Er der nogen, der har et bud på hvad en 'åndelig materialist' er, ?
Med venlig hilsen
Holger
Kære Holger og Andre
Det må vel en, der ikke tager det åndelige som facts.
Med venlig hilsen
Holger
Med venlig hilsen
Holger
Mit bud på dette spørgsmål er ganske kort, at en åndelig materialist er en åndsforsker, som bedre forstår abstrakte begreber ved at gøre den konkrete i form af stoflige begreber.
Det gjorde Martinus med sine symboler. Han tegnede og farvelagde fx de åndelige energier og karakteriserede dem som "legemer". Altså instinktlegeme, tyngedelegeme, følelseslegeme osv.
Så hele Martinus' verdensbillede er mad for mons, når det drejer sig om åndelige materialister. 
kh Søren
det eneste sted begrebet 'åndelig materialist' forekommer,
er et par steder i PBJ's bøger, hvor Per Bruus, citerer Martinus for at sige;
jamen Per, du er jo en åndelig materialist,
og det kan jo godt undre En, når man ved at der næppe er nogen der som PBJ, kan forklare kosmologien,
Jeg ser på den måde, at selvom Vi ved, at Vi er åndelige væsener, at Vi ER det RUM , som Vor bevidsthed, og organisme befinder sig i,
så er Vi efter omstændighederne, 'tvunget' til at være/ tænke materialistisk,
og gradvis bevæger Vi Os fra at være bevidstløse materialister, til bevidste, (åndelige) materialister,
for på et 'tidspunkt' at blive til suveræne åndelige væsener,
det kan aflæses i sproget,
inspiration, bliver til 'inspirationer', værktøj, (flertal) bliver til 'værktøjer'
- det er derfor, at man taler om dem, som 'panikker' -
var der En der sagde, i radioen,
fiskeri, bliver til 'fiskerier' osv,
'det handler om' er meget udbredt,
(selvom der ikke er noget,'der handler om')
'Jeg'et er en kemisk proces, oppe i hjernen',
dette at de fleste indentificerer, sig med sin fysiske organisme, og ikke evner at skelne fysiskt fra åndeligt
er åndelig materialisme,
men det fremgår ikke helt præcist, hvad Martinus mener med bemærkningen, til PBJ,
Jeg har forsøgt at spørge PBJ,
på Healerskolens site, spørgb@re, men det fungerede ikke, (desværre)
kærlig hilsen
Holger
Och vad ska man säga om fx den kinesiska traditionen, som inte skiljer mellan legeme och själ?
Andliga materialister eller...?
Jag undrar hur man där skulle förhålla sig till Martinus
lära.
Är det inte lättare om man kommer från en kristen kultur?
Många spörsmål
från Tomas 
Kære Tomas,
Jeg er ikke så sikker på, om ikke også Kinesere kan 'se' forskel, på fysiskt og åndeligt,
og at det fremgår af den Kinesiske visdomstradition,
umiddelbart er Jeg overbevist om at man kan finde eksempler på dette,
i den Indiske visdomstradition, er der en klar og matematisk skelnen,
analog med Martinus, x1, x2 og x3,
som Vi også finder i den kristne (kultur ?) tradition,
hvis Vi kigger på jing/jang-symbolet,
er der tilsyneladende 'kun' to, (2)
men når Vi kigger nærmere, så udgør de tilsammen, en tredje, (3)
om man har evnen til at læse en bog, eller at læse Livet,
er en individuel sag, og er ikke afhængig af hvor man er født,
Livet er som en åben bog,
nogle er bedre til at læse det end andre,
men før eller siden vil alle lære at læse det (Livet)
(ps. Grønland var det første land, hvor analfabetismen blev afskaffet)
Kærlig hilsen
Holger
så er Vi efter omstændighederne, 'tvunget' til at være/ tænke materialistisk,
og gradvis bevæger Vi Os fra at være bevidstløse materialister, til bevidste, (åndelige) materialister,
for på et 'tidspunkt' at blive til suveræne åndelige væsener,
....
'Jeg'et er en kemisk proces, oppe i hjernen',
dette at de fleste indentificerer, sig med sin fysiske organisme, og ikke evner at skelne fysiskt fra åndeligt
er åndelig materialisme,
men det fremgår ikke helt præcist, hvad Martinus mener med bemærkningen, til PBJ,
For at forstå hvad Martinus kan have ment med åndelig materialisme, tror jeg vi skal have fat i det materielle og det imaterielle, dvs. henholdsvis X3 og X1. Er man meget interesseret i hvordan det fysiske og åndelige - eller stof generelt - fungerer, er man materialist og kan vel med rette kaldes "åndelig materialist" fordi man tager det åndelige med. Forstår man ikke at der er et imaterielt "Jeg" eller X1 bag det materielle eller skabte (åndeligt såvel som fysisk) er man ikke kommet så meget længere. Man vil stadig have problemer med at forklare ophavet til det skabte, svært ved at argumentere for evigt liv, osv. osv.
Bare fordi man undersøger et større område af det materielle bliver man ikke mindre materialist. Og lad os så lige huske på at der ikke er noget galt i at være materialist, det er et uundgåeligt stadie alle er igennem i en vis del af spiralkredsløbet 
Kunne det mon tænkes, at Martinus har betegnet Per sådan, fordi Per, i samtale med Martinus om Kosmologien, er kommet med sin egen beskrivelse/forklaring af en større og åndelig forståelse af den materialistiske verden ?
Altås lidt som Stjernehimlen skrev:
kh
Tina :0,
Martinus skriver selv - ifm hvad kosmologien er, bla.:
Hvad er så mon forskellen på en åndelig og human materialist ???
Kh...Anette
Hej Tomas,
Kineserne skelner også mellem krop og sjæl, kød og ånd etc., men de siger bare, at de to faktorer er indbyrdes forbundne og påvirker hinanden (fx. at en fysisk lidelse kan have en psykisk årsag). Jeg har læst lidt om Taoismen - her har de en beskrivelse af "Et evigt noget" (husker ikke lige, hvad de kalder det), som utrolig meget minder om Martinus' X1.
Men interessant spørgsmål, det med om en kristen baggrund gør det letter at forstå kosmologien. Bortset fra person-figurerne der optræder i Bibelen (og som kristne måske derfor letter kan forholde sig til, når de læser kosmologi), så tror jeg ikke at en kristen baggrund gør det letter. Det afgørende, tror jeg, er om man har en kristen indstilling (altså næstekærlig). Buddhisterne kunne måske lettere sluge kosmologien, da Martinus jo nævner Buddha på lige fod med Jesus - og også har reinkarnation og karma med :
For dem er det måske en motiverende nyhed, at de alligevel ikke kan blive en regnorm i næste liv 
Kh...Anette
 For dem er det måske en motiverende nyhed, at de alligevel ikke kan blive en regnorm i næste liv  
Hej Anette...
Jeg har altid haft en sær fornemmelse af, at kernen i alle religioner består af nøjagtig det samme. Det er nok lidt lommefilosofisk, for jeg må skynde mig at tilføje, at jeg overhovedet ikke kender alle religioner.
Feks de ti bud. Kan man ikke finde disse ganske udemærkede leveregler i alle religioner ?
Hvis man kan, så er basis-grundlaget for at kunne læse Martinus måske ens - så kommer jo selvfølgelig tolkningen af levereglerne, hvor der jo er stooooor forskel, som kan sløre andre filosofiske retningers budskab. En tolkning, som man så skal sætte sig ud over, for at kunne tilegne sig disse andre budskaber - altså have et åbent sind.
Hvad siger du til det ???
kh
tina :0,
Heri er jeg absolut enig. Alle religioner er grene på det samme træ. Stammen er den samme, de har en fælles rod; kærlighed. - Og den kan man finde i alle religioner. Â
Det er netop først med fortolkningen, at det går helt galt. For her er der enorm forskel. Men den er jo også blevet foretaget af ganske almindelige  halv dyr/ halv menneske (og dermed underlagt disses tendenser), som hverken intellektuelt eller følelsesmæssigt har været højt udviklet nok til at erkende sandhederne.  - Eller de har kun erkendt (eller accepteret) brudstykker heraf og digter resten til  
kh...Anette
Kh...Anette
Hej Annette
Mon ikke en åndelig materialist og en human materialist er det samme i bund og grund.....
Jeg hele tiden forstået betegnelsen meget bogstaveligt, således at en human materalist er et menneske der er meget humant af sind og derfor langt hen ad vejen har kærlighed som grundtone, men samtidig er meget bundet til den fysiske verdens ting, såsom biler, fjernsyn og andre materielle goder samt ikke at forglemme den fysiske parringsakt.
Og mon ikke det er her, de fleste af os kosmologer mentalt er idag.
kh.
Kenneth
Jeg har spurgt Per Bruus Jensen,
om han vil fortælle hvad Martinus mente med 'åndelig materialist'
Jeg har dog endnu ikke fået svar,
der er jo rigtig nok ikke noget galt i at være materialist,
og Gud er jo den største af 'slagsen'
det kan Vi jo kun glæde Os over,
Jeg mener at det tætteste man kan komme på 'en åndelig materialist' er at sige 'mit Jeg'
Jeg er mig, det der er mit er udenfor (ikke) mig,
fornylig så Jeg Martinus, 'tale' om 'deres Jeg'er',
man kan finde flere af disse tilsyneladende selvmodsigelser,
der fra en overfladisk betragtning eller løsrevet set, ser ud til at være 'selvmodsigelser',
men det er sprogets begrænsning, eller en særlig indgangsvinkel, der får det til at se sådan ud,
kærlig hilsen
Holger
om han vil fortælle hvad Martinus mente med 'åndelig materialist'
Jeg har dog endnu ikke fået svar,
Så vidt jeg husker, var det Martinus, der mildt bebrejdende anvendte dette udtryk overfor for PBJ, når sidstnævnte ikke stillede sig tilfreds, før han havde fået det hele pindet ud fra A til Z. Men det vil vi jo nok få at se, når nu PBJ selv svarer.
Udtrykket "humane materialister" bruger Martinus som bekendt i et citat fra Strukturen. Det er dem, mener Martinus, der først vil føle sig tiltrukket af åndsvidenskaben.
kh Søren