På mange at de kursus som køre er der lagt ind noget Martinus ligende positivet snak.
Det kaldes assertion.
Det handler om at vi skal være positive og ikke negative i vores tale og tænke måde. At vi skal stoppe den negative spiral og komme ind i en positiv spiral.
Det er meget M ligende.
Det er også helt fint HVIS det ikke var fordi de samme kursus eller uddannelser ? var lavet sådan at mange skal fx arbejde gratis for arbejdsgivere.
Se det finder jeg ikke særligt Positivt andet end over for dem så, tjener penge på den gratis anbejdskraft.
Som Tina skrev, skal man så undlade at give udtryk for sine negative tanker omkring dette.
Hele den form for kursus og den indlagte "Positive" indstilling er jo bygget op så de bedre "kan tage røven på andre".
(undskyld sproget)
Kan det i en verden som vores i det hele taget lade sig gøre altid at være "rigtig" og "Positive" ?
Og skal vi ?
Er det så ikke os der er dumme ?
VH
asc
Ordet "positiv" er jo en etiket, man kan sætte på hvad som helst. Man kan fx. vælge at sige, at hvis du er enig i mine synspunkter så er du "positiv", og er du uenig så er du "negativ".
Sproget er ofte en krig, hvor man kæmper om at få ret. Og jo bedre intellektuele evner man har, og jo mere man mener, man har ret til at bruge ethvert middel for at argumentere eller få sit synspunkt til at lyde fornuftigt eller sandt, jo bedre kan man i mange situationer påtvinge andre sin vilje eller sandhed.
Assertionstræning og andre teknikker handler om ligeværdig kommunikation. Det er en teknik, man kan bruge til at blive bedre til ikke at påtvinge nogen noget, altså til hverken at undertrykke andre eller sig selv. Men derimod at samarbejde ligeværdigt, at forstå hinanden og dermed hjælpe hinanden mest muligt. Altså dybest set et redskab til at blive mere næstekærlig
Men teknikker kan jo bruges i mange retninger, og man kan godt tro, man bruger dem efter hensigten, uden man nødvendigvis gør det. Ligesom man også bevidst kan bruge dem til at påtvinge andre sin vilje, hvis det er det, man ønsker.
De kosmiske analyser viser, at vi alle gør det, vi tror er rigtigt ud fra vores forudsætninger. De viser, at vi skal bort fra at "diskutere med nogen", hvilket vil sige, at vi skal give afkald på vores ret til at påtvinge andre vores vilje, hvis vi gerne vil udvikle os i human retning.
Men det betyder jo ikke, at vi ikke har ret til at udtrykke vores mening, hver gang vi mener, det er det mest kærlige, uanset om andre så må mene, at vi måske er "negative". Â
Så er spørgsmålet jo så, om det, vi mener, er mest kærligt, også er det mest kærlige. Men vi kan jo ikke handle ud over vores formående, og gør vi "forkert" skal livet jo nok læse korrektur på det.
For mig at se er der blandet en hel masse ubevidste tanker og følelser ind  i processen. Dvs. vi har ikke overblik over det. De ubevidste følelser er for mig at se vores såkaldte "ufærdige sider".
Hvis vi kigger på vores eget liv, kan vi se hvordan de i dette liv bliver etableret ved, at vi oplever at blive genstand for smerte, fysisk elller psykisk når vi giver udtryk for os selv, for vores tanker eller følelser. Det kan være vi bliver slået fysisk, eller bliver hånet eller latterliggjort eller på anden måde straffet.
Hvis smerten bliver så stor, at vi ikke længere kan klare den, så danner vi forsvarsmekanismer for at beskytte os. Vi erfarer, at det er farligt at give udtryk for disse ting, at det medfører en smerte som vi ikke kan bære. Så træder det ubevidste hjælpende til og danner forsvarsmekanismer, der gør, at vi undgår at udtrykke disse tanker og følelser, for at beskytte os mod den smerte, vi ikke kan bære.
Dette er vældig gavnligt på kort sigt, men på længere sigt kan forsvarsmekanismerne låse sig fast, og blive en del af vores personlighed. Det betyder, at en del af vores inderste personlighed er "fængslet", vi er ikke længere i kontakt med den. Den er "fængslet" i angst. Vi bliver bange, hvis vi skal give udtryk for de tanker og følelser, som vi har erfaring med omgivelserne reagerer på med at påføre os smerte.
Ved at blive opmærksom på vores angst, og finde ud af hvad det er der ligger bag; hvad det er vi ikke tør give udtryk for, og med vores forstand finde ud af at angsten skyldes dårlige erfaringer og ikke reelle farer i nuet, så kan vi beslutte os til, at udtrykke de tanker og følelser vi har undertrykt, og på den måde udtrykke mere af hvem vi dybest set er.
Det handler om at mindske vores angst i os selv og vores medvæsener, så vi tør at udtrykke det vi rummer på en ikke angstfyldt måde, på den måde kan vi udtrykke det uden angreb, dvs på en kærlig måde, og når vi tør det, tør vi også give andre lov til det. Det holder op med at skræmme os, og på den måde bliver vi også kærligere og mere tolerante overfor andre.
Kærlig hilsen
Jan
Sproget er ofte en krig, hvor man kæmper om at få ret. Og jo bedre intellektuele evner man har, og jo mere man mener, man har ret til at bruge ethvert middel for at argumentere eller få sit synspunkt til at lyde fornuftigt eller sandt, jo bedre kan man i mange situationer påtvinge andre sin vilje eller sandhed.
Assertionstræning og andre teknikker handler om ligeværdig kommunikation. Det er en teknik, man kan bruge til at blive bedre til ikke at påtvinge nogen noget, altså til hverken at undertrykke andre eller sig selv. Men derimod at samarbejde ligeværdigt, at forstå hinanden og dermed hjælpe hinanden mest muligt. Altså dybest set et redskab til at blive mere næstekærlig
Men teknikker kan jo bruges i mange retninger, og man kan godt tro, man bruger dem efter hensigten, uden man nødvendigvis gør det. Ligesom man også bevidst kan bruge dem til at påtvinge andre sin vilje, hvis det er det, man ønsker.
De kosmiske analyser viser, at vi alle gør det, vi tror er rigtigt ud fra vores forudsætninger. De viser, at vi skal bort fra at "diskutere med nogen", hvilket vil sige, at vi skal give afkald på vores ret til at påtvinge andre vores vilje, hvis vi gerne vil udvikle os i human retning.
Men det betyder jo ikke, at vi ikke har ret til at udtrykke vores mening, hver gang vi mener, det er det mest kærlige, uanset om andre så må mene, at vi måske er "negative". Â
Så er spørgsmålet jo så, om det, vi mener, er mest kærligt, også er det mest kærlige. Men vi kan jo ikke handle ud over vores formående, og gør vi "forkert" skal livet jo nok læse korrektur på det.
For mig at se er der blandet en hel masse ubevidste tanker og følelser ind  i processen. Dvs. vi har ikke overblik over det. De ubevidste følelser er for mig at se vores såkaldte "ufærdige sider".
Hvis vi kigger på vores eget liv, kan vi se hvordan de i dette liv bliver etableret ved, at vi oplever at blive genstand for smerte, fysisk elller psykisk når vi giver udtryk for os selv, for vores tanker eller følelser. Det kan være vi bliver slået fysisk, eller bliver hånet eller latterliggjort eller på anden måde straffet.
Hvis smerten bliver så stor, at vi ikke længere kan klare den, så danner vi forsvarsmekanismer for at beskytte os. Vi erfarer, at det er farligt at give udtryk for disse ting, at det medfører en smerte som vi ikke kan bære. Så træder det ubevidste hjælpende til og danner forsvarsmekanismer, der gør, at vi undgår at udtrykke disse tanker og følelser, for at beskytte os mod den smerte, vi ikke kan bære.
Dette er vældig gavnligt på kort sigt, men på længere sigt kan forsvarsmekanismerne låse sig fast, og blive en del af vores personlighed. Det betyder, at en del af vores inderste personlighed er "fængslet", vi er ikke længere i kontakt med den. Den er "fængslet" i angst. Vi bliver bange, hvis vi skal give udtryk for de tanker og følelser, som vi har erfaring med omgivelserne reagerer på med at påføre os smerte.
Ved at blive opmærksom på vores angst, og finde ud af hvad det er der ligger bag; hvad det er vi ikke tør give udtryk for, og med vores forstand finde ud af at angsten skyldes dårlige erfaringer og ikke reelle farer i nuet, så kan vi beslutte os til, at udtrykke de tanker og følelser vi har undertrykt, og på den måde udtrykke mere af hvem vi dybest set er.
Det handler om at mindske vores angst i os selv og vores medvæsener, så vi tør at udtrykke det vi rummer på en ikke angstfyldt måde, på den måde kan vi udtrykke det uden angreb, dvs på en kærlig måde, og når vi tør det, tør vi også give andre lov til det. Det holder op med at skræmme os, og på den måde bliver vi også kærligere og mere tolerante overfor andre.
Kærlig hilsen
Jan
Meget flot skrevet.
Jeg er ikke sikker på at du har helt ret.
"Undertrykke angst" ? ... jeg tror at man skal lytte til sin krop og siger den det kan være farligt, så har den nok ret.
Hvis det ovenikøbet kan erfares så må det være sandt.
VH
asc
Hej Jan!
Vill bara tacka för ett som jag tycker klokt inlägg.
Språket är ett verktyg, och som sådant kan det användas i självbevarelsens tjänst, eller i nästakärlekens tjänst. Dock får vi ju pröva oss fram,
experimentera, eftersom vi ännu inte vet vad som är "mest nästa-kärleksfullt" av två -tre eller femton valmöjligheter om ni nu är fokuserade på att försöka
skapa mer kaerlighed i våra liv och är mer medvetna
(bevidst) om vad som bevaeger sig i oss.
Ibland kan vårt ego sticka fram sitt huvud och leda oss i "ordkrig", ja, även på ett forum för ny-andliga tankar,
och då måske om vi känner oss sårade - bevidst eller ubevidst - av det som någon har skrivit om vårt eget inlägg eller om någon annan person - som vi uppskattar - skrivit något som blir kritiserat.
Det är en ibland svår balansgång, tycker jag.
När går in för att "försvara" en annan person, och när "tiga stilla" - ? Är det rätt att "draga till vapen" för en annan person - även om det gäller ord-vapen?
Skall vi också "försvara" Martinus mot människor som kommer att "attackera" analyserna och då indirekt
den "kosmiska världsbilden" - eller skall vi återigen
"tiga stilla" och "vända den andra sidan till"... - ?
Gå in och förklara, motargumentera, hävda, påbjuda sin egen tolkning med mer eller mindre våld?
Jag säger inte att jag vet, utan tvärtom: jag vet ikke!
---
Att "tänka positivt" är också en fråga, tror jag, om "djupet" i tanken. Det kan bli en slags artificiell
positivitet som är en slags hövlighet eller artighet, som mera skyler över den egna (ofärdiga) naturen i ens egen bevidsthed. Vi kan "låtsas" vara mer utvecklade än vi är, vilja framstå i bättre dagar.
Samtidigt somvi förstås alla "kämpar" med att utveckla vår humana natur ut ur från dyriske natur...och som sådant är ju allt sååre godt! Vi kan ikke vara annorlunda än vi är - just nu. Men måske i nästa minut!
Nästa vecka! Nästa månad! Nästa år! Eller nästa liv!
Ja - Livet går ständigt vidare...
kaerlig hilsen
gm
Skriv et svar