Kristi genkomst, kan jo heller ikke i den anden fortolkning (som fuld opnåelse af kosmisk bevidsthed) være noget der udgår som et lyn fra øst til vest, hvis denne genkomst (fulde kosmiske bevidsthed) skal være 3000 år om at udvikle sig.
Hej Avatar
For det første er hastighed jo noget relativt, og set i forhold til den del af vores nuværende spiralkredsløb, som vi allerede har gennemlevet, så må en så denne udviklingsperiode på 3000 år vel siges at gå "lynhurtigt".
Men der kan også være en anden forklaring: At noget "udgår som et lyn" betyder jo ikke nødvendigvis, at det er selve hastigheden, der hentydes til. Det kan også betyde, at denne kærlighedsvidenskab breder sig som en elektrisk impuls, en tanke - i modsætning til en fysisk forandring.
Venlige hilsner herfra
Petersh
Hej Avatar.
Lynet der går fra øst til vest kan vi hurtigt afklare. Det har ikke noget med lynets hast at gøre. For mig er det en illustration Jesus bruger, for at gøre det klart, at Guds rige ikke er her eller der, men når man får kosmisk bevidsthed er det over alt på en gang, både i øst og vest (det udspringer nemlig inden i en selv - "Guds rige er inden i eder"). Men igen er det jo et spørgsmål om, hvordan man fortolker den bibelske sprogbrug.
Hej Svend og Petersh.
Ja, alt afhænger af hvordan man selv ønsker at læse disse ting, men jeg har jo ved siden af Martinus en anden konkret kilde, som jeg nok skal lade være med at nævne mere herinde, og denne kilde er for mig, sammenlagt med alle de andre mennesker på denne klode, der underbygger en helt anden udlægning af kristi genkomst, langt mere troværdig, end dette udsagn fra et enkelt menneske, også selvom dette menneske hedder Martinus. 
Men lad os da ikke hænge os i bagateller, (vi har jo Randers Reb), og livets eget sprog, som nok afslører lige denne opfattelsesforskel for os, hen af vejen. 
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar!
Både i øst og i vest vil mennesker, når følelsen og intellligensen tilknyttet
den maskuline pol og den feminine pol er forenet og i harmoni,
opleve det som et lyn fra en klar himmel.....i det øjeblik hvor de opnår
kosmisk bevidsthed (= Martinus egen oplevelse) som kan udtrykkes som
"kristus genkomst i skyerne med megen magt og herlighed"
Martinus så både kristus, skyer og megen magt og herlighed i sin "åndelige
oplevelse" som 30 årig......og beskriver disse som en slags åndelig indvielse
som vi alle vil få....han kalder det den hvide og den gyldne ilddåb, så vidt jeg
husker.
Og jeg har ikke læst noget sted, at Martinus siger at de 3000 år skal gå
fredeligt for sig.....hvor har du det fra?
Du skriver at ALLE skal se ham (jesus) i skyerne på en gang? Hvor har du det fra?
K.H. Ejby
Hej Ejby
Jeg vil lige bemærke, at jeg ikke på noget tidspunkt har været fortaler for, at Kristus skulle komme med en UFO eller noget andet transportmiddel i øvrigt, det ville være ret ulogisk da han allerede er her og hele tiden har været her, blot udenfor vor synsvinkel, skulle jeg hilse og sige 
(fra mig selv altså )
Kh.Pondus
Hej Pondus!
Nej, det var også mere det du skrev om, at kristusbevidstheden ikke er
det samme som kosmiskbevidsthed.
Da Martinus´mening om dette også var i de selv samme citater.
Kan godt se, at dette kunne misforståes.....og var ikke min mening at
tillægge dig noget du ikke har sagt/skrevet.
Undskylder hermed.
K.H. Ejby
Hej Ejby.
Biblen (du bad selv om den) siger også i samme forbindelse,.
Når i ser disse tegn komme, ret da jeres øjne mod himlen, for da ved i at jeres befrielse er nær.
Det er altså lidt svært at se på sin egen indre bevidsthed, med sine fysiske øjne.
Andet sted siges det: På samme måde som i så ham stige op til himmelen, skal i se ham komme tilbage.
Men Jesus steg altså ikke ind i nogens bevidsthed og forsvandt, da hans diciple så han blive løftet op i skyerne.
Men man kan jo lave om i al uendelighed, og blot lave disse øjne om til at betyde "opmærksomhed", og jesus forsvinden op i skyerne, til symbol for at han forsvandt ud af diciplenes "hukommelsesfære" og på den måde underbygge hvad man har lyst til.
Så for at vi ikke skal ud i en sådan endeløs symboldebat, så lad os være enige om, at kommer der ingen hjælp fra oven, så er alt som det er bestemt til at være, og kommer der denne hjælp fra oven, så er alt blot bedre end forventet.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Ejby
Alt forladt
Kh.Pondus
Hej Avatar.
Jeg skal da indrømme, at Martinus' sprogbrug også for mig i enkelte tilfælde kan virke tvetydig. Jeg skriver udtrykkeligt "for mig" for andre kan have en anden opfattelse.
Eksempel: Han nævner tit "talsmanden den hellige ånd".
I Bibelen siger Jesus jo, at "talsmanden den hellige ånd", skal lære menneskeheden det, som Jesus ikke kunne forklare dem.
Hvad er så "talsmanden den hellige ånd" - er det "Det tredje testamente", der er "talsmanden den hellige ånd" eller er det tilstanden "kosmisk bevidsthed"?
"Det trejde testamente" har gjort det for mig, at jeg er stensikker på, at livet er storslået på en måde, som jeg så både kan fatte og alligevel ikke fatte. Fra at være ateist har jeg således fået en 100% sikker overbevisning om, at livet ikke er tilfældigt, meningsløst eller ligegyldigt. Jeg kan teoretisk indse, at livet er sådan.
Men som Claus35 også flere gange har været inde på - det er jo ikke 100% stensikker egenoplevet viden!
Den endelige 100% praktiske oplevelse eller syn for sagen, får jeg jo først den dag jeg selv får kosmisk bevidsthed. Da er der ikke længere tale om nogen teoretisk viden, som jeg kan indse med min intelligens - da er der nemlig tale om, at jeg kan begribe det med intuitionen. Disse to grundenergiere er meget forskellige.
Jeg har svært ved at forklare det yderligere, men jeg mener der er en forskel på disse to former for "bevis".
På samme måde kan man måske godt sige, at han i det citat som Cai kommer med, siger, at "Kristi genkomst i skyerne" er den kosmiske videnskab, som Martinus har bidraget med. Men andetsteds skriver han altså klart og tydeligt, at det selve den kosmiske bevidsthed der er tale om. Jeg mener derfor, at det er den sidste fortolkning, der er den rigtige.
På samme måde opfatter jeg udtrykket "talsmanden den hellige ånd", som skal afsløre det hele, som tilstanden "kosmisk bevidsthed" - men andre kan jo have en anden mening.
Hej Svend.
Ja, på visse områder kan Martinus være mere uklar end klar, og derfor holder jeg også kun fast ved hans analyser, son jeg selv finder logiske og absolut er glad for
Når Martinus slår fast at gudsriget ikke er udenfor os, men indeni os, og at himlen og de skyer der tales om er vor egen bevidsthed og indre "tågeslør", så kan jeg ikke se logiskt på, at han så også sætter de samme skyer på sine værker, og kalder disse for denne herlighed der skal komme på himlen, da hans værker jo afgjort er noget uden for os selv.
Og betegnelse af helligånden ser jeg heller ikke passer, da Martinus jo er en "nutidig" person, men helligånden kom over jesus, og over hans diciple, allerede for 2000 år siden, og bestemt ikke i form af Martinuses "tredie Testamente".
Helligånden er for mig den ånd der videregiver til os, kosmiske gilmt og kosmisk bevidsthed, også via englebesøg, eller intuiative tanker, (eller stemmer i ens hovede) og er drfror ikke i min verden, begrænset til at være bogstaver i en bog.
Men lad os hver især finde den måde vi bedst har gavn af at opfatte tingene på, uden at kives omkring vore forskelle i opfattelser, vi når det jo alle sammen, når vor egen tid for kosmisk fuldkommenhed er oprundet. .
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Svend!
Når vi engang selv får kosmisk bevidsthed, så vil vi med vores egen intuitionsevne
kunne sanse den kosmiske videnskab, som Martinus har nedskrevet i bogform (DTT)
Martinus har omsat sin kosmiske bevidsthed til kosmisk videnskab.....det er i bund og grund det samme.....indholdsmæssigt.
Således også med "den hellige ånd".
Kristus i skyerne på Livets bog skal jo blot illustrerer, at indholdet i bogen er det
vi selv kommer til at sanse med vores egen intuitionsevne.
Vi vil se de selvsamme sandheder og sammenhænge, når vi ser Kristus i skyerne på vores egen mentale himmel.(= den hellige ånd) og får kosmisk bevidsthed (= kristus bevidsthed) som Martinus har beskrevet med ord i sin bog.
Det er altså ikke selve den fysiske bog, der er kristus i skyerne eller den hellige ånd....men selve INDHOLDET....dvs det er de sandheder og sammenhænge der står i bogen der er udtryk for den hellige ånd/viden.
Begge dele er udtryk for den hellige ånd/viden eller kristus genkomst i skyerne.....
dvs to udtryk for samme sag. Så for mig at se er der ikke tale om, om det ene eller det andet er det rigtige.....men to sider af samme sag.
Sådan forstår jeg det.
K.H. Ejby
Angående opfattelsen af begrebet "kristi genkomst" vil jeg gerne knytte nogle tanker.
Ifølge Martinus er "Kristus" ikke kun denne ene person: den historiske Jesus af Nazereth. Kristus er det samme som den hellige ånd eller Guds bevidsthed. Der er altså ikke bare een, men uendeligt mange Kristusser. Ja, vi er alle Kristusser, men vi må også alle have perioder, hvor kristusbevidstheden er latent. Jesus var bare en enkelt person, der havde kristus-bevidstheden. Og han er en "gudesøn/datter" ligesom alle os andre, og har derfor også haft en forudgående epoke, som vi har nu uden kosmisk bevidsthed.
At synes at det er meget vigtigt, at det lige netop er den historiske Jesus, som skal komme igen fysisk, mener jeg må hænge sammen med den forestilling , at der kun findes een Kristus og ikke uendeligt mange.
Men i det rigtige menneskerige, som vi er på vej imod, bor der kun Kristusser.
"Kristi genkomst" er altså dette, at et væsen bliver eet med kristusbevidstheden. Men dermed er Kristus jo også i en vis forstand kommet igen fysisk, ganske vidst ikke via Jesus af Nazereth, men gennem et andet fysisk væsen, der (igen) har fået kosmisk bevidsthed, og som derfor nu har de samme evner for næstekærlighed, som Jesus havde.
Og på den måde bliver jorden gradvist fysisk befolket med flere og flere kristusser, indtil kloden til sidst er befolket af "det rigtige menneskerige", hvor alle personer er Kristus, åndeligt såvel som fysisk.
Når alle er blevet Kristus, så kan missionen "kristi genkomst" vel næppe siges, at kunne være fuldført mere fyldestgørende, uanset om Jesus så rent fysisk er en del af selskabet eller ikke.
Så for mig at se, er Martinus udlægning af begrebet "Kristi genkomst" en langt mere logisk, kærlig og forherligende opfattelse, end den traditionelle.
Hvad angår muligheden for at få hjælp af kristuskræfter, før man selv får kosmisk bevidsthed, ja så er disse jo evigt til rådighed, vi er jo konstant i Guddommens varetægt. Martinus anbefaler ikke, at man beder til Jesus eller en skytsengel, men at det mest ideele forhold etableres, ved at rette sin opmærksomhed direkte på Guddommen gennem bønnen fadervor. På den måde åbner man sig bedst muligt for, at kunne modtage al den inspiration, hjælp og støtte, som man har brug for. Martinus nævnte, at når han gik bort fra det fysiske plan, ville det på en måde være nemmere for ham at hjælpe, når han ikke længere havde sin fysiske "abekrop".
kærlig hilsen
Jan
Hej Jan!
Jeg er fuldstændig enig.
K.H. Ejby
Hej Jan_Schmidt og Ejby.
Jamen så kan vi måske nærme os hinanden en smule af den vej, jeg tillader gerne Kristusbevidstheden at være "hellig viden", men har jo hele tiden kun talt om Jesus genkomst, endda under et andet endnu ukendt navn (måske Sananda), og det er ham jeg venter at se i spidsen for forsynet når dette åbenbarer sig på himlen.
Er vi enige om at Jesus og Kristus ikke er et og det samme, så er der vel ikke det store problem i at kunne se, at begge vore opfattelser kan være sande.
Det er bare lidt underligt at høre nogle der selv udtrykker en stor kærlighed til Jesus som person, fornægte, ja næsten frygte, at skulle se ham IRL, alene fordi Martinus har udtalt at dette ikke sker.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar.
Ja, jeg kan godt forestille mig, at noget af det sværeste for folk fra den gamle verdensimpuls at kapere ved Martinus er dette, at personen Jesus ikke har nogen speciel gunst hos guddommen, men blot er et højt udviklet væsen, som alle andre også skal blive til med tiden. Hos muslimerne gør noget af det samme sig jo gældende med hensyn til Muhammed.
Hej Svend.
Ja, det er jo nok lidt i den retning, omkring Martinuses udlægning af jesus, der kan være årsag til at nogle som mig ikke helt vil acceptere Martinuses afvisning af at jesus ikke mere har nogen indflydelse på denne klode, for det virker jo underbevidst på "os" som om Martinus selv vil overtage den rolle, som videreførende hovedfigur, hvad angår jordens fremtidige udvikling.
Du har sikkert ret i at set med Guddommens øjne, så er hverken Martinus eller jesus anderledes vigtige end du og jeg, men dog noget længere fremme i udvikling.
Men set fra mit lavere placerede udgangspunkt, på udviklingsstigen, så har jesus dog alligevel en meget stor betydning for jordens fremtidige udvikling, og danner også ledestjerne for mig som individ.
Når Martinus så, via omskrivninger og tilføjelser af et enkelt skriftsted i bibelsk sammenhæng, får tingene vendt så det bliver hans arbejde der er væsentligere end jesuses så bliver jeg jo lidt "såret".
Vi kan jo godt anse kristusbevidstheden for at være et begreb, men Jesus er jo en person, og menneskesønnen er en person, og i det pågældende skriftsted tales slet ikke om kristi genkomst, men om menneskesønnens tilbagevenden til jorden, så det med kristus, som en bevidsthedsform, er noget Martinus selv har tilføjet sin egen udlægning af det pågældende skriftsted.
Og da jeg samtidigt finder mange andre skriftsteder i biblen omhandlende en persons tilbagevenden til jorden, f.eks en der skal komme siddende som udtrykt, "siddende ved Gud fader den almægtiges højre hånd (altså i et rige tættere på Guddommen end det vi opholder os i), hvorfra han skal komme for at "dømme" (foretage adskillelsen) levende og døde", og også andre steder ser beskrivelser af denne persons magt, til at stoppe menneskenes uhyrligheder, med sin munds sværd, og dele dem via ord talte og ikke skrevne, som "du gjorde" og "du gjorde ikke", så kan sådanne skriftsteder jo dog ikke ignoreres med Martinuses fremlægninger af, at alle disse ting blot står for et begreb kaldet kristusbevidstheden, og at det altsammen foregår indvendigt i det enkelte menneske.
Så for mig gør det ikke spor at Martinus forsøger at beskrive selve kristusbevidsthedens komme , ved at bruge paraleller til skriftsteder i biblen, men det gør mig noget, at han så samtidigt bruger samme grundlag til at fornægte at en person ved navn Jesus (eller andet) skulle kunne vende tilbage til jorden, med det formål at have positiv indflydelse på jordklodens videre udvikling
Hvordan den reelle forvridning så er opstået, som i tidens løb har ændret udsagnene om menneskesønnens genkomst eller Jesus genkomst, til at være Kristi (udviklingen af kristusbevidsthjeden) genkomst, det kan jeg jo ikke sige, men der er efter min opfattelse tale om 2 vidt forskellige ting.
Kristusbevidstheden har jo ikke før været udviklet generelt på denne jord, så hvordan skulle den kunne genkomme.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar!
Lidt tanker herfra.
De tilfælde hvor du opfatter Martinus som uklar (tvetydig), handler som regl om
steder hvor han henviser til Biblen.
Dette skyldes, at biblen i sig selv er "tvetydig".
Det samme ordbrug, har således til tider forskellig betydning.
Et eksempel er fx "Guds rige":
Når der således i biblen står "Guds rige på jord", kan det have betydning af et samfund
på jorden, hvor mentaliteten er bygget på alkærligheden.
Når der står "I Guds rige er der mange boliger", kan det have betydning af, at der er
mange åndelige planer, efter det jordiske liv, som er baseret på alkærligheden. Eller
for at bruge Martinusses termer, udtrykker de forskellige planer i Guds primære bevidsthed, som er Alkærligheden.
Når der står "Guds rige er i eder", så kan det have betydningen af kristusbevidstheden/Alkærligheden som skal komme i det enkelte menneske.
Altså 3 betydninger af samme ordbrug:
Et samfund som skal opstå på jorden.
De åndelige verdner efter jordiske liv.
Et "indre rige", en indre "tilstand" eller mentaltet i det enkelt menneske.
Fællesnævneren for betydningen af "Guds rige" er et sted hvor "alkærligheden bor".
Et andet eksempel er de mange betegnelser i forbindelse med Jesus:
Jesus kaldes således også, Kristus, Guds søn og menneskesønnen.
Jesus siger: " Faderen er i mig ...og jeg er i faderen..... og i er i mig" og " I er alle guder"
Vi er alle skabt i Guds billede efter hans lignelse og derfor Guds sønner.... og skal alle
blive kristusvæsner.
Menneskesønnen er et udtryk for "det rigtige menneske" (Martinus)
Jesus VAR et "rigtigt menneske", derfor bruges denne betegnelser omkring ham.
På samme måde med ordet "Himlen"(og skyerne), også kan have flerer betydninger.
Himlen/skyerne kan således værer den fysiske himmel eller den jordiske atmosfærer.
Eller himmelrummet...dvs universet.
Det sted hvor vi kommer hen når vi dør = de åndelige verdner.
( her kan vi godt se det ulogiske i at Gud ikke sidder på en sky i den jordiske atmosfærer. )
Men det kan også være udtryk for en indre mental tilstand. Det kender vi bla. ved
udtrykket "det føles som om jeg har en sort sky hængende over mit hoved", som vi bruger når vi har en dårlig dag. (yderligere eksempler findes i Livets bog)
Skyerne er det "slør" der gør, at vi ikke kan sanse den åndelige himmel. Vi kan ikke "se
himlen"...skyerne er i vejen for vores "udsyn".....bag skyerne ("sløret" ) er himlen blå.
Kristus skal komme i skyerne = menneskesønnen trænger gennem skyerne og "sløret" fjernes når den kosmiske bevidsthed opstår.
At menneskesønnen skal komme til syne i skyerne med megen magt og herlighed.....
kan derfor godt have betydning af "det rigtige menneskes" tilsynekomst i det enkelte menneskes bevidsthed (eller mentale himmel), i form af kristusbevidstheden/kosmisk bevidsthed.
(Bemærk at der altid bruges udtrykket "menneskesønnen" i samtlige evangelier og ikke
Jesus.)
Jeg forstår det sådan, at når et menneske er rede....så får vi assistance fra det åndelige plan (Jesus og hans engelskare i himmelen) som hjælper os gennem denne
"indvielse"....( husker Martinus beskrivelse omkring hans indvielse)
Men denne assistanse foregår på et INDRE plan og ikke et YDRE.
Så forenes "det fra neden" (vores eget opnåede udviklingstrin) med "det fra oven"
(vi er åbne for indstrømning af den hellige ånd/viden i form af impulser fra den åndelige verden = engle) I VORES BEVIDSTHED....i vores indre mentale verden.
Det giver mere logik for mig end, at den historiske Jesus kommer tilbage på en fysisk
måde. Da jeg mener, at vi sagtens kan få hjælp på et indre åndeligt plan og at
hjælpen ikke behøver at være af fysisk karakter.
K.H. Ejby
Hej Avatar.
Ja, det er jo nok lidt i den retning, omkring Martinuses udlægning af jesus, der kan være årsag til at nogle som mig ikke helt vil acceptere Martinuses afvisning af at jesus ikke mere har nogen indflydelse på denne klode, for det virker jo underbevidst på "os" som om Martinus selv vil overtage den rolle, som videreførende hovedfigur, hvad angår jordens fremtidige udvikling.
Jeg mener også, at personen Jesus har stor indflydelse på jorden, fordi det han satte i gang for ca 2000 år siden, har han stadig ansvaret for indtil det er endeligt fuldbragt. Men Jesus er jo ikke død og borte, fordi han ikke længere er her fysisk. Han arbejder sandsynligvis meget bedre fra det åndelige plan.
Og det at være Kristus er ikke noget en-persons-projekt. Alle, der ligesom Jesus, har opnået den kosmiske bevidsthed, oplever, at de er eet med Gud og eet med alle levende væserer. Vi er alle organisk eet med Gud og alle væsener, men vi er ikke altid bevidst om det.
Ifølge Martinus er vi evige væsener. I evigheden går vi igennem 6 riger, som gentager sig i det uendelige, i det Martinus kalder spiralkredsløbet. Det, at have kosmisk bevidsthed eller kristusbevidsthed, er i evighedsperspektivet det normale. Men en gang imellem skal denne evne til at opleve og manifestere vha. kosmisk bevidsthed fornyes og genopbygges. En evne er noget skabt og bliver - ligesom alt andet skabt - før eller senere slidt. Og den må således genopbygges på ny. Fornyelsen af evnen til at have kosmisk bevidsthed er det, der foregår i det rige, som Martinus kalder dyreriget, og som vi mennesker tilhører, sålænge vi ikke har kosmisk bevidsthed. I dyreriget får vi de erfaringer (primært lidelseserfaringer), der er nødvendige for at genopbygge evnen til at have kosmisk bevidsthed.
Denne evne har alle haft uendeligt mange gange, men den er altså også "ude af drift" eller i hvile uendeligt mange gange, men en forholdsvis kort periode, nemlig hver gang man passerer det afsnit, der kaldes "dyreriget".
For Guddommens selv er det lidt anderledse, fordi "han" jo evigt er det hele, så han har både en del af sin bevidsthed som er kosmisk bevidst (Guds primære bevidsthed) og en sekundær, hvilende/regenerende del af sin bevidsthed, hvor han er kosmisk bevidstløs, fordi evnen er ved at blive genskabt.
Den kosmiske bevidsthed er således evigt opretholdt for Guddommen, han mister den aldrig.
For alle andre ("gudesønnerne") er det sådan, at de i et evighedsperspktiv "jævnligt" (i hvert dyreige) mister evnen til at opleve den kosmiske bevidsthed. Men denne evne er i virkeligheden et spørgsmål om at komme på bølgelængde med kristusbevidstheden, for kristusbevidstheden forsvinder aldrig i sig selv, men er altså kun midlertidigt utilgængelig for væsenererne i deres passage gennem dyreriget. Det er så at sige kun "gudesønnens" forbindelse, der af nødvendige grunde bliver afbrudt for en tid. Kosmisk bevidsthed er således frit tilgængeligt i al evighed til enhver, der er i stand til at komme på bølgelængde med den. Og denne bølgelængde er kærligheden.
Så når man bliver kærlig nok, så kommer man automatisk på bølgelængde med kristusbevidstheden, som har været der hele tiden, men som man bare ikke har været bevidst i.
Når Martinus så, via omskrivninger og tilføjelser af et enkelt skriftsted i bibelsk sammenhæng, får tingene vendt så det bliver hans arbejde der er væsentligere end jesuses så bliver jeg jo lidt "såret".
Der er ikke tale om at Jesus, står alene med sit arbejde. Jesus har Guddommens fulde opbakning til sit projekt, idet Jesus er kosmisk bevidst. Dvs. han samarbejder med de uendeligt mange andre væsener, der udgør forsynet i Guds organisme. Så det, Martinus gør, er, at han fortsætter på Kristus-missionen, der hvor Jesus stoppede. Hvilke personer Martinus og Jesus er, er i forhold til Kristus-missionen underordnet. Det er arbejdsopgaven og ikke, hvem der løser den, der er væsentlig - bare man er kvalificeret. Det væsentlige er, at de begge har Kristusbevidsthed. De arbejder begge ligesom alle andre med kosmisk bevidsthed bevidst på at fuldføre Guddommens evige projekt: "at skabe Mennesket i sit billede", hvilket vil sige genskabe kristusbevidstheden i de væsener, der til enhver tid er på vej gennem dyreriget.
Gud har ingen favoritter. Han elsker alle væsener lige højt. Og i virkeligheden er alle væsener det samme væsen: Guddommen, men i forskellige forklædninger eller udviklingstrin.
Gud dømmer ikke, men ser alene på kvalifikationer. Alt, hvad man gerne vil, får man lov til, så snart man er kvalificeret til det. Så den eneste dom er altså ens kvalifikationer. Hvis der er noget, man gerne vil, men man mangler evnen, så kan man naturligvis først komme til det, når man har opnået den evne. Men så får man også lov.
For at få den dybere forståelse af Kristus-missionen må man fjerne sit fokus fra person-dyrkelse: Jesus, Martinus eller andre gudesønner til Guds-dyrkelse: Altså dette, at det er Guds vilje, der skal ske. Og det er i princippet ligegyldigt, hvem der laver arbejdet, bare det bliver gjort.
Og man bliver ikke kosmisk bevidst, før man er 100% ydmyg. Og der går man absolut ikke op, i om man personligt bliver æret eller beundret. Der, er det alene, om det man gør, er kærligt, der er vigtigt for en.
kærlig hilsen
Jan
Hej Avatar
Det Jan her er inde på, denne uvidenhed om vort eget kosmiske tilhørsforhold, som vi skal igennem i dyreriget, sammenligner Martinus blandt andet med Bibelens lignelse om "den fortabte søn", som for at kunne blive ved med at elske sin fader, var nødt til at skulle bort fra ham, for at "æde med svinene". Jo mere han "æder med svinene", jo mere holder han af sin elskede fader, den dag han finder tilbage til ham.
Hej Ejby, Jan og Svend.
Jo, jeg er langtfra uenig med jer alle i jeres fremlægninger, jeg har selv været lidt inde på at gudsriget i os, er fremkomsten af "kristusbevidstheden" som så medfører at vi er i stand til at skabe et lignende Gudsrige udenfor os selv, som et samfund bygget på næstekærlighed, så det at der er mange tvetydigheder i biblen, det er vi enige om.
Kristus betyder vel egentligt "den næstekærlige", så Jesus kristus betyder Jesus den næstekærlige, og Christ Michael eller Christ Sananda, Den næstekærlige Michael og Den næstekærlige Sananda.
Men når vi nu taler om tvetydighed, så må det vel også være forståeligt, at jesus genkomst også kan betyde at denne personlighed som Jesus jo er/var, kan vende tilbage som personlighed, og ikke kun som begreb.
Så det er Martinuses udtryk omkring sit værk, dette er ENE OG ALENE, jeg ikke kan acceptere, specielt ikke når han så selv begrunder andre ting som værende tvetydige og til at gælde ting både udenfor legemet og indeni legemet.
Samt afviser at Jesus genkomst også kan være mere en en ting.
Vi er jo også 2 forskellige køn, så at det kun siulle være menneskeSØNNEN der var et udtryk for opnåelse af kosmisk bevidsthed, og en venden hjem til faderen, virker ikke fair overfor kvindekønnet, i mine øjne.
Vi kan sagtens være enige om, at en fysisk tilbagevenden af Jesus i et menneskelegeme slet ikke kommer på tale, der skal en åbning til af de nye chakraer, og en vibrationsændring til, før vi kan se ham og englene, med vore fysiske øjne, da disse jo er af en anden fysisk/åndelig struktur, men de er her, også som Pondus nævnte tidligere allerede, herunder også Jesus, og de er her for at hjælpe med det arbejde der skal udføres.
Måske er også Martinus imellem dem, og mange andre fortidige personligheder, men Jesus er altså også iblandt dem.
Som jeg stadigvæk tror og ikke kan holde op med at tro på.
Jeg har selv valgt at blive født i dette liv og i denne tid, og har måttet leve disse mange år omgivet af store lidelser, som også har gjort ondt på mig selv, blot at være vidne til, alene for at kunne være en støtte i den kommende jordiske omvæltning, så mit livsgrundlag kan ikke fjernes blot ved at Martinus udtaler, at denne proces og "jesus" tilbagevenden til jorden ikke kommer til at foregå.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Skriv et svar