Ups... Jeg glemte lige et ret så væsentligt "ikke" i mit tidligere indlæg...

vh. Petersh

  Hej alle.

  Mine umiddelbare kommentarer til de mange tanker der udtrykkes.

  For mig er reptiler, de Grå, "dragonierne" og flere andre racer i vort univers, (uanset hvilke navne man giver dem), væsener der i næstekærlighedsevne ikke nødvendigvist er længere fremme end os mennesker, ja nogle måske endda langtfra.

  At sammenkæde dette med, at disse så ikke kan være intelligente nok til at skaber "rumskibe" mener jeg er en forkert konklusion.

  Den viden vi mennekser fik i fortiden, hvis man ellers tror Martinusses beretninger om pyramiderne, og andre beretninger om f.eks Atlantis, er jo siden hen blevet misbrugt på mange måder, og religionernes visdomme ligeså, og at vi i dag kan skabe atomvåben, længe før vi har opnået evnen til at bruge disse næstekærligt, (hvis det da kunne lade sig gøre) er jo også blot et eksempel på, at intelligens og næstekærlighedsudvikling ikke hænger direkte sammen, men at næstekærlighedens udvikling fordrer en balance mellem intelligens og følelse.

  Andromedianerne har opnået denne (mener jeg) balance og derfor er beskrivelsen af disse også meget lig NMartinusses beskrivelser af væsenerne i det rigtige menneskerige, og derfor er disse Andromedianere også i nuet beskæftiget (på en baggrund af næstekærlighed) med at hjælpe os mennesker videre i udvikling, men advarer samtidigt om, at der også er andre væsener tilstede omkring, som ikke alle har udviklet tilstrækkelig næstekærlighed til at ville os kun det gode.

  Derudover er sammensætningen af disse mange væsentyper omkring i vort univers, også yderst forskellig, for der er både gode og mindre gode "Grå" der er meget næstekærlige reptiler (som Vrillon, der er en sådan reptil, mener jeg) og også meget lidt gode reptiler, ligesom der er gode mennesker og mindre gode mennesker.

  Hvis et godt menneske opfinder en ting som kan være til stor gavn for menneskene brugt rigtigt, så forhindrer dette jo ikke at et mindre godt menneske kan misbruge denne "opfindelse" til noget negativt.

  Min "skytsengel" fortalte mig på et tidspunkt, at han selv stammede fra Andromedia konstellationen, men da jeg ville vide on Jesus også kom derfra, fik jeg svaret at Jesus ikke var i vort fysiske univers mere.

  Så har Martinus udtalt at Jesus er i visdomsriget, så tager jeg gerne dette til mig, som værende troværdigt, Martinus ved nok bedst lige omkring sådanne ting.

  Kærlige Tanker fra Avatar.

Hej igen,
vad "menneskeheden" hade gjort med ev invånare på månen beror helt på hur mötet med dem hade sett ut. Antag att Kina udvikler mulighed att rejse till månen og att de där stöter på urinvånare som de hurtigt förtrycker på de mest barbariske vis. Ja, det var ju så mötet mella Kina og Tibet såg ut! Eller tänk på den överlägsna teknologi som conquistadorerna fra Europa använde för att massmörda indianer i Sydamerika. Inte hindrade teknologin dem från detta!? Hade någon gett dem atomvapen hade de säkert använt dem også. Ja atomvapen använde förresten "menneskeheden" i Hiroshima&Nagasaki! Hade månvarelserna gått att spise, som dyr i allmänhet, hade nog menneskeheden sett till att ekploatera det, ja.   Lavere udviklede människor og dyr behandlas traditionelt sett brutalt. Pointen är att höj intelligens og teknologi ikke garanterar moralisk udvikling.

USA har varit på månen, Sovjet og Kina mfl har tagit sig utanför jordens atmosfär, og det finns ambitioner att genomföra fler månrejser og ev rejser til Mars. Det er fysiskt og teknologiskt muligt (däremot tvivlar jag på muligheden att rejse utanför solsystemet). Den tekniska udviklingen går i snabb takt, og möten mellan olika tekniskt udviklede nationer kan te sig som möten mellan olika planeter...

Om det finns mer avancerade civilisationer som udviklet liknande rejser ved jag ikke. Men jeg ser det ikke som omöjligt, og ikke heller i modsättning till Martinus schema med grundenergier. Däremot går det mot grundenergierna att kosmiskt bevidste väsenn från det r menneskerige, visdomsriget osv skulle använda teknologi för att förtrycka, spise kött osv. Däremot går det att föreställa sig mer tekniskt avancerade civilisationer som ikke är särskilt nästekaerlige... (hur de ser ut og om de finns i virkeligheden, om de är reptiler osv, det har jag ingen aning om!)

vh
markus

Tillägg:

disse "reptiler" og liknande väsen kan også vara besökare från andra parallella virkeligheder og även materialisationer. I likhet med nisser og huldror. Läs Kosmos nr 4 fra 1968: Per Bruus-Jensen: Læseren spørger, Instituttet svarer:

PBJ: "Endelig til slut en bemærkning om fænomenet nisser, der nøje er i familie med fænomenet alfer og lign. Lige som i tilfældet huldrafolk er nisser og alfer eksempler på vilkårlige materialisationer af åndeligt placerede væsener, men i dette tilfælde tilhørende andre menneskelige udviklingslinjer end den menneskelige her på jorden; dvs. udviklingslinjer, der har tilknytning til andre planeter i verdensaltet. Man kan tale om "åndelige turister" fra andre kloder, der på den ene side er tæt beslægtede med vor klode, og som denne på den anden side befinder sig i en eller anden form for åndelig korrespondance med. Under givne omstændigheder kan diskarnerede væsener fra sådanne fremmede kloder vilkårligt blive materialiserede på vor klode, hvilket må ses i sammenhæng med den okkulte kendsgerning, at der i den åndelige verden ikke gælder afstande, men derimod tilstande, og at enhver såkaldt fysisk position set fra den åndelige verden svarer til en nærmere bestemt tilstand. På dette grundlag kan man i den åndelige verden på brøkdele af sekunder foretage manøvrer, der bedømt fra den fysiske verden svarer til rejser over ufattelige afstande, et forhold, som naturligvis også det jordiske menneske kan benytte sig af under sit ophold i den åndelige verden efter døden fra den fysiske verden. Også vi kan herunder foretage sådanne umådelige rejser, og der er slet intet i vejen for, at et jordisk menneske vilkårligt kunne blive materialiseret på en anden og mere eller mindre fremmedartet klode - og eventuelt blive iagttaget af de derlevende fysiske mennesker som et naturfænomen, man måske helst vil henvise til overtroens verden."
  (Kosmos nr 4, 1968)

Kanske är "reptilerne" og liknende samma sorts fenomen

Hele artikeln:
http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1968/parser.php?fil=kos1968-04-045&nr=26

vh markus

Hej Nicolai

Hvad er næstekærlighed? Mit korte svar er: At give alle andre væsner mulighed for at opleve livet og skabe erfaringer.  

Højdepunktet af næstekærlighed må så være: Væren. At stille sig selv ubetinget til rådighed for universet for at give alle andre levende væsner optimal frihed til at leve, opleve og erfare. Og i de højere åndelige sfærer, hvor ens bevidsthed domineres af visdom og intelligens, vil det betyde at være bevidst skaber af oplevelsesmuligheder for andre.

Tja... Måske skulle jeg hellere tænke videre over dit spørgsmål i et par inkarnationer eller ti, inden jeg svarer...  

Venlig hilsen

Petersh

  Hej igen.

  Har lige en tilføjelse fra Martinus selv, men må så holde pause, da jeg skal en tur til Horsens.

  Stk 153 i livets bog 1: Den tredie og sidste figur foroven i symbolet (symbol NR 39) er udtryk for tredie katagori og viser os i henhold til farvefelterne, at nævnte katagoris væsener har en for ringe følelse i forhold til intelligensen.
  Disse væsener er derfor mindre religiøse end væsenerne i anden katagori, men repræsenterer dog SAMME UDVIKLINGSZONE som disse, men altså på en anden måde.
  Disse væsener har vi inddelt i 5 afdelinger.
  Heraf repræsenterer de mest fremragende væsener det, vi kalder "videnskaben" ligesom "politikkere" og de "fødte" forretningsfolk også her har deres udviklingsområde.
  På grundlag af den for lidt udviklede følelse finder vi i samme zone antireligiøse væsener og de såkaldte storforbrydere.

  Citat slut.

  Man kan altså via Martinusses egne ord, forstå, at man sagtens ved overdreven intelligens (i forhold til følelse), blive i stand til at udvikle meget intelligente opfindelser, som videnskabsfolk jo gør, men at der deri også ligger en risiko for, at man på grund af manglende følelsesudvikling, vil fristes til at bruge sin "intelligens" på en "forbryderrisk" måde.

  Håber det kan tydeliggøre hvor jeg vil hen, med mine "opfattelser".

  Kærlige Tanker fra Avatar.

Hej Nicolai

Næstekærlighed (ifølge Martinus)= at være til glæde og gavn for alle levende væsener...

Kærlig hilsen cai

Hej Ejby
Vores diskussion skyldes at vi i virkeligheden forsøger at dele vores uvidenhed om emnet Så det bliver nok svært at komme frem til "sandheden". Men diskussionen er alligevel interessant ud fra, at vi trods alt søger at skabe øget forståelse og indsigt.

Jeg mener ikke, at det er væsener, der mangler indsigt i skæbneloven. Den indsigt og viden har de. Og den sætter nogle helt naturlige begrænsninger i forhold til det at tænke egoistisk. Disse væsener er i gennemsnit i høj grad meget mere kærlige end væsener i det rigtige menneskerige vil være i gennemsnit. Men faktum er, at vi ikke i Martinus analyser får at vide, at dette er ensbetydende med at "det gode" i det rigtige menneskerige fylder 100% og "det onde" 0 %. Hvis vi forholder os til dette faktum, så må vi også konkludere, at vi i fht hvad Martinus skriver ikke kan finde det endegyldige svar herpå, uden at lægge personlige holdninger ind over.

Spørgsmålet der står ubesvaret er således, hvordan balancen mellem det individuelle JEG og det guddommelige JEG i detaljer hænger sammen rent energimæssigt og udvikles over tid i de forskellige riger. I virkeligheden er vi nødt til at blive meget "tekniske" og detaljerede omkring energierne, den kosmiske bevidsthed og indvirkningen på JEG'et for at blive klogere på dette spørgsmål. Og det er her vor uvidenhed kommer til syne. For det har ikke været Martinus' mission at redegøre for denne i så tekniske detaljer. Derfor oplever vi det som værende meget vanskeligt alene på baggrund af Martinus' analyser at komme frem til et 100% logikbaseret og endeligt svar herpå .

Jeg synes det er skønt at have diskussionen dog. Jeg har stor interesse i at udvide min forståelse for verdensaltet, og forsøge at skabe sammehæng, hvor jeg ikke har den. Og det er en fornøjelse at søge efter sammenhæng mellem Martinus' analyser og andet åndsvidenskabeligt materiale. Det er nogle spændende udfordringer. Så tak for den interesse og det engagement der er herinde, samt den (oftest) konstruktive og kritiske tilgang, der er nødvendig 

Kh Nicolai

Hej Avatar

Det er rigtigt at intelligensen kan bruges i såvel det godes som i det ondes tjeneste. Men kun indtil et vist punkt. For du må huske på at enhver handling kaster en tilsvarende virkning tilbage til ophavet for denne handling.

Det betyder at virkningerne af disse "onde" handlinger, der er hjulpet på vej af en veludviklet intelligens, efterhånden vil vende tilbage hos den, der har udført disse handlinger. Her vil de så skabe lidelse og dermed generere medfølelse, indtil vedkommende ikke længere er i stand til at gøre ondt.

Og når følelse og intelligens bringes i harmoni, kommer intuitionen til rådighed i form af kosmisk bevidsthed - og som følge af denne "store fødsel" til indsigt i livslovene og livsprincipperne, som markerer overgangen til "det rigtige menneskerige", vil enhver manifestation pr. definition være uselvisk.

Venlig hilsen

Petersh

Jeg mener at kunne huske at Martinus i DTT omkring tankens kraft beskriver noget i retning af at vi som dyr og mennesker primært kan skabe i det fysiske og at det er godt at vi ikke kan skabe alene ved tankens kraft, da vi ikke har udviklet følelse nok til at "håndtere" dette. Er der nogen der kan hjælpe med et godt citat fra Martinus selv?

Jeg vælger at tro at væsener der er væsentligt mere udviklede end os, således vil have en større følelsesevne og dermed ikke vil være i stand til at gøre det vi i dag vil betegne som "ondt". Jeg vælger også at tro at materialisering kun kan foretages af højere udviklede væsener. Som en følge af dette tror jeg således ikke at "onde" væsener vil kunne komme hertil ved hjælp af materialisering.

Spørgsmålet er så om andre væsener på nogenlunde vores udviklingsniveau vil være i stand til ud fra intelligensen at udvikle fysiske transportmidler der kan komme hertil fa andre solsystemer, hvilket jeg anser for usandsynligt.

Med kærlighed

Lars

Hej Petersh og Cai,
Tak for Jeres definitioner. Disse stemmer faktisk rigtig godt overens med, hvad jeg selv tænker om næstekærlighed.

Jeg kan nu se, at en væsentlig del af mine tanker i tidligere indlæg omkring hvornår vi er 100% næstekærlige er baseret på, at vi også tager den sammenhæng i betragtning, der er mellem udviklingen af næstekærlighed og det at blive et med guddommen (oneness). Dvs. form for kærlighed, der når sit absolut højeste når man bliver et med guddommen. For her oplever man sig ikke adskilt fra andre længere. Her eksisterer der ikke nogen andre. Her er findes kun ét JEG. Når vi opererer med begrebet "andre" i vores definition af næstekærlighed, så giver det os en naturlig begrænsning i fht. vores forståelse af vores JEG. Men der er en god grund til at vi gør det, for det er meget praktisk sådan som vi oplever en adskillelse mellem vores JEG og andres JEG i dag. Men husker vi på, at Martinus siger, at denne adskillelse i virkeligheden er en illusion, så bliver begrebet næstekærlighed vel udvidet i forhold til de definitioner vi anvender i dag?

Så det er enig et super godt svar du kom med Petersh, når du skriver at man måske bør tænke videre over spørgsmålet i et par inkarnationer eller 10. For det kommer jeg i hvert fald til med den definition jeg har af næstekærlighed i dag, og som I så smukt har formuleret ovenfor.

Kærligst Nicolai

Hej Cai og Petersh,
Nu jeg tænker nærmere over det, så er Martinus' definition af næstekærlighed ovenfor i virkeligheden rigtig god, for den er dækkende for alle riger, idet den er så simpel.

Uanset om man oplever SEPERATNESS eller ONENESS, så er den dækkende, da "alle levende væsener" både kan være op til uendeligt mange eller blot et enkelt, alt afhængigt af hvilket rige man befinder sig i.

Hvad siger Martinus så om, hvornår "det at være til glæde og gavn for alle levende væsener" (= næstekærlighed) er på sit absolut maksimale niveau?

Jeg vil jo stadig mene, at Martinus fortæller os, at dette sker, når man bliver eet med guddommen... For her er det individuelle JEG (egoet) ikke længere eksisterende. Og her er man ubetinget til glæde og gavn for absolut ALLE levende væsener.. Der findes jo ingen udover guddommen som man kan være til gavn og glæde for

Kh Nicolai

Hej Nicolai

Ja det gode ved Martinus er at han formulerer "simple " sætninger på livets svære spørgsmål.
Det er meget slående for mig..

Når vi her som jordmennesker begynder ,ikke kun teoretisk,men også praktisk , at handle næstekærligt i snart alle situationer (vi mangler vel meget i at tilgive og elske vores "fjender"),da vil vi glimtvis få kosmisk bevidsthed(som jeg tror virkelig vil give os en subjektiv erfaring af ,at alt hænger sammen) for til sidst at give os permanent kosmisk bevidsthed.Jeg ved ikke lige præcis hvor Martinus beskriver dette,men personligt tror jeg lige inden vi entrer det rigtige menneskerige..Ligesom en graviditet er maksimal inden fødselen.

Kærlig hilsen cai

Hej Nicolai.

Mht. at være næstekærlig, så synes jeg, at jeg kan læse af dine indlæg, at du på en måde sætter det at være et ego lig med at være egoistisk indstillet. Det mener jeg ikke nødvendigvis er rigtigt. Man kan måske også sige det på en anden måde: Alle levende væsener er egoistiske = gør det der er bedst for dem selv. Det gør de til alle tider. Forskellen er bare, at i dyreriget tror man, at det kan betale sig, at fremhæve sig selv på andres bekostning. Fra og med det rigtige menneskerige ved man, at det kan betale sig at være god, fordi man får det gode tilbage igen. Men jeg vil stadig hævde, at et levende væsen i princippet altid er egoistisk.

Med hensyn til, at ens ego forsvinder i den guddommelige verden, hvor har Martinus så beskrevet det? Jeg fortolker Martinus sådan, at jeg-fornemmelsen er en del af X1, og dermed er den evig. Vi må derfor også have en jeg-fornemmelse i den guddommelige verden. Hvis den forsvandt i den guddommelige verden, hvad skulle så få den til at dukke op igen?

Hej igen.

Jeg vil så lige her tilføje, at man kan læse det Petersh har stående som signatur på sine indlæg - her beskriver Martinus meget flot, hvordan de levende væsener i princippet altid er egoister.

cai wrote:

Når vi her som jordmennesker begynder ,ikke kun teoretisk,men også praktisk , at handle næstekærligt i snart alle situationer (vi mangler vel meget i at tilgive og elske vores "fjender"),da vil vi glimtvis få kosmisk bevidsthed(som jeg tror virkelig vil give os en subjektiv erfaring af ,at alt hænger sammen) for til sidst at give os permanent kosmisk bevidsthed.Jeg ved ikke lige præcis hvor Martinus beskriver dette,men personligt tror jeg lige inden vi entrer det rigtige menneskerige..Ligesom en graviditet er maksimal inden fødselen.

Kærlig hilsen cai

Hej Cai,
Jeg forstår også på Martinus, at menneskeheden har fået permanent kosmisk bevidshed inden vi entrerer det rigtige menneskerige.  Martinus taler også om, at jo mere vi nærmer os dette rige (om 3000 år), des mere normalt bliver det at permanent kosmisk bevidsthed "popper frem" hos mennesker.

Jeg er enig i, at en meget høj grad af næstekærlighed er nødvendigt, for at kunne opnå kosmisk bevidsthed. Mit spørgsmål går mere på, hvad Martinus fortæller om, hvornår næstekærligheden eller den kosmiske bevidsthed er på sit maksimale?

Martinus taler jo om forskellige niveauer af kosmiske bevidsthed, og at den kulminerer i den guddommelige verden. Martinus skriver f.eks. i LB1 stk. 259:

"Med en sådan bevidsthed skuer det levende væsen tilværelsen i dens højeste fremtræden, og dets erkendelse bliver guddommelig, idet den kun kan udtrykkes gennem begrebet "alt er såre godt". Men at se tilværelsen således, er det samme som at se den fra "Guddommens eget synspunkt". At opleve tilværelsen med kosmisk bevidsthed vil altså være det samme som at leve direkte sammen med Guddommen. Og da dette således udgør den fundamentale bevidsthedsfaktor i den zone, hvor intuitionsenergien kulminerer, vil nævnte zone eller rige være at udtrykke som "den guddommelige verden".

Herved bliver det vel logisk, at der må findes væsener, der hører til i de åndelige dimensioner (f.eks. Jesus eller Martinus), der rummer potentiale for at være mere næstekærlige, end de fysiske væsener, der med kosmisk bevidsthed lige er blevet "født" ind i det rigtige menneskerige? 

På hvilken måde skulle dette da være ulogisk?  :

Kærligst Nicolai

Nicolai wrote:

Herved bliver det vel logisk, at der må findes væsener, der hører til i de åndelige dimensioner (f.eks. Jesus eller Martinus), der rummer potentiale for at være mere næstekærlige, end de fysiske væsener, der med kosmisk bevidsthed lige er blevet "født" ind i det rigtige menneskerige? 

Hej Nicolai

Martinus og Jesus hørte vel stadig til den del af "det rigtige menneskerige", hvor man inkarnerede i en fysisk krop, da vi sidst havde besøg af dem her på kloden. Deres "normale", dvs. udviklingssvarende kroppe var dog af en finere karakter, end de jordmenneskekroppe, som vi har. Deraf Martinus' udtalelser om af hans krop føltes som en "abekrop" i sammenligning med den slags, han var vant til, og at det krævede visse kosmiske fiksfakserier, før han (og Jesus) kunne inkarnere her på kloden i den skikkelse, som vi kender dem.

(Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om deres udviklingsstatus i dag, men jeg tvivler på, at det går så hurtig - i hvert fald for Martinus' vedkommende - at afvikle den fysiske krop helt).

Venlig hilsen

Petersh

Hej Nicolai

Væsener fra højere planer end det rigtige menneskerige har måske udviklet sig på andre områder end det næstekærlige.Men det er en fundamentalt ting at få kosmisk bevidsthed i slutningen af dyreriget/overgangen til rigtige menneskerige,da vi ikke får lov til at være permanente indbyggere i det rigtige menneskerige,uden vi har lært at tænke rigtigt,altså næstekærligt.Tænk hvis storforbrydere a la Hitler fik kosmisk bevidsthed ,sikken et mess det ville blive i de åndelige gemakker.Derfor er der noget der hedder tærskelsen vogtere,der fungerer som et" filter" ,hvis nogen skulle komme for tæt på uden at have "bryllupsklædningen" på.Det kan jo fremprovokeres ved bevidsthedsudvidende stoffer,eller misbrug af meditation.Men det fører vist til frygtelige konsekvenser for dem som forsøger,bl.a kundalinirejsning.Se tidligere debatter om dette emne.
Når vi får kosmisk bevidsthed kommer vi til at se alt fra Guds udsigtpunkt,som vel er det samme som at være eet med Guddommen.Vi får del i vidensoceanet.

Kærlig hilsen Cai

Hej Svend,
Tak for din perspektiviering.

Nej, det er sandt, at det at have et ego ikke er ensbetydende med at man er egoistisk indstillet. Det er en rigtig god og væsentlig pointe du kommer med. Det at være egoistisk indstillet er et frit valg, der er underlagt skæbneloven.

Det kosmisk bevidste væsen, der har indsigt i skæbnelovens virkninger, må her selv afgøre, om de skæbnevirkninger, det ved en begrænset næstekærlig handling uomtvisteligt ved det vil modtage, står til måls med det, der opnås herved for det selv eller dets gruppe/folk/planet, for at opfylde deres egne ønsker, begær og længsler.

Jeg er enig i, at alle levende væsener jf. urbegæret altid vil være drevet af en form for egoisme. Personligt giver det dog mest mening for mig at vælge den vej frem, hvor man har fokus på at være til gavn og glæde for andre - ikke ud fra en tanke om, at det kommer mig selv til gode senere, men ud fra en følelse af, at det giver mig størst glæde i NUET. Og dette kan man jo også sige er egoistisk  .

Nogle vælger måske en vej frem, hvor de er til gavn og glæde for andre, fordi de ved, at det dermed vil komme dem selv til gode senere. Og de er det da alene i det omfang, det er nødvendigt for at undgå at blive negativt ramt af skæbneloven. Så de bruger deres kosmiske indsigt heri til at "tilpasse" deres handlinger og derigennem i sidste ende at optimere egen glæde. 

Uanset hvilken vej man vælger, så ender alle til sidst med at komme frem til, at den rene alkærlighed er den eneste vej til at blive ét med guddommen i den guddommelige verden.

Og her mener jeg ikke at JEG'et forsvinder. Men at det ændres fra at være et adskilt JEG til at udgøre det evige og eneste guddommelige JEG, eller X1 som du nævner. Det der forsvinder er bevidstheden/ oplevelsen/ sansningen af det illusoriske og adskilte JEG. 

Kærlige hilsner,
Nicolai

Hej Petersh.

  Jo, jeg er enig med dig , når du taler om "niveauet" for indvielse, altså den mængde af "næstekærlighed" (udtrykt anderledes "balance mellem følelse og intelligens"), der skal til, før man indvies med fuld kosmisk bevidsthed.

  Men jeg oplever det som om vi taler udfra 2  forskellige "scenarier", jeg taler om de for os fysiske og sanselige ting, altså ser fra neden af, og du taler om de åndelige symboler/begreber og energier, og ser fra oven af.
  Fint nok, og også lærerigt for mig, men dette er så blot hvordan jeg ser det fra nedenaf.

  Det "Rigtige menneskerige" har jo 2 "halvdele" og den første halvdel forefindes i samme "materie"(fysiskt) som vi nu selv oplever i, den anden del foregår på det "åndelige" plan i en anden slags "materie".

  Nogle steder i vort eget "fysiske" univers er dette "rigtige menneskeriges" første "halvdel" allerede til stede,( kunne eksempeltvist være hos Andromedianerne).

  Disse lever dog i selvsamme "materie" som vi gør, og kan derfor "interakte" med os på en fysisk måde.

  Intelligenskvotienten hos disse og også hos mange andre "racer" i universet vi deler "materie" med, er så høj, at nogle "racer" har lært hvordan man kan flytte sit fysiske legeme, gennem den åndelige "materie" for derefter at kunne interakte med omgivelserne igen, når man når sit bestemmelsessted.

  Dette gør man så ved at bygge "rumskibe" hvori ens fysiske legeme (uanset hvilke form eller "race" dette tilhører) kan beskyttes, på rejsen gennem den åndelige "materie".

  Men de forskellige "racer" har også forskellige niveauer af "følelsesudvikling", så derfor er langtfra alle "racer" udviklede nok i "næstekærlighed", til at have "kosmisk bevidsthed", selvom de alle eksisterer i samme "materie".

  Deres intelligensniveau kan dog alligevel sagtens være så udviklet, at de kan rejse i den åndelige "materie" ved hjælp af "maskiner".(rumskibe).

  Rumskibe fungerer som et "skjold" omkring den "materieform", væsenernes fysiske legemer består af, så disse bevares indeni "rumkapslen", mens den ydre materie skiftes ud med den "åndelige" materie" (dematerialisering), og "skibet" via et "spring" gennem den "åndelige" materie, flytter sig til et nyt opholdssted, hvor "rumskibet" så igen materialiseres.

  Når jordklodelegemet udvikler sig til et nyt bevidsthedstrin, så vil der alligevel stadigvæk rundt om os i universet, findes planeter der er længere fremme i udvikling end vi er, som der vil findes planeter der er længere tilbage i udvikling end vi er, hvor skulle "bukkene" ellers udvikle sig videre henne, når det "rigtige menneskeriges" første havldel udvikler sig her på jorden i fremtiden.

  Så jeg giver dig helt ret i at ingen af alle disse forskellige "væsentyper" der findes, får fuld "kosmisk bevidsthed" før deres næstekærlighedsevne er udviklet tilstrækkeligt, til den kosmiske "indvielse"..
  Der står jo "tærskelens vogtere", og de er ikke sådan lige til at komme forbi.

      Kærlige Hilsner fra Avatar.