Jeg tænker lidt over, hvorvidt man reelt kan påvirke sin udvikling i nogen nævneværdig grad;
Hvis al udvikling er 100% organisk, og at man "ikke kan blive 30 år ved at have levet 15 år"...kan man så overhovedet påvirke sin udvikling positivt (og for den sags skyld negativt) i nogen nævneværdig grad?
Risikerer man ikke blot at forsinke processen ved f.eks. at afskære sig selv fra oplevelser, som man mener at have "hævet sig over",- for så i sidste ende alligevel at måtte give efter...lidt ligesom at presse en luftfyldt badebold under vandet, der så alligevel popper op til overfladen.
Er ikke netop dette en af årsagerne til, at Martinus advarer mod meditation og forsøg på unaturlig fremskyndelse af udviklingen? Og hvis det er rigtigt, såhhh: øv?
mange hilsner,
Michael-Ole
Det kommer an på hvad du mener med "i nogen nævneværdig grad"
Mht meditation så advarer Martinus om visse former for medititaion, men samtidig anbefaler han også at meditere, man skal bare gøre det på den rette måde.
Hvis du overholder livsloven i den grad det er muligt, ja, så gør du jo det, der skal til for at få en så lidelsesfri tilværelse som muligt, og som til sidst fører dig til den totale fred og lyksalighed.
Hvis du omvendt går og lider, så er der jo noget, der skal ændres på. Â Den primære faktor er den måde du tænker på. Lidelsen er der, for at lære dig, hvordan det ikke skal være. Â Det er aldrig en straf.
Lidelserne behøver du ikke at opsøge, de skal nok finde dig, hvis du har brug for dem.
De kosmiske analyser er en hjælp til dem, der kan finde inspiration i dem. De kan hjælpe med at komme fri af evt. "mentale fængsler". Â
Hvis du fx tror at du er nødt til at lide. Så kan du fastholde smerten på den måde. Pga uvidenhed. Men når du får viden om at lykken såvel som lidelsen er noget du selv skaber vha din tankegang, så kan du sætte viljen ind og sige nej til at gentage evt. destruktive tankemønstre. Og ja til dem der er i overenstemmelse med de kosmiske analysers anvisninger, dvs at elske sin næste som sig selv.
Du er fri. Hvis du tror, du ikke er fri, så vil du opleve det, fordi du skaber det, du beslutter dig for at tro på.
Når du begynder at forstå de kosmiske analyser og leve efter dem, så vil du meget hurtigt opleve et øget velvære. Det er tegn på at du gør noget der er rigtigt.
Hvis omvendt din forvirring eller dit ubehag tager til, så er der noget du har misforstået, så er du  røget ud på et sidespor, og må skifte kurs for igen at blive lidelsen fri.
Men vi er allesammen 100% ligeværdige, der er absolut ingen grund til at føle sig mindreværdig eller mereværdig, heller ikke i forhold til Gud. "Han" hjælper os nu, senere hjælper vi "ham" (med at hjælpe andre fri af lidelser). Dette hjælpearbejde kan vi allerede begynde på nu.
Med forståelsen af dette, bliver det indlysende at vejen til velvære er, at være til glæde for både sig selv og sine medvæsener, da dette er det samme som at komme til at opleve sin egen guddommelighed og sluttteligt at opleve sin enhed med Gud. Og det er det, der er Guds plan med det jordiske menneske, dig og mig.
KH
Jan
Hej Michael-Ole,
Som Jan skrev, har man sin frie vilje til at lege kosmisk kemiker så meget man vil og eksperimentere med såvel gode som mindre gode tanker og handlinger.
Summen af lidelser er ens for alle (LB 4 stk. 1368 ):
Der er ingen vej til at komme hurtigere i mål fx. ad kunstig vej, da der netop er tale om en organisk udvikling - og i givet fald vil give bagslag, som du skriver. Perfekt eksempel med badebolden 
Martinus skriver et sted om munke og præster, der lever unaturligt i cølibat (altså hvor de ikke udviklingsmæssigt reelt er mæt af parringsepoken), og at de som konsekvens heraf i kommende liv vil "gå helt amok" - for det er ikke meningen, at man med magt skal undertrykke naturlige behov 😮
Skal man så bare dyrke det ekstreme og give los? Nej for så er man over i det unaturlige og risikerer afsporing. Dertil kommer at viden om de kosmiske love også "forpligter" - forstået på den måde, at det giver hårdere karma, hvis man bevidst overtræder de love, man så udemærket kender - end hvis man ikke kender dem (for så er man modtagelig for den karmiske pædagogik
)
Mht. at skubbe til sin udvikling, så kan som sagt ikke snyde sig i mål, men jeg har fået fortalt, at man kan få skruet lidt op og ned på "volumen". Så man kan godt via bøn til Forsynet få forceret sin udvikling, hvilket bare betyder, at man får flere livs mørk karma leveret i ét liv. Og hvem tør bede om det!  Har hørt om en dame, der bad Forsynet om at få sat skub i sin udvikling. Det har hun sidenhen bittert fortrudt, for alverdens ulykker ramlede ned om hovedet på hende 😮  Men man kommer stadig ikke hurtigere i mål, for så skal man bare bruge flere liv bagefter til at komme sig over skaderne fra "turbo-året".
Kærligst...Anette
Hvis al udvikling er 100% organisk, og at man "ikke kan blive 30 år ved at have levet 15 år"...kan man så overhovedet påvirke sin udvikling positivt (og for den sags skyld negativt) i nogen nævneværdig grad?
Risikerer man ikke blot at forsinke processen ved f.eks. at afskære sig selv fra oplevelser, som man mener at have "hævet sig over",- for så i sidste ende alligevel at måtte give efter...lidt ligesom at presse en luftfyldt badebold under vandet, der så alligevel popper op til overfladen.
Er ikke netop dette en af årsagerne til, at Martinus advarer mod meditation og forsøg på unaturlig fremskyndelse af udviklingen? Og hvis det er rigtigt, såhhh: øv?
mange hilsner,
Michael-Ole
Hejsa Michael-Ole!
Tak for et velformuleret og tankevækkende indlæg. Da jeg læste det, tænkte jeg, at gid folk dog kunne slappe lidt mere af og bare nyde Martinus til husbehov. Men det gør de måske også. Hvad kan jeg vide om det?
Nej, i nævneværdig grad kan man ikke påvirke sin udvikling. Martinus sammenligner det med åndedrættet. Man kan forcere det, og man kan holde det tilbage. Men kun for en stund. Men normalt trækker man jo bare vejret uden at tænke nærmere over det.
Men vi er mange, som Martinus har fået til at snappe efter vejret. Men jeg tror det sker for de fleste af os, at efter en stunds forløb, så falder man til ro og finder sit åndedræt i en naturlig rytme.
Det var en flot metafor, ikke? 
kh Søren
Ingen idé att ta autobahn här heller alltså. Bättre med cykel måske, med cykelhjälm. (De flesta i Stockholm har det faktiskt).
Redan Aristoteles var ju inne på måttfullhet. Man kan gott vara modig, men inte för modig och så vidare.
Martinus är ju sympatisk i det han låter oss vara som vi är.
När Lars Nibelvang, tidigt i Martinus liv pekade på ett smukt syrenträd och undrade om det inte var praktfullt, hänvisade Martinus till en liten och nästan vissen blomma längre bort: "Den må jo ligefram kaempe
for livet, fordi den naesten aldrig får hverken sol eller vaede. Ja, jeg elsker den höjere, ikke fordi den i sig selv er hverken bedre eller ringere, men fordi, den traenger till mere omhu end det store syrentrae, som höster alles beundring og venlige tanker."
Kan ju vara en tröst för den som undertiden föler sig som en liten gul blomma snarare än ett syrenträd.
Vh - Tomas
Jeg må...som sædvanlig...sige mange tak for de gode svar. Jeg har læst Martinus de sidste 3-4 år,- og først nu finder jeg nogle at dele disse tanker med. Såh,- oprigtig talt...mange tak, og på snarlig gen-skriv:o)
Michael-Ole
Nej, i nævneværdig grad kan man ikke påvirke sin udvikling. Martinus sammenligner det med åndedrættet. Man kan forcere det, og man kan holde det tilbage. Men kun for en stund. Men normalt trækker man jo bare vejret uden at tænke nærmere over det.
kh Søren
Kære Venner.
Meget a propos læste jeg netop i går, sammen med nogle venner, nogle "stykker" i LB II, hvor Martinus beskriver just det, som Stjernehimlen refererer til. Altså forholdet mellem vore lange og ganske bundne udviklingsvej og så den fri vilje.
Læs stykkerne 610 til 615. Jeg tror ikke de vil skuffe 
KH fra lars 