Hej alle
Jeg sad lige og læste weekendavisen, da jeg til min overraskelse så Martinus navn nævnt i en artikel om økologisk byggeri. Artiklen hedder "Revir for skyldfri tilværelse"
I begyndelsen stod der bare en håndfuld skurvogne på marken, og vinden peb om hjørnerne på dem. Go nature! Et nyt samfund var født. Af økologiske – og dengang for tyve år siden også vegetariske – københavnere, i Nordsjælland, på en spirituel platform af shamanisme, yoga, nordisk mytologi og Martinus’ lære. Plus det løse. De ville »skabe helhed i tidens opsplittede livsform« ved at bo grønt, dyrke deres egen mad og arbejde på stedet.
I dag er Danmarks ældste økosamfund Dyssekilde næsten fyldt op. 120 voksne, 40 børn, børnehave, lilleskole, geder. Kun fire byggegrunde er tilbage, to af dem mellem det nye prægtige Fælleshus og landevejen i Torup. Når de er solgt, og Fælleshuset endeligt indviet, er missionen fuldbragt på de 13 hektarer. Den økologiske bosætning kan ikke længere ekspandere, men det kan tanken. Den nærmest eksploderer ude i det omgivende samfund, hvor skyld spås at blive den store, vestlige følelse i 2008. Dårlig samvittighed over at brænde lige så meget CO2 af på en enkelt flyvetur, som det koster at varme villaen op et helt år. Dårlig samvittighed over at spise sprøjtet frugt, tænde tusind julelys, køre i firehjulstrækker – eller bare en gammel benzinslugende spand. Dårlig samvittighed over at holde en konstant lun temperatur i sommerhuset vinteren igennem. Udfyld selv resten.
Dele af Dyssekilde – muligvis minus bæredygtig bønnegryde, kampesten, pileflet, svedehytte og yndlingsnavnet Yggdrasil – flytter simpelthen til storbyen. Til København, London og New York.
»Højhuse er måden at gøre det på,« siger Claus Bech-Danielsen, arkitekt og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut.
»Når man i fagkredse og på arkitektskolerne taler om bæredygtighed, er det tæthed i byerne, man debatterer. Ikke hvad man kan lave ude på landet i lille målestok. Det flytter ikke noget i det store regnskab.«
I år lever for første gang i historien flere mennesker i verdens byer end på landet. Og de bruger energi! Men hvis de tager offentlig transport og bor i topisolerede skyskrabere, kan de selv producere energi, selv rense deres spildevand og indhente omkostningerne ved at bygge huset ved at leve så grønt og økologisk som muligt i det bagefter..... "
Herefter fortsætter artiklen med beskrivelser af højhuse som økologisk byggeri
Martinus navn er kun nævnt, men det er da mere end ingenting, især når hans lære nævnes i forbindelse med initiativtagere der viser sig at være 20 år foran deres tid, hvad angår ansvarlighed for miljøet 
kh.
Kenneth
Skriv et svar