Tomas svarede og sagde til ham:
"Min Herre og min Gud!"
29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, tror du;
salige er de, som ikke har set og dog tror."
Johannes 20:28-29
I følge det her må det være bedre at tro uden at se eller forstå.
Men M siger at vi skal forstå og ikke leve i blind tro.
Hvordan hænger det sammen ?
VH
asc
"Min Herre og min Gud!"
29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, tror du;
salige er de, som ikke har set og dog tror."
Johannes 20:28-29
I følge det her må det være bedre at tro uden at se eller forstå.
Men M siger at vi skal forstå og ikke leve i blind tro.
Hvordan hænger det sammen ?
VH
asc
M siger ikke at man ikke skal tro. Kan man tro skal man bare tro løs. Men han siger også at udviklingen går mod at vi her på jorden i mindre og mindre grad er i stand til at tro og derfor må forsøge at nå til et stadie hvor vi ved.
Men det er jo en smule besværligt at komme frem til den viden og det er vel det der hentydes til i dit citat. Jeg mener, når man tror er der jo 'ingen' problemer på den front, der er ingen tvivl. Hvis man er på vej mod en vidende tilstand (som vi vel er), så kan der være tvivl og alverdens andre problemer. Det nyeste kosmos har en interessant artikel om samvittighed, som belyser det fint.
"Min Herre og min Gud!"
29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, tror du;
salige er de, som ikke har set og dog tror."
Johannes 20:28-29
I følge det her må det være bedre at tro uden at se eller forstå.
Men M siger at vi skal forstå og ikke leve i blind tro.
Hvordan hænger det sammen ?
VH
asc
Hej asc...
Kan det tænkes, at Jesus (jeg vidste ikke der var 29 
) mente, at du ikke bare skal tro fordi det ser rigtigt ud, men fordi det føles rigtigt - altså at man skal mærke efter ??? - det er jo netop det Martinus siger 
kærligst
Tina :0)
Hej asc,
"Min Herre og min Gud!"
29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, tror du;
salige er de, som ikke har set og dog tror."
Johannes 20:28-29
I følge det her må det være bedre at tro uden at se eller forstå.
Men M siger at vi skal forstå og ikke leve i blind tro.
Hvordan hænger det sammen ?
Jeg tror det er vigtigt at forstå at Jesus talte til én type mennesker og Martinus til en anden. På Jesu tid var intelligensen ikke udviklet nok til at forstå intelligensmæssige analyser og derfor talte Jesus i lignelser, relaterede de kosmiske ting til dagligdags begreber og begivenheder, som folk kunne begribe. Han talte om tro, for det kunne folk følelsesmæssigt acceptere. Han nævnte syndsforladelse for det havde folk brug for. Havde Jesus levet idag, så havde han nok ikke talt i lignelser, men det er mit gæt :
Martinus derimod præsenterer en åndsvidenskab, hvor analysen træder i forgrunden. Det er naturligvis en fejl, at tro at følelserne af den grund træder i baggrunden. For det kosmisk bevidste menneske er følelse og intelligens i balance. Folk på Jesu tid bestod mest af personer med en underudviklet intelligens (før den tekniske tidsalder) og en stærk følelse, og de var derfor primært i stand til at tro og ikke at analysere eller udrede Jesu lignelser intellektuelt.
Det skal naturligvis ikke forstås negativt, eller som en anklage eller nedvurdering af folk på Jesu tid
Hvad angår det med at tro og se, så kan noget jo godt være sandt, selvom man ikke ser det. Tror du f.eks. ikke at dine tanker og følelser eksisterer? 
kh,
Torben
) mente, at du ikke bare skal tro fordi det ser rigtigt ud, men fordi det føles rigtigt - altså at man skal mærke efter ??? - det er jo netop det Martinus siger Hej Tina,
Skal man ikke mere end føle eller mærke efter? Skal man ikke også prøve at forstå?
kh
Lasse
Hej Lasse...
Jo da - absolut
kh
Tina :0)
Hvad er så forskellen mellem at 'se' at noget er rigtigt og at 'føle' at det er rigtigt?
Man behøver vel ikke at forstå i nogle af tilfældene eller hvad?
???
Kære troende
At tro uden at forstå er vel egentlig det samme som overtro ???
kh...Anette
Hej Lasse...
Da jeg startede med at læse Martinus var der flere af hans analyser, der "gik rent ind" Jeg læste, følte efter og forstod - ganske ubevidst. Senere fik jeg lidt problemer. Der dukkede stof op, som var nyt for mig. Her kunne jeg måske godt have sagt, "OK jeg tror på det jeg ser (læser)", fordi Martinus tidligere har vist sig tro-værdig for mig. Altså acceptere uden videre. Men jeg mærkede efter og i første omgang føltes det ikke rigtigt - der var noget der strittede imod inde i mig. Jeg valgte at læse videre og stille og roligt dukkede der nye ting op, som gjorde, at det der før ikke føltes rigtigt nu gjorde det.
Når jeg føler efter, sætter jeg det der skal vægtes op mod mine værdier og moralbegreber.
???
Jo - det gør jeg i alt fald. Jeg kan ikke se/føle om noget er rigtigt uden at forstå. For at det skal blive rigtigt for mig, skal jeg acceptere og accept bunder for mig i forståelse. Men jeg mener godt, at jeg kan se noget og forstå det, uden at det føles rigtigt. Og jeg mener også at jeg kan føle noget og forstå det, uden at det ser rigtigt ud.
kh
Tina :0)
Lånte lige dette fra Torbens indlæg den 11.5.03 kl 18.12 i en anden tråd "Kosmologi - tro eller viden", som jeg synes beskrivet det helt fint - Tak Torben
(Livets Bog 4, stk. 1062)
Kursiv er tilføjet af mig
Her sætter jeg læsning= at se
og at leve dem= at føle efter
kh
Tina :0)
At tro uden at forstå er vel egentlig det samme som overtro ???
kh...Anette
Jeg definerer ofte tro, som en tilstand hvor man tror på noget som er 'sandt' og overtro som en tro på noget som ikke er 'sandt'. At mene at man har et evigt liv uden at kunne forklare det eller have oplevet det er med udgangspunkt i den defintion tro. Mener man at man kun har netop et fysisk liv, er det overtro.
Jeg mener jeg har samlet definitionerne op i kosmologien et eller andet sted
Det kan jeg godt genkende. Nu forstår jeg bedre hvad du mener med at det skal føles rigtigt. Der hvor det føles forkert, må være der hvor ens erfaringer koliderer med det som skulle være det 'rigtige', men pga. erfaringerne ikke kan accepteres.
Tak for forklaringen
/Lasse
Jeg mener jeg har samlet definitionerne op i kosmologien et eller andet sted Â
... og her må det vel så være op til den enkelte hvad der er sandt. For en der studere Martinus Kosmologi vil det være sandhed med evigt liv, men for en ateist vil det være sandhed med et eneste liv...
kh
tina :0)
Tak for forklaringen
/Lasse
Velbekomme
kh
Tina :0)
Jeps, men begge dele kan jo ikke være rigtige eller sande. Derfor giver skelnen mellem tro og overtro mening (for mig 
)
kh
Lasse
(for mig )
kh
Lasse
hmmm... sandheden finder derude...
kh
Tina :0)
ØV....
der skulle selvfølgelig have stået:
Sandheden findes derude...
Tina :0)
der skulle selvfølgelig have stået:
Sandheden findes derude...
Du kan rette direkte i dine egne indlæg - tryk på "Ret" øverst i højre hjørne af indlægget
kh
Lasse
kh
Tina :0)
Der findes ingen sandhed.
Mennesker er ikke i stand til at rumme den fulde og hele sandhed.
VH
asc
Mennesker er ikke i stand til at rumme den fulde og hele sandhed.
VH
asc
Men så må sandheden jo være at der ingen sandhed findes ???
Men så har vi jo en sandhed, nemlig at sandheden ikke findes.
Men så findes der jo en sandhed, nemlig at man ikke kan sige at sandheden ikke findes 😮
Skriv et svar