Jeg sad lige og læste Livets bog bind 7.
Som så mange andre gange kommer han med opskriften på kosmisk bevidsthed og et lykkeligt liv.
I denne sammenhæng bruger han et gammelt udtryk fra de gamle skrifter, hvor Gud udtaler sig om gængendelse.
Der går således: "Hævner eder ikke selv, I elskede! Men giver vreden rum; thi der er skrevet: "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren"."
Os der studere de kosmiske analyser er langt fra perfekte eller fuldkomne, men vi er nået så langt frem i udviklingen at vi er blevet modtagelige for vejledning til at gå det sidste stykke vej hjem selv.
Vi har stadigvæk en masse eller mere eller mindre dyriske vaner og tilbøjeligheder som vågner automatisk ved den ydre verdens påvirkning.
Ifølge Martinus klare den grove karma næsten hele vores udviklingsforløb op til kosmisk bevidsthed, men der er dog en sidste rest af dyriskhed vi selv skal fjerne med vores viljekraft.
Selvom vi måske ikke kan nænne at påføre andre væsener grov fysisk smerte og at vi måske også er vokset fra de helt store verbale ydmygelser.
Så kan vi måske stadigvæk blive vrede og tossede, råbe og skrige og nogle er måske gode til at bagtale mennesker, være små spydig og drille, andre kan måske stadigvæk blive ret så skinsyge eller lide lidt af havesyge eller måske ha en god mix af det hele.
For at kosmisk bevidsthed kan blive et bevidst valg for det levende væsen, bliver vi altså ikke kørt til døren af Farmand. Men den sidste mil skal vi selv gå med kort, kompas og vores parate hjerte.
Men hvordan går vi det sidste stykke? Martinus fortæller os at vi må afstå vreden og irritationen, at vi må finde os i fornærmelser og bagtalelse. Han har fortalt os at vi kan bede for vores næste og at det virker!
Han er dog aldrig rigtigt helt kommet ind på hvordan vi skulle gøre det, hvordan man sådan rent teknisk afstår vrede og her har han måske nok ment at det ville vi hver især selv nå frem til.
Jeg syntes også at han er god til at lade andre være i fred, med hvad de skal og ikke skal.
Men her i teksten, kommer han altså med en teknisk betegnelse for hvordan man kan afstå vreden og han gør det endda så genialt ved brug af en gammel skrift.
"Hævner eder ikke selv, I elskede! Men giver vreden rum; thi der er skrevet: "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren"."
Vejen til kosmisk bevidsthed er altså at give vreden rum.
Jeg lader lidt af teksten hænge til at i kan læse hvor jeg fandt det.
kh. rauhe
2438. Det er således ikke livets mening, at menneskene skal blive ved med at leve i de ulykkelige skæbners zone. I denne zone er de kun for at lære, hvad der er godt, og hvad der er ondt, kort sagt: for at blive modtagelige for og uddannet til at kunne opleve selve løsningen på livets mysterium, dette store guddommelige og absolut virkelige eventyr. Vi er her blevet vidne til, at inhuman magt er menneskehedens svøbe. Alt er underkastet magt. Folkene lever bag våben og kender kun freden i form af væbnet våbenstilstand. Alle stater og folk er bevæbnet og stoler mere på deres våben end på guddommen. Denne inhumane magt anvendes både overfor børn og voksne. Forældre bruger nævnte magt overfor deres børn i de situationer, hvor de "straffer" dem. Staten bruger den, når den "straffer" sine indbyggere. Alt, hvad der kommer ind under begrebet "straf", hvilket vil sige: lidelser, man påfører de væsener, man mener er strafskyldige, er overtrædelse af selve livsloven. Straf er i virkeligheden hævn, der også udløses i lidelser, man påfører den, man er fjendtlig stemt overfor. Men "straf" og "hævn" kan aldrig i nogen som helst situation manifesteres uden at være direkte virkninger af total uvidenhed. Det er overtrædelsen af den evige livslov, som er udtrykt i det gamle ord: "Hævner eder ikke selv, I elskede! Men giver vreden rum; thi der er skrevet: "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren"." Denne lov udgør altså den uskrevne evige absolutte lov for opnåelsen af et virkeligt sandt og lykkeligt liv. Det er betingelsen for opnåelsen af den kosmiske bevidsthed og dette: at blive ét med Gud eller dette: at blive til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse".
Interessant styke! Jeg er glad i disse bibeltekstene, de har fået et nytt liv efter at jeg har blivet kænd med Martinus.
Jeg mener Martinus skriver eller siger det et sted om dette vers. Grunden til at vi ikke skal hævne os selv er at karmaloven finnes til. "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren". Karmaloven fungerer, den vil betale tilbage uretten, den er hævnen.
Dette vers ble skrevet til mennesker under Mosesepoken, som var stridlystne og hænvngærrige. Derfor symbolsproget med hævn. Vi skal selvfølgelig ikke tænke hævn, nej, vi holder os for gode for det 
(prøver i hvert fald)
Gud er ingen ond, hævnaktig Gud. Men han har satt ind karmaloven som evig principp, som tekstens symbolikk kommer fra. Karmaloven er retferdig.
"Hævner eder ikke selv, I elskede! Men giver vreden rum; thi der er skrevet: "Mig hører hævnen til, jeg vil betale, siger Herren"." Denne lov udgør altså den uskrevne evige absolutte lov for opnåelsen af et virkeligt sandt og lykkeligt liv.
Så det at la karmaloven virke, ikke hevne seg, tilgive 70x7xdaglig (eller var det fler?); om dette sier Martinus at det er en lov, en absolutt lov for opnåelsen af et virkeligt sandt og lykkeligt liv. Og opnå kosmisk bevidsthed.
Hvor kommer det ind med at give rom for vreden? Om jeg blir vred og hevner meg, gir jeg ikke rom for karmaloven at virke. Jeg griber ind og prlver med min egen forståelse - måske i sinne, måske kontrolleret - at sette tingene på plats her og nu. Da kan ikke karmaloven virke fritt, den blir begrænset. Gi vreden rom, ikke grib ind, la karmaloven få sin plats, gi karmaloven rom. I bedste fald vil personen indse hvad som egentlig sker og lar tilgivelse virke så at karmabuen brænner op og han slipper virkningen.
Kjærlig hilsen
Oscar
Hei Oscar!
Tak for din kommentar. Jeg kan også vældigt godt lide de gamle skrifter.. Især når Martinus bruger dem
Ja.. Det er en god vinkel på det.
Som jeg forstår det, er det at vi giver både plads til vores egen vrede og den vrede der rammer os. Vreden skal have rum eller rom som du siger. Men rom på norsk og ikke på dansk. Jeg har prøvet det ..
Når den får rum har den plads til at brænde ud, da den jo er tyngdeenergi og det samme som ild.
Det er hvis den brænder og kommer i kontakt med vores dyriske legeme at vi fare ud og "hævner". Men hvis vi giver den rum i vores menneskelige legeme kan vi stå over en gengældelse. Og vores B øvelses funktion, er rykket et stykke nærmere til at blive en automatfunktion.
Kh. rauhe
..
Når den får rum har den plads til at brænde ud, da den jo er tyngdeenergi og det samme som ild.
Det er hvis den brænder og kommer i kontakt med vores dyriske legeme at vi fare ud og "hævner". Men hvis vi giver den rum i vores menneskelige legeme kan vi stå over en gengældelse. Og vores B øvelses funktion, er rykket et stykke nærmere til at blive en automatfunktion.
Kh. rauhe
Hej Rauhe
Jeg synes det er en meget vigtig pointe, du har fat i der. Jeg fik for ca. 12 år at vide, at det var vigtigt at jeg arbejdede med min vrede. Det tog mig efterfølgende alle disse år, før jeg nåede frem til ovenstående, idet jeg i min iver efter at 'vende den anden kind til'/tilgive blev ved med at undertrykke min egen vrede.
Først da jeg for alvor 'gav rum til' at lade min egen vrede flyde igennem min krop (som den energi, den er) - ikke ved at afreagere den over for andre; men ved at være med den inde i mig selv, uden at gøre noget, så skete der det forunderlige, at den nærmest blev 'transformeret' på et tidspunkt idet vreden opløstes og noget andet opstod...noget mere sjæleligt, som dannede basis for at forstå den andens udgangspunkt. Og det kom helt af sig selv
Jeg vil dog tilføje, at jeg har oplevet det igennem årene på flere niveauer - hvor det er blevet gradvist 'lettere' at have med at gøre.
kh
Eva
Hej Eva.
Jeg kender godt til det du beskriver. Virkelig dejlig og bemærkelsesværdig historie du kommer med..
Det er fantastisk at du har oplevet den udvikling.
Jeg føler virkeligt også bare at det er den eneste vej.. Det er fedt!!
Og Joh!.. Man bliver rigtig syg, med indvendige forbrændinger, når man presser vreden ned eller holder den, eller når man forsøger at puste ilden ud.
Rum, rum og atter rum
Kh. rauhe
Er irritered detsamme som vred?
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Ikke detsamme? ???
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Ikke detsamme? ???
Nej, vrede er en af de mere dyriske følelser, bestemt er at være fast ved det man vil.
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Ikke detsamme? ???
Nej, vrede er en af de mere dyriske følelser, bestemt er at være fast ved det man vil.
Kan irritation/vare bestemd vare enten vare dyrisk eller alkärlighedsfuldt preget? Jeg er meget bestemd når jeg irriteret.
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Ikke detsamme? ???
Nej, vrede er en af de mere dyriske følelser, bestemt er at være fast ved det man vil.
Kan irritation/vare bestemd vare enten vare dyrisk eller alkärlighedsfuldt preget? Jeg er meget bestemd når jeg irriteret.
Så er du både irriteret og bestemt, verdensgenløsere har ikke flere dyriske tendenser i sig
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Ikke detsamme? ???
Nej, vrede er en af de mere dyriske følelser, bestemt er at være fast ved det man vil.
Kan irritation/vare bestemd vare enten vare dyrisk eller alkärlighedsfuldt preget? Jeg er meget bestemd når jeg irriteret.
Så er du både irriteret og bestemt, verdensgenløsere har ikke flere dyriske tendenser i sig
Det ser jeg mest som et spörsmål om hvad slags fortolkningsbriller man benytter når man betragter den kosmiskt bevisdtes adfærd og den der siger sig ikke vare kosmisk bevisdt. Martinus mente ju selv at Jesus ikke blev irriteret og oprörd og lavede ballade på tempelgården. Fordomme afgör hvordan vi fortolker hinandens adfærd.
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Ikke detsamme? ???
Nej, vrede er en af de mere dyriske følelser, bestemt er at være fast ved det man vil.
Kan irritation/vare bestemd vare enten vare dyrisk eller alkärlighedsfuldt preget? Jeg er meget bestemd når jeg irriteret.
Så er du både irriteret og bestemt, verdensgenløsere har ikke flere dyriske tendenser i sig
Det ser jeg mest som et spörsmål om hvad slags fortolkningsbriller man benytter når man betragter den kosmiskt bevisdtes adfærd og den der siger sig ikke vare kosmisk bevisdt. Martinus mente ju selv at Jesus ikke blev irriteret og oprörd og lavede ballade på tempelgården. Fordomme afgör hvordan vi fortolker hinandens adfærd.
"The eye of the beholder"
Kunde Martinus blive irritered?
Kunde Jesus blive det?
Nej, men han kunne blive 'bestemt'
Ikke detsamme? ???
Nej, vrede er en af de mere dyriske følelser, bestemt er at være fast ved det man vil.
Kan irritation/vare bestemd vare enten vare dyrisk eller alkärlighedsfuldt preget? Jeg er meget bestemd når jeg irriteret.
Så er du både irriteret og bestemt, verdensgenløsere har ikke flere dyriske tendenser i sig
Det ser jeg mest som et spörsmål om hvad slags fortolkningsbriller man benytter når man betragter den kosmiskt bevisdtes adfærd og den der siger sig ikke vare kosmisk bevisdt. Martinus mente ju selv at Jesus ikke blev irriteret og oprörd og lavede ballade på tempelgården. Fordomme afgör hvordan vi fortolker hinandens adfærd.
"The eye of the beholder"
Ja, såden er det...
Skriv et svar