Martinus beskriver at to energier er særlig dominerende i dyrerigets livsform og sjæleliv; det drejer sig om tyngdeenergien og følelsesenergien. Tyngdeenergien er den eksplosive energi, der såfremt den ikke bindes eller holdes tæmmet resulterer i eksplosioner både i fysisk form og i sjælelivets former såsom hidsighed, had og vredesudbrud. Følelsesenergien er den hæmmende eller sammentrækkende energi, der når den står i modspil til tyngdeenergien binder eller hæmmer denne, så eksplosionen ikke får fuldt udløb.
I "Menneskehedens skæbne" skriver Martinus (kap.36): "Alle former for lidelse vil i sin kosmiske analyse således være baseret på for meget tyngdeenergi og for lidt følelsesenergi i bevidsthedslivet. Men da det samme princip, der aflejrer hård hud i en hånd, som arbejder med groft arbejde, for derigennem at beskytte hånden, også ved gentagne eksplosioner eller lidelser udruster individet med en tilsvarende stigende evne til at betjene sig at følelsesenergien, bliver det mere og mere herre over tyngdeenergien eller eksplosionerne (raseri- eller vredesanfaldene). De bliver efterhånden ikke så voldsomme, bliver mere og mere indestængte, og et tiltagende mere og mere roligt sjæleliv begynder at komme til udløsning."
Jeg tænker her, at man som følsomt menneske tit kan føle sig handlingslammet og at det måske skyldes en overdimensionering af følelsesenergien i forhold til tyngdeenergien, altså at eksplosionskræfterne bindes i overdreven grad? Man kan jo ikke få for MEGET følelsesenergi - hvordan skulle man miste den igen, uden at øve overgreb på sit åndelige følelseslegeme? Man kan kun tale om for meget følelse i forhold til de andre åndsenergier, men ikke for meget overordnet set; men man kan vel nok - som følsomt menneske - have en evne til at overkompensere med sin hæmmende følelsesenergi og næsten gå i stå, være ude af stand til at handle?
Sagt med andre ord: Det følsomme menneske har oplevet så meget lidelse, at det kan have opøvet en evne til overdreven tilbageholdenhed, handlingslammelse, måske endda apati til en vis grad. Naturligvis er der en naturlig forsigtighed til stede, når man har oplevet megen lidelse og en naturlig "farebevidsthed" (som Martinus vist kalder det et sted), men udover dette synes jeg af egen erfaring, at det er nemt at blive handlingslammet i større eller mindre grad i forskellige af dagliglivets situationer, hvilket vel skyldes den nævnte overkompensation af følelsesenergi i forhold til tyngdeenergi i bevidstheden.
Kan nogen mon genkende dette? Hvad er mon den bedste måde, at få et naturligt forhold mellem tyngde- og følelsesenergi, så handlingslammelsen ikke opstår?
kh,
Torben
Wauv og ja til genkendelse! Praktisk trick ved "lammelse": "Tving" noget intelligens ind i bevidstheden og kroppen. Når jeg har været "handlingslammet" pga. følelsesfnidder, så har jeg forsøgt at tvinge mig til at være rationel og tænke "hvad ville den kloge gøre nu?", og forhåbentlig komme frem til en praktisk tilgang til løsning af problemet, eller blot en igangsætning af handling. Det virker, ikke altid, men dog ofte nok til, at jeg kan se tilbage og sige: "ok, godt gået Søs!" Og alt andet lige, så er en sådan omgang spark-sig-selv-bag-i, vel svarende til et bevidst ønske om og aktiv træning af intelligensenergien, så den intelligente handlingsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer med tiden går fra A-, B og til C-viden.
Eller hvad?
Og for øvrigt tak for dette indlæg. Mit eget svar var lige præcis det jeg skulle bruge, for at komme i gang med et projekt, som jeg har syltet for længe. En bunke personlige papirer har skulle sorteres, det har været svært at komme i gang, pga. en masse følelsesmæssigt fnidder om papirernes indhold. Men nu har jeg linet op med skraldespand, clips, mapper og en vilje parret med rationel tilgang til ord på papir.
Tak!
God arbejdslyst
Søs
Lad mig straks kvittere:
Jeg har netop smidt ca. 250 CD'er ud (computer-data)
Michael 
Hej Torben! 
Indtil et vist udviklingstrin, kan det være svært at gøre noget ved det, da man jo ikke forstår årsagen til det. Jeg har lånt lidt fra Per Bruus Jensen omkring â€Følelseslivets klimaerâ€, fra bind 1 â€X†- en komplet indføring i Martinus kosmologi.
De forskellige følelsesklimaer
Den første gruppe inden for disse væsener, er dem han kalder de uligevægtighed, de utålmodige, de som bliver skuffet, dem der har mental uro og disharmoni., samvittighedskriser, moralske konflikter, anger og fortrydelse.
Den anden gruppe er dem, der har, sympati, humor, ligevægt, tålmodighed, tolerance, tilgivelsestrang, overbærenhed, følsomhed, humanitet, retfærdighedstrang, medlidenhed, finfølelse, og medfølelse samt glæde, velvære, optimisme, behag, hengivenhed og forelskelse.
Den sidste gruppe er dem, der har, pessimisme, selvmedlidenhed, sentimentalitet, melankoli, vemod, sorg og ulykkelig forelsket samt frygt, angst, skræk og rædsel.
Jeg har også medtaget de situationer, hvor tyngdeenergien dominerer
Gruppe 1 er dem med mordlyst, had, hævntørst, raseri, samvittighedsløshed, uhæmmet lyst til at knuse, destruere, flænse og lemlæste.
Gruppe 2 er dem med jalousi, skinsyge, vrede, harme, irritation, intolerance, arrogance, fornærmelse, foragt, misundelse, skadefryd, forfængelighed, ærgerrighed og magtsyge.
Gruppe 3 er dem med selvretfærdighed, indignation, hellig vrede, retfærdig harme, nag og bitterhed.
Som man kan se, er det bedst at være i gruppe 2 foroven, her er man i den rette balance. Og mon vi ikke alle, kan genkende os selv et eller andet sted mellem de 6 grupper.
Når man først er opmærksom på sin egen ubalance, kan man gå tilbage i sit indeværende liv og se på de glæder og kriser, man har været i gennem, lige fra man var barn og op til i dag. For årsagerne ligger ofte i vores fortid, endda ofte fra vores tidlige liv.
Så længe vi ikke har den rette livsglæde, er det på grund af manglende kærlighed, både til vores næste og til os selv. Vi har altså ikke handlet i overensstemmelse med vores udviklingstrin, og i samme grad vi afviger fra dette, har vi altså en â€akselhældningâ€.
Nu er det således, at vi alle skal gennem de samme mængder lidelser, ifølge Martinus, og først på den sidste del af vores udviklingstrin, er vi i stand til at se os selv, som vi er. Først på dette trin begynder vi selv at kunne tage ansvaret for vores egen skæbne. Det er her, man kan stoppe op og sige: Jeg er selv årsagen til alle mine lidelser.
Men når man selv er årsagen til sine lidelser, så er man jo også den eneste, der kan gøre noget ved det. Når jeg personligt kommer ud for et eller andet ubehageligt, da bruger jeg bønnes magi, til at komme videre med. Mange mennesker har så svært ved bønnen, men den er givet til alle mennesker for at give dem styrke og hjælp til at komme videre med deres liv. Bønnen har i sig en magisk kraft, ja støre kraft end de fleste aner.
Der er naturligvis mange måder at komme ud af sine kriser på, så bønnen er en af mulighederne. Martinus brugte den hver dag, så hvorfor skulle vi andre ikke også gøre brug af den!
[align=center]Med kærlig hilsen
Svend Erik[/align]
Hej Torben, Søs, Svend Erik m.fl.
Jeg kan også som Søs komme med et rungende "JA" til at oplevelsen med handlingslammelse kan genkendes.
For at forstå det, tror jeg vi er nødt til også at inddrage polanalyserne. Den maskuline energi er den aktive og udfarende, den feminine energi er den passive, modtagende. Personligt mener jeg at handlingslammelse er noget kvinder har kendt til i tusindevis af år. Nu her i disse polforvandlingstider, hvor den feminine pol bliver mere og mere aktiv i manden, så vil han også komme til at opleve dette, som jeg vil mene hører til de mere primitive egenskaber ved den feminine pol og de skal først gennemleves inden polerne harmoniseres mere. Omvendt ser vi hos kvinderne en øget aktivitet og udfarenhed, som følge at vækst i den maskuline pol.
Vores sekundære pol (den maskuline i kvinden og den feminine i manden) står for de intellektuelle anlæg. Jeg er derfor også helt enig med Søs i, at tricket med at tvinge intelligensen ind er en måde at afhjælpe situationen på. Dermed kan man nemlig flytte bevidstheden fra den knugende fornemmelse i solar-plexus, som ofte følger med handlingslammelse - og op til hjernen (analysere og forstå) - evt. igennem hjertet til en tilgivelse.
Hvordan tvinger man så intelligensen ind? En køns- og polneutral metode til at komme ud af en ubehagelig oplevelse/situation/følelse - også kaldet 1. position, hvor man er inde i selve hændelsen/følelsen, er at dissociere sig og forestille sig, at man træder udenfor hændelsen (følelsen) og betragter situationen og sig selv udefra (kaldes 3. position). Herfra kan hændelsen og personerne, der fremkaldte handlingslammelsen rimelig objektiv overskues og vurderes - og der kan tænkes mere klart, da det er en mental aktivitet og man er uden for følelsernes magt. Fra denne position kan man lettere hente ressourcer til at være aktiv og sige fx. stop eller sætte grænser eller hvad man nu blev forhindret i pga. handlingslammelsen.
Kærlig hilsen
Anette
PS: Det er selvfølgelig ikke sundt at hænge for meget rundt ude i 3. position, da det afskærer en fra kontakt til sit følelsesliv.
Hej alle,
Tak for svar
Jeg har også erfaret at den bedste vej ud af en handlingslammelse er at tænke grundigt over tingene og så tvinge sig til handling, hvis det er absolut påkrævet. Kosmisk-kemisk set er det jo nok den eneste løsning, at dirigere sin følelsesenergi i mere fornuftige baner vha. intelligensen.
Vedrørende de grupper som Svend Erik nævner, så synes jeg, at jeg genkender mig selv lidt i dem alle :
At handlingslammelse er knyttet til den feminine pol har jeg ikke tænkt på, men der er muligvis noget om snakken. Eller måske er det blot fordi kvinder traditionelt og historisk set har haft bedre kontakt med og kontrol over følelsesenergien end mænd?
kh,
Torben
P.s. Jeg må forøvrigt tilslutte mig en anbefaling af bøn. Anette skrev vist et andet sted, og ret mig hvis jeg husker galt, at hun var chokeret over hvor effektiv bønnen faktisk er - jeg kan sige det samme
P.p.s. Beklager det kortfattede svar, men tid er en mangelvare for mig for tiden
Jeg kom til at tænke på, at en overkompensation af følelsesenergi i en situation jo bringer en del kulde med sig, da følelsesenergien også er verdensaltets kuldeenergi. Ved et overforbrug af følelsesenergi ved en handlingslammelse, skaber man måske kulde og frost for sine mikroindivider? Måske er der "snelandskaber" og "tundraer" i mikrokosmos ved en handlingslammelse?
Lars, der også er moderator her på forum, har den teori, at de strenge isvintre i 40'erne, der f.eks. hæmmede den tyske invasion af Rusland, var udtryk for jordklodeindividets modvægt mod tyngdeenergien (dvs. krigen) vha. følelsesenergi.
Det er fascinerende perspektiver, der åbner sig, når man medtænker mikro- og makrokosmos. Men man skal vist passe på, for man kan nok nemt havne i tankedril
kh,
Torben
Hej Torben,
Jeg har brugt psykoterapi (bl.a. gestaltterapi) til bl.a. sådan nogle ting. Det har for mig været et fantastisk redskab til at løsne op, der hvor jeg sad fast.
kh
Jan
Hej Jan,
Tak for tippet - det er skrevet bag øret
kh,
Torben
Skriv et svar