er en af MI godkendt fil).

Generelt er teknologien for elektroniske bøger endnu ikke slået igennem. Der arbejdes meget på det og der har været mange gode forsøg, men vi læser stadig i de papirbaserede. Jeg tror først vi får martinus bøgerne at se elektronisk, når der er kommet styr på formaterne. Men det er bare hvad jeg tror. Det er ikke noget jeg har indflydelse på

kh
Lasse

Hej Lasse...

Ok - forstår.

Jeg vil klart fortrække papirudgaver. Det er fedt at sidde og læse i bøger. En helt anden intim oplevelse, end at læse på en "kold" skærm. Jeg kan meget bedre blive totalt opslugt af emnet og befinde mig i min egen lille bobbel med bøger. Det kan jeg ikke med en skærm - selv med en bærbar. Jeg tror det er lyset der gør det.

Men til søgning er det genialt.

kærlig hilsen
Tina :0)

Næh, du - stentavler, det ved man, hvad er. En stabel stentavler i skødet giver en virkelig intens læseoplevelse - jeg mister næsten pusten ved tanken. Alene 3D-effekten når lyset danner skygger i de indhuggede runer... Mmmm... Dét kan man kalde en læseoplevelse - så spar mig lige for dit papir og tryksværte!

Fra Peter (som ikke kunne lade være, og som også selv foretrækker papirudgaven, men tror, at det blot skyldes vanen)

Hej Peter...

Nahhh du - nok har jeg levet længe og i mange liv, men rune-læsning kan jeg altså ikke huske noget af 

kh
Tina :0)

Hej Tina og Peter

Jeg kan kun tilslutte mig, papir mellem hænderne er det bedste. Det er også så besværligt at ligge ned og læse med en bærbar - for ikke at tale om, når man vil skrive notater i margenen!  :

Anette

Hej
Ja det er dejligt at læse en god papirbog!
Men nu representerer hele værket jo lidt af en formue, så det var måske ikke så dumt at skanne hele det tredje testamente ind på computeren og internettet, så kunne man måske printe ud til at læse på papir,hvis skærmen generer synet.
Jeg har selv fået bøgerne ind i reolen, men kun ved at ønske mig dem i julegave og det tog 7 år.
Godt at bibliotekerne også  har værket!
En anden grund til at lægge bogen ud på nettet kunne være at værket så var sikret for eftertiden på den facon at jeg har hørt at nettet hver dag bliver skannet og alle tekster gemt.
Ulempen ved den gratis adgang til DTT er så at Martinus Centret så ikke har nogle indtægter...måske ville en fri adgang til teksten gøre at hans småbøger blev solgt lidt mere.?
En anden fordel ved at gøre teksten fri er at den spredes hurtigere over hele jorden?
Bare et forslag, men det er selvfølgelig noget hø hvis der kan redigeres i skriften!
Pipia

Hej Pipia

Der er gjort mange tanker om hvornår og hvordan man kan lægge Martinus værker ud på nettet. Ikke mindst fra Martinus Instituts side. Konklusionen er blevet at man ikke lægger det ud endnu.

Man har dog taget et første skridt ved at gøre det muligt at lave en fritekst søgning i Livets Bog og få hele det stykke som ordet/frasen optræder i. Du kan finde søgestedet her: http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/.

kh
Lasse

Hej!

Lasse skriver:

Ja, eller ihvertfald får man hele pågældende SÆTNING med! 

Men søger man på "tossegod" får man ingen hit, idet M ikke har berørt det i de 4 bind: LB1, 4, 5 + 6, der foreløbig er lagt ud til søgning.
Men der er et 2. sted i LB7 end det tidligere nævnte, hvor M sætter det meget klart op, LB7 stk 2658 (understykke 29):

Altså for at den humane evne eller medfølelsen skal blive til næstekærlighed fordrer det en tilsvarende høj udvikling af intelligensen. 
Igen er det disse 2 vi skal arbejde på at bringe i balance... 

VH.
Henrik

Hej Henrik og andre.

Vi har nu her mange søgemuligheder.Da jeg søgte efter tossegodhed gjorde jeg det i Martinusindex :
http://www.martinus.dk/content/dk/index/index.html
Her er det indholdsfortegnelserne i hele Martinus forfatterskab,også småbøgerne.

Her findes også din tilgang,Henrik LB7 2658.29, plus de som jeg nævnte.

Efterhånden et godt redskab til hvad Martinus har skrevet,men som vi ikke rigtig kan huske hvor det stod.Hurra for teknologien og databaserne....

Kosmosartiklerne kan vi jo også søge i ;henvisninger fra martinus.dk..

God jagt.

Kærlig hilsen Cai