MartinusForumDk

Notifications
Clear all

Om 3000 år

206 Indlæg
18 Brugere
0 Reactions
18.4 K Set ialt
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej alle,

Avatar, tak for dine links. Jeg har studeret dem lidt, da jeg gerne vil udvide min horisont om emnet vedr. de 12 dimensioner. I min søgen efter detaljer om verdensaltet, leder jeg efter logiske sammenhænge. Herunder sammenhænge mellem natur- og åndsvidenskab, dvs. det materielle og spirituelle.

Du skriver:

"Om der er 7- 12 eller endnu flere dimensioner, det kan jeg ( og vel heller ikke andre) argumentere endegyldigt for, men min opfattelse er i øjeblikket at der formentligt kan tales om 12, alt efter hvordan man udlægger disse "sanseplaner"."

Jeg er enig i, at man alt efter hvordan man udlægger/definerer dimensioner, kan komme frem til næsten et hvilket som helst tal man så ønsker :-). I Goldrings video taler han, som jeg kan se det, om 7 dimensioner. Alex Collier taler om mindst 12 dimensioner som udviklingsplaner, og definerer ikke dimensionerne eller oplyser hvad der kendetegner dem. Han fortæller blot kort om Andromedianerne og dimensioner:

"Their goal as a race is to go from the densities they experience, which are three four and five, I guess to move to five six seven and eight. Then from there eight nine and ten. And then to eleven. And now the new dimensional realm twelve. It's just to continue to evolve. Nobody knows exactly what the ultimate goal is. Because the essences that they're in touch with, which are on nine ten and eleven, are continuing to evolve. And now there's a twelfth density that is being added to our universe. And they're being drawn up to experience this new density. So nobody really knows what the ultimate spirtual goal is."

( http://www.thelightside.org/EARSite/ufohypotheses.html)

Jeg mener det giver god mening at linke dimensioner og Martinus's 7 energier sammen (6 grundenergier + moderenergien), sålænge vi har materiale og logiske detaljer til at kunne skabe sådanne sammenhænge. I forhold den viden jeg har pt. om de 12 dimensioner du taler om, så savner jeg disse logiske detaljer for at kunne sætte dem i perspektiv. Jeg er til enhver tid åben for nye input derom. Hvis du har interesse i det, så prøv at studere RA-materialet. De taler om 8 dimensioner (mere præcist kalder de det "densiteter", der udtrykker en vibrationsfrekvens), hvor den første er den samme som den sidste, blot i en højere oktav, hvorved der er 7 unikke "tonearter". Ligesom på et klaver og indenfor musikvidenskaben (F.eks tonen C, der har samme klang selvom den spilles i forskellige oktaver/frekvenser). Dette stemmer rigtig godt overens med Martinuses spiralkredsløb.

Jeg er stødt på tilstedeværelsen af 7/8 energier eller dimensioner flere steder i esoterisk og spirituelt materiale. Jeg bliver altid fascineret, når jeg finder logisk bearbejdet materiale i sådanne "kredse", for det stemmer ofte godt overens med den logik Martinus' verdensbillede bygger på, skønt materialet er uafhængigt i fht Martinus. RA-materialet er et eksempel herpå. Det du i tidligere posts har forklaret vedr. 3., 4. og 5. dimension passer helt perfekt ind i RA-materialet. Derfor troede jeg du kendte til det. Er du interesset kan du finde mere om det her:

http://www.spiritofra.com/Ra-section%201.htm

Strengteori:
Er et begreb indenfor kvantefysikken. Et forsøg på at forklare den "mystik" man er stødt på indenfor subatomare partiklers adfærd, og et forsøg på at forene fysiske love om makro og mikro universet. Matematisk kan man kun dette ved at arbejde med 11-12 dimensioner. Men disse er af en helt anden definition end dem vi har talt om ovenfor, så lad os ikke blande dem ind i dette. Der er stadig problemer der ikke kan løses med strengteori, da den holder fast i det nuværende fysiske paradigme. Er du interesseret i en fantastisk introduktion dette kan du finde interessante videoer her om "our elegant universe":

http://www.pbs.org/wgbh/nova/elegant/program.html

Har du eller andre herinde spændende links vedr. ovenstående eller tanker omkring dimensioner, 2012 mm. f.eks. i forhold til Martinus, så hører jeg gerne om det :-)

Kh Nicolai


 
Lagt op : 19/06/2008 20:20
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Nicosch wrote:
De taler om 8 dimensioner (mere præcist kalder de det "densiteter", der udtrykker en vibrationsfrekvens), hvor den første er den samme som den sidste, blot i en højere oktav, hvorved der er 7 unikke "tonearter". Ligesom på et klaver og indenfor musikvidenskaben (F.eks tonen C, der har samme klang selvom den spilles i forskellige oktaver/frekvenser). Dette stemmer rigtig godt overens med Martinuses spiralkredsløb.

Hej Nicolai

Ja, herregud - hvad betyder et par grundenergier fra eller til?  ;D

vh. Petersh


 
Lagt op : 19/06/2008 20:38
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Lars1 wrote:
Jeg tror der er mange måder at træne disse, som f.eks bøn, meditation, sol-iagtagelse osv.

Hej Lars

Jeg er helt enig med dig i dit indlæg, men kan du ikke forklare mig, hvad "sol-iagttagelse" går ud på. ???

Venlig hilsen

Petersh


 
Lagt op : 19/06/2008 20:40
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Nicolai

Ja, herregud - hvad betyder et par grundenergier fra eller til?  ;D

vh. Petersh

Hehe... ja...Det betyder jo meget ud fra et logisk perspektiv :D

Ved at inddrage Martinus' todeling af det sidste rige som værende både et salighedsrige (den åndelige side) og mineralriget (den fysiske side) som begyndelsen på næste kredsløb, så er der muligvis en god sammenhæng i dimensionerne. Måske definitionerne af densiteterne i det såkaldte RA-materiale også kan synes at passe godt med betydningen af de enkelte grundenergier?

Jeg har prøvet at sammenstille dem nedenfor til fri vurdering :-)

Mineralriget:            
1ST DENSITY. The cycle of awareness.

Planteriget:
2ND DENSITY. Growth.

Dyreriget:
3RD DENSITY. Self-awareness.

Det rigtige menneskerige:
4TH DENSITY. Love or understanding.

Visdomsriget
5TH DENSITY. Light or wisdom.

Guddommelighedsriget:
6TH DENSITY. Light/love, love/light or unity (also frequently referred to as compassionate wisdom).

Salighedsriget:
7TH DENSITY. The gateway cycle (also frequently referred to as that density where one perceives the sacramental nature of all things).

Mineralriget (i næste spiral):
8TH DENSITY. The octave which moves into a mystery we do not plumb.

Kh Nicolai


 
Lagt op : 19/06/2008 21:15
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Petersh

Sun gazing er tæt forbundet med Hira Ratan Manek (HRM) som efter sigende ikke har spist i flere år og får sin energi fra solen (og andre steder). Dette er noget mange fokuserer på, men det der er mere interessant efter min mening er at vi ved at se på solen (om morgenen og aftenen når den ikke er for stærk) kan få en masse positive effekter direkte fra vores vigtigste energikilde - solen.

Du kan læse mere her http://www.solarhealing.com/. Jeg kan anbefale denne youtube video (2 dele). Den er ret lang men det hele værd http://www.youtube.com/watch?v=zlCJPxxKoaY

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 19/06/2008 22:18
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Ejby,

Du skrev

Ejby wrote:
Det med, at sætte en tredie streng ind i midten, kan jeg ikke se nogen logik i iforhold til DNAèts struktur og funktion.

Det er ikke et emne jeg ved så forfærdeligt meget om. Men jeg er dog stødt på 3-strengede DNA-strukturer flere gange i noget af det materiale jeg har læst. Se f.eks. også Wikipedia derom: ( http://en.wikipedia.org/wiki/Triple-stranded_DNA)

"Triple-stranded DNA was first described in 1957. It is known to occur in only one in vivo biological process: as an intermediate product during the action of the E. coli recombination enzyme RecA. Its role in that process is not understood."

DNA ændringer og 2012
Der faktisk nogle ret interessante teorier herom, der bl.a. indebærer tripple helix DNA ændringer i alt liv på jorden (ikke fra den ene dag til den anden, men over en periode der ligger indenfor et liv). Mayaerne taler bl.a. om, at planeten jorden og vores solsystem d. 21.12.2012 vil komme i galaktisk synkronisering med resten af universet. I den spirituelle del af teorien taler man om, at vores planet bevæger sig ind i et område af galaksen med en højere/finere vibration af energi, og at denne energi vil skabe ændringer i vores DNA. Ifølge denne teori sker der et skifte ind i en højere densitet af kærlighedsenergi, der vil have betydning for alt liv på jorden og herigennem skabe mindst 100x mere harmoni og fred på vores planet.  

Den naturvidenskabelige forskning der understøtter teorien er bl.a, at vores solsystem rent faktisk bevæger sig ind i et område af vores galakse mælkevejen, hvor det i. 21.12.2012 (vintersolhverv) kommer nøjagtig på linie med galaksens centrum. Herved rammes vores sol og planeterne i solsystemet af en væsentlig øget kosmisk stråling. Dette sker en gang hver 26.000 år, men vi ved af gode grunde ikke (endnu) hvad det betyder for vores planet. Nogle forskere taler også om at to andre galakser vil linie op med vores galakse på dette tidspunkt. Man har undret sig over, hvordan en oldkultur som mayaerne har kunnet beregne sig frem til denne dato med så stor præcision dengang, da det i dag kræver avanceret astronomisk viden. Der er endvidere flere naturvidenskablige kilder (herunder NASA) der påviser, at planeter i vores solsystem oplever markante temperaturstigninger mm. Endvidere har solen siden sidste polskifte i 2001 udvist en aktivitet der er væsentlig over normalt. Den plejer at normalisere sig efter et polskifte, hvilket sker hvert 11. år. Men den har ikke normaliseret sig denne gang. Næste polskifte for solen er i 2012.

Samler man alle disse kilder viser det sig, at både solen og samtlige planeter i vores solsystem faktuelt er udsat for "global opvarmning". Kigger man også på data for vulkanaktivitet, jordskælv, tsunamier og andre naturkatestrofer viser disse en markant forøgelse de seneste 20 år i forhold til tidligere. Og de er fortsat stigende i aktivitet. For ikke at tale om de øvrige kriser der er under optakt i verden lige nu såsom den finansielle krise, fødevarekrisen, oliekrisen og boligmarkedskrisen. Disse mærker de fleste tydeligt i deres egen dagligdag... og de sker alle på samme tid. Det er ikke set tidligere. De eksisterende kriser og naturkatestrofer vi oplever i verden for tiden vil ifølge teorien være med til at udvikle empati og alkærlighed blandt menneskeheden frem mod 2012. Dette vil skabe øget tilpasning til de højere vibrationsformer.

Jeg synes 2012-teorien er interessant og relevant fordi der netop er naturvidenskabelig forskning, der understøtter den. Det har jeg ikke tidligere oplevet ved sådanne "esoteriske forudsigelser" om verden.

Hvad tænker I andre om dette?

Kh Nicolai


 
Lagt op : 19/06/2008 22:46
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Nicolai

Det lyder enormt spændende - jeg har slet ikke fulgt med i disse 2012 teorier.

Er der nogen indikation af om det bliver en "positiv" eller en "negativ" påvirkning? Jeg følger meget med i det politiske og økonomiske og på disse områder synes jeg desværre ikke der er meget positivt at få øje på for den vestlige verden og meget tyder efter min mening på at den vestlige kultur og økonomi har toppet efter nogle hundrede år på toppen. Det kan man så på mange måder være godt tilfreds med, da vi ikke er det bedste forbillede (efter min mening), men det er også en væsentlig risiko for verdensfreden med den militærmagt Vesten (USA) råder over. Jeg ser krigen i Irak som et tegn på hvordan man kunne frygte at USA (og nogle Europæiske lande) vil reagere, når det begynder at gøre ondt på deres egne befolkninger, og jeg tror det kommer til at gøre mere ondt i løbet af de næste år.

Vi ved jo fra Martinus at jorden vil gennemgå den store fødsel om 3000 år (eller deromkring). Det jeg tænker er at tingene jo ikke kan udvikle sig i en lige linie (for det ville der ikke være meget lærdom i), så gad vide hvor mange verdenskrige vi skal igennem før vi har lært det vi skal lære?

Med kærlighed

Lars


 
Lagt op : 19/06/2008 23:37
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Ejby.

  Jo, forskel, i opfattelse det er sder vist på dette punkt, mellem os, men jeg vil da gerne uddybe lidt mine egne synsvinkler, for dit indlæg kan jeg da bruge som eksempel. ;D

  intelligens anser jeg som værende mange ting, og ikke identisk med viden, man kan vide meget, men mangle intelligensen til at bruge denne viden "fornuftigt".

  Viden i sig selv er ikke mit nuværende mål, den absolutte viden om en given ting, fjerner behovet for intuitionene, og hører derfor mere til hos den "kosmiske bevidsthed" end til intuitionen, og da Martinus jo selv mener at opnåelse af kosmisk bevidsthed, fordrer at ens intuition udvikles først, så er det intuitionen der er vigtigts for mit vedkommende i nuet.

  Det ville da være rart om man blot ved at læse Martinus og lære hans "kosmiske forståelser" udenad, personligt kunne opnå kosmisk bevidsthed, men den tanke er for mig lig med at ville springe over hvor gærdet er lavest, og ikke reelt brugbar, da intuitionen skal opbygges først hos det enkelte menneske.

  Netop derfor er jeg lidt mod, at man kun vil tale konkret viden og beviselige ting, for da er det jo ikke områder man har brug for intuition man bevæger sig på, men alene området hvor viden er endegyldig (så vidt mulig) man kun vil lukke ind i sin tankesfære.

  Et menneske som har en højt udviklet intellektualitet, kan derfor komme endnu mere i ubalance, hvis dette menneske satser på det intellektuelle område ensidigt, og helt glemmer at det mangler følelse, for at opnå balance.

  Min intuition fortæller mig, at jeg hører til den gruppe, så derfor bør jeg forsøge at udvikle mere følelse, end fortsat at interressere mig for det rent intellektuelle, og det var jo det der lå i mit "Farvel til Martinus". :)

Hvad angår DNA, så har du da helt ret i dine beskrivelser, men netop her bruger du ikke din intuition,(empati), for du overser helt, at mine tanker om DNA, blot er leg, og selvfølgeligt ikke skal tages seriøst, vi tager jo heller ikke oktaverne seriøst, når vi bruger dem til at lege med "energierne" med, og mit 2 dimensionelle billede af hvad der ville ske med "kontaktpunkterne" hvis en tredie dna-streng blev indtegnet, skulle kun give indtryk af hvor mange ekstra nye kontaktpunkter der så ville være, 2 dimensionelt set, men da ikke i virkeligheden, hvor disse strenge jo slet ikke rører hinanden, når de vises i 3 dimensionelle billeder.

  Derfor skrev jeg netop også "lege med", og intuitivt skulle man jo sagtens kunne forstå hvad jeg derfor mente.

  Jeg mener sagtens man kan "træne" sin intuition, og med tiden lære at skelne, når den fortæller en at noget er sandt, fra når den fortæller en at noget er "forkert", men det er nok rigtigt, at det ikke er selve intuitionen man optræner, men derimod ens evne til at bruge den, altså den bliver ikke "større" af at blive trænet, men den bliver udviklet fra A til B til C niveau, og bliver til sidst til en ren selvfølgelighed at bruge, uden forudgående tanke.

  Repetitionsfunktionen og effekterne af denne, er jo også analyseret af Martinus, og gælder sikkert også på området omkring intuitionens udvikling. :)

  Men dejligt med lidt "krittisk" indstilling, det giver jo mulighed for at vende tingene i hovedet, og bruge sin intuition til at "skille ud" med.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 20/06/2008 00:56
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Nikolai.

  Rart at have endnu en "far" i denne verden, (Mit efternavn er Nikolai"søn") ;D

  Jeg har ikke endnu haft tid til at kigge på dine links, da jeg arbejder til midnat, men vil selvfølgeligt gøre dette senere.

  Har blot en tilføjelse til din teori omkring oktaverne, som jeg selv har leget meget med tanker omkring.

  Der er jo , udover disse 7 toner, (c-tonen er jo den samme i begge ender) også netop 5 sorte (halvtoner).

  Kunne disse være kontaktantenner til de fem legemer vi endnu har "over" os at sanse med, opholde os i.

  Og skal der eventuelt ske en slags "aktivering" af disse, før vi kan bevæge os en tone op, således, at vi for at bevæge os fra f.eks F tonen til G tonen, skal have halvtonen derimellem, aktiveres ?

  Nu tillægger du tonerne de forskellige grundenergier plus moderenergien, men hvad nu hvis man betragter disse toner, som Martinusses "riger" ?

  Så ville det samme eksempel betyde, at man for at bevæge sig fra "dyreriget" (f -tonen) skulle have aktiveret intuitionslegemets antenne, (halvtonen mellem F og G ) og derved opnå adgang til "det rigtige menneskerige" (G tonen).

  Blot igen en "tankeleg", som forudsætter at starttonen ( C ) og slut tonen ( C ), står for "salighedsriget" og altså indeholder både det absolutte lys og det absolutte mørke.

  Tonerne i en oktav er jo reelt set også 12, når man tæller de "halve" med, så disse tal (7 og 12) går meget igen i mange forbindelser, også omkring chrakraerne og dimensionerne.

  Syntes iøvrigt at du har mange tanker min intuition finder interresante. ;D

  Kærlige hilsner fra Avatar.

 


 
Lagt op : 20/06/2008 01:20
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Nikolai.

  Fik kigget lidt i nat, på RA materialet, og du har ret, det ligger tæt på mine egne formodninger, og også meget tæt på Martinus, når man tager begrebs og symbolforskellene i betragtning. :)

  Også linket omkring ufomaterialet, er jeg glad for, der er masser af informationer deri, som jeg kan bruge og ikke kendte til i forvejen, så tak for det.

  I nat så jeg endnu et par nyheder, som igen indikerer at en større "omvæltning" er på vej.

  Amerikanske forskere advarer om at isen på nordpolen kan være helt væk i løbet af kun 5 til 10 år, jo, det går hurtigt, og man kan jo så tænke lidt over om "The Doomsday Wault" på Svalbard, overhovedet er lavet med henblik på at gemme frø i flere generationer, eller mon blot er en sikring at menneskehedens muligheder for at overleve det næste årti, for denne "wault" vil jo så også miste sin "iskalot" som er forudsætningen for at frøene kan overleve i længere tid.

  Danske forskere har målt en drastisk ændring af jordens magnetfelt, og større forandringer i jordens kerne, som jo også indikerer at der sker ting som kan have store effekter på vore omgivelser.

  Jeg ved ikke om du kender til materialet omkring Sumerianerne, Annunakierne og planeten Nibiru, men disse ting er også interressante at have med inde i billedet, specielt fordi NASA nu for kort tid siden, har offentliggjort materiale om opdagelsen af en ny planet, som man har givet navnet "Eris".

  Skulle denne planet virkelig være identisk med Sumerianernes Nibiru, så er det måske effekten af at den nærmer sig vort solsystem, som er medvirkende til de mange klimaforandringer, magnetfeltforstyrrelser og jordskælv m.m. ???

  En lille korrektion omkring "dimensionerne":

  Du mener at Goldring i linket jeg gav dig, kun taler om 7 dimensioner, men lyt lidt til sekvensen fra ca 5:10 til 5:30, her tales om 8 og 9 dimensionelle "lightbeings". :)

  Et spørgsmål til kosmologerne ???

  Jeg har læst at Martinus selv nævner antallet af riger som 6, og Cai nævnte også dette antal i et svar til mig, mens jeg selv opfatter det som om der er 7 riger, salighedsriget, mineralriget, planteriget, dyreriget, "det rigtige menneskerige" visdomsriget,og det Guddommelige rige.

  Er det fordi man anser salighedsriget og mineralriget for at være et og samme rige, eller hvori ligger min misopfattelse ?

  Og skulle det være tilfældet, er der så ikke tale om 2 meget forskellige "riger" når man deler det rigtige menneskerige i 2 halvdele, en fysisk og en åndelig del, så der alligevel kan tales om 7 ?

  Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 20/06/2008 12:10
(@Svend)
Indlæg: 1448
Medlem
 

Hej Avatar.

Martinus taler om 6 riger. Salighedesriget og mineralriget er det samme rige. Med hensyn til energierne, så er der 7, hvis man medregner moderenergien, men da den har den helt overordnede rolle, er der 6 forskellige grundenergier, der er dominerende på skift - deraf de 6 riger.

Disse 6 riger kan igen grupperes i grupper af 2, således at vi i stedet taler om 12 riger. Det er nemlig sådan, at hver enkelt grundenergi på skift bliver domineret af henholdsvist den maskuline og den feminine pol. Således at forstå, at hvis den følelseenergi vi har i denne spiral er af maskulin polarisering, så vil den i næste spiral være med feminin polarisering. Hver gang en grundenergi stagnerer, skifter den samtidig polarisering.

Og sådan går det videre opad hos Martinus, præcist ligesom talsystemet, hvor enerne bliver til tiere, tierne til hundreder osv. i det uendelige. De 6 riger kalder han for en spiral, og spiralerne hører også sammen i grupper på 7 tror jeg nok det er. Der er klodespiraler, solsystemspiraler, mælkevejsspiraler osv.

Så Martinus arbejder med mange forskellige "systemer", de 6 riger er kun en lille del af det hele.


 
Lagt op : 20/06/2008 12:32
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
  Et spørgsmål til kosmologerne ???

  Jeg har læst at Martinus selv nævner antallet af riger som 6, og Cai nævnte også dette antal i et svar til mig, mens jeg selv opfatter det som om der er 7 riger, salighedsriget, mineralriget, planteriget, dyreriget, "det rigtige menneskerige" visdomsriget,og det Guddommelige rige.

  Er det fordi man anser salighedsriget og mineralriget for at være et og samme rige, eller hvori ligger min misopfattelse ?

  Og skulle det være tilfældet, er der så ikke tale om 2 meget forskellige "riger" når man deler det rigtige menneskerige i 2 halvdele, en fysisk og en åndelig del, så der alligevel kan tales om 7 ?

Hej Avatar,
detta med de åndelige "rigene" är något Martinus inte beskrivit i detalj. Bland andet för att det ligger bortom vår förståelsehorisont. Det har også hävdats (bl a i en lång diskussion på STT) att opdelningen i åndelige rigen som "visdomsriget" og "den gudommelige verden" er starka förenklingar. Att det egentligen ikke rör sig om forskellige "rigen" (i DEV 3 omtalar Martinus dem som ikke åtskilda men snarare avdelninger i et rige) og at den åndelige verdens invånare ikke tillhör olika rigen så tydeligt.

Så, vad jag vil säga är att opdelningen i de olika åndelige rigene är ett förslag från Martinus sida, en pedagogisk metod. En annan kosmisk bevidst person kanske skulle göra en annan opdelning. Som skulle stämma med begrepp som x antal dimensioner osv.

Salighedsriget og mineralriget går att tolka lite olika. Mineralriget är salighetsrigets fysiske sida: mineraler, kristalliseringar, snöflingor osv, på vägen mot växtriget. Salighedsriget refererar till det tillstånd og oplevelse invånarna befinner sig i. Möjligen handlar mineralriget om salighetsrigets sista del, när inkarnationen i den fysiska världen blir mer synlig? Precis som menneskeriget kan delas in i två avdelningar: den första som utspelar sig i den fysiska världen då fölelseenergin ska kulminera; den andra som handlar om udviklingen in i den åndelige verden. Där blir väsendet "superkosmiskt", og dess tillvaro därefter är svårt för oss att begripa fult ut. Talet om "visdomsriget" og "den gudommelige verden" är nog då ett sätt att "förklara" eller "analysera" det på.

vh
markus


 
Lagt op : 20/06/2008 12:33
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Svend og Markus.

  Tak for Udredningerne, jo, jeg kan så godt se at tingene ikke altid skal opfattes så "afgrænsede" som man kunne få indtryk af, via Martinusses "kasser", og forstår da godt at også Martinus er nødt til at have "overordnede" billeder at bruge, for at forståelsen kan blive tilgængelig for flertallet, men at der altså er flere aspekter og detaljer, som man så senere kan få på plads, ved nærmere studier. ;D

    Kærlige Hilsner fra Avatar.


 
Lagt op : 20/06/2008 12:47
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
  Hej Svend og Markus.

  Tak for Udredningerne, jo, jeg kan så godt se at tingene ikke altid skal opfattes så "afgrænsede" som man kunne få indtryk af, via Martinusses "kasser", og forstår da godt at også Martinus er nødt til at have "overordnede" billeder at bruge, for at forståelsen kan blive tilgængelig for flertallet, men at der altså er flere aspekter og detaljer, som man så senere kan få på plads, ved nærmere studier. ;D

    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Absolut. Tänk har også på Martinus uttalande att LB är som några korn ur en vagnslast, og att om han berättade mer om de åndelige rigene skulle vi opfatta det som sagor.

vh
markus


 
Lagt op : 20/06/2008 12:56
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Lars og andre interesserede,

Jeg har efterhånden tilegnet mig en hel del viden omkring de forskellige opfattelser af 2012-fænomenet. Jeg vil prøve at uddybe en lille del af det herunder, og forsøge at sammenholde det med mit kendskab til Martinus.

Hvad sker der i 2012?
Reelt set er der ingen der ved præcist hvad der kommer til at ske i 2012. Og der findes, ikke overraskende, personer der fortolker det i negativ retning og andre der ser det i et positivt lys.

De negative fortolkninger handler om ragnarok og jordens undergang mm. Der er der ikke noget nyt i. Der har altid eksisteret sådanne dommedagsprofetier i verden. Jeg har ikke kunne finde nogle logiske sammenhænge i disse fortolkninger, så det er ikke min personlige overbevisning at noget sådant vil ske. Martinus nævner også i generelle vendinger, at noget sådant aldrig vil komme til at ske. Det er ikke "planen" med jordklodevæsenets udvikling.

De positive fortolkninger handler om, at en kosmisk "alkærligheds-impuls" strømmer ind over hele vort solsystem i form af en "finere kvalitet" af kosmiske energibølger (højere vibration/frekvens). Vores sol bevæger sig rundt om en spiralarm i vores galakse, Og denne spiralarm bevæger sig rundt om galaksens centrum. I ca. 1987 bevægede vores sol sig ind i et nyt område af galaksen, hvor denne nye energi begyndte at tiltage i kraft. D. 21.12.2012 (og fremefter) vil intensitet af denne energi være på sit højeste. Med andre ord, så bliver vi allerede nu udsat for denne energi, der giver et potentiale for bevidsthedsudvidelse. Men for at kunne "benytte" sig af den skal man udvikle sin alkærlighed og empati (tanker og egenvibration) så den matcher med vibrationen i de kosmiske energibølger vi modtager. Det er vores tankemæssige vibrationer, der afgører om der er et match. Dette er ud fra samme princip som Martinus taler om. Han skriver f.eks. i LB1 stk. 224:

"Da alle åndsfunktioner er af "elektrisk" natur, kan de kun komme til fysisk udløsning eller reaktion gennem et "lednings"- eller "antennesystem". Et sådan system har individet netop i sit hjerne- og nervesystem. Da dette system består dels af fysiske energier og dels af åndsenergier, kan det indstilles til forskellige grader af finhed og derved bringes til at sættes i kontakt med tilsvarende grader af fysiske eller åndelige energier eller energibølger."

Det er ifølge Martinus et udviklingsspørgsmål, at kunne modtage de finere energivibrationer.

Udvikling af vor humane evner frem mod 2012
Ifølge Martinus sker udvikling af vor humane evne, alkærlighed og empati alene igennem lidelseserfaringer. F.eks. skriver han i LB7 stk. 2522:

"Det bliver ikke den materialistiske videnskab eller de religiøse dogmer, men derimod lidelseserfaringerne, der kommer til at føre menneskeheden ud af dommedagens rædsler".

eller LB7 stk. 2409:

"Idet den humane evne således ikke kan udvikles ved undervisning, men kun igennem selvoplevede lidelseserfaringer, kan kun livet selv udvikle denne evne hos væsenerne".

Man kan måske sige, at det i høj grad er det der sker lige nu i voldsomt omfang på vores planet. Ifølge 2012-teorien vil de aktuelle lidelser/katestrofer mm. eskalere i omfang og hastighed frem mod 2012, hvor de således vil være maksimale. Formålet med dette er således alene udvikling af humanitet og alkærlighed på vores planet.

Højere bevidsthedsformer og sanseevner efter 2012
Mange taler om, at 2012-fænomenet betyder, at der så småt åbnes op for nye bevidsthedsformer blandt mennesket på jorden, hvor mennesket efter 2012 i tiltagende grad stimuleres til at blive mere bevidst om at vi alle er forbundet og at alt i virkeligheden er energi (oneness). Dette vil også i tiltagende grad åbne op for de intuitive sanseevner (igennem ændringer i vores DNA). I lyset af Martinus kan man måske se det som en tiltagende udvikling af vores poler. Martinus skriver om vor polforvandling og udvikling af sanseevner bl.a. følgende i LB7 stk. 2405:

"Det jordiske menneske kommer til at repræsentere denne ny form for bevidsthed i samme grad, som den modsatte pol i dets psyke vokser. Dette nye bevidsthedsområde afføder alt, hvad der af sanseevner kommer ind under begrebet intellektualitet og humanitet og dernæst intuitionsevnen."

2012-teorien er desuden detaljeret omkring, at mennesker, hvor mere end 50% af deres tanker er i overensstemmelse med at være til glæde og gavn for andre (uden at være tossegod), vil kunne trives i denne nye kosmiske stråling. Mennesker der omvendt i mere end 50% af deres tanker forsøger at manipulere andre for egen vinding, vil få sværere ved at trives i den nye kosmiske stråling. Det er dog ingen katestrofe. De vil dog måske udvikle sygdomme hurtigere end ellers, og når de dør vil de blot inkarnere på andre planeter med de optimale betingelser i fht deres egenvibration og bevidsthedsform.

Martinus og 2012
Martinus omtaler, så vidt jeg ved, ikke 2012-emnet. Måske fordi han ikke ønskede at komme med præcise datoangivelser? Måske fordi hans mission ikke var at redegøre for sådanne detaljer i vores aktuelle tid, men at skabe et overblik over et verdensbillede i det store perspektiv, med alle de detaljer, der er nødvendige hertil. Måske fordi det der sker i 2012 blot er et helt naturligt skridt på vejen frem mod det rigtige menneskerige, der således udgør en lille del af den store kosmiske analyse af verdensaltet.

Set i lyset af Martinus, så taler han om, at udviklingen de næste 3000 år frem mod det rigtige menneskerige vil gå meget hurtigere end vor tidligere udvikling. Han skriver i LB1, stk. 48.

"Denne forandringsproces vil fra og med vor tid i kraft af den tidligere nævnte ny åndelige verdensimpuls komme til at udvikle sig med en meget stærk tiltagende hastighed, således at det lysende strålelegeme om tre tusinde år forlængst har distanceret området af de fortættede dele i den mørke stråleglorie."

Måske er det der sker nu og frem mod 2012 bare en naturlig del af de kosmiske impulser (på linie med impulserne verden fik via Jesus), som vi skal igennem for at udvikle os frem mod det rigtige menneskerige om små 3000 år? Denne gang er menneskeheden mere videnskabligt indstillede og kan dermed muligvis bedre forstå fysikken og årsag-virkningerne i de kosmiske impulser. Som jeg opfatter 2012-fænomenet, så sker der ikke en udvikling af menneskeheden fra den ene dag til den anden. Nu har menneskeheden brugt 130.000 år eller mere på at komme til det stadie af udvikling og alkærlighed, hvor vi er i dag. Og når der ifølge 2012-fænomenet engang i fremtiden, nogle generationer efter år 2012, alene vil inkarnere mennesker på jorden, der er mindst 51 % alkærlige, så tænker jeg, at det stemmer meget godt overens med Martinus, at vi så "blot" skal bruge små 3000 år til at udvikle os helt frem mod de 100% og dermed den store fødsel.

Hvad tænker I om alt dette?

De kærligste tanker,
Nicolai


 
Lagt op : 20/06/2008 14:17
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

  Hej Nikolai.

  Kunne dårligt være mere enig , dine tanker svarer også til mine, men du er noget bedre til at fremlægge dem på en positiv måde og til at finde Martinusses egne ord frem omkring disse ting, end jeg er, og tak for det.

  Jo, en "larmaudløsning" som uundgåeligt vil opleves som værende "negativ" under selve oplevelsen, vil vi sikkert skulle opleve, for at få det "løft" der skal til, og det er formentligt "tanken" om denne oplevelse, der gør at nogle har svært ved at rumme tankerne omkring 2012 og den tid vi lever i, forståeligt nok.

  En anden detalje jeg har mødt i min "shoppen rundt", er den, at en del mennesker mener og her er jeg enig, at der siden ca 1980 erne er født en masse mennesker, som allerede har opnået den "tilstrækkelige" mængde af næstekærlighed, (betegnet som f.eks indigobørn eller stjernebørn m.m.), disse er tiltrukket af jordkloden for netop at sikre at der forefindes tilstrækkeligt med næstekærlighed samlet set, på kloden, til at jordens eget "bevidsthedsløft" kan lykkes.

  Så nej, ingen "undergang" eller "udslettelse", men dog en alvorlig oplevelse af "dommedag", som er et naturligt led og en nødvendighed for at vi (endeligt) kan få en fred etableret i en længere periode på denne jord. ;D

  Jeg opfatter derfor disse ting som værende positive, på trods af de "negative" umiddelbare oplevelser, og vi kan jo da som "danskere" glæde os over, at holder det stiik, at denne "alvorsperiode" kun varer til efter 2012, så er Martinusses ord om at Danmark slipper "billigt" da rigtige nok, mange andre har jo i årtier lidt under større karmaudløsninger, end vi i nuet kan forestille os. :)

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

               


 
Lagt op : 20/06/2008 14:35
 Ejby
(@Ejby)
Indlæg: 2040
Medlem
 

Hej Nikolai.

Rigtig godt indlæg. :)
Velformuleret og forsøgt sat i forbindelse med Martinus materiale. Flot :)

Jeg synes det er nogle gode betragtninger du kommer med, og ved første øjekast
synes jeg dine konklusioner omkring 2012 lyder meget fornuftig og i retning af hvad jeg
selv har tænkt.

Jeg har dog et spørgsmål til dig. Der er tit og ofte i forbindelse med 2012 knyttet en
lang række forskellige UFO historier.
Hvad mener du om disse?

Kærlig hilsen Ejby


 
Lagt op : 20/06/2008 14:50
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
 
  Har blot en tilføjelse til din teori omkring oktaverne, som jeg selv har leget meget med tanker omkring.

  Der er jo , udover disse 7 toner, (c-tonen er jo den samme i begge ender) også netop 5 sorte (halvtoner).

  Kunne disse være kontaktantenner til de fem legemer vi endnu har "over" os at sanse med, opholde os i.

  Og skal der eventuelt ske en slags "aktivering" af disse, før vi kan bevæge os en tone op, således, at vi for at bevæge os fra f.eks F tonen til G tonen, skal have halvtonen derimellem, aktiveres ?

  Nu tillægger du tonerne de forskellige grundenergier plus moderenergien, men hvad nu hvis man betragter disse toner, som Martinusses "riger" ?

  Så ville det samme eksempel betyde, at man for at bevæge sig fra "dyreriget" (f -tonen) skulle have aktiveret intuitionslegemets antenne, (halvtonen mellem F og G ) og derved opnå adgang til "det rigtige menneskerige" (G tonen).

  Blot igen en "tankeleg", som forudsætter at starttonen ( C ) og slut tonen ( C ), står for "salighedsriget" og altså indeholder både det absolutte lys og det absolutte mørke.

  Tonerne i en oktav er jo reelt set også 12, når man tæller de "halve" med, så disse tal (7 og 12) går meget igen i mange forbindelser, også omkring chrakraerne og dimensionerne.

Hej Avatar,
Jeg synes dine tanker omkring det med de 7 + 5 tonearter er meget interessante, og jeg tænker, at det enddog er meget muligt, at der findes en fornuftig logik der. Jeg vil helt sikkert have det med mig i baghovedet, når jeg studererer "verdensaltet" fremover :-)

Jeg har forsøgt i et af de tidligere indlæg i denne tråd at sætte dimensioner/densiteter i relation til Martinus' riger. Som du og Markus er inde på, så ligger der jo en stor del af pædagogik indbygget i den måde Martinus har valgt at præsentere verdensbilledet og dets grundenergier på. Og der er jo en uendelighed af detaljer, man kan fordybe sig i, som Martinus ikke beskæftiger sig med. Nogle af disse prøver vi her at belyse, og det synes jeg er vældig interessant :-)

Jeg oplever også, at jo mere jeg studerer andre kilder end Martinus, jo mere går det op for mig, at der allerede i dag eksisterer naturvidenskabelig viden og forskning, der understøtter dette verdensbillede. Det kan kaldes pionerforskning, og det kan karakteriseres som værende en "unified field theory". Dette indebærer en matematisk/fysisk teori, der forener naturlovene i én lov, og dens sammenhæng til den åndelige del af universet. Og så gælder den både makrokosmoms (klassisk fysik) og mikrokosmos (kvantefysik), som ellers i vort nuværende naturvidenskabelige paradigme bygger på to forskellige modeller, der er gensidigt modstridende.

Hvis nogen er interesseret heri, så sig endelig til. Jeg har nogle super gode links til noget helt nyt materiale (både tekst og video), der relativt let tilgængeligt, og som primært ud fra en naturvidenskabelig tilgang fortæller om den fysiske opbygning af vort uendelige univers ud fra nyeste pionerforskning, samt hvilke misforståelser det eksisterende naturvidenskabelig paradigme nu oplever begrænsingerne af. Og i dette materiale vil mange kunne nikke genkendende til Martinus' evighedssymbol og universstruktur :-)

Kærlige tanker,
Nicolai


 
Lagt op : 20/06/2008 15:34
(@Anonym)
Indlæg: 0
 
Avatar wrote:
     I nat så jeg endnu et par nyheder, som igen indikerer at en større "omvæltning" er på vej.

  Amerikanske forskere advarer om at isen på nordpolen kan være helt væk i løbet af kun 5 til 10 år.....

  Danske forskere har målt en drastisk ændring af jordens magnetfelt, og større forandringer i jordens kerne, som jo også indikerer at der sker ting som kan have store effekter på vore omgivelser.

Hej Avatar,
Jeg er enig i, at der sker rigtig mange af dens slags "omvæltninger" for tiden. Samler man alt den her slags information, så vil man opdage et helt hav af dokumenterede, pludselige og voldsomme forandringer, både på jorden og på samtlige andre planeter i vores solsystem.

Tænk om man kunne få Jyllandsposten eller et andet kendt nyhedsmedie til at redegøre for samtlige af disse faktuelle ændringer der er observeret på jorden og i vores solsystem over de sidste 20 år og frem til i dag, og sammenligne dem med de sidste 200 år, og så samle det hele i een artikel, der er baseret på rent videnskabelige fakta. Det ku være spændende... Jeg tror ikke der er mange der har dette overblik i dag, fordi disse fakta sjældent længere kommer ud i mainstream medier, eller når de gør, så står de ofte alene og sættes ikke i perspektiv til hvad der ellers sker... men hvis der blev skabt dette overblik, så tror jeg ikke der ville være ret mange tilbage (vi er jo i stor udstrækning et meget videnskabeligt og logiskpræget folkefærd), der ville tvivle meget på, at der rent faktuelt er noget særligt igang i hele vores solsystem lige nu. Men måske det samtidig ville få en del folk til at føle sig meget utrygge ved fremtiden og stille nogle spørgsmål, som videnskaben i dag har svært ved at svare på.... så på den anden side kunne det jo også skabe en gevaldig masse angst og panik... så det er måske alligevel ikke den bedste ide :-)

Kh Nicolai


 
Lagt op : 20/06/2008 15:58
(@Anonym)
Indlæg: 0
 

Hej Nikolai.

  Er enig, der sker rigtigt meget og med forceret "frekvens".

  Det der er svært er , mener jeg, at påpege disse ting overfor andre, uden netop at skabe "panik" eller unødig angst, og med mine begrænsede evner til at formulere mig, så er det tit et "problem" jeg løber ind i, for det er ikke mit eget ønske at være årsag til panik eller angst, men blot at forsøge at forberede de som er "modtagelige" mentalt på disse omvæltninger, så så mange som muligt bevarer "fatningen" i de konkrete situationer der ligger foran os.

  Men forstår afgjort godt at talen omkring disse ting, kan "rykke" benene væk under enkelte, jeg har selv oplevet det på den måde, da jeg i sin tid fik mine første "informationer" omkring at noget, der slet ikke lignede mit eget fremtidssyn, var undervejs, og den oplevelse/erkendelse, føltes absolut "negativ", så den ønsker jeg jo ikke at andre skal have.

  Alt er dog i sidste ende til gavn for os, individuelt, så mon ikke man, ihvertfald her i forummet, godt kan have dialog om disse ting, set i lyset af at de fleste herinde jo i forvejen er bevidste omkring at "alt er såre godt" og at vi alle lever evigt og derfor ikke bør frygte noget.

  Fik den tanke, da du i dit sidste indlæg talte om at du havde links liggende, hvis nogen var interresserede, at man måske kunne oprette en "linie" på opslagstavlen, hvor man kunne dele alle mulige links med hinanden, links som den enkelte finder interressante, men som måske ikke lige har en direkte relation til et specifikt emne, eller til Martinusses materiale.

  Så slipper man også "udenom" at de som måske ikke har den store lyst til at få sådanne links fremhævet, kan undgå at risikere at trykke på dem, af nysgerrighed.
  Ikke at vi helt skulle holde op med at henvise via links i selve dialogen herinde, men blot så links der ikke helt præsist har forbindelser til det emne vi debatterer, kan holdes udenfor dialogen.

  Så hvis ikke andre tager dette ""intiativ" så gør jeg nok når jeg får lidt mere tid, end jeg har lige i disse dage, og så kan du af den vej give mig de link du nævner, som jeg da absolut gerne vil have. ;D

        Kærlige Hilsner fra Avatar.

 

 


 
Lagt op : 20/06/2008 16:24
Side 6 / 11

Skriv et svar

Forfatter navn

Forfatter Email

Titel *

 
Forhåndsvis 0 Revisions Gemt
Del:

Få nyt fra Martinusforum

Tilmeld dig og få nyt om artikler, foredrag, videoer og andre aktiviteter.

You have Successfully Subscribed!