Hej

Ikke rigtig... ???

Kære Kenneth,

Jeg synes det med planeter og solsystemer som levende væsener er meget spændende. Hvis jeg skal komme med et par gæt på dine forslag, så er jeg ikke sikker på, at solen er inde i en forceret udvikling. Jeg har ikke (så vidt erindres) læst det om solen, men derimod om planeten jorden og os, menneskeheden. I spiralkredsløbet er solen jo meget langt tilbage i udvikling og består primært af tyngdeenergi (eksplosiv kraft), så solen er endnu et primitivt væsen. Når dens følelseslegeme en dag når op på et højere niveau, så vil solen blive afkølet - ligesom vores planet gjorde det i tidernes morgen.

På den anden side, kan solen vel egentlig ikke bare svæve rundt i verdensaltet - upåvirket af de kraftige impulser som sendes fra midten af mælkevejsystemet og upåvirket af den megen kommunikatione der ifølge Martinus foregår mellem planeterne i øjeblikket. :

Så måske har solen alligevel en finger med i spillet i det store scenarie der sker i løbet af de næste 3000 år? Men hvilken rolle den spiller, har jeg ikke lige noget bud på. Måske er den bare forelsket og har gang i noget med en anden sol, som du forslår. .... Og dog, for på den anden side er den kun tilhørende mineralriget endnu og jeg mener ikke der foregår noget seksuelt med andre væsener der. Væsener i mineralriget har jo deres bevidsthed på det åndelige plan, i salighedsriget. - Og dette rige er et indre oplevelsesplan, hvor man er alene og salig af sine erindringer i form af guldkopier. Men overskydende energi fra væsener i salighedsriget mener jeg vist trænger ind og kan overskygge to elskende her på det fysiske plan.

Kærlig hilsen
Anette

Hej alle

jeg fortsætter lige denne gamle tråd med et link til en beskrivelse af hvor store nogle sole er. Næsten ikke til at fatte :

http://www.rense.com/general72/size.htm

kh.
Kenneth

Kære Kenneth,

Så vidt Jeg husker, er Solen (igang med) en fødselsproces,
(i samme forb. - derfor kan Solen godt virke som forældreprincip, for fx. Jorden)

Kærlig hilsen
Holger

Hej Holger

Hvad er det for en fødselsproces du tænker på ? Er det solen som er ved at blive født eller er solen den fødende part (den gravide ) ?

kh.
Kenneth

Hej

Ret spændende disskursion, jeg vælter lige ind med mine tanker omkring solen og jorden.
Jeg ser lidt solen og jorden som ying og yang...komplementære udgaver...mand og kvinde.
Man kan se solen som den maskuline livgivende kraft og jorden som den kvindelige modtagende og livgivende...en introvert livgivende kraft...man kunne sige fødende...
medens solens kraft er at give af sit overskud til jorden og andre planeter til solsystemet.
Solen er jo også blevet tilbedt som Gud eller et billede på Gud i mange religioner så man
kan i hvertfald ikke anklage Jorden for at være negliserende overfor solen...og heller ikke
månen som mange forelskede par jo dyrker...jeg tænker nogen gange på månen som
"jordens abort" eller som et "æg", der ikke er blevet befrugtet endnu (lad os håbe det sidste) , så måske dyrker solen og jorden deres fælles kærlighed til til deres "æg"...
Vi ved jo i bund og grund ikke hvordan man kommunikerer i de "kredse"...men mon
ikke det foregår pr "lys/tanke/intuitionsstråler"...de er jo et kredsløb foran os...og det
er jo netop tankekoncentrationen som vi træner i så måske er vi eksperter i netop
"tankeoverføring" på næste trin!?
KH Pipia

Ja Kenneth,

Det skal forstås 'baby', (Solen)
nok en god grund til at M. bemærker. at den derfor godt kan være forælder for Jorden. hvis klode-alder er analog med et 30-årigt jord-menneske,

Kære Pipia,
M. omtaler Månen som 'klode-lig',
den bliver nok svær at puste liv i,

Kærlig hilsen
Holger

Hej

Ok Solen er genløser for kloden, vil det sige at jorden, som ikke har nogen
dødskarma vil forvandles til en sol gennem de næste ca. 3000 år og er
det det som kaldes ildsøen i det ny testemente og DTT ?

mvh
lars

  Hej Kenneth.

  I min tankeverden ( som den er i nuet ) er alle planeterne i stand til at påvirke menneskets psyke, på hver sin måde, og solen den der mest påvirker vores fysiske betingelser, herunder også vore legemer.

  I denne måned (november 2007), går pluto ind i galaksens centrum, og pluto skulle være den planet der påvirker psyken til store omvæltninger, hvilket af nogen bliver udlagt som at vi nu og fremover vil opleve en kraftig nedbrydning (sådan starter plutos indflydelse altid) af samfundene på jorden, via krige og ufred, hvorefter pluto så skulle forårsage en helt ny jordisk mentalitet og en senere opbygning af en ny verdensorden.

  Nye fund omkring nostradamus kan på deres egen måde ses som underbyggende for denne tanke: http://danmark.wordpress.com/2007/06/07/nostradamus-forudsiger-krig-fra-2007-2012/

  Solen selv vil nå galaksens centrum d 21 dec 2012, og dette skulle så efter manges opfattelser, bla.a mayaerne, give en "wobble" effekt på jorden, der forårsager en kæntring af jordaksen, og en anden rotation af selve jordens flydende kerne, hvilket vil forårsage vulkanudbrud, jordskælv, sunamier og mange andre meget store "katastrofer" på jorden.

  Solen er altså den planet/stjerne der giver de fysiske ændringer på kloden, og de andre planeter Pluto (i samspil med Uranus) dem der forårsager de psykiske omvæltninger (impulser).

  Jeg har personligt ikke førhen vægtet astrologien som noget relevant, men efter at have fået kosmologien ind i bevidstheden og dermed også forståelsen af at alle planeter på hver deres egen måde er levende væsener, kan jeg nu bedre se en sammenhæng mellem mennesket og de psykiske sammenhænge man har koblet planeterne til, i vort liv.

  Men selve solen er ikke (som jeg forstår det) i astrologien et psykiskt objekt, men et fysiskt, og det er det der for mig gør det sandsynligt, at solen står for den fysiske impuls vi i fremtiden vil modtage, og de andre planeter forårsager så de psykiske impulser.

  Disse impulser er altså ikke for mig noget der kommer fra visdomsriget (alene), men også noget der i forvejen er "indkodet" via planeternes bevægelser, og den dermed fremkomne konstellation mellem disse, på givne/faste tidspunkter.

  Nostradamus brugte netop disse "konstellationer" til at tidsfastsætte sine forudsigelser med, og Mayaerne ligeså, så noget vægt bør der nok ligges på disse tanker.

  Så solen er altså ikke selvstændigt ved at dyrke sex eller at forårsage sin egen udvikling, men bliver alene påvirket og responderer på den placering i galaksen, som den helt "automatiskt" kommer ind i via sine fastlagte bevægelser i vor galakse.
  (Tror jeg,lige i nuet )
                Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Lars K

Som jeg har forstået det, er solen et klodevæsen, der befinder sig i salighedsriget, men som i kraft af instinkt- og tyngdeenergi er i stand til at manifestere sig fysisk. Den er dermed solsystemets seksualorgan. I takt med at den udvikler følelsesenergi - der virker afkølende - vil den blive til en planet som vores Jorden.

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh

nå det var fordi Holger sagde den var forældre princippet - men måske der er
nogen der kan sætte det på plads hvis du ikke allerede har gjort det he he.

mvh
lars

Ja, Jorden fungerer for Os, som forældreprincip, og på samme måde fungerer Sol-systemet som forældreprincip, for Jorden,
men hvor Vi er født af mennesker, (samme væsentype) og ikke af Jorden,
så er Jorden født af Sol-systemet, (en anden væsentype)

Kærlig hilsen
Holger

ok dvs at i kredsløb over os, forekommer forældre princippet (genløsningen)
mellem kloder og sole - men i vores kredsløb er det af samme væsen, det som
også sikre at vi ikke føder aber ?

nb. mener også at kloder er født dobbelt polet !

mvh
lars 

tidpunkt är lite udda, det kommer nog vara en hel del uppmärksamhet i media när detta  närmare sig.

Part of the 2012 mystique stems from the stars. On the winter solstice in 2012, the sun will be aligned with the center of the Milky Way for the first time in about 26,000 years. This means that "whatever energy typically streams to Earth from the center of the Milky Way will indeed be disrupted on 12/21/12 at 11:11 p.m. Universal Time," Joseph writes.

http://www.usatoday.com/tech/science/2007-03-27-maya-2012_n.htm

http://www.apocalypse2012.com/news/show/129

  Hej Farao.

Ja, vi lever i en spændende tidsepoke, og hvad der sker må vi jo vente med at få konkret svar på.

I forbindelse med Martinusses spiralkredsløb, mener jeg dog at man kan udlede, at vi mennesker får impulser og via disse oplever en bevidsthedsudvidelse, men at jorden jo også får samme impulser og selvstændigt er ved at opnå samme bevidsthedsudvidelse, blot i et spiralkredsløb der ligger en tand højere en vort.

  Deraf følger jo så også at selve vort solsystem (herunder også vor egen sol) er i samme situation, og også er på et "krittiskt" punkt i udviklingen, og får samme impulser og samme bevidsthedsudvidelse, henimod "kosmisk bevidsthed", samt at også selve galaksevæsenet er i helt samme del af spiralen, og også er på vej mod "kosmisk bevidsthed", blot i endnu højere "lag" af spiralen".

  Sådan forstår jeg ihvertfald Martinus, men det er jo ikke ensbetydenmde med at det er den rigtige udlægning af hans "billeder".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Martinus: Livets Bog 2          351.
Jegets anden kraftkilde. Tyngdeenergien, ild eller solenergi

Så måske kan det betyde mere Tyngdeenergi (solenergi) hvilket ikke er så
godt da det er mere (Krig?)  kan det ses som sådan det at M skriver. ?

Martinus: Livets Bog 2

352. Men denne dræbende eller eksplosive manifestation ville aldrig nogensinde kunne finde sted, hvis ikke der samtidig var en tredje energiart til stede. Eksplosioner kan nemlig ikke finde sted, hvis ikke der er noget, der kan sprænges. Dette noget er tilværelsens tredje grundenergi: følelsen.  Denne energi er lige akkurat modsætningen til ild- eller solenergien, idet den i virkeligheden, hvor mærkeligt det så kan lyde, er identisk med verdensaltets kulde.

Medens ild varmer, udvider, opløser eller dematerialiserer, har kulde til egenskab at fryse, fortætte, krystallisere eller materialisere. Og resultatet af disse her tre nævnte grundenergiers sammenspil bliver alt, hvad der kommer ind under begrebet "fysisk materie". Denne materie fremtræder så igen i de tre variationer: "fast", "flydende" og "luftformig", men er i hver variation i virkeligheden at udtrykke som "fast" eller "fortættet" materie.

Det er altså på sammenspillet mellem ild og kulde, at hele den fysiske verden beror. De levende væseners legemsvarme eller temperatur er ligevægtspunktet eller balancen imellem de to energiers kamp i de levende væseners organismer. Alle faste eller fysiske materier er således en koncentration i følelse og tyngde. De udgør i virkeligheden bunden ild. Alt udtrykker eller repræsenterer derfor også en eller anden varme- eller kuldegrad. Alt fryser eller brænder. Der, hvor følelsesenergien er i mindrevægt, opstår eksplosioner og brand. Alt her splintres og går til grunde, opløses eller dematerialiseres. Der, hvor følelsesenergien er i overvægt, opstår fortættelse, sammentrækning, fasthed, krystallisering, hvilket er det samme som fysisk synliggørelse eller manifestation.

Efter dette at dømme, er der altså megen følelsesenergi i verden. Vi bliver jo overalt vidne til en mængde former for fysisk synlighed, hvilket altså vil sige, en mængde former for bunden ild. Men vi bliver også vidne til en overordentlig mængde situationer, hvor ilden ikke er bundet, men helt behersker tilværelsen. Og her er tingenes fysiske eksistens eller synlighed på retur, er under ophør. Der, hvor ildenergien i særlig grad begynder at blive i overvægt i verdensaltet, og følelsesenergien derfor er i tilsvarende mindrevægt, opstår der umådelige varmeområder. Disse områder kan endnu ikke ses med de fysiske øjne. De er begyndelsen til soldannelse. Ved fortsat tilstrømning af tyngdeenergi til disse varmeområder bliver de jo af en tilsvarende tiltagende stærkere og stærkere natur. Og tilsidst er tyngdeenergien fremtrædende i en sådan mængde, at den bliver synlig for det fysiske syn som ild. Og vi ser da disse umådelige varmeområder som lysende tåger, der mere og mere bliver koncentreret til skarpt afgrænsede kugleformede lysende områder eller legemer. Disse lysende legemer kender vi under begrebet "himlens stjerner" og lærer allerede i skolen, at det er sole og solsystemer. Solene udgør altså ildlegemer eller koncentrerede tyngdeenergimasser sammenpresset til en vis spænding af følelsesenergi.

Men selv om tyngdeenergien er i overvægt, gør følelsesenergien sig jo stærkt gældende, og solområderne bliver selve kulminationen af eksplosioner. Her er kombinationen af lyn og torden. Her er lyden altdominerende. Solene udgør et larmens eldorado. Her er intet baseret på ro eller stilhed. Her er ikke noget, der hedder søvn eller hvile. Solene er verdensaltets smeltedigler. Her kulminerer støjen fra selve verdenernes skabelse.

Denne skabelse beror altså på et sammenspil af "følelse" og "tyngde". Solene og alle øvrige lysende himmellegemer er kun lysende i kraft af "tyngdeenergiens" overvægt over "følelsesenergien". Men efterhånden får "følelsesenergien" mere og mere indpas i solområdet. Til at begynde med er den jo ikke nær stærk nok til at binde "tyngdeenergien" helt. Herfra de store eksplosioner, vi kalder "protuberanser". Disse vældige eksplosioner er kun udtryk for følelsesenergimængder, der bliver overvundet af solenergien. Men efterhånden som følelsen mere og mere får indpas i solområdet, bliver eksplosionerne tilsvarende aftagende i voldsomhed. De bliver mindre og sjældnere. Der sker den forvandling med solområdet, vi kalder "afkøling". Men "afkøling" er jo kun tiltagende kulde. Men denne afkøling foregår forholdsvis langsomt. Og der opstår derved en hel masse forskellige stadier i denne solområdets forvandling fra ild til kulde. Og efterhånden bliver alle solenergierne bundne. Og denne bundne solenergi er det vi kalder "fast materie". Alle fysiske detaljer, alle organismer og kroppe, alt hvad vi ser på kolde kloder er i første instans et følelsesværk, et resultat af en gensidig forening af kulde og varme. Alle faste materier, også vort kød og blod, er i virkeligheden, kosmisk set, forfrysninger. En stærk overlegen varme ville jo med lethed få alt til at opløse sig, få alt til at dematerialisere, hvilket vil sige få alt til at overgå i andre tilværelsesformer.

Følelsesenergien binder altså den iltre eller farlige tyngdeenergi. Overalt, hvor den får overtaget, opstår der ro og stilhed. Inde i bevidstheden opleves følelsesenergien som en beroligende tendens. I sin renkultur i bevidstheden er den hverken sympati eller antipati, men udgør i virkeligheden en mental kulde. Herfra begrebet "isnende ro" eller "isnende kulde".

Hvis et menneske føler antipati eller had, så er det ikke følelsesenergien, der er den dominerende. Det er derimod udtryk for, at der i samme væsens mentalitet endnu eksisterer en noget for let adgang for tyngdeenergien i bevidstheden. Antipati eller had er i virkeligheden kun delvis bunden eksplosionsenergi. Der behøves i reglen kun en ganske lille tilførsel af tyngdeenergi, og bægeret flyder over. Denne tilførsel sker igennem brutale tankematerier, hvilket vil sige hånende, irritable eller fornærmende udtalelser fra andre væsener. Og førstnævnte væsen bliver aldeles rasende. Det hidsige menneske har for lidt følelsesenergi. Ved ophævelse af denne mangel kommer roen tilbage. Det hidsige væsen behøver blot at stikke sine hænder i noget iskoldt vand. Kulden herfra, hvilket jo er det samme som følelsesenergi, overføres da til væsenets organisme og mentalitet, og den manglende følelsesenergi bliver erstattet, og roen kommer atter tilbage i det hidsige menneskes bevidsthed.

Med følelsesenergien opbygger jeget den fuldkomne ro og orden i tilværelsen. Det er følelsesenergien, der holder kloderne på plads i universet. Og det er følelsesenergi, et væsen har brug for til værn imod hidsighed. Det er med følelsesenergien, et væsen må skaffe sig den stilhed eller ro i sindet, der gør det modtagelig for udviklingen hen imod brugen af endnu højere bevidsthedsenergier. Denne vigtige energi er jegets tredje kraftkilde.

Här talar Martinus om komiska strömningar till jorden från Vintergatans centrum.

30:55

http://det-tredie-testamente.dk.dedi268.your-server.de/web/images/stories/audio/Mit_forhold_til_Gud_ Inst680429.mp3

komiska strömningar - synes meget sjovt!