Kære Kjeld,

På samme måde som Vi indretter Vore akvarier, så fiskene ikke dør,
må også rum-skibe/stationer/dragter være indrettet,
det er lidt af en akvarie-tilværelse, at være 'astronaut',

selvom Vi øger rumskibes fart flere gange, så vil det tage 108.000 år at nå frem til det nærmeste nabo-solsystem,

om ca. 3.000 år vil Vi være i stand til at 'tage derhen' på mindre end et øjeblik, (intuitivt)

det er efter mit bedste skøn, meget lettere at placere et 'akvarium' på den kolde mars, end på den varme venus,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Kjeld,

I Martinus-artiklen "Rumrejser og det fysiske jordmenneske" (skrevet i begyndelsen af 70'erne efter månelandingen) skriver han bla. om menneskenes falske forestillinger om fremtidens muligheder for at foretage rumrejser til fjerne klode- og solsystemer ved fx. at lade sig fryse ned og tø op igen, når de ankommer.

Det bliver via nogle andre helt andre metoder (talenter) vi kommer til at rejse, som Holger også skriver.

Hvordan er det lige... hvis vi kunne nå op på lysets hastighed med et fartøj, så vil vi ryge lige ind i den åndelige verden, ikk'? Og her er vist ingen fysiske rumfærger. 😮

Kærlig hilsen
Anette

Hej Holger og Anette.

Jeg fik vist ikke præciseret mit spørgsmål tilstrækkeligt. Jeg ved godt, at rumrejser er umuligt i en fysisk krop efter Martinus. Men rumskibenes fart vil blive forøget mange gange, selvom de ikke kan nå lysets hastighed efter Einstein. Det jeg nærmest tænkte på var planeterne i vort eget solsystem, som man sikkert vil forsøge at nå frem til i de nærmeste årtier og århundreder.

Jeg ved også godt, at Martinus har skrevet om, at menneskene kun kan besøge andre kloder ved at materialisere sig selv. Det var måske det, du mente Holger, ved at skrive intuitivt. Men jeg tror absolut ikke, at videnskabsmændene vil vente 3000 år med at forsøge at nå andre planeter.

Det er rigtigt, at der er nogle videnskabsmænd, måske de fleste, som tror, at det at fryse astronauterne ned og tø dem op igen ved ankomsten er en måde at rejse til andre planeter i fjerne solsystemer. Lige siden Renæisansen har videnskabsmændene ved at udforske naturen (universet) forsøgt at finde de naturlove, som styrer universet og os. Og gennem eksperimenter har de også fundet ud af meget, hvad der er muligt og ikke muligt. Og dette fortsætter naturligtvis i et så rasende tempo, at det kan være svært at finde ud af, hvad der nu er muligt, og hvor langt man har kommet. Og dette sker på godt og på ondt, (hvad der er til skade for os).
Før eller senere vil naturvidenskaberne og åndsvidenskaben "smelte" sammen, men måske ikke i de nærmeste årtier.

Derfor Anette, hvad har Martinus ellers skrevet i den artikel om rumrejser, du henviste til, bortset fra nedfrysning og optøning af astronauterne?

Jeg kunne godt tænke mig, at der er også andre, som vil komme med indlæg omkring dette emne.

Kærlig hilsen,
Kjeld

Hej Kjeld

I bladet Kosmos februar 1997, er der en artikel om rumrejser og det fysiske jordmenneske, taget fra nogle efterladte skrifter af Martinus, som han havde skrevet engang i halvfjerdserne.

Her beskriver han, at månen er et klodelig og for at menneskene kunne overleve en sådan en rejse til månen, måtte de være i et hermetisk tæt rumfartøj og i ligeledes hermetiske tætte rumdragter, samt medbringe vand, fødemidler, klæder, fodtøj, lys, varme, kraftelementer og andre for mennesket livsbetingede jordiske fysiske objekter. Martinus sammenligner dette projekt på sammen måde, som fisk, der er i et akvarium.

Martinus spøger i slutningen af artiklen, ”hvorfor er menneskene blevet så optaget af at komme til at rejse i det store verdensrum? - Hvorfor ignorerer de religionerne eller Kristus bebudelse eller forjættelse? – Hvis de virkelig tænkte lidt dybere over disse, ville de se, at de lover fysisk meget, meget mere end hvad fysiske rumskibsopfindere eller hvad andre opfindere i deres fantasi i det hele taget kan finde på at skabe af tilsyneladende fremtidsgoder”.

Martinus siger, at svaret i virkeligheden er svage tegn på en ny bevidsthedsdimension, der er højt hævet over den fysiske verden, en bevidsthedsdimension i hvilken al skabelse udelukkende sker ved tankekraft alene og ikke ved nogen besværlig fysisk arbejde. Menneskene tænker tingene, så står de der.

Min kommentar til dette er, at når vi engang bliver færdigudviklet menneske, da vil vi alene med tankens kraft kunne tænke os derhen, vi ønsker, såvel i tilstand som i afstand. Men inden vi når så langt, prøver vi først med at bygge rumskibe og så må så med tiden erkende, at fysiske rumskibe ikke er til nytte over lange afstande. Her må vi bruge ”lykkens galocher”, altså tankekraft til at flytte sig med over de store afstande.

Hermed ønsker jeg alle en God Jul

Svend Erik

Hej Svend Erik.

Bare nogle betragtninger over dit indlæg. Jeg tænkte på, da jeg læste de sidste linier i Martinus artikel, som du citerede, at han vist ikke forstår menneskets umådelige begær efter viden i alle dets former. Denne viden kan naturligvis på det trin, vi står på nu, bruges til destruktive formål, men det skaber i så fald en nødvendig karma for os. Vi er jo her på det fysiske plan for at lære at kende forskel på godt og ondt. Og der er jo masser af mennesker, som ikke finder nogen som helst inspiration i verdensreligionerne, som de er i dag, særlig i de vestlige lande.

Jeg tror da også at tankekraft er vejen frem til fjerne planeter i andre solsystemer, men indtil da er naturvidenskaberne den eneste måde til at udforske verdensrummet, selvom nogle måske ved hjælp af astralrejser kan besøge andre verdener i rummet. Men det er alligevel ikke helt det samme, som at være der selv og udforske forholdene med teknisk apparatur. Og du må jo også tænke på alle de goder, naturvidenskaberne har givet os i vor hverdag. Tænk på, når du/vi sidder ved din/vore computer(e), at der er en flere hundrede årig lang udforskning af naturen omkring os. Eller mange andre af de tekniske goder, som vi tager for en selvfølge.

Svend Erik, jeg tror vi mener nogen lunde det samme, at naturvidenskabsmændene selv vil komme til at se, at rumrejser i en fysisk krop ikke er vejen frem til at besøge andre verdener.

Jeg vil gerne ønske dig og alle jer andre her på forummet en god jul,
Kjeld.

Hej Holger, Anette og Svend Erik,

som har svaret på mine spørgsmål omkring rumfart. Jeg har været og er stadig meget interesseret af astronomi og rumfart lige siden jeg var barn, og tænkte, at Martinus var kommet med noget mere omkring dette emne, som jeg ikke vidste, da jeg ikke har læst alt af ham. Alt det I har skrevet i Jeres indlæg vidste jeg i forvejen, men jeg er alligevel glad for at I ville svare.

Kærlige hilsener fra
Kjeld.

Hvem siger de nogen sinde har været på månen ?
Det kan jo være fis og reklame.

Tja, en ide kan jo være at mye av dette foregår på jorden. I disse krigstider kan det jo være en fin måde at dække over det store pengeslug som går med til at krige. En tanke jeg fik da jeg læste følgende.: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=350769

Hej Pelle.

Jeg tror absolut på, at USA sendte mennesker til Månen. Du kan jo have ret i at "det kan være fis og reklame" det hele, men hvorfor skulle NASA gøre det? Den amerikanske regering gav milliarder af dollars til NASA til deres rumfartsprogram, og hele USAs prestige stod på spil, fordi præsident Kennedy havde beordret USA til at komme først til Månen, koste hvad det ville. USA konkurrede med Sovjetunionen om at komme længst indenfor rumfarten, men russerne troede fuldt og fast på, at USA var kommet først med at landsætte mennesker på Månen. Hvis russerne kunne bevise, at det var svindel og humbug det hele, ville de med glæde have gjort det. Deres rumfartsindustri var måske lige så højt udviklet som amerikanernes eller i hvert fald næsten. Jeg tror ikke, at det er blevet modbevist, at USA ikke har været på Månen.

Der har dog været et fjernsynsprogram, som ville vise, at månelandingen var konstrueret i et studio. Jeg så ikke selv programmet, men for nogen tid siden var jeg på en hjemmeside, hvor dette program blev imodsagt punkt for punkt. Jeg kan desværre ikke huske hjemmesiden og fik den heller ikke noteret ned.

Kærlig hilsen,
Kjeld.

Naturligvis var amerikanerne på månen .... de havde jo stof med tilbage fra månen, som ikke findes på jorden.
Kloden her.

Det kunne da være spændende, at rejse til et andet sol-system og finde liv. - Vil de være foran os i udvikling -
eller ikke. - Teknisk - åndeligt.

Men hvorfor egentlig rejse ...... ??

De er jo her ..... Intelligencia fra space. - Og der er
sandsynligvis flere racer tilstede her. - Man må håbe, at de ikke kommer op at strides. Vi ved ikke, hvordan de har det med magt og med egoisme.

Vore radiosignaler har nu passeret 1oo stjernesystemer ...... altså sol-systemer, som vores eget. Vores vidunderlige middel-sol - - som holder
så længe, på trods af, at solen hvert eneste sekund taber 5 millioner tons materiale !!!
Hvert eneste sekund. - Ja, utroligt er det ................
men et let regnestykke for matematikere.

Det er lidt mere svært at forholde sig til, at der ude i space findes en sol ( sole ), der har en diameter, som
afstanden fra jorden til solen. ( wauh ... )

Ja, - en diameter på 15o millioner km. !!!

Sikke et brag af en supernova, når det sker.
) et brag i en lydløs verden )

mvh. fra Erling ...

*