Hej alle
Nu, efter 13 år, har jeg fået tygget mig igennem Per Bruus-Jensens forfatterskab. Og hvilket forfatterskab, det rummer vildt meget klogskab og indsigt, og så er det skrevet i et ultrapræcist sprog, som man ikke finder magen til mange andre steder.
Det er ikke nemme bøger, og eksempelvis tog det mig 4 år at komme igennem X - bind 1. Men da jeg først var kommet igennem den, var jeg sporet ind på tankegangen, og det gik langt, langt nemmere med de efterfølgende.
Og minsandten om ikke den sidste af hans bøger jeg kom igennem, "Slangens død", viste sig at være en læs-let-bog, forstået på den måde, at den (stortset) er renset for de kosmologiske fagudtryk, man ellers ser i hans andre bøger. Derfor slog det mig, at den ville egne sig godt til alle der har behov for - på en overordnet måde - at se i hvilken retning udviklingen vil gå i følge Martinus.
Den er opbygget i tre dele, nemlig det Per Bruus kalder billeder. Billede 1 er en beskrivelse af det historiske forløb op til vor tid samt en beskrivelse af de omvæltninger Martinus har bebudet vil komme. Billede 2 beskriver overgangen til den homokratiske verden (forstadiet til det "Rigtige menneskerige") og billede 3 beskriver forholdene i den homokratiske verden. Homokratiet er det trin, der vil afløse det nuværende demokrati. I homokratiet er det dem med de bedste evner (forståelse for livets love) som vil sidde i verdensregeringen. Princippet vil blive "retten fremfor magten"
Det er en virkelig god bog, og den får hermed min bedste anbefaling
kh.
Kenneth
Hej Kenneth
Jeg læste også slanges død for ikke så længe siden og læste også ordret homokrati,
måske har forfatteren det fra en privat samtale med martinus, der er ikke opgivet
nogen kilde i bogen !
I lb bind 1 kap 4 benyttes navnet demokrati stadigvæk - kap 4 giver os et godt
overblik over hvad der skal ske i den nye verden sammen med symbol no 26 -
Desuden har jeg læst martinus`s barndoms erindringer af samme forfatter - den har
jeg da været meget glad for
mvh
lars
nb. syndes lige jeg ville vedhæfte dette uddrag af lb. 1 stk 126.
Da kræfterne fra den ny verdensimpuls allerede i længere tid i det skjulte har virket ind på anden afdelings væsener, føler de godt nok, at verden trænger til en åndelig fornyelse og at en sådan fornyelse er i færd med at finde sted, men i deres naivitet, hovmod og ærgerrighed er enkelte af de nævnte væsener næsten urokkelige i den overbevisning, at nævnte fornyelse udelukkende kun kan komme gennem deres særlige samfund, og at dettes ophav har givet verden alt, hvad den behøver af åndelig viden, ja nævnte ophav bliver undertiden erkendt for at være en verdensgenløser, en slags ny messias, endog mod dets egen åbenlyse benægtelse. Sådanne væsener går ganske mod ånden i deres eget selskab og vil i deres entusiasme og overfølsomhed komme til at føle uvilje mod den ny verdensimpuls overalt, hvor den viser sig i idéer og foreteelser, der ligger udenfor deres eget selskabs terminologi og forventninger. Nævnte verdensimpuls vil derfor her møde den første gryende modstand, og vi vil her få bekræftet Nazaræerens ord: "Og de første skulle blive de sidste".
måske har forfatteren det fra en privat samtale med martinus, der er ikke opgivet
nogen kilde i bogen !
Hej Lars
Per Bruus har dedikeret hele det sidste (dog ikke så lange) kapitel til at forklare hvorfra ordet "Homokrati" stammer fra.
Jeg gengiver her kapitlet "Vedrørende begrebet homokrati - Historisk tilbageblik" :
"Historisk set tager begrebet "homokrati" sit udgangspunkt i en række diskussionsprægede samtaler med Martinus i 1960 om brugen af begrebet "demokrati", som det finder anvendelse i 4. kapitel af hovedværket Livets bog, og som det i tråd hermed fremføres i en festskriftsartikel af civilingeniør Werner Rasmussen i anledning af Martinus' 70-års fødselsdag.
Fra forfatterens side blev det gjort gældende, at demokratiet i dets nuværende form næppe kunne tjene som endegyldig model for fremtidssamfundet, idet det - som fremhævet af mange dybttænkende mennesker og som ligeledes bemærket af Martinus selv - ved siden af sine umiskendelige fortrin også er behæftet med alvorlige svagheder og mangler; f.eks ideen om, at alle ér eller skal være lige på alle områder, samt det princip, at beslutninger ikke nødvendigvis træffes ud fra spørgsmålet af kompetance hos beslutningstagerne, men derimod i henhold til numerisk flertal fra sag til sag.. Det er også med rette blevet gjort gældende, at "de mange" ikke også nødvendigvis er "de kloge"...
Da det kommende rigtige menneskerige i følge Martinus' egen fremstilling vil blive kendetegnet ved respekt for netop kompetence (jævnfør symbol nr. 26 i "Det evige verdensbillede", bind 2: blå stjerne anvendt som symbol for den kommende verdensregering), må fremtidens form for demokrati nødvendigvis også rumme et passende element af aristokrati (afledt af aristo, de bedste) i den forstand, at beslutninger og afgørelser i hvert enkelt tilfælde bliver bestemt af saglige hensyn i forening med ubetinget respekt for et vedtaget sæt almene grundrettigheder og - pligter. Der vil med andre ord være tale om en styre- og samfundsform, der forener demokratiets hovedÃde om lige rettigheder og pligter for alle med aristokratiets respekt for personlig kompetaence med tilhørende indflydelse og ansvar.
En sådan ordning er klart det traditionelle demokrati overlegen, men repræsenterer til gengæld samtidig en udfordring til såvel intellekt som etik, der ikke kan forventes opfyldt i øjeblikket, hvorimod den må kunne påregnes indfriet af fremtidsmennesket med dets afbalancerede intellekt og følelse samt den heraf betingede rådighed over dagsbevidst og viljekontrolleret intuition.
Diskussionen førte gradvis frem til efterlysningen af et begreb, der umiddelbart udtrykte denne i dybeste forstand menneskelige samfundsorden, og til sidst undfangedes begrebet HOMOKRATI som en dækkende betegnelse. Det havde på forhånd en international klang, og det henfører klart til det tankeklima, der mere end noget andet vil påkalde sig fremtidsmenneskets opmærksomhed og interesse, nemlig menneskelighed "
kh.
Kenneth
Da kræfterne fra den ny verdensimpuls allerede i længere tid i det skjulte har virket ind på anden afdelings væsener, føler de godt nok, at verden trænger til en åndelig fornyelse og at en sådan fornyelse er i færd med at finde sted, men i deres naivitet, hovmod og ærgerrighed er enkelte af de nævnte væsener næsten urokkelige i den overbevisning, at nævnte fornyelse udelukkende kun kan komme gennem deres særlige samfund, og at dettes ophav har givet verden alt, hvad den behøver af åndelig viden, ja nævnte ophav bliver undertiden erkendt for at være en verdensgenløser, en slags ny messias, endog mod dets egen åbenlyse benægtelse. Sådanne væsener går ganske mod ånden i deres eget selskab og vil i deres entusiasme og overfølsomhed komme til at føle uvilje mod den ny verdensimpuls overalt, hvor den viser sig i idéer og foreteelser, der ligger udenfor deres eget selskabs terminologi og forventninger. Nævnte verdensimpuls vil derfor her møde den første gryende modstand, og vi vil her få bekræftet Nazaræerens ord: "Og de første skulle blive de sidste".
Hej Lars
Hvorfor fremhæver du egentlig dette citat. Kan du forklare nærmere ?
kh.
Kenneth
Hej kenneth
Vi kan da bare flytte den op til sidste nr. af kosmos hvis det er bedre.
god weekend.
mvh
lars
Skriv et svar