Guddommelige samtaler af Neale Donald Walsch nævner og kommer meget ind på perspektiv,
og at vores perspektiv er det der giver vores virkelighedsopfattelse,
og at vi netop selv kan vælge vores perspektiv i div. situationer 
Er det ikke det sammen M nævner ?
Synes nemlig Gs (Guddommelige samtaler) har mange fælles tråde med Ms kosmologi,
dog synes jeg Gs viser en verden knap så begrænset som M.
Må hellere uddybe dette, nemlig at efter af have studeret M har jeg oplevet af føle mig lidt begrænset,
men Gs giver mig følsen af alt er muligt ... hov var der ikke noget med M nævnte at man skulle finde den kilde til sandhed det passer bedst til en selv ? Den kilde der gør en mest glad ?
Men dog har M kastet også kastet lys over ting der gør mig glad ... hmm ... tror jeg tager lidt fra den ene og lidt fra den anden hehe 
dog synes jeg Gs viser en verden knap så begrænset som M.
Hej Steen A
Hvis du føler dig begrænset af uendeligheden og evigheden, så har du et problem... 
vh. Petersh
Har du læst Guddommelige samtaler Peter ?
M sætter livet meget ind i "love og regler" hvor Gs mere pejer på VI selv skaber,
og at der ikke er nogen begrænsning for hvad vi kan skabe,
Gs nævner vi er guder, mener M ligeså, men stadig er tråden her,
at Gs (føler jeg) giver en ikke så begræset verden,
Gs nævner at tingene er som de er, med mindre de ikke er,
men dog samtig en masse om vores sjabe evne osv.
M sætter livet meget ind i "love og regler" hvor Gs mere pejer på VI selv skaber
Hej Steen A
Jeg har kun læst "Et med Gud" af Neal Donald Walsch. Den kunne jeg meget godt lide, omend den for mig ikke gav den samme oplevelse af sammenhæng (men det skyldes måske, at jeg ikke har læst alt, hvad Neal Donald Walsch har skrevet.
Du har ret i, at Martinus bruger mange sider på at forklare livets lovmæssigheder og principper. Det gør han jo, fordi ALT er underlagt LIVETS LOGIK. Men når man igennem sin udvikling lærer at forstå denne logik og lærer at beherske livet love og principper, er vores udfoldelsesmuligheder udbegrænsede.
Ifølge Martinus er det netop lysten, der styrer værket - og vores vej gennem livet - og mere kan man vel ikke ønske sig?
vh. Petersh
Hej Steen.
Hvad er det i Martinus kosmologi, der får dig til, at føle dig begrænset?
Jeg har læst alle Neale Donald Walsch bøger (Gs). For mig taler de om det samme, nemlig livets opbygning, principper og love, med forskelligt udtryk og måde. Jeg finder ingen modsætninger i de to.
Perspektiv princippet har en vigtig rolle hos dem begge.
Hvorfor sætte de to op imod hinanden og vælge? Hvorfor ikke finde inspiration i dem begge?
Jeg elsker Martinus kosmologi, men for mig har det været vigtigt med andre vinkler på de samme ting.
Ud over Martinus kosmologi, finder jeg inspiration i Eckhart Tolle, Byron Katie og Neale Donald Walsch...samt Jesus, Buddha og Lao Tzu (Tao te ching)...det er nok de vigtigste, men der er sikkert flere. 
Jeg tænker, at kun to af disse havde kosmisk bevidsthed, mens resten har haft kosmiske glimt...men de bidrager alle til glæde, inspiration og er hver især kilde til en dybere forståelse af de samme sandheder.
Hver har deres indfaldsvinkel og udtryksmåde....og det er berigende og smukt! For mig går de alle op i en højere enhed. Jeg oplever, at det ikke er hensigtsmæssigt for lige mig, at sidde fast i en bestemt termanologi og at variationen i de forskellige perspektiver og resonansen i dem, flytter mig fra en overfladisk forståelse og tager mig dybere.
Kh. Ejby
Hej Ejby skriver jo også netop at jeg vil tage lidt fra den ene og den anden,
måske er det blot dette at jeg til tider føler M sætter tingene lidt i bås,
bla. med befrugtning, kunstig befrugtning osv. hvor vi jo ser at der ikke kun er den måde,
men formodentlig uanede af måder ... misforstå mig endelig ikke,
er af den overbevisning at M havde en umådelig indsigt,
som har inspiret og vil komme til af inspirere mange mange mennesker,
men ja føler bare tingene bliver gjort lidt begrænsede,
Gs siger bla. vi alle til enhver tid kan opleve af være et med Gud,
hvor M siger det kræver megen udvikling,
dette er altså i min verden en begrænsning,
medmindre jeg selvfølgelig ar misforstået et eller andet ?
.
Rauhe naturligvis er der forskel på en abe og et menneske,
men dog har man hørt storforbrydere, der pludslig har vendt,
og blevet MEGET bedre mennesker inden for en livstid,
og når alt kommer til alt, så er vi alle jo en del af det samme,
samtidig siger gs at enhver der virkelig og oprigtig ønsker,
af opleve sig et med Gud kan komme til dette,
for alt der kræves er et virkeligt og oprigtigt ønske,
og her er det jeg mener M siger noget andet ...
Så indenfor gs vil jeg ikke give dig ret i det blot er new age der klæder folk smukt på ...
Tænker om du overhovedet har læst gs,
for ellers føler jeg ikke helt det fair at du blot generaliser det som new age ...
Lyder måske lidt skrap i denne min tekst,
men er ikke sådan ment
Hej Steen,
Måske mener N noget andet med udtrykket "at være ét med Gud" end Martinus?
Martinus bruger jo udtrykket ifm. at få kosmisk bevidsthed eller være mentalt suverænt, dvs. ikke længere at kunne andet end at elske sin næste som sig selv.
Mange bøger om manifestering taler om tankens magt, men de taler ofte ikke om evnernes nødvendighed. Der er en talemåde, der siger: "Man kan, hvad man vil". Martinus siger, at det er ikke nok at ville, der skal også evner til. Det kan man jo godt sige er begrænsende, det er det jo, men hvis nu denne begrænsning er udtryk for et reelt vilkår ved livet, så ville det jo være usandt at påstå, at en sådan begrænsning ikke fandtes. Det er jo nemt nok at være positiv, hvis denne positivitet ikke behøver at være rodfæstet i virkeligheden. Man kan nemt love "guld og grønne skove". Men spørgsmålet bliver jo, om der er belæg for det, man lover. Hvis der ikke er det, så er løfterne jo ikke meget værd. Hvis man tror på sådanne løfter, kan det jo kun føre til skuffelse.
Jeg har ikke læst alle N's bøger. Jeg stoppede, da jeg nåede til den, hvor han skrev, at bogen ikke bare var skrevet til mig, men også af mig. Så syntes jeg, at nu blev han lige lovlig smart. Den holder jo ikke, jeg har jo ikke skrevet hans bog, og hvis jeg har - som han skriver - så skulle jeg vel også have et forfatterhonorar, og det har jeg hvert fald ikke fået. Men det har han - mærkværdigvis - heller ikke skrevet noget om, at jeg skal have...
Jeg tænker, han vil nok bare sige, at vi alle sammen er eet på et dybere plan, og det er jo også rigtigt, men det betyder jo ikke, at jeg har skrevet hans bog, så der synes jeg, han blander timelige og evige perspektiver sammen.
Tilbage bliver spørgsmålet, hvad N mener med at opleve at være "eet med Gud". En sådan oplevelse kan en hengiven troende vel godt have, ligesom en Martinus-interesseret kan have en stærk fornemmelse af Guds eksistens - nogen kan have den teoretisk/intellektuelt, og nogen kan også have den følelsesmæssigt, og det vil nogen måske betegne som, at være "eet med Gud", og det er der ikke noget galt i, så længe man ikke forveksler det med kosmisk bevidsthed, som er noget helt andet og som forudsætter, at man er udrenset for alle selviske begærer.
Så er der jo også det, at man også kan have kosmiske glimt, disse kræver jo ifølge Martinus også en vis udvikling. Man kan også få dem uden, men så bliver de meget ulykkelige, fordi de høje energier ikke kan strømme frit igennem et selvisk system, og derfor opstår der korstlutninger, som i uheldigste fald kan føre til sindsyge, hvor det igen iflg. Martinus kan tage flere inkarnationer, før man er kommet tilbage til normal psykisk sundhed, men så er man til gengæld immun over for at lave en sådan fejltagelse igen.
venlig hilsen
Jan
og at vores perspektiv er det der giver vores virkelighedsopfattelse,
og at vi netop selv kan vælge vores perspektiv i div. situationer
Er det ikke det sammen M nævner ?
Synes nemlig Gs (Guddommelige samtaler) har mange fælles tråde med Ms kosmologi,
dog synes jeg Gs viser en verden knap så begrænset som M.
Må hellere uddybe dette, nemlig at efter af have studeret M har jeg oplevet af føle mig lidt begrænset,
men Gs giver mig følsen af alt er muligt ... hov var der ikke noget med M nævnte at man skulle finde den kilde til sandhed det passer bedst til en selv ? Den kilde der gør en mest glad ?
Men dog har M kastet også kastet lys over ting der gør mig glad ... hmm ... tror jeg tager lidt fra den ene og lidt fra den anden hehe
Det en en forskellen mellem frihed med realisme som grund og frihed med suggestion og önsketänkning som grund. Ikke heller Gud står over logikken og verdenslogikken, d.v.s kausaliteten/ karmaloven. Logik er den höjeste princip og alle s.k. evige principper er variationer på logikken. Logik = alkärlighed. Dvs. udviklingen og tänkningen kan ikke ske på hvad måde som helst. Den logiske sans/evne er grunden i de höjåndleege verdener hvor materien er uden egne inbyggede reaktionsevner.
Tankens magt er til dels betinget af suggestion i vores fysiske verden. Man fornimmer hvad man vil og kan fornimme men det er ikka altid sandheden.
.
Skriv et svar