At komme frem til at der eksisterer en Skaber, der har skabt alt, er i virkeligheden meget simpelt, og ikke noget der kræver specielle egenskaber. Skaberen kan, som alle ved, ikke sanses direkte, men dette er ikke ensbetydende med at Han (bemærk ikke køn blot benævnelse) ikke eksisterer, ligesom det at man ikke kan se eller høre om sin nabo er hjemme, ikke er ensbetydende med, at han eller hun ikke er derinde. Når man har forstået menneskets måde at tænke på, er det nødvendigt at foretage en analyse. En analyse af universet og dets indhold, for derved at komme frem til om der eksisterer en fuldkommen Skaber der har skabt alt.
Når vi betragter universet er det tydeligt, at alt i universet er begrænset i størrelse og mængde og at alle universets bestanddele har behov. Når som helst vi finder noget i universet der har behov, så betyder det, at den enkelte ting ikke er evig men derimod skabt. Når noget har behov for noget andet, for selv at eksistere, betyder det, at det som det har behov for skal eksistere før det selv. Derfor er der intet af det der eksisterer der er evigt, da alt i hele universet har behov. Behov for et sted at være, et bestemt tryk, en bestemt temperatur osv. Solen er en brændende stjerne, der består af forskellige molekyler, der alle har behov. Andre planeter består af gasarter, der igen består af forskellige molekyler, der også alle har behov. Fælles for alt er, at det har brug for et sted at være. Er der ikke plads til solen, så kan solen ikke eksistere. Alt i hele universet har behov, og alt i hele universet er dermed ikke evigt men derimod skabt. Universet er heller ikke uendeligt som nogen påstår. Igen fordi universet består af galakser, planeter, stjerner osv. Alle disse himmellegemer er begrænsede i mængde og størrelse, hvorfor universet ikke er uendeligt. Hvis universet - som er en fælles betegnelse for alt vi sanser i rummet - skal være uendeligt, så betyder det, at det som universet består af også skal være uendeligt. Hvis der skal være uendeligt mange stjerner, så er der ikke plads til noget andet, da der ellers ikke er uendeligt mange stjerner. Mellem himmellegemerne kan vi se tomme pladser, hvorfor der mangler himmellegemer på disse steder, hvilket betyder at ingen himmellegemer er uendelige. Skal der være uendelige mange stjerner, så er der ikke plads til noget andet, hverken mennesker, jorden, planeter eller andet. Er der alligevel en enkelt plads der er udfyldt af en enkelt planet i stedet for en stjerne, så mangler der en stjerne på det pågældende sted, hvilket betyder der ikke er uendeligt mange stjerner.
At noget er evigt betyder at det altid har eksisteret og altid vil eksistere. At noget er uendeligt betyder at der er ubegrænsede mængder af det eller at det er uendeligt stort og dermed fylder alt ud.
Universet og alle dets bestanddele inklusiv jorden, alle mennesker og dyr, har alle behov, og er dermed ikke evige. Ligeledes er alle disse ting begrænsede og dermed ikke uendelige.
Ud over at man i dag kan se at universet udvider sig hvilket betyder at det ikke er uendeligt, så kan man også forstå at de enkelte bestanddele ikke er uendelige. Man kan ikke sige at hele universet i dets helhed er uendeligt, dvs. uendelige stjerner, planeter, partikler osv. Dette er en modsigelse i sig selv. Hvis hele universet i dets helhed skal være uendeligt skal dets bestanddele også være uendelige ellers vil man komme til et sted hvor der ikke længere er stjerner, ikke længere er partikler, men så betyder det også at universet ikke er uendeligt. For at noget kan betragtes som uendeligt skal dets bestanddele også være uendelige da hele genstanden ellers ophører et eller andet sted. At tomrummet skulle være uendeligt er ligeledes forkert og modsigende til virkeligheden vi sanser fordi uendeligt tomrum betyder tomrum alle steder.
Enhver der fordyber sig i dette et øjeblik vil vende tilbage til konklusionen at intet sanseligt er uendeligt og det er lige meget om man betragter det med det blotte øje eller tager hjælpemidler til brug. Alt er derfor skabt. Sagt med andre ord alt har en begyndelse. Det næste spørgsmål er så: Hvordan er det kommet til eksistens?
Ved brugen af udelukkelsesmetoden ses det at der kun eksistere enkelte muligheder. Enten har universet med alt dets indhold skabt sig selv, eller også alt er opstået tilfældigt ud af intet, eller også er alt skabt af et eller andet Væsen, der ikke selv er skabt. At universet har skabt sig selv modsiger forstanden, da det ville betyde at universet skulle være til stede før det var til stede for at skabe sig selv, hvilket naturligvis er umuligt. At universet er kommet til ud af intetheden ved en tilfældighed, kan heller ikke lade sig gøre, da det er en fastlagt naturlov, at når som helst en begivenhed indtræffer i universet eller på jorden, så sker det altid ved at to eller flere ting påvirker hinanden. Ingen hændelse eller begivenhed i universet forekommer uden at det kan sanses, at det er minimum to, eller flere ting der påvirker hinanden, hvorfor det er umuligt at universet skal være kommet til ud af intet af sig selv. Når der ingenting eksisterer, kan der ikke forekomme nogen som helst form for hændelse eller begivenhed, hvorfor der ikke kan komme noget tilstede ud af intet. Den eneste mulighed der er tilbage er, at der skal eksistere en Skaber der har skabt alt ud af intet, uafhængigt af alt og alle. Han skal have skabt det hele ud af intet, da Han ellers vil have behov for materialet til skabelsen, og dermed være underlagt et behov Han ikke selv har fastlagt. Derfor er Skaberen evig og uafhængig uden behov for andet. Endvidere skal Han være fuldkommen, da han ellers vil have behov for fuldkommenhed. Fuldkommen er det modsatte af mangelfuld, og hele universet med alt dets indhold er mangelfuldt.
Altså eksisterer der en fuldkommen Skaber, der har skabt alt andet ud af intet. Han er evig og uafhængig. Samtidig er Han Almægtig, da Han ellers ville mangle mægtighed og dermed have behov for det. Han er den eneste Skaber, og der eksisterer ikke andre ud over Ham med samme evner, da de ellers ville være mangelfulde alle sammen. Mangelfulde idet de ville have behov for at kommunikere med hinanden angående hver af deres skabelser, og endvidere ville de mangle fuldkommenhed, da en anden ville eksistere med samme evner og kunnen. Dette ville betyde, at ingen af dem ville være evige men skabte. Derfor eksisterer der kun en Skaber der er fuldkommen, uafhængig, evig samt Almægtig og ikke flere. Nogle påstår at det er rigtigt at materialet har behov for andet materiale men at materialet har behov for det selv og dermed er selveksisterende og udadtil ikke har behov for andet hvorfor materialet i sin helhed er evigt. Dette er forkert da alt materiale er underlagt forskellige naturlove og egenskaber. Vand har for eksempel den egenskab, at det koger ved 100 grader og ændrer konsistens. Vandet har altså brug for, en bestemt temperatur under 100 grader, da det ellers vil koge op og ikke længere eksistere i sin oprindelige form. Vandet i den flydende form er dermed mangelfuldt. Mangelfuld i den sammenhæng, at det mangler evnen til at undgå, at koge ved 100 grader for, at eksistere. Vandet er altså underkastet en naturlov, som vandet ikke selv har nogen indflydelse på. Vandet har derfor behov hvilket betyder, at vandet ikke er evigt. For at vandet skal kunne eksistere i flydende form skal der forefindes et sted med en temperatur under 100 grader. Og dette sted skal eksistere før selve vandet.
Bevæger man sig ned på molekyle plan ændre dette ikke på ovenstående for selvom ordet "vand" er en betegnelse, for nogle molekylers sammensætning, så er alle molekyler bygget af atomer der igen består af partikler, og alle partikler er underlagt forskellige naturlove. At protonen er positivt ladet er en naturlov for alle protoner. At neutronen er elektrisk neutral er en naturlov for alle neutroner. Og sådan fortsætter det, selv hvis man bevæger sig andnu længere ned til kvantepartiklerne.
Alle partikler er underlagt naturlove relateret til, blandt andet deres elektriske ladning og energi. Hvilket betyder at partiklerne er afhængige af visse omstændigheder og vilkår. Når disse omstændigheder og vilkår ophører, da vil partiklernes mulighed for eksistens også ophøre. Således er det muligt, at et stof bestående af partikler (hvilket alle stoffer består af), forsvinder fuldstændigt ved frigørelse af energi. Når frigørelsen er fuldendt er stoffet permanent forsvundet og intet eksistere bagefter. Det betyder at omstændighederne, uanset typen, var nødvendige for eksistensen af stoffet, og dermed også nødvendige for eksistensen af stoffets bestandele. Og uanset hvor langt ned man dykker i et stofs bestandele, da er ovenstående altid gældende.
Alt i hele universet er underkastet forskellige naturlove og egenskaber og har dermed behov. Intet sanseligt er fuldkomment hvorfor det alt er skabt og ikke selveksisterende. Der skal rationelt eksisterer en Fuldkommen Skaber, på basis af disse tydelige beviser der alle stemmer overens med virkeligheden. Vi kan herefter ikke komme længere alene. Vi har her et behov for, at Skaberen kontakter os, og fortæller os, hvad meningen med vores liv er, hvorfor Han har skabt os, og hvordan vi skal opfylde de behov, Han har lagt i os, da det ellers vil være gætning og formodning. Vi skal vide, om der virkelig eksisterer et liv efter døden, om vi vil blive stillet til regnskab hos Ham for vores liv, eller vi blot er overladt til os selv. Alt dette kan vi ikke finde ud af, uden Skaberen selv kontakter os, da vi ikke kan komme i kontakt med Ham. Endvidere er det nødvendigt, at vores Skaber giver os et bevis, sådan at vi med 100% sikkerhed ved, at det er Ham, der har kontaktet os, og ikke en fantasi, bedrageri el. lign. Dette bevis skal ikke være et bevis, som noget skabt væsen kan frembringe, da vi så ikke kan stole på det. Ligeledes er blind tro ikke nok, da det kan være, at denne blinde tro er forkert, hvilket kan medføre et resultat vi end ikke kan forestille os. Alle de forskellige religioner siger hver især, at de er de rigtige men alligevel modsiger de alle hinanden. Derfor skal Skaberen nødvendigvis vise os den rigtige vej, på basis af klare tydelige beviser.
Godt skrevet og sandt...(tror jeg nok)
øø er der en Del 2 ?
den vil jeg gerne se (forsættelse følger?)
Hej "Noname"
Dit lange indlæg gav anledning til en del ting, jeg gerne vil kommentere.
Du skriver:
Hvordan er det tydeligt at se, at alt har behov? Behov er noget der knytter sig til levende væsener. Men er alting levende væsener? Til det vil Martinus svare ja. Men det vil en traditionel materialistisk orienteret forsker ikke. Han vil typisk sige, at molekylerne eksisterer,fordi der eksisterer nogle grundvilkår, der gør det muligt. Men at molekylet har behov, det vil han ikke kunne tilslutte sig. Det må blive en trossag. Det er ikke noget videnskaben kan bekræfte. Så enten må man være troende eller åndsvidenskabeligt interesseret for at kunne godtage denne forklaring.
Hvor kommer den sammenhæng fra? Hvorfor kan man ikke have behov, fordi man er evig?
Hvorfor det?
Hvorfor gør det det? Der findes fx. også uendeligt mange hele tal. Samtidig findes der også uendeligt mange lige hele tal, uendeligt mange ulige hele tal. Mellem 1 og 2 findes der uendligt mange decimaltal. Og sådan kan man i princippet fortsætte i det uendelige med at definere forskellige uendelige mængder af tal. I matematikken kan vi altså konstatere, at der så at sige er uendeligheder "side om side" og "inde i hinanden". Delmængden af en uendelighed er en uendelighed mere.
Hvorfor skulle det samme princip ikke kunne være en mulighed med universet, kunne man spørge?
Hvorfor det?
Hvorfor det?
Hvorfor det? Igen vil jeg sammenligne med de uendligt mange lige tal og uendeligt mange ulige tal. Hvorfor skulle der ikke kunne være uendeligt mange partikler i et uendeligt tomrum?
Videnskaben har vist at materien - atomet - mest af alt er tomrum.
I Martinus verdensbillede er timeligheden/materien og evigheden/"tomrummet" to sider af samme sag, set fra to forskellige perspektiver, så derfor er enhver ting både begrænset og uendelig. Når det kan være sådan, skyldes det at ingen modsætninge er absolutte. Begrænsningen er ikke en absolut begrænsning, men derimod et slags evigt kosmisk trylletrick, kaldet X2, der betinger at evigheden kan sanses som om den var timelig.
Men de kendte naturlove blev først blev til umiddelbart efter "big bang". Da videnskabens metode ikke kan fortælle noget om, hvad der skete før naturlovene eksisterede, ligger svaret på dette spørgsmål udenfor videnskabens rammer, det er en trossag med mindre man kan godtage det kosmiske verdensbillede.
Â
Den materielle forsker vil sige, at det kan man ikke vide noget som helst om. Det er en påstand videnskaben hverken kan be- eller afkræfte.
Det er en trossag, det ligger udenfor videnskabens rammer.
Her vil den materielle forsker sige det samme igen: Det er en trossag.
Iflg. det kosmiske verdensbillede så kan noget ikke komme af intet. Der kan derimod komme noget ud af et tilsyneladende tomrum. Men dette "tomrum" er iflg. Martinus ikke et absolut tomrum eller intet, men derimod den evigt, levende væsenskerne, hvormed Den evige Guddom frembringer sit evige syn af sig selv, sin evige livsoplevelse.
Iflg. fysikken så er materie = energi. Og energi kan ikke forsvinde kun omdannes.
Iflg. det kosmiske verdensbillede kan noget ikke blive til ingenting.
Så dit synspunkt bekræftes altså hverken af videnskaben eller åndsvidenskaben.
Begrundet i mine ovenstående kommentarer, vil jeg mene, at det er nødvendigt med specielle egenskaber, for at komme frem til "at der eksisterer en skaber, der har skabt alt", nemlig enten den egenskab at man er religiøst troende eller at man kan godtage åndsvidenskaben. Åndsvidenskaben bekræfter således, at der er en evig skaber, men denne skaber, skaber ikke ud af ingenting, men ud af sit eget evige væsen, hvor alle andre væsener er ligeså evige "Gudesønner" eller medskabere af Guds livsoplevelse. Den evige skaber har også behov - idet det at være et evigt levende væsen betinger et behov for evig livsoplevelse og fornyelse.
kærlig hilsen
Jan
prøv ladvære med at brug logik, da det er en farlig tænknings metode der kan føre på
afveje... jeg kan uddybe og definere det hvis du er i tvivl...
det samme med videnskabelig tænkningsmetode..
jeg må ærligt indrømme at jeg intet kendskab har til martinus, jeg ved endda heller ikke hvem han/hun/det er.. ??? var inde på denne her hjemside og så at i diskuteret forskellig ting,religioner, teorier osv.... 
så ville jeg gerne se jeres kommentar osv omkring mit indlæg... 
er der en der kan kort fortælle mig om martinus 
Hej NN
Her er dette forum´s forside : https://www.martinusforum.dk/
Det fortæller kort om hvem Martinus var og står for.
Eller på instituttets hjemmeside mere udførligt............ 
kærlig hilsen Cai
Kære No',
Kort fortalt var/er Martinus det sendebud der bragte menneskeheden Livets Videnskab, i teoretisk form,
Livets Bog,
han havde/har fuldt ud den intuitive evne til at gennemskue Alt, som mange har haft før ham, og som Vi Alle bevidst eller ubevidst nærmer Os, derfor LB., kunne man tilføje,
før Jeg selv kendte til Martinus, havde Jeg bl.a. fået øje på det 'makkerpar', der hedder, 'behov og begrænsning', samt en hel serie af evige facitter, som Jeg siden hen har fået bekræftet og endda uddybet i en grad Jeg ingen anelse havde om,
men selvom Jeg selv har haft det M. kalder et kosmisk glimt, og kunne kontrollere LB et godt stykke hen af vejen, så var der rigtig meget som Jeg ikke havde den ringeste anelse om inden,
Fx. grundenergiernes indbyrdes relationer,
i tyverne, særlig sidst, var Jeg meget optaget af forstå hvordan livet er skruet sammen, osv.
og analyserede mig frem til det ene facit efter det andet, Jeg oplevede også mit 'glimt' som resultat af
min analyseaktivitet,
som Jeg genkender i dit indlæg, og som også M. er nødt til at anvende for at forklare det i logisk sammenhængende tankerækker,
Einstein, skulle vist ha' udtalt; hvad hjælper det at man er så klog, hvis man ikke kan forklare det for et barn,-
så en ting er den intuitive evne, et andet er at formidle viden,
i al korthed
Kærlig hilsen
Holger Â
Hej Noname!
afveje... jeg kan uddybe og definere det hvis du er i tvivl...
det samme med videnskabelig tænkningsmetode..
I samme grad som man ikke behersker logikken, så bliver det ikke virkelig logik, men kun tilsyneladende logisk. Og dét fører helt sikkert på afveje. Men disse afveje udgør igen de nødvendige lidelseserfaringer, der når de bliver bearbejdet, forstået, rummet og set på med kærlige øjne, slutteligt fører til visdommen eller den virkelig logik og kærlighed.
Logik kan således ikke føre på afveje, kun mangel på virkelig logik. Logik og kærlighed er to sider af samme sag og er vejen til fred.
Den videnskabelige tænkningsmetode har den store guddommelige mission, at begynde at frigøre mennesket fra den livsfarlige overtro. At metoden i første omgang har medført materialisme, er ikke metodens skyld. Det sker, når metoden tages til indtægt for mere, end den kan bruges til. Så bygges der en ny overtro op ovenpå denne metode. Det er overtroen i både den religiøse og den videnskabelige lejr, der udgør det egentlige problem.
kærlig hilsen
Jan
Vi skal vide, om der virkelig eksisterer et liv efter døden, om vi vil blive stillet til regnskab hos Ham for vores liv, eller vi blot er overladt til os selv. Alt dette kan vi ikke finde ud af, uden Skaberen selv kontakter os, da vi ikke kan komme i kontakt med Ham. Endvidere er det nødvendigt, at vores Skaber giver os et bevis, sådan at vi med 100% sikkerhed ved, at det er Ham, der har kontaktet os, og ikke en fantasi, bedrageri el. lign. Dette bevis skal ikke være et bevis, som noget skabt væsen kan frembringe, da vi så ikke kan stole på det. Ligeledes er blind tro ikke nok, da det kan være, at denne blinde tro er forkert, hvilket kan medføre et resultat vi end ikke kan forestille os. Alle de forskellige religioner siger hver især, at de er de rigtige men alligevel modsiger de alle hinanden. Derfor skal Skaberen nødvendigvis vise os den rigtige vej, på basis af klare tydelige beviser.
********
Jeg mener du har ret, INGEN af os der ikke har kosmisk bevisthed ved med sikkerhed at der findes en Guddom.
Vi må tro og kan ikke andet.
Martinus viser at det er logisk at TRO på det..
At mennesket forstår sin egen natur er utroligt vigtigt, da mennesket i sin søgen efter sandheden gentagne gange i historien har begået fejl i måden hvorpå det tænker. Dette har skyldtes manglende eller forkert forståelse af dets natur. Ligeledes begår mange den fejl at tro, at følelser er noget, man kan bruge i bedømmelsen på, hvorvidt noget er sandt eller falsk, rigtigt eller forkert.
Menneskets natur er det, der er fælles for alle mennesker på ethvert sted og til enhver tid og måden hvorpå mennesket tænker, og menneskets behov er fælles for alle mennesker, såfremt mennesket er sundt og rask.
Endvidere hjælper forståelsen af menneskets natur til at forstå kilden til følelsesmæssige problemer og problemer af psykisk karakter. I virkeligheden eksisterer der ikke neuroser, som man i dag kender fra psykiatriens verden, derimod er alle disse "sygdomme" blot misforståelse af menneskets natur og forkert brug af tænkning, hvilket medfører, at mennesket ikke selv er i stand til at løse disse problemer. Psykiatrien har langt fra forstået mennesket, og alt for ofte skader den meget mere, end den gavner. Ofte kan psykiaterne ikke løse de problemer de står overfor på en måde, der stemmer overens med menneskets natur, og fylder - meget forkert - deres patienter med medicin, der skaber langt større problemer, end de problemer personen oprindeligt stod overfor.
1.1 Menneskets måde at tænke på
Fælles for alle mennesker, er menneskets forstand og dens naturlige måde at virker på. Alligevel er det vigtig at forstå hvordan denne virkemåde gør sig gældende, idet den hindrer mennesket i at begå fejl i tænkning, da mennesket meget let kan bevæge sig udover den naturlige måde at tænke på.
For at der kan forekomme korrekt tænkning hos mennesket, skal fire betingelser være opfyldt:
1. Realiteten skal være det man tager udgangspunkt i.
2. Menneskets sanser skal fungere, dog er det ikke nødvendigt at alle fungerer.
3. Menneskets hjerne skal være velfungerende.
4. Man skal være i besiddelse af korrekte tidligere oplysninger vedrørende den sansede realitet.
Mennesket kan ikke beskæftige sig med ting, som mennesket ikke kan sanse. Realiteten, dvs. den sansede virkelighed, skal være udgangspunktet for, at mennesket ikke begår fejl i sin tænkning. Denne realitet kan så være en realitet der sanses direkte, eller en realitet der ikke sanses direkte, men som i sig selv har efterladt sanselige spor.
At mennesket ikke kan beskæftige sig med usanselige ting, er klart og tydeligt i følgende eksempel: hvis man tager en person ind i en to værelses lejlighed, og lukker døren mellem de to værelser, og bagefter fylder det andet værelse med møbler og andre ting, så vil personen inde ved siden af aldrig være i stand til at fortælle, hvad man har flyttet ind i det anden rum uden, at han får lov til at gå derind. Hvilke typer af møbler, hvilke farver, hvor mange ting osv. vil man aldrig kunne komme frem til på en absolut måde, der ikke efterlader tvivl. At forsøge på det vil være absurd og dumt da det kun vil være gætning og formodning.
Realiteten skal altid være det som mennesket tager udgangspunkt i for sin tænkning, eller spor der leder til realiteten, som f.eks. bremsespor på vejen der klart viser at en bil har kørt der.
Man kan godt komme frem til, at der har kørt en bil på vejen, og at den har kørt ind i en lygtepæl med høj hastighed, når man ser bremsespor på vejen, der peger hen til en lygtepæl, der er ødelagt, selvom bilen er fjernet, og der ikke er andre ting tilbage af den.
Menneskets sanser skal også fungere og må i sansningstidspunktet ikke være påvirket af stimulanser, hverken kunstige eller kroppens egen produktion af kamphormon (her tale om overproduktion). Stimulanser vil ødelægge hjernens evne til at modetage informationer fra sanserne og vil ligeledes påvirke nervesystemet og da det er nervesystemet der viderebringer de sansede ting til hjernen skal det fungere rigtigt. Øjnene ser sporene på vejen, og sender oplysningerne til hjernen, hvorfor hjernen også skal være velfungerende.
Hjernen er den, der henter oplysninger vedrørende den realitet som man sanser, hvorfor der også skal være tidligere oplysninger tilstede i hukommelsen vedrørende den eller de sansede ting.
Tidligere oplysninger kan erhverves på to måde, enten ved at man sanser ting direkte, f.eks. ved at man ser en person falde ned oppefra, eller man får at vide, at der er noget der hedder tyngdekraft og får denne tyngdekraft forklaret.
Hvis der ikke er korrekte tidligere oplysninger tilstede vedrørende den sansede realitet, så vil man ikke være i stand til at komme frem til det rigtige resultat, og det vil medføre forkert tænkning. At der skal være korrekte tidligere oplysninger tilstede, kan illustreres med følgende eksempel: hvis man aldrig har hørt om, læst om eller på anden måde erhvervet sig oplysninger om edderkoppen "Den sorte enke", så vil man ikke være i stand til at bedømme at den er farlig, hvis man ser den. Lad os forestille os en person der har købt en stor kasse bananer til sin forretning. Kassen åbner han først, når han kommer hjem til forretningen, men uden at se edderkoppen i den. Edderkoppen kravler ud, og sætter sig i et hjørne af forretningen. Pludselig ser manden edderkoppen og hans hjerne henter lynhurtigt alle de oplysninger, han har vedrørende edderkopper af den størrelse. Manden ved imidlertid intet om "Den sorte enke", og da den sorte enke er en ganske lille edderkop, der ligner mange andre edderkopper i Danmark, vil hans hjerne hente de eksisterende oplysninger han har, og han vil tro, at det blot er en almindelig hus edderkop, der er ganske ufarlig. "Den sorte enke" er nemlig ikke en stor fugleedderkop men derimod en ganske lille sort edderkop der til forveksling ligner andre helt ufarlige edderkopper, der eksistere i Danmark. Han vil reagere på basis af hans tænkning, og på basis af det resultat han er kommet frem til - nemlig at edderkoppen er ufarlig. Hvis han er den type der plejer at tage sådan en edderkop i hånden og smide den udenfor, så kan de fleste, der er i besiddelse af tidligere oplysninger om "Den sorte enke" hurtigt regne ud, hvad der kan ske. Han bliver selvfølgelig med stor sandsynlighed bidt, og kommer alvorligt til skade.
Denne handling vil være helt anderledes fra en person, der har tidligere oplysninger om "Den sorte enke", og som selvfølgelig vil være anderledes forsigtig fordi hans bedømmelse på realiteten vil være rigtig.
Forskellen i eksemplet på de to personers handlinger er opstået idet, der har været forskel i deres tænkning på grund af at de hver især var i besiddelse af forskellige oplysninger vedrørende edderkopper, og at sådanne to personer vil komme frem til to helt forskellige resultater, hvoraf den ene tager fejl, selvom han ikke ved det, mens den anden er kommet frem til det rigtige resultat.
Når man har forstået måden hvorpå mennesket tænker, så bør det være tydeligt for enhver, at mennesket ikke kan beskæftige sig med usanselige ting.
Da de græske filosofer beskæftigede sig med meningen med livet, kom de ganske rigtigt frem til, at alt er skabt, og at der skal eksistere noget, der har skabt alt, men de stoppede ikke der, hvilket menneskets måde at tænke på nødvendiggør. De begyndte, som resultatet af en forkert forståelse af menneskets måde at tænke på, at bevæge sig ud i det usete, uhåndgribelige og usanselig, og begyndte at drage paralleller mellem mennesket og Skaberen. De opdelte Skaberen i flere guder, og forestillede sig, at der var en gud for fiskerne dvs. havets gud, en gud for smede osv. Alt dette skete på basis af formodning og ikke på basis af korrekt tænkning, da Skaberen er usanselig, og selvom mennesket godt kan komme frem til, at der kun eksisterer én Fuldkommen Skaber og ikke flere så kan mennesket ikke finde ud af mere om denne Skaber før Skaberen selv oplyser om det.
Når man har forstået mennesket måde at tænke på, så er det nødvendigt at forstå, at forskellige opgaver kræver forskellig grad af tænkning, hvorfor man kan opdele tænkning i kategorier.
1. Overfladisk tænkning
2. Dybere tænkning
3. Omfattende og dyb tænkning.
Afhængigt af hvilken opgave man står overfor at skulle løse via tænkning, kræves der den rigtige grad af tænkning. At komme frem til Skaberens eksistens kræver "omfattende og dyb" tænkning, da man ellers ikke vil være i stand til at komme frem til det rigtige resultat.
Overfladisk tænkning er blot at acceptere en påstand, tanke eller formodning uden nærmere at stille spørgsmål og uden nærmere undersøgelse.
Dybere tænkning er, når man stiller spørgsmål, undersøger og ikke blot blindt accepterer noget for at være rigtigt.
Omfattende og dyb tænkning er som dyb tænkning, blot tager man alt vedrørende det man beskæftiger sig med i betragtning, dvs. man er omfattende.
Følgende eksempler kan tydeliggøre forskellen.
En person der tænker overfladisk, er en person der blot accepterer en given realitet som værende korrekt, uanset hvordan oplysningen er modtaget. Personen foretager ingen undersøgelser i oplysningerne, men betragter blot disse som værende korrekte, eller som værende muligvis korrekte, dog undersøges deres sandhed ikke.
En person der ikke undersøger meningen med livet, eller stiller spørgsmål vedrørende livet, er en overfladisk tænkende person. En person der skal bruge et bord til sin lejlighed, og som blot tager ind i en forretning, og køber det første og bedste bord, er også overfladisk i sin tænkning vedrørende bordet. Endvidere kan nævnes en person, der skal bruge et arbejde. Personen tager et tilfældigt arbejde, som han kan se, at han kan udføre, uden nærmere undersøgelser. Denne person er ligeledes overfladisk tænkende vedrørende dette arbejde.
En overfladisk person er en person der i forbindelse med begivenhederne i USA den 11 september blot acceptere de oplysninger som medierne præsentere uden at overveje om det overhovedet kan lade sig gøre at nogle mennesker udefra skulle kunne udføre et attentat af denne størrelse uden at det amerikanske luftvåben for længst har set at der er noget galt. En overfladisk person tager blot mediernes meninger uden selv at tænke og vurdere og undersøge.
Overfladisk tænkning er massernes tænkning og selve tænkningen består ikke i andet end at de sansede realiteter overføres til hjernen uden at overveje nærmere. Denne form for tænkning er ikke naturlig og modsiger menneskets natur idet mennesket normalt er nysgerrigt af natur. Grunden til at denne lave form for tænkning er så udbredt kan skyldes tre ting. Enten er hjernens evne til at sammenkoble oplysninger med realiteten svækket af den ene eller anden årsag, eller man mangler den tilstrækkelige mængde information til sammenkoblingen eller der eksistere svaghed i selve sansningen.
Svaghed i sansningen vil sige at man ikke er så hurtigt til at opfatte ting omkring sig enten på grund af en naturlig svaghed eller på grund af at man "lever i sin egen verden" og ikke rigtigt opfatter begivenhederne omkring sig.
Hvad angår svaghed i sansningen kan dette også skyldes at man er optaget af noget andet hvilket gør at man fokusere et andet sted. Og de fleste kender det med at man hører en mærkelig lyd for derefter at skærpe høresansen for at opservere om lyden gentager sig. Denne skærpelse er med til at selve sansningen forbedres på grund af det fokus der lægges på at lytte efter.
Den værste fare der eksistere i forbindelse med overfladisk tænkning er at den er lammende for mennesket. Den gør mennesket uproduktiv og uopfindsom. Mange unge mennesker muslimer såvel som ikke muslimer er ramt af overfladisk tænkning og lever så at sige i deres egen verden hvor de meste af tiden tilbringes foran en computer eller en playstation. Årsagerne er mange men for de fleste er denne tænkning blevet en vane og når det sker er det svært at komme ud af det. Specielt hos de mennesker der er tilfredse med overfladisk tænkning er der en stor risiko for at det bliver en vane.
En dybere tænkende person er en person der, som begrebet siger, går i dybden. Han accepterer ikke blot en given realitet for at være korrekt uden først at undersøge denne realitet i dybden. Personen vil her foretage alle de nødvendige undersøgelser i oplysningerne, for at forsøge at finde ud af om de er korrekte eller ej.
En dybere tænkende person tænker over meningen med livet, og stiller sig selv forskellige spørgsmål. I eksemplet med bordet vil denne person kigge på kvaliteten, og undersøge om prisen passer til kvaliteten. Han vil undersøge om det er solidt, og om det har den rigtige størrelse. I eksemplet med jobbet vil denne person først undersøge lønnen samt arbejdsforholdene. Arbejdstiderne vil også blive undersøgt, samt alle de evt. opgaver han kan blive stillet for.
Dyb tænkning er bogstaveligt at fordybe sig i realiteten og i oplysningerne samt at yde en ekstra indsats i sammenkoblingen mellem oplysning og realitet. En dyb tænkende person acceptere ikke den første tanke der opstår i sammenkobling mellem realitet og oplysning. En dyb tænkende person vil stille spørgsmål ved alt vedrørende realiteten for at sikre sig at der opnås yderligere oplysninger. Endvidere vil en sådan person også gentage sin sansning af realiteten for at sikre at sansningen er skarp.
I forbindelse med begivenheden i USA den 11. september vil en dyb tænkende person opsøge oplysninger i forbindelse med USA's luftrum, militæret og de forskellige overvågningsposter der findes på de forskellige lufthave. Han vil ligeledes erhverve sig oplysninger om de forskellige tidspunkter hvor flyende lettede og ramte deres nedslags sted. Han vil undersøge hvordan mulighederne er for en person med hensyn til at lærer at flyve sådan en maskine. Han vil undersøge de forskellige satellitters position over USA for at se om det er umuligt at nogen har holdt øje med hvad der skete. Og sådan vil han fortsætte indtil han har erhvervet tilstrækkeligt med oplysninger inden han bedømmer realiteten og begivenheden. En dyb tænkende person vil aldrig acceptere en bedømmelse foretaget på basis af manglende oplysninger og indicier men vil kræve den nødvendige mængde af beviser inden der fældes en dom.
En omfattende og dyb tænkende person er en person, der både går i dybden, men samtidig er han omfattende i sin tænkning, dvs., at han tager alt relevant i betragtning. Han accepterer ikke en realitet som værende korrekt, før den er undersøgt i dybden, og alle relevante ting vedrørende denne realitet er taget med i betragtning.
En omfattende og dyb tænkende person vil ikke kun gå i dybden vedrørende meningen med livet, han vil tage alt relevant i betragtning.
I eksemplet med bordet vil han være dyb og kigge på kvaliteten, samt undersøge om prisen passer til kvaliteten. Han vil undersøge om det er solidt, og om det har den rigtige størrelse, farve osv. Men han vil også være omfattende, og undersøge om bordet passer ind i lejligheden. Han vil tage fremtiden i betragtning, og vurdere om bordet passer til børn, hvis han planlægger at få børn i fremtiden.
Han vil tage hele lejeligheden med i betragtning, og også vurdere om det er et godt køb, såfremt han skulle gå hen og flytte.
I eksemplet med jobbet vil han gøre som den dybe person, men han vil også være omfattende og undersøge firmaets historie fremtidsmuligheder osv.
I forbindelse med begivenheden i USA vil en person der er dyb samt omfattende ikke kun gøre som den dybe person men han vil også bevæge sig ud over den enkelte realitet for at betragte andre realiteter der kan have en indflydelse og han vil søge alle de nødvendige oplysninger som han skal bruge om de nye realiteter. Han vil kigge på andre lande som f.eks. England, Frankrig, Israel, Kina og Rusland for at vurdere om de kan have en indflydelse i begivenheden og han lader sig ikke narrer af de oplysninger som de overfladiske og manipulerende medier kommer med.
Dyb og omfattende tænkning kan vi kalde oplysende tænkning. Oplysende tænkning er fordybelse i selve tanken og fordybelse i alt det der kan have en relation til denne tanke samt en fordybelse i det der foregår omkring realiteten der er genstand for tanken.
Man kan ikke generalisere forskellige typer af mennesker og man kan heller ikke bedømme menneskers tænkningsnivuea idet en person kan være dyb tænkende i forbindelse med hans arbejde men samtidig være den mest overfladiske person når det kommer som noget andet. Derfor bør det ikke overraske nogen hvis en atomfysiker der er dyb i hans tænkning når han forklare om atomets egenskaber samtidig er meget overfladisk når han kommer hjem og tilbeder en statue der hverken kan gavne eller skade ham.
Oplysende tænkning kræver ikke uddannelse men øvelse. Og den analfabetiske beduin der lever i ørkenen og som siger at kamelens afføring er beviset på at der har været en kamel på stedet er oplyst tænkende.
Kommunisterne benægter det faktum, at der skal være tidligere oplysninger tilstede. Denne fejl begik de trods deres seriøse og ihærdige forsøg på at forstå menneskets forstand, idet de var subjektive i deres undersøgelse. De mener, at det er materialet der reflekterer sig selv til forstanden, og som selv leverer oplysninger om sig selv. Da de i forvejen havde den forkerte mening, at materialet er evigt, og at der ikke eksistere en Skaber, lod de den mening påvirke deres undersøgelse. Hvis der skal eksistere tidligere oplysninger, hvem skulle så have fortalt de første mennesker, hvad man kan spise uden at dø? Hvordan man spiser? At følelsen der opstår i maven på basis af sult, i det hele taget er til for at fortælle mennesket, at det skal spise? Hvilke dyr der er farlige? osv. Det gik op for dem, at en Skabers eksistens var nødvendig, men på grund af deres subjektivitet fastholdt de deres mening, og måtte finde en anden udvej hvorfor de fandt på ideen om materialets refleksion.
At materialet reflekterer sig selv til forstanden, er forkert, og kan modbevises ganske enkelt, ved at man tager en person, der ikke kender til det kinesiske sprog. Giv ham en bog på kinesisk og lad så materialet, dvs. bogen, reflektere til ham, så han til sidst kan læse den. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, uanset hvor meget han kigger i den, og studerer den. Først når han får tidligere oplysninger om det kinesiske alfabet og sprog, vil han begynde at forstå tingene i bogen.
Videnskaben har taget folk med storm på grund af udviklingen i den vestlige verden de sidste århundreder. Men videnskaben, trods dens mange positive resultater, kan ikke bruges indenfor alle områder, og er i de forkerte områder en ren katastrofe.
Videnskabens metode består af "laboratorieforsøg". Forsøg foretaget på materialet ved at tage materialet ud af dets normale forhold og udsætte det for andre betingelser og påvirkninger. Resultatet bliver så til en teori, der anses for korrekt, indtil det modsatte er bevist. Evolution er et produkt af videnskaben, og anses i dag for korrekt, indtil det modsatte bevises videnskabeligt, selvom der mangler beviser, og selvom mange fund slet ikke har nogen sammenhæng. Og også selvom hele denne teori faktisk er en ren latterliggørelse af mennesket og dets tænkning.
At antage at noget er korrekt, indtil det modsatte er bevidst, er en katastrofe da det ikke betyder at det er korrekt. Dette viser sig også, når videnskaben modbeviser sig selv. Først var det videnskabeligt bevidst, at atomet var materialets mindste bestanddel, og at det ikke kunne deles, mens det i dag er videnskabeligt bevidst, at det ikke er det mindste, og at det kan deles. Videnskaben kan kun operere med sanseligt materiale, som man kan lave forsøg på, og man kan derfor aldrig bevise Skaberens eksistens videnskabeligt, da Skaberen er usanselig. Ligeledes kan man ikke bevise et samfunds behov for jura, selvom intet samfund kan fungere uden en form for jura eller regelsæt. Regler for transaktioner mellem mennesker, regler for hvad der skal ske når transaktionsreglerne ikke overholdes osv. er nødvendige for et velfungerende samfund og ingen mennesker benægter dette til trods for at det ikke kan bevises videnskabeligt.
Videnskaben kan altså bruges i laboratoriet til at forstå materialets naturlove og bestanddele m.v., men det er forkert at sige, at noget er videnskabeligt bevist og at referer det til videnskabsfolk for derved at tro, at det er sandheden. Løgnen er ikke sandheden indtil det modsatte bevises, men er derimod løgn, indtil sandheden er fundet.
At være objektiv i sin tænkning er også nødvendigt, når man foretager undersøgelse vedrørende Skaberens eksistens. Objektivitet er ikke et naturligt produkt af menneskets forstand, men er derimod en bestanddel, der uundgåeligt skal eksistere hos den person, der ønsker at være dyb og omfattende i sin tænkning. Der eksisterer to kriterier for rigtig objektivitet:
Man skal holde alle tidligere meninger og holdninger udenfor en undersøgelse.
Man skal ikke tage højde for andet end det emne man undersøger.
Man skal være objektiv i undersøgelsen vedrørende Skaberens eksistens, da man ellers uundgåeligt, vil blive påvirket af den holdning man har i forvejen, hvilket vil føre til det forkerte resultat.
Hej NoName!
Det ser ud som om vi har med en at gøre der kan finde ud af at tænke selv! fedt!
Kan du ikke fortælle lidt om dig selv og hvad du har læst? _- uden at afslører for meget af din hemmelige identitet selvfølgelig!! 
jeg ville bare sige at du kan låne martinus værk på bibloteket, det hedder Det Tredie Testamente!
jeg kan klart anbefale det, det er fedt! jeg tror du ville synes om tankerne!
men jeg vil gerne give dig din egen advarsel igen omkring brugen af logik!
I vestlig filosofi opdeler og analysere man virkeligheden i sproget, men sproget kan ikke rumme virkeligheden derfor opstår der paradokser som ingen vestlig filosof har kunnet uddrede.
tag fx dit eget eksempel: der findes et bestemt antal stjerner nemlig dem der er! derfor findes der ikke uendelig mange stjerner. - men det gør der jo fordi uendeligt er defineret ved at være U - endeligt. dvs. ikke erfaret endeligt. du kan ikke nævne et højeste tal for hvor mange stjerner der findes på trods af at der findes et bestemt antal. det bestemte antal stjerner er nemlig meget præcist: uendeligt! Det lyder som om du har læst Norman "Gheisler" - kristen aprologestik eller religions forsvar. det er lidt den samme tankegang synes jeg - hvis du gør så drop det med det samme det er noget vrøvl!! har selv en bekendt der er forvildet ind i det!
jeg har haft filosofi i gymnasiet (fik 11 mange tak!!) og det viser sig at martinus analyser samler alle den vestlige filosofis paradokser i alle tilfælde!!! en gammel græker sagde at det ikke var problemets løsning der var interressant, men problemet i sig selv!!! Jeg ved ikke rigtig, jeg synes virkelighedens love er interresante, ikke sprogets begrænsning iforhold dertil!!!
de vestlige filosoffer kan ikke finde ud af hvad der definere en god handling er det: mirt bedste alles bedste eller den gode tanke der er den gode handling! her siger martinus jo at alt er såre godt så enhver handling opfydler alle tre kriterier samtidig selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud.
jeg siger dig martinus er en guldgrube!!!!
Men meget af hvad du siger kan jeg godtr tillægge mig - bare ikke det med uendelighedens ikke eksistens! beklager!
kærlig hilsen Ask
PS: skriv lidt hvor lille den mindste partikkel er og hvordan den ser ud!!
Kære NoName,
Martinus værk er absolut kun for selv-tænkere,
men som han nævner, så kan han jo ikke forhindre, at der er nogen, der tror på det han har skrevet,
men det er altså absolut ikke for troende,
det er for Dem der selv vil regne 'tingene' efter, og det er frit for enhver at studere det, eller de dele af det, der kan have Ens interesse,
Jeg er overbevist om at de fleste der har stiftet bekendtskab med 'de kosmiske analyser', er blevet overvældet over hvor meget der er, (viden)
og hvis man først begiver sig ind i dette studie, så kan man hurtigt bruge flere eller mange år,
det er et meget omfattende studie,
Martinus sagde selv at han følte som at stå på et læsset godstog med mange vogne, og dele nogle få håndfulde ud, -
men på trods af det, så rummes det komplette billede af den evige verdensstruktur, samt et væld af
supplerende analyser og detaljer, det der var/er relevant og det der var tid til,
det er for selvtænkere, Du er tydeligvis en selvtænker,
noget andet er, at Martinus advarer mod at reklamere, dem der er sultne skal nok selv finde det,
Kærlig hilsen
Holger
Skriv et svar