ja, nogle gange er det godt nok at finde ud af hvad der er op og ned i tingene

Når man ser den religiøse fanatisme og fattigdom rundt omkring i verdenen i dag, er det lige får man tvivler på, at 3000 år er nok, hvis i forstår...
Ser man på hele mellemøsten, og den generelle befolkningstilvækst i asien, er det godt at tænke på, at der er 3000 år at tage af, til at skabe det rigtige menneskerige..

Hej Claus 35.

3.000 år lyder måske ikke af ret meget - når man tænker på, hvor længe mennesket har vandret her på jorden. Men udviklingens fart er ikke konstant, den accelereret hele tiden. Prøv at forestille dig, hvor meget der er sket på bare 500 år, og så sammenhold det med, hvor lidt der skete i de 500 år der gik forud for disse. Inden for naturvidenskaben er der faktisk en række seriøse forskere, der med glimt i øjet siger, at på det tidspunkt, hvor Tycho Brahe opdagede en ny stjerne på den kendte nattehimmel, og den moderne videnskabelige metode blev født, da opstod der faktisk en helt ny menneskerace. På dette tidspunktet blev det ikke længere nok for mennesket bare blindt at tro - det begyndte at søge viden, eller som Martinus udtrykker det, instinktet er i aftagende, og intelligensen vinder frem. Instinktet kan "leve af" at tro, intelligensen stiller spørgsmål og søger svar.

Prøv at forestille dig, at du skulle fortælle en person fra år 1507 om internettet, flyvemaskinen, støvsugeren, rumraketter, elektriciteten osv. Han ville ikke fatte en brik. Og tænk så på, at udviklingen går hurtigere og hurtigere. Og forestil dig så, at du dumper ned i år 2507. Jeg vil gætte på, at det du her vil møde vil være endnu mere ufatteligt for dig, end flyvemaskinen vil være for en person fra år 1507.

Inden for de næste 50-100 år tror jeg især én ting for alvor vil skubbe udviklingen i den rigtige retning: Vi vil med sikkerhed finde livsformer lignende os selv, andre steder i universet. Dette vil give et alvorligt stød til "de gamle" religioner, og det vil virkelig sætte skub i hele udviklingen. Fra at være Robinson Crusoe, alene på en levende planet i et øde univers, vil vi finde ud af, at vi ikke er alene.

Hej Claus

Jeg tænker ikke så meget over det på den måde - da vi kan fødes på andre planeter, som passer til vores udvikling
jeg tænker nok mere på at det er jordkloden som væsen, der får kosmisk bevidsthed - hvis vi ser det fra det perspektiv
at materie forvandles til  et organisk produkt kan sateliterne/it være forstadie til jordklodens kosmiske glorie -

mvh
larskrog

Før jeg lærte om kosmologien, var jeg et meget frygtsomt menneske. Og nu efter jeg også er blevet far, tænker man automatisk på deres fremtid, og selvom alt skulle være såre godt, er det dælme svært at ønske lidelse og alvorlig modgang for dem.

Jeg skal lige sige, at efter jeg nu ser verdenen gennem helt andre briller, end for bare 1/2 år siden, ryster man ikke bare at liv i angst af sig, sådan bare lige.
Men når det så er sagt, har det bare gået ekstremt hurtigt for mig, og jeg øver mig i at takke for det jeg har fået 

Kære Claus...

Martinus skriver ikke at vi skal ønske lidelse og alvorlig modgang for dem vi elsker eller for andre. Slet ikke! Han skriver at hvis de oplever det, så har det en dybere mening og de er selv første årsag til at skulle møde denne lidelse og modgang. Så ønsk du bare det allerbedste for dem du elsker - og gerne for dem du ikke elsker.

Vi kan bruge kosmologien til at se en mening i lidelsen og modgangen, i stedet for at opleve det hel som noget meningsløst.

Meningsløshed fratager os modet, men hvis vi kan se en mening i galskaben, har vi et redskab til at komme videre og måske til at forstå.

kh
Tina :0)

Hej

Man kan jo også sprede glæde det kommer jo også tilbage

mvh
lars

Hej Peters

Jeg svare her; for 2000 år siden startede det hele med jesus og for 1000 år
siden kom det til Danmark, uha vi var jo meget kristne he he, for igen at blive ikke troende, fandt sidenhen ud af at vi hellere må vandre hjem, ja det er jo os nu

At vi skal igennem endnu 3000 år, det tror jeg simpelthen ikke på - men at det
på kloden inden den bliver en "Sol" om ca. 3000 år (ildsø) vil være muligt at leve med
legmer som vores og hvor synd stadigvæk er en nødvendighed - men man behøver
jo ikke vente som den sidste he he

Hvis vi feks tager jesus han skulle ikke inkarnere gennem kød længere johanes
døberen måske et liv mere, elias 2 liv og Martinus siger at apostlene forlængst
har fået kosmisk bevidsthed.

Også den med kødspisning som kenneth fandt til os gør jo netop åndsvidenskaben
til materiel videnskab, Kosmologien bliver sværere og sværere at komme udenom så tror jeg det vil gå stærkt, meget stærkt, M siger at det vil være den eneste
position som findes.

Ser vi på verden så har den virkelig brug for løsninger og de kommer som glimt
til videnskabs folk, når man har fået sådan et glimt eller løsning og får den
integreret i verden så er man verdensgenløser indtil det glider over i en permanent
tilstand så er man kosmisk bevidst.

nb. jeg har lige læst ud af mørket, små bog, jeg syndes virkelig ikke det bliver gjort
    så svært.

mvh
lars

Hej med jer

Jeg kom til at tænke på at Rudolf Steiner har udtalt, at der i de næste 3000 år (regnet fra  det 20. århundrede) vil ske mange omvæltninger. Ligesom Martinus også har forudset.

Nu har jeg fundet ud af hvor det står. Det er i bogen "Tro, kærlighed og håb" som består af afskrifter fra tre foredrag fra 1911 i Nürnberg

I første foredrag fortæller Rodulf Steiner, at der i jordens udvikling vil ske tre åbenbaringer, nemlig 1. åbenbaringen på Sinai hvor de ti bud blev formuleret og overbragt af Moses, 2. åbenbaringen der skete på Golgatha (jesu korsfæstelse) hvor evangelierne om næstekærlighed kom ind i verden, og så den 3. åbenbaring der sker fra det 20. århundrede hvor menneskeheden skal lære tankeindholdet i evangelierne at kende. I den 3. åbenbaring vil Kristusmentaliteten tage til i styrke.

Som der står side 21 : (det er lidt knudret skrevet, da det er direkte afskrift fra hans tale)

"...Med denne overdragelse af dommerembedet over de menneskelige gerninger til Kristus er der imidlertid forbundet, at denne Kristus også umiddelbart griber ind i de menneskelige skæbner. Ikke i et fysisk legeme, men derfor dog for de mennesker, der mere og mere vil erhverve sig den evne, der gør dem i stand til at iagttage denne Kristus, for dem vil Kristus gribe ind i den jordiske menneskeheds skæbne. Der vil f.eks være mennesker, der har gjort det ene eller det andet, en eller anden slags handling. Så vil disse mennesker føle den trang - og stadig mere og mere vil der findes sådanne mennesker i de næste tre tusinde år fra vort 20. århundrede af - i nogen grad at tage afstand fra deres handling......"

Jeg synes det er en interessant udtalelse, da to personer - Martinus  og Steiner - uafhængigt af hinanden begge nævner perioden 3000 år.

Kh.
Kenneth

Hei
Som før nevnt er det en grunnleggende forskjell på Martinus og Steiner. Fra sitatet over forstår vi at Kristus bare kan gripe inn der Kristus blir sett i det åndelige, for Han kommer ikke fysisk til jorden enda en gang. Han vil dermed ikke kunne bli sett av alle, fordi mange ikke har opparbeidet iaktagelsesevner til å se i den åndelige verden.  I NT en plass står det at de som har skal få enda mer, og de som ikke har skal bli fratatt selv det de har. Både Bibelen og Steiner legger ikke skjul på at det kommer til å bli en todeling av menneskeheten. Om det er en likhet mellom M og S ang. de 3000 år, så er det en avgrunn mellom dem ang. syn på fortapelsen, dessverre.
Hilsen Jostein

Hej Jostein

Jeg tænker du nok læser citatet fra Steiner med de "mørke briller" 

Som det fremgår er Steiner meget enig med Martinus i, at Kristusmentaliteten vil øges i de kommende 3 tusinde år, og at vi alle vil udvikle os åndeligt. Der er ingen fortabelses-tanker i hverken Steiner og Martinus lære. Godt nok vil "bukkene" blive skilt fra "fårene" i den kommende tid (Martinus' analyse), men vi vil alle opnå kosmisk bevidstehed i sidste ende. Så alt vil ende lykkeligt, og ingen vil blive fortabt

Så der er ingen grund til bekymring !

Kærlig hilsen
Kenneth

Hei Kenneth
Du tar dessverre helt  feil. Jeg har lest Steiner over flere år, og vet at det ikke er noen alle-blir-frelst tankegang hos han. Det går tydelig fram i foredragene: johannes apokalypse, men den som leter kan finne mye på nettet.
Hilsen Jostein

Hej Jostein

Ok, måske vi så fortolker forskelligt Kunne du vise nogle citater, hvor du mener der indgår begrebet "fortabelse" i Steiners skrifter ?

Kærlig hilsen
Kenneth

Hej Jostein.

"Fortabelse" er et begreb jeg har meget svært ved at forstå - jeg kan ikke se hvordan det skulle kunne være logisk. Hvad er fortabelse? Er det at noget bliver til intet? I så fald kan intet vel også blive til noget? Jeg synes det lyder meget ulogisk. At noget skulle kunne fortabes på grund af en defekt må betyde, at skaberen der har skabt dette noget ud af intet, ikke har haft helt styr på det han har skabt.

Hej Jostein.

Også lige en kommentar fra mig, omkring "fortabelse".

  Nogle skoler forstår ikke at tage vare på de svageste elever, og disse "TABES" på gulvet, hvilket blot betyder, at de ikke kan følge med de andre elever i udvikling.

  På samme måde opfatter jeg "fortabelsen", altså som om man ikke har lært nok til at bestå "eksamen".

  Og et helvede kan derfor godt føles af den enkelte, i en periode, fordi man indser sin egen uformåen, og måske også indser, at man kunne have bestået, hvis man ellers havde hørt ordentligt efter, eller forstået hvilket "fag" der undervistes i.

  Den samme "effekt" ses også blandt skoleelever, hvor de græder eller bliver meget kede af det, når de får en karakter der ikke er stor nok, til at de kan følge med deres kammerater videre i forløbet, men må forblive i samme "klasse" endnu et år.(Herved motiveres de så til at tage sig sammen i den næste periode ).

  Men væk det er vi ikke, som personligheder, eller "jeg er", for i virkeligheden er vi alle langt større, som åndelige idenditeter, end vi selv aner, og denne lille del af os der er bevidst lige i denne inkarnatiuon., kan ikke udslette hele vor idenditet som evigt jeg, et jeg, der jo førhen har været i salighedsriget, som et fuldt bevidst (og alkærligt) væsen, men som blot i nuet, er splittet op af hensyn til at kunne opleve og adskille lys og mørke igen.

  Derfor kaldes det også "at vågne" (Awakening), idet hukommelsen omkring hvem vi egentligt er, begynder at vende tilbage til os, mens vi er under inkarnation, og vi husker bedre og bedre, jo mere kosmisk bevidste vi bliver.
  Samtidigt åbnes der så også for yderligere "sanseevner", som resultat af at vore chakraer og den fysiske og åndelige hukommelse, smelter sammen.

  Og her kommer den "evne" steiner taler om ind i billedet, for det er sanseevnen omkring de næste 2 dimensioner.(4+5).

  Og, som jeg læser Martinus, også den "kristusbevidsthed" Martinus beretter om.

  De som for lukket op for disse sanseevner, vil kunne se Jesus (og alle englene eller "rumvæsenerne"), som "fysiske" væsener og vil kunne kommunikere og iagtage og studere dem, men deres fysik er jo ikke (ihvertfald for Jesusses vedkommende, da han er fra 5 dimension), af samme "struktur"/"frekvens" som vi betegner som fysisk, så derfor vender han da ikke tilbage "fysiskt", rent legemeligt set, og de som ikke kan sanse i de "nye" dimensioner, vil derfor ikke kunne se ham eller andre væsener fra disse dimensioner.

  Læg mærke til at steiner taler om at de som har evnen vil kunne iagtage denne kristus, hvilket jo bør indikere, at steiner ikke taler om en "indvendig" kristusbevidsthed alene, men også om at de som får lukket op for denne "kristusbevidsthed" indvendigt, også vil kunne iagtage kristus udvendigt.

  Vil lige indskyde, at væsener fra 4 dimensionen, vil gøre sig fysiske for os, da de kan det, via en sænkning af deres "svingningsfrekvens", men dette gør væsener fra "højere" dimensioner ikke, da de kun har interresse i at "interakte" med os på åndeligt plan, og overlader den "direkte" fysiske kontakt med os, til de væsener der er "tættest" på os i "dimension".

  Men højere væsener kan sagtens materialisere sig som synlige og hørlige for os, uden at de har et fysiskt og rørbart legeme.

  Så frygt ikke nogen "udslettelse" for uanset hvor du er i fremtiden, så er du "dig" og hverken væk eller et andet "jeg", vi er alle "unikke" da ingen andre har helt nøjagtig samme erfaringsdannelsesrundlag, er det ikke herligt.

  Og jo, man kan godt "fortabes" hvis man opfatter ordet som værende udtryk for, at sakke agterud, i forhold til andre, men det er også en fast del af udviklingsspiralerne, og vi har alle prøvet det flere gagne, i/mellem andre inkarnationer, hvor vi ikke lige "nåede" med, under helt andre udviklingsprocesser, så der er intet "usædvanligt" i det, selvom det da er "irriterende" for de som oplever denne "fortabelse", hver gang der sker en "eksamen" eller "adskillelse" et eller andet sted.

  Udslettes nej da, selv biblen taler jo om et "evigt helvede", så uanset hvad man ligger i det ord, "helvede", så er man skam også evigt i live, selv der. 😮

  Ser vi helt "overordnet" på tingene, så har vi selv , før vi startede denne spiral, bedt om at komme i "helvede" for at genfinde glæden ved paradiset, og det kommer vi til at gøre om og om igen i al evighed, med nye og anderledes spiraler at gennemgå, hver eneste gang.
  At "få det evige liv" , betyder for mit vedkommende, at vi bliver så "kristusbevidste" at vi bliver fuldt ud bevidste om at vi ikke kan dø, så de der ikke opnår denne evne "kristusbevidsted" i denne omgang, må leve nogle yderligere inkarnationer, hvor de må opleve at have "tvivl" om, hvorvidt de er evige eller ej, altså leve på tro og håb, og disse har så ikke "fået" det evige liv endnu, selvom de alligevel er evige væsener som alle andre..

  Sådan ser jeg tingene, men alt kan jo ses på, fra mange sider og på mange måder, vi vælger selv ud, hvilken "farve" vores verdenopfattelse skal have.

  Og pas nu på ikke at opfatte mine ord sådan, at disse evner er noget man SKAL have eller selv HAVE udviklet, for at kunne "bestå" den kommende karmaudløsning og svingningsændring, for det er slet ikke tilfældet.
  At man ikke har set en ufo, eller noget andet  "paranormalt" er slet ikke et kritterie i denne sammenhæng, det er kun ens opbyggede evne til at være næstekærlig, der afgør ens "svingningsfrekvens".

  Alle de andre aspekter og åbningerne for sanseevnerne er ting vi har en lang periode til at udvikle, Martinus og steiner taler om 3000 år, biblen om et "tusindårsrige" efterfulgt af endnu en ikke tidsfastsat periode, så der er tid nok til at alle der lever på denne jord i denne periode, kan få udviklet disse sanser og opnå at blive "rigtige mennesker".

            Kærlige Tanker fra Avatar.

Hei
Som sagt så vet jeg at Steiner framholder fortapelsens mulighet , om enn i en fjern framtid. Jeg har lett litt på nettet, men ordet fortapelse var ikke så lett å finne sammen med Steiner. Så tror jeg heller ikke at antroposofer har den samme perverse gleden av å forkynne et helvete som konservative kristne . Som sagt står det i foredraget "johannes apokalypse" ellers kan det leses om alvoret og om de grusomme demonene  her
http://signes.coza.net/forum

Søk på siden:" sorath"
Hilsen Jostein     

Hej Jostein

Jeg mener, at det Steiner beskriver mht begreberne "Ahriman and Lucifer" er det samme, som det Martinus kalder for "mørke verdensgenløsere". Læs eksempelvis stk. 40 i Livets bog 1 nedenstående.

I vores afsnit af udviklingsspiralen er påvirkningen fra de mørke verdensgenløsere stærkt aftagene og påvirkningen fra lysets verdensgenløsere stærkt tiltagene

kh.
Kenneth

Livets bog 1, stk. 40:
Da udvikling kun kan finde sted gennem væsenernes oplevelse af mørke såvel som af lys, vil verdensgenløserne i første halvdel af en udviklingsspiral have til opgave at moralisere menneskeheden på basis af "det guddommelige skabeprincips" mørke udstråling, medens de samme væsener i sidste halvdel af nævnte spiral idealiserer eller fører menneskehedens udvikling på grundlag af nævnte princips lyse udstråling. I første halvdel af en udviklingsspiral er verdensgenløserne således besjælet af den mørke udstråling af skabeprincippet, medens de i den sidste derimod er besjælet af den lyse udstråling af samme princip.
      Da jordens menneskehed som før nævnt er gledet over grænsen til den sidste halvdel af en spiral og allerede i årtusinder har været ført af den lyse udstrålings verdensgenløsere, medens dens direkte førelse af den mørke udstrålings indviede væsener er af langt ældre dato, kommer disse sidstnævnte væsener til for samme menneskehed at fortone sig dybt ind i fortidens mørke. Men efterdønninger af deres eksistens eksisterer dog endnu i form af begreber som "Lucifer", "Ahriman", "djævle", "Satan" osv. på samme måde som efterdønningerne af kæmpedyrene, der levede på jorden i en længst forsvunden fortid, nu er at genkende som "dragerne" i eventyrene. Men ligesom der i henhold til fund af skeletter og forsteninger ikke savnes beviser for disse kæmpedyrs eksistens, således savnes der heller ikke beviser for en tidligere eksistens af mørke verdensgenløsere i jordzonen, idet den af disse oprettede og indarbejdede verdensmoral endnu i vore dage behersker udviklingen og menneskene i langt større udstrækning end den af de lyse verdensgenløsere påbegyndte ny kulturbasis, der med sine få årtusinder kosmisk set kun lige er i sin begyndelse eller vorden. Dette forstås bedre, når man ser, at alle begreber, der forsvarer eller stimulerer hævn, krig, mord, drab, straf, kødspisning, "retfærdig harme", "hellig vrede", er at identificere som udgørende detaljer i den mørke udstrålings moral. Herunder hører naturligvis også enhver form for gudsdyrkelse, der har ofring af dyr og mennesker til følge. Denne moral udgør altså den fuldstændige modsætning til den lyse udstrålings moral, ud fra hvilken vi kender sådanne begreber som "Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre", - "Du skal elske din næste som dig selv", - "I skulle aldeles ikke hævne, hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger den Herre Zebaoth."
      Jordmenneskene befinder sig altså på et sted i udviklingens spiralafsnit, hvor den lyse udstråling er i sin vorden, medens den mørke udstråling af samme princip er i stærk aftagen. Denne aftagen bliver netop fundamental, idet jorden allerede har passeret kulminationen for den mørke udstråling, som derved forlængst er indgået i jordmenneskenes bevidsthed som naturlige anlæg. Derved overflødiggøres de mørke verdensgenløseres mission i jordzonen. Da det jo er verdensgenløsernes mission at indplante såvel den mørke som den lyse udstråling af skabeprincippet i menneskebevidstheden således, at den hos de pågældende væsener kan blive til naturlige anlæg og derved befordre kulminationen, vil man kunne forstå, at enhver lys eller mørk verdensgenløsers mission er forbi eller savner enhver betingelse der, hvor de pågældende udstrålinger i forvejen kulminerer.

Hej Kenneth,
jeg mener att dette är en stark förenkling; i citatet använder Martinus samma ord men det är helt andra begrepp. Ahriman og Lucifer har en särskild betydelse hos Steiner som inte stämmer med Martinus mörka världsåterlösare; det är mer komplext. Ahriman og Lucifer är dessutom inte samma sak utan två polärt olika väsen og principer. Dessutom har de både positiva og negative sidor og vi uppmanas av antroposofin att finna en balans mellan dem.
Wikipedia har en bra sammanfattning:

Lucifer and his counterpart Ahriman figure in anthroposophy as two polar, generally evil influences on world and human evolution. Steiner described both positive and negative aspects of both figures, however: Lucifer as the light spirit which "plays on human pride and offers the delusion of divinity", but also motivates creativity and spirituality; Ahriman as the dark spirit which tempts human beings to "deny their link with divinity and to live entirely on the material plane", but also stimulates intellectuality and technology. Both figures exert a negative effect on humanity when their influence becomes misplaced or one-sided, yet their influences are necessary for human freedom to unfold.

According to anthroposophy, each human being has the task to find a balance between these opposing influences; each person is helped in this task through the mediation of the Representative of Humanity, also known as the Christ being, a spiritual entity who stands between and harmonizes the two extremes.

og mere om Ahriman:

Rudolf Steiner, the initiator of the Anthroposophical movement, published detailed and elaborate studies on Ahriman, a spiritual entity whom the author associates with materialism. Ahriman fulfills the role of influencing and undermining events which occur in contemporary society. Steiner writes that Ahriman can be considered to be the same spiritual being as the Satan of the Bible; he differentiated both of these from Lucifer, the tempter, and the demon Mephistopheles.

Ahriman's assignment, according to Steiner, is to alienate the human being from his spiritual roots and to inspire materialism and heartless technical control of human activity. His positive contribution is to bring intellectual development and a focus on the sensory world. As such, his influence is highly relevant to present-day Western culture.

Hej mg

Tak for indlægget

Jeg synes faktisk de fremhævede tekststykker beskriver de to - lucifer og Ahriman - som "mørke" verdensløsere.

De mørke verdensgenløsere har jo den positive betydning i udviklingen, at de hjælper de væsner som skal indvikles i den fysiske materie. De så og sige frister og vejleder i hvordan det dræbende princip (overdimensioneret tyngdeenergi) kan anvendes. Det kan godt være vi i dag ser dette som negative egenskaber, men for de væsner som skal ind i den fysiske materie, er det positivt, og det eneste lyksaliggørende. 

Idag ved vi, at tyngdeenergien kan anvendes i positivt øjemed (uden den, ingen bevægelser eller skabelser), men et ensidigt brug fører til ulykkelige tilstande (vrede, had osv). Det er vel også det der menes med følgende :

Both figures exert a negative effect on humanity when their influence becomes misplaced or one-sided, yet their influences are necessary for human freedom to unfold.

Så derfor, som jeg forstår Martinus vejleder de mørke verdensgenløsere i brugen af tyngdeenergien - til den mørke anvendelse - såsom til opnå magt med. Om vi med Lucifer og Ahriman snakker personer eller principper, det ved jeg dog ikke. Altså, jeg ved ikke om der har været fysiske væsener her på jorden ved navn Lucifer og Ahriman der har vejledt i tyngdeenergien, eller der med disse navne henvises til nogle overordnede skabeprincipper ?

Kærlig hilsen
Kenneth

  Hej Alle.

  Som supplement til denne debat, som nu også drejer sig om de "mørke" kræfter, og deres "udformning", enten som virkelige væsener, eller som energier, så er her et link til en side, hvor disse mørke væsener også beskrives, og deres "arbejdsområde" yderligere defineres.

  Til venstre på siden, kan ses tegninger og billeder ( ikke uatentiske), hvis indhold forklares af "aliens" , altså hvad er det for et væsen mennesket her har "afbilledet" og hvad er dets funktion i den overordnende sammenhæng.

  Oggså Lucufer, satan og mange andre, er "forklaret" her.

  Længere nede på samme side til venstre, er indslag om univertsets "faderenergi", og om reglerne for intergalaktiske "forbindelser".

Og også en uddybning af hvad ordet "dimensioner" dækker over i nutiden, og hvad "tid" er.

  Til højre er en masse informationer omkring bla.a korncirkler og tydningen af deres indhold, og midterlinkene er fortrinsvist link til fotoes af UFOER som er forklaret af "aliens" selv.

  Alt dette skal man jo som med så meget andet, tage krittiskt, og selv vurdere sandhedsværdien af, men det er dog slåënde, at beskrivelserne af universets sammensætning og energimæssige opbygnng, ligner Martinusses og Steiners på næsten alle punkter, så derfor kunne nogen måske finde brugbar viden her.

  http://www.ufo-info-contact.org/ufo-en.html

 
  Kærlige Hilsner fra Avatar.