Jeg opfatter mig selv som et B-menneske, altså et menneske der i Martinus terminologi har en ubalance iform af større følelse end intelligens. Vil det så ifølge Martinus betyde at jeg og alle andre B-mennesker for den sags skyld, ikke har noget som helst ud af at læse Livets Bog ?? ???
"Da den ny verdensimpuls og dermed Livets Bog er indstillet på at give en højeste intelligens- eller fornuftsmæssig fortolkning af livets direkte tale, er det givet, at individerne indenfor gruppe B ikke kan have nogen særlig brug for eller interesse af at læse i nævnte bog, idet de jo ikke har intelligens nok til at forstå den, men i religiøs henseende er henhørende under den guddommelige suggestion".
Livets bog 1, stk. 142.
Det undrer mig en hel del, da jeg synes at have lært/forstået noget efter at jeg har stiftet bekendtskab med kosmologien. Lidelse er eksempelvis blevet lettere at forholde sig til. OK... jeg er stadig skeptisk... og tror der skal ret meget til før jeg tager skridtet til at blive vegetar (selvom frikadellerne efter at have læst Martinus tager sig knapt så lækre ud 
).
Hvordan tolker I det her med Livets Bog og B-menneskers gavn af det ???
"Da den ny verdensimpuls og dermed Livets Bog er indstillet på at give en højeste intelligens- eller fornuftsmæssig fortolkning af livets direkte tale, er det givet, at individerne indenfor gruppe B ikke kan have nogen særlig brug for eller interesse af at læse i nævnte bog, idet de jo ikke har intelligens nok til at forstå den, men i religiøs henseende er henhørende under den guddommelige suggestion".
Livets bog 1, stk. 142.
Det undrer mig en hel del, da jeg synes at have lært/forstået noget efter at jeg har stiftet bekendtskab med kosmologien. Lidelse er eksempelvis blevet lettere at forholde sig til. OK... jeg er stadig skeptisk... og tror der skal ret meget til før jeg tager skridtet til at blive vegetar (selvom frikadellerne efter at have læst Martinus tager sig knapt så lækre ud ).
Hvordan tolker I det her med Livets Bog og B-menneskers gavn af det ???
Hvis man kan bruge Martinus værk til noget, så er det totalt ligegyldt hvem man så ellers er. Hvad man ellers tror på, hvad farve man har, om man er A, eller B menneske, høj, eller lav, tyk eller tynd...
Med andre ord. Som Martinus udtrykker det: TAG DET AF KOSMOLOGIEN DU KAN BRUGE, OG LAD RESTEN LIGGE 
Og så vil jeg sige, at det rigtig godt at være skeptisk. Martinus og det verdensbillede han fremlægger, er IKKE noget man skal tro på. Martinus lægger i meget høj grad op til selvstændig tænkning, og ikke bare tro. Tro hører religion til.... Kosmologien er ikke en religion
Hej Smaug
I og med du skriver, at du har lært noget, viser, at du har den rette følelsesmæssige-intelligensmæssige balance der skal til for at kunne forstå kosmologien. Havde du alt for meget følelse, ville du afvise kosmologien som noget "djævelskab", og havde du alf for meget intelligens ville du afvise kosmologien som det rene religionsnonsens. Så bare bli' endelig ved 
Du vil opdage, at du hele tiden vokser jo mere du læser.
Og så vil jeg give Claus35 helt ret i, at man ikke skal være ukritisk. Hvis vi selv gør os nogle tanker over det vi læser, så er vi på rette vej
kh.
Kenneth
I og med du skriver, at du har lært noget, viser, at du har den rette følelsesmæssige-intelligensmæssige balance der skal til for at kunne forstå kosmologien. Havde du alt for meget følelse, ville du afvise kosmologien som noget "djævelskab", og havde du alf for meget intelligens ville du afvise kosmologien som det rene religionsnonsens. Så bare bli' endelig ved Du vil opdage, at du hele tiden vokser jo mere du læser.
Og så vil jeg give Claus35 helt ret i, at man ikke skal være ukritisk. Hvis vi selv gør os nogle tanker over det vi læser, så er vi på rette vej
kh.
Kenneth
Når jeg støder på nogle udtryk, eller andet som jeg ikke helt kan fatte, så lader jeg det ligge. Det er min måde at være kritisk på, når jeg beskæftiger med Martinus værker.
Udtryk som "ilddåb" og "indvigelse" generer en let ubehag følese i mit indre, da det minder mig om religion fyldt med dogmer, og løftet pegefingre.
Men jeg er heldigvis "kun" 36 år, så jeg håber på mange års studier endnu (altså i dette liv )
Hej Alle
Jeg er endnu ikke blevet klar over hvilken kategori jeg tilhøre.
Hvordan finder man ud af, om man tilhører B-gruppen?
Nogen gange tror jeg følelsen er i overvægt i forhold til intelligensen....
andre gange det modsatte....alt efter hvilken situation det drejer sig om.
K.H. Ejby
Men jeg er heldigvis "kun" 36 år, så jeg håber på mange års studier endnu (altså i dette liv )
Hej Claus35
Ja, man skal bare lade det ligge, som ikke siger een noget. Det kan være det kommer senere. Eksempelvis havde jeg det meget svært i starten med alle Martinus henvisninger til Jesus liv og gerninger. Sådan har jeg det heldigvis ikke mere
kh.
Kenneth
Hej Ejby
Men vi ligger da alle og svinger mellem følse og intelligens lige meget og vi
kommer fra B eller A gruppen.
A gruppen er jo bare dem som bedst for deres næring gennem videnskaben
B gruppen gennem de gamle verdens impulser
B Gruppen acceptere dog videnskaben i højere og højere grad, det er ved at
smelte sammen, nej der går ikke 3000 år hvis man tror det, har man da ikke
øjne at se med eller ører at hører med.
det nye bliver at A gruppen får kosmiske løsninger eller glimt og der blever mange
tænk engang på alle de områder der forskes.
Men noget som jeg ofte har bemærket er at der ikke ofte i martinus kredse næves
at de største og længst fremskredne væsner i B gruppen står lige foran den store
fødsel
mvh
lars
Hej Smaug
Du skriver bla.:
Forskllen på A og B-kategorien (i LB1) er om man finder inspiration i/interesse for den gamle verdensimpuls eller ej. Ikke om man har ubalance mellem følelse og intelligens. Har de gamle dogme-religioner stadig ens interesse og nysgerrighed, så er man i B kategorien. Er det ikke tilfældet, så er man i A-kategorien.
Der findes ubalancer mellem intelligens og følelse både i A og B kategorierne, så du kan sagtens være i A-kategorien
kh
Lasse
Hvordan finder man ud af, om man tilhører B-gruppen?
Der er et enkelt sted hvor Martinus bliver specifik i forhold til det spørgsmål:
(LB1. stk. 134)
Det er værd at lægge mærke til at han taler om kulminationen af de to tilstande, så måske skal man kigge efter dem i en 'fortyndet' form, hvis man vil kategorisere sig selv
kh
Lasse
Tak for de mange gode indlæg...
Jeg har valgt ikke at spekulere så meget på det mere... måske er jeg alligevel A ?
Når alt kommer til alt er det vigtigste jo ikke hvor man er nu... men hvor man er på vej hen...
Og vi er jo alle ifølge Martinus hele tiden på vej opad og i den rigtige retning 
Skriv et svar