Hej Holger.

  Personligt opfatter jeg ikke abort inden selve "undfangelsen" som værende andet end et indgreb der skal forhindre at ånder tilbydes et legeme, som ikke er OK, at leve i, enten på grund af fysiske skavanker eller på grund af familieomstændigheder.

  Jeg har endnu ikke læst al Martinusmateriale, og ved derfor ikke meget om, hvordan Martinus ser på selve det vi kalder "undfangelsen", som jo for "os" betegner det tidspunkt vi mener ånden tager ophold i fosteret,(ca omkring 12 uge, mener jeg), for som jeg indtil videre læser Martinus, så mener han vist at ånden former fosteret (via åndens talentkerner) fra første dag, og det er jo ikke på linie med den gængse opfattelse af et fosters udviklingsproces.

  Så indtil videre er min opfattelse den, at det man gør når man fjerner en "inkarnationsmulighed" via abort, blot er at sammenligne med at man fjerner f.eks en bil fra produktionen, hvis man opdager at den er behæftet med så store fejl og mangler, at man ikke tør lade den blive brugt at et levende væsen, på gaden, altså fjerner man blot "produktet" inden det tages i brug.

  Mongoler og andre legemer med gener der måske ikke længere egner sig til fortsat at udvikle sig på denne jord, rent fysiskt, vil jo nok af forsynet, blive frasorteret, på linie med at forsynet også styrer tilførslen af bedre egnede legemer og ånder, (stjerne,indigo, crystalbørn m.m.).

  Så spørgsmålet om hvorvidt en sådan frasortering reelt går imod det overordnede planlægning eller ej, står for mit vedkommende helt åbent, og jeg kan ikke personligt afgøre, om det der sker er rigtigt eller forkert, set fra "Guddommens" side.

  Biblen advarer om at det vil være en "hård" tid at opleve, (disse "sidste" tider), specielt for mødre med små børn, så det kan jo være disse ting sker for at beskytte nogle forældre mod en karma med store sorger og megen besvær, samt for at beskytte de ånder der skulle have været henvist til et legeme med mangler, så disse i stedetfor kan fødes, måske nok i tilsvarende legemer, men blot et andet sted, hvor man ikke står umiddelbart overfor så store "forandringer" som vi gør her på kloden.

  Blot mine tanker omkring disse forhold, men som nævnt ikke noget jeg med sikkerhed kan bedømme korrekt.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hei Avatar
Det du sier klinger dårlig i mine ører. Det klinger helt sikkert dårlig for alle de foreldre som har valgt å bære fram et barn med skavanker. Jeg tror ånden søker det legemet som passer best og at hvis denne ånd blir nektet å inkarnere må den finne et enda dårligere foster .
Jeg kan ikke tro at det er i Martinus' ånd å la være å fange og spise reker , men at abort er ok. Kanskje har jeg misforstått deg?    
Vh Gabriel

Hej Avatar.

For mig er tidspunktet for undfangelsen det øjeblik, hvor æg- og sædcelle møder hinanden. Hvem er de "os" som betragter det som værende i 12. uge?

  Hej Gabriel og Svend.

  Jo, selvfølgeligt kan det virke underligt på nogle, at se lidt "kynisk" på denne problematik, men moral (specielt samfundsmoral) er ikke nødvendigvist udtryk for den rigtige etik.

  Det er afgjort prisværdigt at tage sig af et handicappet barn/menneske, og lige så prisværdigt at bevidst tilvælge at føde et sådant barn, som man kunne have afvist via abort.

  Derudover er der jo også tale om levende væsener på celleplan, som man bør tage etisk hensyn til.

  Men det at fjerne et foster før, som etisk råd har bestemt, 12 uge, skulle netop garantere at forteret stadigvæk kun består af cellevæsener, godt nok med hvert deres eget "jeg" men på celleniveau, hvorimod man mener at barnets egen "jeg" bevidsthed først tager bolig i legemet efter ca 12 uge, og først da kan man tale om et menneskelegeme, med menneskelig bevidsthed.

  Katolikkernes overhoved paven selv har iøvrigt også udtalt, at sker en fjernelse af fosteret inden undfangelsen (12 uge) så betyder det "ingenting", i åndelige forhold.

  Så i min "bevidsthed" svarer det at man smider et foster ud inden det har fået tilkoblet en "menneskeånd", blot til at man smider syge eller fejlproducerede "grøntsager" ud.

  Men selvfølgeligt er der tale om levende celler, som har eget "jeg" og som sådan skal alt liv jo respekteres, blot skal proportionerne helst være i orden.

  Hvor mange millioner "cellejeger" ryger der ikke ud dagligt via menstruation og onani, direkte til spilde, men dog ganske naturligt, og personligt ser jeg ikke et foster før undfangelsen, som værende andet end en "portion" af sådanne celler.

  For mit vedkommende ligger de "talentkerner" der skal skabe selve fosteret, i sæden og ægget, fra forældrenes side, da disse "talenter" er så grundlæggende, at de findes i os alle.
  Når ånden bliver tilkoblet fosteret, overtager åndens talentkerner den videre udvikling, så legemet får de personlige "træk".

  Da jorden er inde i en stor forandringsproces, så styres en del af tilf'ørslen af nye ånder, af forsynet, med henblik på at fremme "kvaliteten" af jordens bevidsthed, og en del "frasortering" finder også sted, via mange "iscenesættelser", altså impulser til forældre eller læger om at gøre det rigtige , både fravælge og tilvælge., alt efter det langsigtede formål der tjener jorden som væsen.

  Det er jo jordkloden selv der tiltrækker eller frastøder, og ingen anden, og dette sker også på mange andre fronter, som ligeledes ser "negative" ud, f.eks uddør tigre, løver, og andre større rovdyr, selvom mange forsøger at bevare disse dyr, eller primitive stammer som hidtil har levet isoleret findes og smittes med vore sygdomme, som de så uddør af, alt sammen fordi det er en naturlig proces og et ønske fra moder jords side, at der tiltrækkes "celler" med en finere vibration end hidtil, og at de tungere vibrerende "celler" "forvises" til bedre egnede udviklingskloder.

  Svært at forklare, uden at komme til at virke "kynisk", og bestemt ikke sagt for at "såre" nogen, for det at vi hidtil har haft en del handicappede og mongoler, og autister og mange andre former for "næster" som har været helt afhængigt af vor omsorg, har været meget udviklende for os, som menneskehed, så al respekt for de som har valgt at tage sig af sådanne opgaver.

  Men jeg glæder mig da over, på baggrund af lige den opfattelse jeg har af tingene, at der i fremtiden vil blive tiltrukket langt flere sunde legemer til denne klode, end der bliver i nuet, og skulle forsynet finde det formålstjenligt at hjælpe til via impulser, i denne overgangstid, så er det OK med mig, så længe det sker inden det jeg forstår ved "undfangelsen", derefter er der afgjort også tale om mord, i mine øjne.

  Jeg er sikker på at ingen lider uretfærdighed i disse forhold, og at forsynet nok skal tillade de som har gavn af et liv, i et ikke helt normalt legeme, også vil få et sådant legeme stillet til rådighed.

                        Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Svend.

Ja, det er jo tit det med hvad man ligger i "ordene".

For mig er det "befrugtningen" der sker når sædcelle og æg mødes, og "undfangelsen" der sker når ånden indtager legemet.

  "os" er etisk råd, hovedparten af alle læger og mig selv, paven, kan du måske også includere, men ham tør jeg ikke tale for, hvad angår hvordan hans udtalelser skal fortolkes.

  Men måske nogen kender til om Martinus selv har omtalt det specifikke tidspunkt for en ånds indtagelse af legemet ?

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hei
Som sagt
Når Martinus mener man ikke skal spise reker, så kan jeg ikke tro det er i orden med abort.
Jeg synes ikke den listen over "os" var imponerende, det var jo ingen der med åndelig klarsyn til å mene at det er en sort/hvitt grense ved 12 uker. 
Hilsen Gabriel

Hej Avatar.

Jeg vil senere forsøge at finde frem, hvad Martinus skriver om sagen. Umiddelbart er jeg ikke i tvivl om, at der allerede befrugtningen sker den førske kontakt mellem det diskarnerede væsen, og så det fysiske foster. Så vidt jeg husker, skriver Martinus, at orgasmen i sig selv udløser så store mængder af salighedsenergi, at det er i stand til at tiltrække det diskarnerede væsen.

Jeg har søgt lidt på internettet, og for mig at se benyttes "undfangelsen" og "befrugtningen" som synonymer.

Hejsa

Martinus skriver om undfangelsen under symbol 34 i symbolbog 4.

Der står også nogle passager om abort i Livets Bog. Det er også tydeligt at Martinus ikke går ind for abort, hverken før eller senere i graviditeten. Den eneste undtagelse han gør er hvis graviditeten er til fare for moderen. I det tilfælde vil det være et mindre onde at foretage en abort, så moderen overlever i stedet for at både barn og moder dør.

kh
Lasse

  Hej.

  Gabriel: Jeg er skam også selv imod abort, når der ikke ligger andet end "selviskhed" til grund for en sådan, Martinus var også imod at have afklippede blomster, men taler jo for at man spiser planter og frugter, så "konteksten" er væsentlig at have med.

  Med ca 12 uge mener jeg heller ikke at der findes et "fast" definerbart tidspunkt som gælder for alle, men blot at det er omkring dette tidspunkt, at fosteret er så udviklet at det er muligt for en "ånd" at overtage styringen.

  Klarsyn er nu ikke eneste mulighed for indsigt, målinger af videnskabelig karakter, kan vise at et foster ikke har sit eget uafhængige "liv" (egne bevægelser og styring af organfunktioner) før på et definerbart tidspunkt.

  Med i billedet skal jo også "tidsoplevelsen", da en ånd der venter på at indtage et foster jo ikke oplever at skulle vente i 12 uger, men måske kun få "minutter", før fosteret har så stor en cellemængde udviklet, at der kan blive "plads" til ånden.

  Svend: Jeg er ikke i tvivl om at der, endda allerede før en befrugtning er lykkedes, i mange tilfælde er gjort forberedelser omkring hvilken ånd der står for "tur" til netop dette legeme, men det er ikke det samme som at ånden i samme nu så også indtager legemet.
  Dels ville det være næsten en umulighed, for en udviklet menneskeånd at indtage et legeme, som på daværende tidspunkt kun består af et æg og en celle, Martinus klagede lidt over hvor "trangt" det var for ham, blot det at skulle opholde sig i et menneskelegeme, så med kun 2 celler som legeme, må det da være MEGET trangt.
  Derudover har disse 2 første celler jo deres egne "jeger" som ville skulle undertrykkes/forvises hvis et nyt jeg skulle tage over allerede da.

  Orgasmen i sig selv har i mine øjne ingen betydning for tiltrækningen, dels fordi ånden allerede i mange tilfælde er udvalgt på daværende tidspunkt, dels fordi der så ville ske en masse unødvendig tiltrækning og "bevidsthedsrejser" uden formål, ved alle de orgasmer der sker, uden befrugtning til følge, og der sker jo i dag også en masse insimineringer og befrugtninger i "reagensglas" o.lign, hvorunder der slet ingen orgasme er indeholdt.

  Lasse: Jo, som nævnt er jeg selv mod abort, men accepterer abort, når det kan betragtes som "det mindste onde", men hvem er jeg til at skulle afgøre, om det netop ikke er "det mindste onde", at begrænse fødslerne af legemer, som kræver stor omsorg og pleje, netop nu i denne tid., hvor hver enkelt af os mennesker, har nok at se til omkring at "overleve" selv, både fysisk og psykisk.
  Og hvem kan iøvrigt afgøre, om det er bedst at barnet dør, til fordel for moderens videre liv, eller om det er bedst at moderen dør og barnet lever, så dette overlader jeg trygt til forsynet.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar,

Jeg er ikke sikker på at det er det mindste onde at begrænse sådanne fødsler.

I mit eksempel er der to muligheder. Abort og moderen dør. Ingen abort og både moder og barn dør. Jeg skrev ikke noget om at barnet kunne overleve. Ufordringen, i den situation jeg skrev om, er hvorvidt man kan vide om moder og barn rent faktisk dør, men den vurdering overlader jeg til lægerne

kh
Lasse

Det er ikke tilfældigt, at nogen tiltrækker fx 'mongoler', det er skæbnebetinget, hvis man tror at man kan løbe fra sin skæbne ved at være 'kyniker', så vil den næste 'mongol' man tiltrækker, i tilsvarende grad være kyniker, man tiltrækker jo det man selv er på bølgelænge med,
uanset hvilken tilstand man midlertidigt befinder sig i, så vil man ved at blive udstødt få forringet sin livskraft, og man vil være yderligere svækket når man inden for ganske kort tid fødes igen, på den anden side af en landegrænse, hvor 'racehygiejne' ikke praktiseres, det er det uheldige/ulykkelige i denne glidebane som M. gør opmærksom på.

Kærlig hilsen
Holger

Hei
Ifølge Steiner så er inkarnasjon noe som foregår i alle fall til 28 år. Det ufødte foster har en fysisk hinne rundt seg som den livnærer seg av og som gir beskyttelse. 0-7 år utvikles barnet voldsomt fysisk men nå livnærer barnet seg av form og livskreftene(eterlegemet til foreldrene) . Det vil si et rytmisk forutsigbart liv, et liv med gode sanseinntrykk,  også et liv hvor barnet imiterer , etterligner de voksne.(det gode)
7-14 så har eterlegemetutviklingen kommet så langt at nå livnærer barnet seg av de voksnes astralkrefter, og her er læreren viktig. Her er det viktig å skape levende bilder hos barnet . (Det skjønne)
14-21(det sanne) utvikles en gryende vitenskaplig holdning.    21-28 utvikles det individuelle ,
Mangelfullt , poenget er at inkarnasjon er noe som foregår over 20 år. Men det betyr jo ikke at et barn på et år er mindre verdt enn en 25-åring
Vh Gabriel

Jeg mener å ha lest et sted eller hørt et foredrag hvor det kom fram at abort var uheldig, da det stjal "livskraft" fra det individet som skal til å inkarnere. Om dette skulle gjenta seg for individet kan det risikere å bli født med fysiske eller psykiske skavanker. Om man i dette lys ser for seg at "mongol-barn" (barn med downs syndrom) aborteres på grunn av denne sin tilstand, så forverres situasjonen ytterligere for det mongol- barn som skal inkarnere (for inkarnere skal de, før eller senere).

Nå må hver en enkelt mene hva de vil om ovenstående, men jeg er ganske sikker på at dette er i Martinus sin ånd. De vordende foreldre som med visshet står ovenfor en ansvarssituasjon for et barn med downs syndrom, må selv vurdere sin egen nestekjærlighet og evne til selvoppofrelse med hensyn til hvilket valg de vil ta.

Jeg ville vel kanskje (uten for øvrig å moralisere)forsøkt å be til Gud om at hans vilje må skje og dermed søke ad guddommelig veg støtte og styrke til å ta på seg den formidable oppgaven som er å oppfostre et barn med forskjellige funksjonshemninger. Vel vitende om at det på lang sikt er til det beste for det vedkommende barnet.

Jeg tager virkelig hatten af for de mennesker som vælger et liv med
et handicappet barn.

De har min dybeste respekt.

Kærlig hilsen Ejby

Det er tankevækkende at det er blevet et valg om man vil have et handikappet barn.

Det er ikke småting vi bliver sat overfor at skulle tage stilling til i denne tid. Om vi vil det eller ej.

kh
Lasse