Go' da' - Mikkel.

Hvorfor ikke blive medlem ?

Mikkel ... det hed min gamle innerwing på skoleholdet.
Han var go'. Rigtig go'.

Jeg har ikke læst meget Martinus .... mest smugkigget,
men jeg s u g e r til mig. Her i det behagelige forum.

Kierkegaard skrev stort og glimrende .... han vidste,
han ville blive oversat til andre sprog!
Men også lidt af en 'filur'. - Han tog nøglen til sit forfatterskab med sig i graven ........ men selvfølgelig, man kan bare spørge Møllehave. Han ved alt ..... mener han selv. Nå, nej ..... andre mener.

Per Højholt sa'e: hvorfor er han så længe om at få
det sagt ? - ( altså, Kierkegaard )

Per sås i sin alderdom på græsplænen
laaaannngt ude i skoven. Han kiggede på plænen
og sa'e: nu håber jeg, de laver hullet stort nok,
så jeg ikke skal ligge med bøjede ben .............

Det var Kierkegaard, der skrev: Kender vi noget til Jesus barndom og ungdom? - Han gav selv svaret: nej.

__________ ¤ _________

Hej,

Ja, der er ikke mange svar at komme efter hos Kierkegaard - men han kan godt bevise hvor fortvivlet alle mennesker er, og hvorfor - han kan også godt give svaret på hvor man skal søge hen, for at overvinde fortvivlelsen; nemlig ved troen.

Men her gælder det så om ikke at være for højt udviklet, for så vil man ved videre Kierkegaard-læsning erfare, at tro ikke er nogen let sag, "men det sværeste af alt".

Vi, der nu har lidt Martinus-kendskab, kan jo så fortælle at det ikke alene er svært, men ligefrem umuligt for disse højere udviklede individer at tro.

Kierkegaard selv troede på Gud, men kunne ikke tro. Og når man ikke kan tro, og eftersom troen på daværende tidspunkt var den eneste adgang til guddommen (han levede 1813-1855), må det eneste faste punkt i tilværelsen kun være udgørende dette - fortvivlelse; og når du kender dig selv i din fortvivlse, så kender du dig selv i højeste potens - sådan så Kierkegaard på tingene.

Mon ikke Kierkegaard hungrede en del efter åndsvidenskaben?

Nicolai

Godt, Nicolai ........ et godt indlæg, du leverede, kvit & frit ......... jeg tror også, at Kierkegaard hungrede .........

Rystet må han ha' været, da hans far stod op på en høj, en bakke, i Jylland ....... løftede hænderne mod himlen og forbandede Gud.
Og tre af Sørens søskende døde kort efter hinanden i
en ung alder. Var det Guds straf over familien ?
( det troede de dengang - forklaringen er vist nok
en ganske anden .... )

mvh.

*

Hej Mikkel.

Jeg kender ikke så meget til Kirkegaard,men fik engang en bog af ham.Forsøgte at læse den, men fandt den kedelig (ingen aha-oplevelser).Titlen fangede ellers mig;nemlig "Livet leves forlæns , men forstås baglæns" . Altså noget med, at alt er klart, set i bagklogskabens lys..??

Måske noget med ,udfra Martinus analyser , at vi ikke kan handle efter nogle erfaringer, vi ikke har.

Ja, dette set udfra min svage vinkel..

Kærlig hilsen Cai

Søren Kierkegaard:

"Det er lidelsen, der bekræfter os som mennesker."

*

Erling Roest: Nej, Søren ..... det er g l æ d e n og
lidelsen, der bekræfter os som mennesker.

( jeg tror, du undlod g l æ d e n for at drama-
tisere, forstærke dine ord ...... )

*

Hej Erling!

Det er jeg enig i. Det eneste håb om livet var for ham, døden. På sit dødsleje fik han lov til selv at skrive sin dødsattest og beskrev sin sygdom som "længslen efter det evige". Mon ikke vi får lidt hjælp af Kierkegaard når han vender tilbage her på jorden? Ja han hungrede helt sikkert Nicolai, og et fedt indlæg du kom med!

Men den intelligens han bar rundt på, er den kun udviklet her på jorden? Eller har han lige været sendt lidt rundt i stjernesystemet inden han røg her retur?

mvh

mikkel

Mikkel ...... dit sidste spørgsmål er spændende .... det kan godt være Søren Kierkegaard har været sendt lidt rundt i stjernesystemet.

En hypotese er, at der ad lib 'landsættes' kloge, indsigtsfulde mennesker her på jorden af Intelligencia, stjernemennesker for at hæve niveauet på det lange sigt. Disse skulle være en kombination af alm. mennesker og stjernemennesker, for de må ikke se mistænkelige ud og de skal anbringes i ledende stillinger på jorden.

mvh. Erling

På ét område var hr. Kierkegaard ikke fortvivlet .... det var noget med økonomi. Hans far efterlod ham en pæn, stor formue, som lige præcis var opbrugt, da Søren han døde. Pudsigt, kan man sige, men det er vel en tilfældighed at pengene var væk ved afslutningen på
hr. Kierkegaards liv? - Formuen har han sikkert også haft en smule fortvivlelse over, da faderen havde tjent nogle af pengene på en ufin måde, f.eks. da der var pengeombytning i Danmark ......

Søren havde det ikke let.
Kan man sige, han skrev sin fortvivlelse ud?

Vi ved det fra vore egne liv ...... det er ikke altid let
at være menneske ... modstand er godt, ja, men ikke
f o r m e g e t af slagsen.
Der er tusinde ting et menneske skal !

mvh. Erling

*