MartinusForumDk

Pinsen - en kosmisk...
 
Notifications
Clear all

Pinsen - en kosmisk fest

4 Indlæg
3 Brugere
0 Reactions
1,097 Set ialt
(@Anette_S.)
Indlæg: 1242
Medlem
Topic starter
 
[#532]

For ca. 2000 år siden blev menneskeheden lovet, at de en dag selv ville lære den fulde sandhed at kende:

Quote:
Men Talsmanden den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alt det, jeg har sagt eder.

Og naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og Dom.

Men naar han, Sandhedens Aand kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden.

Set i kosmologiens lys har Pinsen en særlig betydning. Her står Pinsen for fejring af den Hellige Ånd, som ifølge Martinus betyder sandhed og som nu er afleveret til menneskeheden i form af værket Det Tredie Testamente. Og det må da siges virkelig at fortjene en fest :D En fest hvis virkelige betydning endnu kun en lille del af menneskene på jorden kender, men som naturen fejrer igen og igen:

"Livet spirer frem alle Vegne. De lange Dage med Lys og Varme, med Farve og Duft, med Tusinder af smaa Strubers Lovsang mod Skyerne, med Ferier, Udflugter, Skovture, Fest og Glæde er atter naaet frem til vore nordlige Breddegrader, har trængt den Kulde og det Mørke bort fra vor Zone, vi kalder "Vinter", og dermed atter givet os Sommeren tilbage. Denne Gave eller dette tilbagevendende Liv er Guds Aands Kulmination i materiel eller fysisk Form. Thi der, hvor Guds Aand kulminerer, opstaar altid Livet eller Sommeren, medens Vinteren fremtræder der, hvor samme Aand forekommer i latent Form".

Der er endnu ikke så mange mennesker her på jorden som i grunden ved, hvilken stor fest der er tale om. Pinsen er faktisk en kæmpe kosmisk fest for afsløring af den evige guddommelige sandhed, som vil være fundamentet for Det Rigtige Menneskeriges opståen her på kloden.

Det var på Pinsedagen at disciplene blev overskygget af den hellige ånd og talte i tungemål, hvilket betyder at de talte om fremmed eller ny visdom. Og for mange der stifter bekendskab med kosmologien er der da også her virkelig tale om en ny visdom, som kan være svær at fordøje og som givet vis vender op og ned på hele verdensbilledet.

Pinsefesten er "Den hellige Ånd"s Fest. :D

I den nu gryende nye Verdenskultur vil Pinsefesten blive en endnu større Fest til Ære for den guddommelige Aand, idet man i en stedse stigende Grad vil faa Øjnene op for, at alt Liv, al Bevidsthed og dermed al Visdom og Kærlighed er Udstraaling af en overfysisk elektrisk skabende Kraft, der i Form af "Guds Aand" den Dag i Dag som i Fortiden og som til evige Tider stadigt vil "svæve over Vandene". Og naar man gennem Skoven, der i Dag staar lys og grøn, og gennem Haver, Marker og Enge, der i straalende Solskin og Blomsterflor omkranser alt levende, ikke mindst den ud i den fri Natur dragende livsglade menneskelige Ungdom, fornemmer Guds lysende Aand, da oplever man Pinsen i Kontakt med det evige Forsyn, og "Den hellige Aand"s Nærværelse mærkes i vort eget Indre som en Gnist af Salighed.

[align=center]God Pinse til alle.[/align]

Kærlig hilsen
Anette


 
Lagt op : 30/05/2004 12:49
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Kære Anette og Andre

Dejligt indlæg ...... :D

Helligåndens Fest, ja det er det virkelig, her ser vi naturen på sin højde, nyd de næste par uger.... :) ;) ::)

GOD PINSE


 
Lagt op : 31/05/2004 07:12
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 
carl michael wrote:
Kære Anette og Andre

Dejligt indlæg ...... :D

Helligåndens Fest, ja det er det virkelig, her ser vi naturen på sin højde, nyd de næste par uger.... :) ;) ::)

GOD PINSE

Hej .... Var på skovtur i går, jo skoven er pyntet op til pinse - se selv. ;D

Mvh. Frank Larsen.

maj12.jpg


 
Lagt op : 31/05/2004 14:24
lasse
(@lasse)
Indlæg: 7652
Bruger Admin
 

Frank Kratlusker :D

Pæn side .

VH
pelle


 
Lagt op : 02/06/2004 20:11

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del: