Jeg tænker... Al masse trækker i hinanden, i mindre eller større grad, dermed kommer tyngdekraften, planeterne er bl.a. styret af disse love, og tyngdekraften kalder Martinus bl.a. Planeters Vilje, eller bare vilje. Men jeg tænker, når de er styret af disse love, altså love som kan forudsiges, kan man så kalde det vilje? Og i det tilfælde, hvordan kan en planet begå selvmord?
Edit: Og hvis min vilje er tyngdekraft, hvorfor kan jeg så ikke styre mit univers, min krops sammensætning?
Edit: Og hvis min vilje er tyngdekraft, hvorfor kan jeg så ikke styre mit univers, min krops sammensætning?
Hej Mibro,
Jorden tyngdekraft er en "automatfunktion", som Martinus kalder det. Dvs. det er en instinktiv evne, som fungerer ubevidst/automatisk.
Vi behøver heller ikke tænke over at hjertet skal slå. Det gør det af sig selv. Og vores krop hænger også sammen. Cellerene kan ikke sådan umiddelbart hoppe over i andres organismer.
Alle de ting, der er "automatfunktioner", er automatiseret vilje. Det betyder, at der er en talentkerne (et "jeg"), som styrer talentet, så vi kan udfolde det uden bevidst at tænke over det.
Så ja, det er vilje. Vi har villet det engang, vi har trænet det op igennem bevidst gentagen øvelse, og tilsidst er vi blevet eksperter, et selvstændig talentkerne er blevet opbygget, så vi kan udføre funktionen uden at tænke over det.
Og det er meget praktisk, når det drejer sig om ønskede talenter, vi stadig ønsker. Til gengæld er det besværligt, når det handler om de talenter, vi gerne vil af med. For det kan man altså ikke sådan lige med det samme komme. Hidsighed fx. er en evne, der er opbygget igennem hele dyreriget. At komme af med denne evne, kræver derfor mange livs træning i at gøre noget andet end det, man har lyst til, når man bliver hidsig eller er ved at blive det.
Først når det nye talent er stærkere end det gamle, begynder det gamle at forsvinde. Fordi man så kan bruge det nye i stedet. Og når det gamle ikke bruges så visner det bort. Det er fx. derfor vi ikke længere render rundt med en hale.
Mht. forudsigelighed så er den automatiserede vilje relativt let at forudsige, fordi den netop kører pr. automatik. Den vilje, der er sværere at forudsige er den bevidste frie vilje, hvor det ikke er instinkterne der styrer, men derimod de humane/højintellektuelle evner.
Mht. dit spørgsmål om, hvordan en planet kan gøre selvmord, så har Martinus ikke skrevet noget om det. Men det, at der er en automatisk tyngdekraft, hindrer jo ikke muligheden for selvmord. Vi har jo en tilsvarende tyngdekraft, der gør at vores celler bliver i vores krop. Og det hindrer os jo ikke i at have muligheden for at begå selvmord, hvis det er det, vi vil. At det så ikke er tilrådeligt at gøre, er så en anden sag..
vh
Jan
Edit: Og hvis min vilje er tyngdekraft, hvorfor kan jeg så ikke styre mit univers, min krops sammensætning?
Hej Mibro,
Jorden tyngdekraft er en "automatfunktion", som Martinus kalder det. Dvs. det er en instinktiv evne, som fungerer ubevidst/automatisk.
Vi behøver heller ikke tænke over at hjertet skal slå. Det gør det af sig selv. Og vores krop hænger også sammen. Cellerene kan ikke sådan umiddelbart hoppe over i andres organismer.
Alle de ting, der er "automatfunktioner", er automatiseret vilje. Det betyder, at der er en talentkerne (et "jeg"), som styrer talentet, så vi kan udfolde det uden bevidst at tænke over det.
Så ja, det er vilje. Vi har villet det engang, vi har trænet det op igennem bevidst gentagen øvelse, og tilsidst er vi blevet eksperter, et selvstændig talentkerne er blevet opbygget, så vi kan udføre funktionen uden at tænke over det.
Og det er meget praktisk, når det drejer sig om ønskede talenter, vi stadig ønsker. Til gengæld er det besværligt, når det handler om de talenter, vi gerne vil af med. For det kan man altså ikke sådan lige med det samme komme. Hidsighed fx. er en evne, der er opbygget igennem hele dyreriget. At komme af med denne evne, kræver derfor mange livs træning i at gøre noget andet end det, man har lyst til, når man bliver hidsig eller er ved at blive det.
Først når det nye talent er stærkere end det gamle, begynder det gamle at forsvinde. Fordi man så kan bruge det nye i stedet. Og når det gamle ikke bruges så visner det bort. Det er fx. derfor vi ikke længere render rundt med en hale.
Mht. forudsigelighed så er den automatiserede vilje relativt let at forudsige, fordi den netop kører pr. automatik. Den vilje, der er sværere at forudsige er den bevidste frie vilje, hvor det ikke er instinkterne der styrer, men derimod de humane/højintellektuelle evner.
Mht. dit spørgsmål om, hvordan en planet kan gøre selvmord, så har Martinus ikke skrevet noget om det. Men det, at der er en automatisk tyngdekraft, hindrer jo ikke muligheden for selvmord. Vi har jo en tilsvarende tyngdekraft, der gør at vores celler bliver i vores krop. Og det hindrer os jo ikke i at have muligheden for at begå selvmord, hvis det er det, vi vil. At det så ikke er tilrådeligt at gøre, er så en anden sag..
vh
Jan
Hej og tak for svaret, det belyste!
Jeg tænker; relativitetsteorien og newtons love, kan forklare tyngdekraft og lave forudsigelser som er korrekte, for planeterne, men på de atomske niveauer, er det en hel anden sag.. Du kan ikke forudsige hvor elektronen er, altså partiklerne er rundt om i kernen, derfor bruger man en bølge funktion. Begge er vel tyngdekraft, men den ene kan man forudsige, den anden kan man ikke, hvorfor?
Videnskabens lover er ikke helt korrekte. Så her om dagen et program på tv om romrejser. Når man kommer ud med romsonder til andre planeter så står de ikke helt der man forventer de skal være. Så det er små afvik i regnemodellene som bygger på tyngdekraften og andre Newton/Einstein-beskrevne krefter. Dette som parentes 
Jeg husker heller ikke at Martinus beskriver noget om selvmord på planetnivå.
Månen er et klodelig og er trukket ind i jordens sfære. Månens fysiske kropp er delvis tilstede, men mange af funktionene som den måske engang hadde er borte. En død planet vil derfor være vanskelig at opdage eftersom den fortsatt vil ha en fysisk fremtoning.
Jeg har heller ikke hørt om planter som tar selvmord og det er vel yttert sjeldent i dyreverden også. Ikke heller vil selvmord finnes i det rigtige menneskeriget, for et kosmisk oplyst menneske ved at selvmord ikke hjelper på noget. Det kan derfor virke som om selvmord kun er et tema i en kort fase af dyreriget, fra avanserte dyr til omtrendt det stadiet vi er på lige nu.
Kjærlig hilsen
Oscar
Jeg husker heller ikke at Martinus beskriver noget om selvmord på planetnivå.
Månen er et klodelig og er trukket ind i jordens sfære. Månens fysiske kropp er delvis tilstede, men mange af funktionene som den måske engang hadde er borte. En død planet vil derfor være vanskelig at opdage eftersom den fortsatt vil ha en fysisk fremtoning.
Jeg har heller ikke hørt om planter som tar selvmord og det er vel yttert sjeldent i dyreverden også. Ikke heller vil selvmord finnes i det rigtige menneskeriget, for et kosmisk oplyst menneske ved at selvmord ikke hjelper på noget. Det kan derfor virke som om selvmord kun er et tema i en kort fase af dyreriget, fra avanserte dyr til omtrendt det stadiet vi er på lige nu.
Kjærlig hilsen
Oscar
At sige lovene ikke er korrekt, er nok forkert, men at sige at de ikke er færdigbyggede, er rigtigt. Men at mene at ting ikke styres a love, er at være indbildsk. Hele den moderne videnskab, er baseret på love, og ved at udnytte dem kan man udvinde andre ting
Helt enig Mibro. Litt utydelig fra meg der. Lovene er sikkert korrekte nok de, men de gir ikke alltid riktig facit og er som du sier ikke færdigbyggd. 
Kjærlig hilsen
Oscar
Hej Mibro.
Tyngdekraften som sådan er noget som alle fysiske væsener har. Du kan ikke med din vilje forhindre, at du har bygget en fysisk krop op, som også har tyngdekraft, men du kan med din vilje bestemme, hvilke væsener du vil tiltrække, nemlig i form af hvilke væsener der kan inkarnere i din krop. Når de først er inkarnerede, holder tyngdekraften dem rent fysisk på plads i organismen. Hvis månelandingen er et faktum, så kan vi mennesker dog med vores vilje vælge at skifte makrovæsen, i hvert fald hvad tyngdekraften angår, for på månen er vi primært underlagt månens tyngdekraft. I så fald kan vi med viljen bringe os selv bort fra jordklodens livsvilje. På samme måde kan vi med vores vilje lave organtransplantation, og dermed på vores organers vegne, skifte makrovæsen for allerede inkarnerede organer. Det kan rent faktisk lade sig gøre, men om det er tilrådeligt er en anden sag.
At man ikke kan forudsige noget på atomart plan, som man kan forudsige på planetplanet tror jeg skyldes perspektivprincippet. 1 sekund på atomart plan er måske det samme som 1 milliard år på planetplanet. Ingen kan vel forudsige, hvor planeterne vil stå om 1 milliard år, selv med Newtons love i hånden. (Tag bare jordkloden. Den drejer ikke rundt med konstant hastighed, den har skiftet meget i jordklodens levetid). Hvis der lever små minimennesker på atomerne, så er jeg sikker på, at de med deres tidsperspektiv også kan forudberegne atomernes stilling på et hvilket som helst tidspunk, vel at mærke når man tager i betragning, at disse væseners liv måske svarer til 0,00000000001 sekund af vores tidsregning. Igen mener jeg, at man kan forudsige meget på grund af livslovene eller naturlovene, men man kan ikke forudsige alt i detaljer på grund af den frie vilje. Så både på atomart plan og på planetplan må der være både lovmæssighed men også fri vilje.
Skriv et svar