Hej Claus

Jeg ved hvor svært det er at ændre vaner, og dermed også hvor svært det er at vænne sig fra kødspisning og øldrikning. Vi har  jo i gennem rigtig mange inkarnationer (specielt mht. kødspisning) vænnet vor krops mikrovæsner til at få disse stoffer. Derfor er en langsom fravænning (måske over en årrække) tilrådeligt, da din krops mikrovæsner langsomt skal tilpasses dine nye vaner. Jeg tror, at når du får lyst til kød, er det dine mikrovæsner kollektive bøn om at få noget kød, du registrerer. Det virker som om dit eget jeg, ikke har behov for det mere.

kh.
Kenneth

Jeg har i mange år (helt siden før jeg oppdaget Martinus) vært overbevist om at Vegetarisme er framtiden og innledningsvis forsøkte jeg å tvinge meg inn i en vegetarisk livstil uten positivt resultat. Det var først etter at jeg oppdaget Martinus at jeg ble mer "laidback" i forhold til vegetarisme.

Min fetter ( som i mange år har vært "kosmolog") sa til meg en gang at man skal ikke være vegetar med mindre man finner det naturlig, og den uttalelsen alene gjorde meg veldig nysgjerrig på Martinus Kosmologi.

15 år er gått siden den gang og jeg er fortsatt ikke vegetar, men jeg spiser ofte vegetarisk. Det har vært en langvarig og gradvis prosess for meg, men jeg er innstilt på til slutt å bli vegetar om det så tar meg flere inkarnasjoner.

Jeg er litt som den nikotinavhengige som til tross for vissheten om at røking er usunt allikevel ikke klarer helt å slutte.

Tak for de svar folkens Det kan være så uendeligt rart, at få andre menneskers syn på sagen, når man er kørt lidt fast

Hej Claus 35

Alene det, at du skriver dette indlæg vidner jo om, at du allerede er godt på vej! Det er et spørgsmål om at øve sig, og tanker som denne er et vigtigt skridt på vejen.

Martinus ville hellere være sammen med en glad kødspiser end en sur vegetar. Og Paulus undrede sig over, at han ikke gjorde det gode, han ville, men i stedet gjorde det onde, han ikke ville. Så vi kan heldigvis hente fuld forståelse hos vores kosmiske storebrødre.

Derfor synes jeg bare, at du skal nyde det, du gør godt, og lad være med at pine dig selv med de vaner, som du endnu ikke har sluppet, men gerne vil af med. Man bliver nemlig vegetar på samme måde, som man spiser en elefant: med én bid ad gangen!

Venlig hilsen
Petersh

MMMMMMMMMM, sidder lige og spiser en lasange, FYLDT med dødt dyr 😮 😮 😮

Nogen gange, laver vi en bulgursalat her i huset, fyldt med lutter grønne ting. Det er dælme også lækket!

Det jeg trods alt elsker mest, er brød! Som jeg plejer at sige: Jeg vil hellere undvære kød end brød

Jooo, jeg skal nok komme efter det!!!!

Hej Claus.

Jeg får lige lyst til at bringe et citat af George Adamski - en mand der måske på visse områder var bindegal, men dette citat er meget relevant i forhold til Martinus - og livets gang i det hele taget:

"Men efter at I har taget det første skridt, lær da tålmodighedens lektie, så at I ikke rejser hurtigere end jeres forståelse tillader. Et skridt vil føre jer ind på hovedvejen, men der er milliarder af skridt forude; thi efter at I har nået målet, må I dog stadig fortsætte med at rejse gennem hele evigheden. Mennesket kan aldrig nå den absolutte visdom, for kunne han det, ville der være en slutning på det hele. Når man altså ved dette, hvorfor da være utålmodig og presse på? Hvert eneste skridt, vi tager, er et nyt; hvert eneste skridt er det første fra det punkt, vi just har nået. Det er udmærket at have idealer. Af og til ser vi glimt af den livets fylde, som ligger forude, så at vi kan få inspiration til at fortsætte, men holder vi udelukkende vort blik rettet mod fremtiden, er vi sikre på at miste nuets skønhed........"

For mig er det første skridt ind på den hovedvej som Adamski her omtaler lig med, at man kommer til en erkendelse af at livet ikke er meningsløst. Har man først taget det skridt og indset, at livet har en mening, så har man allerede besluttet sig for at gennemføre rejsen. Derefter skal man så i masser af tilfælde lære tålmodighedens kunst, hvilket er meget svært. Man vil gerne løbe stærkt, men man bliver tit forpustet, og svedende og pustende må man så hvile sig lidt. I disse tilfælde kan man så berolige sig selv lidt ved at tænke på, at om det tager 2 eller 5 inkarnationer at nå dit eller dat ikke har nogen afgørende betydning.