Hej.
Når man læser Livets Bog får man det indtryk, at den maskuline og den feminine pol fra og med begyndelsen af "det rigtige menneskerige" og i resten af spiralen er i det Martinus kalder "balance". Denne "balance" varer efter sigende til midten af den næste spirals planterige, hvor den ene af polerne så pludselig skulle begynde at degenerere. Det vil altså sige, at ud af spiralens 6 riger, er det kun i 1½ rige, at polerne er ude af balance, resten af tiden er vi dobbeltpolede.
Denne udlægning har jeg altid undret mig lidt over. Jeg undrede mig over, hvordan to poler skulle kunne holde sig fuldstændigt i ro i 4½ riger, for så pludselig uden nogen tilsyneladende grund, så begynder den ene pol at degenerere. Jeg har altid anset det for logisk, at en bevægelse der fuldstændigt ophører, aldrig nogensinde, af sig selv, kan begynde igen. Derfor fandt jeg denne beskrivelse hos Martinus lidt ulogisk. Hvorfor skulle en pol, der har ligget stille i 4½ rige, pludselig begynde at aftage? Hvad skulle det dog være, der kunne skubbe den i gang igen?
Da jeg læste Per Bruus-Jensen (PBJ) værk "X", fald brikkerne imidlertid i første omgang helt på plads for mig. Som jeg læser det, er der på ingen måde tale om, at nogen af polerne på noget som helst tidspunkt stagnerer - tvært imod er polproblematikken meget mere kompleks end som så. Der er tale om, at hver af de seks grundenergier ganske langsomt skifter polarisering, fra stærk feminin til stærk maskulin polarisering og omvendt, hen over spiralens seks riger. De seks grundenergier er samtidig hele tiden forskudt i forhold til hinanden i udfoldelse, hele denne beskrivelse finder jeg også meget logisk.
Hos PBJ kan jeg læse, at der oven i købet findes to "polorganer", altså to polorganer der ikke må forveksles med de seksuelle poler. Disse to polorganer kalder han for "den emotionelle pol" og "den intellektuelle pol". Ifølge beskrivelsen udgøres den emotionelle pol af tyngde- og følelsesenergien, mens den intellektuelle pol udgøres af de øvrige grundenergier.
Når man kigger på grundenergierne, og deres polarisering og udvikling hen over spiralen, så er der imidlertid igen noget, som jeg ikke kan få til at passe. Lad os som eksempel tage PBJ's beskrivelse af de kosmiske grundenergier i salighedsriget. Her beskriver han at hele 5 af væsenets grundergier er med ensartet polarisering - kun instinktlegemet - det legeme med den svageste gennemtrængningsevne oven i købet - er med modsat polarisering. Lad os bare tage et væsen, der er mand her på jorden, dette væsen vil i det kommende salighedsrige have 5 grundernegilegemer med feminin polarisering, mens kun det sølle instinktlegeme vil have maskulin polarisering. Noget næsten tilsvarende gør sig gældende i den guddommelige verden. Den konklusion jeg foreløbig er kommet frem til, hvis denne beskrivelse er rigtig er, at væsenet i disse to riger er meget langt væk fra det jeg vil kalde "dobbeltpolet". Jeg kan ikke se andet end at væsenet i disse to riger er meget mere polmæssigt ude af balance, end væsenet er i planteriget eller dyreriget. Hvordan kan væsenet så siges at være "dobbeltpolet"?
Er der nogen, der kan forklare mig, hvordan dette hænger sammen? Er der flere faktorer der spiller ind omkring "polariseringen" end jeg har fået med her?
Hej Svend
Kan du høre, hvor det knager mellem mine ører? Virkelig et fantastisk spørgsmål at starte dagen på! 
Jeg tror, at vi undervurderer instinktlegemet betydning i denne sammenhæng. Det er rigtigt nok, at instinktenergiens gennemtrængningsevne er begrænset i forhold til de intellektuelle energier. Men instinktenergien får på dette tidspunkt i spiralkredsløbet en særdeles vigtig rolle. Den fungerer i forbindelse med overgangen til det nye spiralkredsløb og dets nye organismetype som bro og kondensator for den ekstaseenergi, der skaber denne udvikling.
På side 115 i fjerde bind af "X" skriver Per Bruus-Jensen:
"I det hele taget må alt, hvad der fra og med salighedsriget sker af forvandlinger og omgruppereinger i det levende væsens kosmiske struktur betragtet som forberedelser til en ny fremtid som dobbeltpolet og kosmisk bevidst individ - men vel at mærke iklædt et nyt organismeprincip med de heri forekommende helt nye muligheder - ikke mindst på det sanse- og oplevelsesmæssige område."
Mine tanker må hvile... 
???
Venlig hilsen
Petersh
Kære Svend,
Det der instinktivt slog mig de sidste timer igår, i mine tanker om dette,
var, at man er nødt til at se på samlet to spiralkredsløb, for at se balancen,
altså 2 X 6 (= 12) der gensidigt balancerer/spejler et samlet billede,
på samme måde som 7 X 12 = 84 giver et overordnet afbalanceret billede.
(i korthed)
Kærlig hilsen
Holger
Hej Svend
Det var da et superspørgsmål du her stiller. Det vil jeg straks gå i tænkeboks med 
kh.
Kenneth
Hej Svend
Her er hvad Martinus skriver om polorganerne:
http://www.martinus.dk/content/dk/dtt-soegning/show.php?bog=57&stk=2658&pkt=16&nr=114&pw=d61cc
Jeg citerer LB7 stk.2658,16:
Som jeg forstår det er de to polorganer netop de seksuelle poler ;maskuline og feminine.Jeg mener også at have læst at mandens intellektuelle pol er hans feminine pol og vice versa for kvinden.
Her er Martinus beskrivelse af vigtigheden af de seksuelle poler.
Faktisk meget poetisk og glædesstrålende skrevet.
Meget smukt beskrevet.. 
:-* :-*
Jeg vil også lige bidrage med dette citat fra femte bind af "Livets bog" til uddybning af problemet (fremhævelsen er min).
Hej.
Tak for de mange spændende kommentarer. Jeg spekulerer også selv videre over det. Jeg er begyndt forfra på "X" bind 4, og så vil jeg forsøge at læse den ekstra langsomt og grundigt igennem for at se, om jeg kan finde nogle flere spor på den måde.
Hej Petersh.
Jeg har siddet længe og forsøgt at finde meningen i det citat du bringer, men på trods af at man jo normalt går ud fra at Martinus er i stand til at forklare sig med logik, og forståelige tankerækker, så ser jeg kun "forvirring" i hans sidste udtalelser i citatet ?
Første del er jeg helt med på, (citat): Den højeste ild ligger altså til grund for al oplevelse af liv, dets tiltagen hen imod lyskulminationen og dets aftagen hen imod mørkekulminationen. Imellem disse to yderpunkter ligger alt eksisterende bevidsthedsliv, alt hvad der overhovedet kan opleves. I passagen af mellemrummene mellem de to yderpunkter skabes det levende væsens oplevelse af livet, idet der ved denne passage skabes det kontrastforhold, uden hvilket enhver oplevelse ville være total umulig. Dette kontrastforhold skabes automatisk igennem den højeste ilds struktur. (citat slut)
De 2 yderpunkter Martinus beskriver her, er på "linie" med de 2 poler jeg selv "tænker" mig værende skabt i "Guds" fantasi, og hvorimellem alt skabt "eksisterer".
Men det efterfølgende kan jeg slet ikke se klar mening i, det kan jo fortolkes på forskellige måder. ???
Citat: Da denne struktur således skal skabe de to store kontrære kulminationer: mørket og lyset, der går igen i alle afskygninger, såsom: hungeren og mættelsen, det onde og det gode, hadet og kærligheden, utilfredsheden og tilfredsheden, sorgen og glæden, krigen og freden, samt de førende kredsløb: stofkredsløbet, døgnkredsløbet, årskredsløbet, jordlivskredsløbet og spiralkredsløbet, vil nævnte struktur være at inddele i tilsvarende to sæt organfunktioner. Disse to sæt funktioner har vi allerede lært at kende som de "maskuline" og de "feminine" manifestationer. Som urorgan for disse to sæt for livsoplevelsen betingende funktioner fremtræder altså de to tilsvarende seksuelle poler. (citat slut)
Hvad er det Martinus siger her ???
Siger han : Den ene "urpol" f.eks den maskuline, indeholder kontrastprincipperne (lys-mørke/godt-ondt/had kærlighed o.s.v.) og at den anden urpol indeholder kredsløbsprincipperne (stofkredsløb, årskredsløb, spiralkredsløb o.s.v.)
Siger han : At når disse 2 poler er "betingelsen for livoplevelser", så har vi alle disse 2 seksuelle poler i os hele tiden ? (ellers ville vi jo ikke kunne befinde os "imellem" disse poler, og have kontaktpunkter der i os selv var i forbindelse med begge disse punkter) ??
Hvad med de intellektuelle poler ?, hvor passer de ind, er det sådan at man har livsoplevelsen ved at have en seksuel pol, og en "modsat" intellektuel pol, så der i "legemet" eller i "ånden" er lignende 2 "yderpunkter" man oplever imellem, og i så fald, hvordan skal man så opleve som 1 polet væsen? eller "før" ens intellektuelle pol udvikles ?
Martinus snakker om "organfunktioner", hvor kommer nu de organer fra, de er jo ikke fysiske ?
De betegnelser Martinus bruger, gør hele hans "verdensbillede" tåget for mig, da f.eks dette med organkredsløb, og vore organer i vor fysiske krop, også "overføres" i sproget, til det åndelige "legeme" og det opbygning, med "organer" som jo ikke er "celleopbyggede", men noget helt andet.
Eller som når Martinus pludselig også bruger betegnelserne "maskulint" og "femenint" i forbindelse med ting som vi helt normalt blot betegner som modpoler, ( godt og ondt, eller plus og minus).
Det forvirrer mig når jeg læser citater som det ovenover, (den sidste halvdel), og selv om jeg da forstår "begreberne" maskulint og femenint, så er der alligevel ikke nogen klarhed i selve "formuleringen" at finde, for mig, jeg mener man kan tolke meget forskelligt på lige dette citat.
Jeg kan følge med på Holgers "tanke" omkring at man måske skal se "balancerne" svinge over 2 (jeg mener så) hele spiralkredsløb, ( 2 gange 7 gange 6), og glemmer vi så snakken omkring maskulint og femenint, så kan jeg nok se selve "balancen" mellem "plus og minus", være til stede.
Også selvom energilegemerne sammensættes meget "uligt" i det enkelte kredsløb.
Men det med "polerne", dels de seksuelle, de intellektuelle, polorganerne og så videre, det er jeg ikke helt med på endnu, på det område har jeg lettere ved at forstå via symbolikken omkring "chrakraerne" og deres funktioner som "organer" i vort åndelegeme..
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Jeg har ikke tid til at forsøge at besvare dine spørgsmål lige nu, men jeg glæder mig til at tænke mere over polforvandlingsproblematikken (lang ord ) i weekenden.
Venlig hilsen
Petersh
I PBJ's 'X', bind 4, s. 128-9, er et smukt diagram,
'Det seksuelle dobbeltkredsløbs totalmekanisme - skema ll',
der viser grundenergiernes fordeling, i pol-organerne, på de forskellige udviklingstrin,
zoner/riger,
set i et kredsløbsprincipielt perspektiv, udgør to kredsløb dvs 2 X 6, zoner det M. kalder for 'Det seksuelle dobbeltkredsløb', (der udgør en detalje)
i et større perspektiv, (kredsløb) 6 X 7 (= 42) X 2 (= 84)
som benævnes 'Den seksuelle spiralcyklus'.
Pol-organerne (evige) er en 'forlængelse' af, og til varetagelse af det hhv. maskuline og feminine princip, udgørende det 'Ur-organ', der er grundlag for al midlertidig organ-dannelse, der igen er 'farvet' af grundenergiernes midlertidige indbyrdes kompositioner/kombinationer.
kort fortalt, et billede af hvordan Polerne, Grund-energierne og Skaber-principperne evigt vekslende er vævet ind i hverandre.
Kærlig hilsen
Holger
Hej Svend,
Super emne
Polforvandlingen bygger på et super simpelt princip der har til opgave at skabe kontraster og dermed basis for livsoplevelse.
Når vi har polerne i balance, så er vi næstekærlige væsener, der lever i samhørighed med vores medvæsener. Når vi er "enpolede", dvs. har den ene pol latent, så er vi "halve" væsener og er os selv nærmest. Vi er egoistiske. Det skyldes at vi har brug for et andet væsen med den modsatte pol aktiv, dvs. "hanner" har brug for "hunner" og omvendt for at opleve de højeste lykkefølelser. I den periode kæmper vi på forskellige vis, afhængig af køn, for at opnå denne "lykke" med en af det modsatte køn. Det samme gælder for de andre og dermed opstår kampen imellem væserne og kontrasten til næstekærligheden skabes. Når vi er trætte af denne kontrast til næstekærligheden bliver vi ført tilbage til den dobbeltpolede tilstand og næstekærligheden.
Denne "pulseren" mellem næstekærlighed og egoisme er til for at forny vores livsoplevelse og har altid fundet sted og fortsætter i det uendelige (skriver Martinus ).
Sådan ca. forstå jeg den helt grundlæggende mekanisme i polforvandlingen. Det er motoren i spiralkredsløbet om man vil
kh
Lasse
Hej Lasse.
Ja, når man taler om en vekslen mellem næstekærligheden (alkærlighed) og den individuelle egoistiske kærlighed, så er jeg også helt med, det er for mig lig at gave fuld "samhørighed" med "Gud" (alkærligheden) eller at have et "minimum" af fællesskab med "Gud", (egokærligheden), og som sådan kan man i mine øjne godt udtrykke de 2 poler, som værende.
Det med at betegne disse poler som "seksuelle" er nok bare ikke lige helt "dækkende" for mig, men Martinus gør jo næsten alt "seksuelt" , for mig er der blot ikke den store forskel på om en "nydelse" f.eks af musik, eller af mad, opleves af et han eller et hunkøn, nydelsen er sikkert den helt samme, så nogen forskel i "seksuel" henseende, syntes jeg ikke at kunne finde i disse "kontekster".
Men når nu blot jeg forsøger at læse med Martinusses begreber " in mind" så går det nok alligevel.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Avatar
Martinus gør ikke "næsten alt" til noget seksuelt. Ifølge analyserne er alt, hvad der kan opleves en form for seksualisme, dvs. et spørgsmål om behag eller ubehag.
Det er enormt vanskeligt at forstå disse analyser - og hvis man kun får dem i fragmenter og som løsrevne citater, er det stort set umuligt. Det er også svært at videreformidle den teoretiske indsigt i polforvandlingen, som man kan erhverve sig ved at studere den gennem Martinus analyser, der jo strækker sig over tusindvis af sider. Du kan selv se her i forummet, hvor svært det er for mennesker, der kender analyserne på kryds og tværs, at gøre sig fuldt forståelige over for hinanden, når det drejer sig om de mere tekniske detaljer af polforvandlingen, som det kræver et kosmisk syn at opleve fuldt ud.
Derfor ved jeg ikke, hvordan jeg skal besvare dine spørgsmål i dit tidligere indlæg: Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg skal begynde, eller hvordan jeg skal forklare dig noget, jeg knap kan forklare med ord over for mig selv. Jeg ved til gengæld, hvor du selv kan begynde, men jeg skal skåne dig for mine opfordringer... .
Venlig hilsen
Petersh
Skriv et svar