Jeg har forstået det sådan, at det man primært repeterer er ens moralske udvikling. Dvs. det moralske udviklingsniveau man når i dette liv ved de 30 år, er det moralske udviklingsstadie du sluttede dit liv på sidste gang du inkarnerede.

Og det med ubehagelig eller behagelig barndomsoplevelser er vel udelukkende et spørgsmål om selvskabt  karma / skæbnebuer der vender tilbage.

Eller hvad?

Venlige hilsner
Søs

Hej Gunnar!

Nej, sådan mener jeg ikke det forholder sig.

Jeg mener, det er sådan at ens forhold til forældrene i barndommen er et billede af, hvordan ens forhold i tidligere liv var til samfundet.

Hvis ens forældre har været uforstående, så viser det tilbage til et tidligere liv, hvor man har oplevet samfundet som uforstående.

For det lille barn er forældrene ens primære omverden, og de bliver så projektionsobjekter for det man tidligere har været igennem.

Den ulykkelige barndom skyldes forældre som har været ulykkelige og ikke har kunnet finde ud af, hvordan de skulle være forældre. Det må betyde at man også selv har haft liv, hvor man var ulykkelig forælder, der heller ikke kunne finde ud af det.

Og tidligere igen har man oplevet at være forfulgt af samfundet - og endnu tidligere har man repræsenteret samfundet og været den, der forfulgte andre.

Ja, sådan mener jeg det forholder sig.

kh
Jan

Jeg mener ikke karmabuer svare hinanden, forstået som
Har du drillet en hund vil en hund drille dig  ??? 

Det er ikke er øje og øje tand for tand princip.

Det er en oplæring.

Nogle af Kosmos har lige svaret på det sprøgsmål om karma og lige for lige.

Derfor mener jeg dit  dit fascit kan være forkert ..

Hvis du forstår hvad jeg mener