Hej Cai,
Jeg mener også at tærsklens vogtere / forsynet / skytsengle / åndeligere hjælpere mm. alle er med til at sikre, at tingene går rigtigt til. Og at vi skal have lært at tænke rigtigt og alkærligt før vi får kosmisk bevidsthed.

Men jeg kan stadig ikke fortå hvorfor du mener, at Martinus fortæller os, at når vi en dag opnår permanent kosmisk bevidsthed, så har vi samtidig udviklet os til det absolut maksimale på næstekærlighedsskalaen. Jeg vil mene, at vi herefter stadig kan udvikle vores næstekærlighed yderligere.

Jeg vil lige prøve at konstruere et tænkt eksempel for at konkretisere mine tanker:

Forestiller vi os en skala fra 0-5000 (vi kan i princippet også bruge et meget større tal), der skal symbolisere graden af næstekærlighed et væsen kan udvikle sig indenfor i et spiralkredsløb. Og forestiller vi os, at menneskeheden (hele jordens befolkning) i dag gennemsnitligt ligger på 50, og at vi for at opnå kosmisk bevidsthed skal op på 500, så har vi en god lang udvikling foran os endnu (de næste 3000 år). Så er mine tanker, at vi herefter fortsætter vores udvikling af næstekærlighed opefter, indtil vi vil nå det maksimale 5000, når vi i den guddommelige verden bliver ét med guddommen.

Du skriver:

Jeg mener ikke dette er hvad Martinus siger. Jeg mener der er en forskel, og at han fortæller os, at man vil føle sig et med guddommen, og have del i videnoceanet, når man oplever kosmisk bevidsthed i det rigtige menneskerige... Men at man vil være et med guddommen og have fuld adgang til videnoceanet, når man når til ca. midt i den guddommelige verden, hvor intuitionsenergien er på sit maksimale.

Eller tager jeg fejl her?

Kærligst Nicolai

Hej Petersh,
Er dette udtryk for din personlige holdning, eller kan du henvise til nogle kilder derom? 

Min personlige holdning er, at Martinus og Jesus hører naturligt hjemme i et åndeligt rige, hvorfra de i alkærlighedens tjeneste har har valgt en mission, der indebar, at de måtte inkarnere på jorden i en fysisk krop, selv om de ikke længere behøvede at bære bevidstheden i en fysisk krop for at udvikle sig.

Jeg mener også at have hørt det i et foredrag en gang, men kan ikke huske det. Er der andre der har input til dette?

Kh Nicolai

  Hej Nikolai.

  Jeg mener du ser rigtigt, adgang til "vidensoceanet" hører kun til den "inteligente" side, vi får ikke FØLELSEN af at VÆRE dette "vidensocean", før vor følelse er udviklet fuldt ud, og det mener jeg er ganske rigtigt, ikke sker før i det Guddommelige rige.

  At kun "få del" i vidensoceanet, udtrykker vel også en "adskillelse" fra Guddommen, som man ikke oplever når man er et med denne.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Nikolai.

Jeg er enig med dig i den betragtning.
Dog mener jeg, at man ikke kommer videre (til 2 halvdel af det rigtige menneskerige), uden at man har aflagt sig de onde tendenser (tærsklens vogtere)
Jeg mener, at man skal tage med i betragtningen, at følelsesenergien netop er på max i det rigtige menneskerige.
At man herefter udvikler sig yderligere til, efterhånden at få fuld adgang til vidensoceanet i visdomsriget...og herefter yderligere til, at "være" et med Gud i det guddommelige rige...er jeg
enig i. Men behøver det nødvendigvis betyde, at man først ophøre med de onde tendenser der?

 Man kan vel godt forstille sig, at man skal have så meget medfølelses evne, at man ikke længere
kan være til skade for andre levende væsner...før man får permanent ophold i de åndelige verdner for
netop ikke at "undergrave paradis". Og at følelsesenergi på max, er medvirkende til dette. Eller???

Kærlig hilsen Ejby

Hej Nicolai.

Det er også min holdning, at Jesus hører hjemme i et åndeligt rige. Mit bud er, at han opholder sig i 2 halvdel af det rigtige menneskerige i den åndelige verden, baseret på hvad Martinus beskriver at man hovedsageligt beskæftiger sig med i de forskellige åndelige riger.
  Jeg mener også, at han meldte sig frivillig til den mission, men at han ellers ikke havde behov for, at inkarnerer i en fysisk krop længere. Måske Martinus også har hjemme der.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Nicolai

Så vidt jeg har forstået er "tærskelens vogtere" ikke åndelige væsner, som du nævner, men derimod ufærdige sider i en selv.

I "Livets bog" (bind 6, stk. 2140) skriver Martinus bl.a.:

"Kosmiske glimt udgør således forstadiet til den store fødsel og den permanente kosmiske bevidsthed. Væsener med kosmiske glimt er altså ikke færdige væsener. De har endnu i større eller mindre grad ufærdige eller ufuldkomne sider i deres psyke. Og der, hvor et væsen er ufuldkomment, kan det ikke opfylde kærlighedsloven. Og der, hvor kærlighedsloven ikke bliver opfyldt, der bliver dets skæbne sluttelig mere eller mindre ulykkelig. De ufuldkomne eller uudviklede sider vil uundgåeligt gøre sig gældende og føre væsenet nedad i disse områders mørke. Og det er disse ufærdige sider eller naturer i væsenet, vi kender under begrebet "tærskelens vogtere". Men i de mørke stunder vil erindringen om lysoplevelsen eller det kosmiske glimt stadig live op. Og væsenet vil aldrig glemme det guddommelige øjeblik, da det vågen, fysisk dagsbevidst oplevede Guds nærhed.
     Disse ufærdige sider må overvindes, før væsenet atter kan gøre sig håb om at få et nyt kosmisk glimt, og således fremdeles, indtil det ikke har flere "tærskelens vogtere" til at forhindre dets tilværelse i lyset."

Venlig hilsen

Petersh

Hej Ejby og Nicolai

Jeg mener bestemt at have læst om det et eller andet sted eller hørt det i et af Martinus' foredrag. Men måske tager jeg fejl. (Jeg leder lidt senere).

Jeg tvivler dog på, at et væsen, der har passeret "det rigtige menneskerige" ville være en passende verdensgenløser for os jordmennesker. Det ville jo svare til at en professor i matematik skulle lære børn i første klasse at tælle til 10...

Venlig hilsen

Hej Ejby,
Jeg tror det måske er et spørgsmål om definition af "det onde". For jeg er enig med dig i, at man ikke kan være "ond" som vi mennesker typisk forstår ordet, og komme videre ind i de åndelige riger.

Hvis vi tager udgangspunkt i Martinus' kontrastprincip, så kan vi måske komme frem til en definition af "det onde", vi kan bruge:

Ud fra dette må vi kunne definerer mættelse som værende fravær af sult. Fred som værende fravær af krig. Mørke som værende fravær af lys. Og "det onde" som værende fravær af næstekærlighed (det gode).

Hvad er så mangel på næstekærlighed? Det må så være en tilsvarende grad af tilstedeværelse af "det onde"? - (hvad det så end må dække over).

Hvis næstekærligheden og den kosmiske bevidsthed er på sit maksimale ca. midt i den guddommelige verden, hvad er så det der erstatter fraværet af denne maksimale næstekærlighed indtil da? Det må nødvendigvis være dets kontrast, "det onde".

Jeg ser dog ikke at tilstedeværelsen af "det onde" i f.eks. slutningen af det rigtige menneskerige er af en sådan karakter, at nogen vil kunne gøre skade på andre. Der er jo et uendeligt antal måder og således også i meget meget små grader, hvorpå "det onde" kan komme til udtryk. Og følelsesenergien er netop maksimal her, hvorfor også "det onde" ikke kan være særlig højt længere. I virkeligheden er det også meget mere positivt at gøre som Martinus, og fremhæve og fokusere på alle de kærlige sider ved denne verden. Det er jo alkærligheden, der er i rivende udvikling. Så det vil jeg gerne slutte af med lige her

Kh Nicolai

Hej Avatar

Jeg tror ikke, at en høj intelligens er ikke tilstrækkeligt for at kunne beherske materialisations- og dematerialisationsevnen.

I Martinus' symbolbog "Det evige verdensbillede", bind 3, beskriver han denne evne i forbindelse med symbol nr. 33. På symbolet ("slipsesymbolet") kan man bl.a. se, at denne evne først fødes i forbindelse med overgangen til "det rigtige menneskerige". (Jeg ved desværre ikke om symbolet findes tilgængeligt på nettet).

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh,
Tak for dit svar. Det er jeg glad for at have fået afklaret. Det giver også bedre mening, at tærskelens vogtere og forsynet ikke er to navne for et og samme, hvilket jeg fejlagtigt havde fået indtryk af  

Kh Nicolai

En ting som ikke har været nævnt specifikt er at der på jorden i dag er mennesker på meget forskellige udviklingstrin. Der er således mennesker der har gennemgået den store fødsel og mennesker der endnu befinder sig på et udviklingstrin nærmere på dyreriget. Selvom der er flest af sidstnævnte er det min overbevisning at der dog er et væsentlig antal af de førstnævnte også.

Det er således min overbevisning at det er muligt for os alle at nå den store fødsel langt tidligere end om 3000 år og at der allerede nu er et stigende antal mennesker der gennemgår den store fødsel.

Med kærlighed

Lars

  Hej Petersh.

  For mig er der 2 forskellige former for "materialisiation", den hvor man materialiserer sit eget legeme eller andre "opjekter" lige ud af "luften",og som bruges af væsener fra den anden halvdel af "det rigtige menneskerige", til rent "åbenbaringvist" at vise sig for os, hvilket rigtigt nok sikkert kræver at man har nærstekærlighedsevnen på plads, før man får lov til at "flytte sig" på den måde og så den matrialisering hvor det er et bygget "objekt" man teknologiskt selv har skruet sammen, der er i stand til at materialisere sig og dematerialisere sig.

  Netop fordi man endnu ikke endnu som "væsen" kan materialisere sit eget legeme eller rejse frit med tankens kraft, så bygger man "redskaber" der kan udføre denne ønskede evne, , i dette "fysiske" materie, før man lærer at beheske evnen individuelt,  i den rent åndelige "materie".

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Ejby

Du har sørme ret. Per Bruus-Jensen skriver det klart i tredje bind af sit store værk "X" (side 182), som er udarbejdet i samarbejde med og godkendt og kontrolleret af Martinus selv:

"Et særligt træk ved rigtige menneskeriges åndelige afsnit, der fortjener opmærksomhed, er dette, at det er herfra de store verdensgenløsere udgår.
  Ved verdensgenløsere forstås væsener, der frivilligt lader sig inkarnere i de lavere fysiske verdener for dér at hjælpe medvæsenerne fremad på deres ofte vanskelige vej mod lyset.
  Som eksempel på en sådan verdensgenløser skal ikke mindst nævnes Jesus af Nazareth. Netop han var en typisk repræsentant for "de store" verdensgenløsere og dermed en ægte repræsentant for den kategori af verdensgenløsere, der udgår fra den åndelige del af det rigtige menneskerige.
  Når især disse væsener egner sig som verdensgenløsere i det store format, skyldes det, at de har fuldendt løbet i den forstand, at de kender det mål, som beboerne i de lavere fysiske verdener mere eller mindre i blinde strider sig frem imod. De ved, hvad der skal til, for at dette mål kan komme inden for rækkevidde, og de egner sig derfor ypperligt til at være lærere og vejledere for deres yngre medvæsener i udviklingen.
  Et forhold, der yderligere taler for at lade det fremskredne åndeligt baserede rigtige menneskeriges repræsentanter træde i den "store" verdensgenløsnings tjeneste, er dette, at disse væsener er nået frem til fuld kosmisk sansedygtighed. Derved forstås, at de på sansningens område har fået deres intuitionsevne udviklet til en højde og fuldkommenhed, der ikke lader sig overtrumfe, emn blot kan suppleres med nye horisonter."

På side 184 i samme bind skriver Per Bruus-Jensen videre:

"Men samtidig forudsættes det, at verdensgenløseren med hensyn til sit eget udviklingstrin trods alt ikke har fjernet sig længere bort fra den fysiske verden, end at inkarnation her i det hele taget er mulig. Og netop disse forudsætninger opfyldes af væsenerne i den åndelige sektor af det rigtige menneskerige."

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Per Bruus-Jensens firebindsværk "X" som supplement til Martinus' egne!

Venlig hilsen

Petersh

Hej Petersh.

Jeg har ikke selv læst Per-Bruus-Jensens værk X, men citatet beskriver meget godt, hvad
jeg selv er kommet fremt til, ved hjælp af DTT.

Kærlig hilsen Ejby

Det kan jeg også. Tak Peter der sparede du mig for arbejdet

Jeg har et foredrag hvor Martinus fortæller at Jesus er i visdomsriget. Hans svar på når folk spurgte om han var Jesus var at han var gået videre.

Svend

Martinus har så vidt jeg ved ikke skrevet om det, men det berøres af Per Bruus-Jensen i ”X”- bind3 stk. 3.126. s.228-229 som en af tre faktorer som gør behovet for indvikling gældende. Her et udpluk fra afsnittet om den svigtende indiviualitetsfornemmelse.

Dette beror for det første på, at væsenerne her i umindelige tider kun har tænkt på deres næste – altså ikke på sig selv – hvilket er ensbetydende med, at de har vænnet sig til kun at tænke i ”vi” – altså ikke i ”jeg”.
  Og for det andet skyldes den svigtende individualitetsfornemmelse, at væsenerne i den guddommelige verden i umindelige tider så fuldstændigt har indlevet sig i samvirkets princip og metode, at de så at sige er blevet filtret ind i hinanden. Gennem deres mere og mere om-sig-gribende fællesunderholdning er de med andre ord ligefrem vokset sammen til én enestående organisk helhed, og det medfører alt i alt, at de på et tidspunkt begynder at få svært ved at skelne mellem ”sig selv” og ”de andre”. En bloc opfatter de sig som ét væsen, og ydermere et væsen, der er et med Gud. Ja, faktisk er Gud; den eneste Gud.

´

Hej Petersch,
Super godt fundet...

Det er jo også rart at vide, at selv når vi opnår kosmisk bevidsthed og entrerer det rigtige menneskerige, så kan vi stadig fortsat udvikle vores alkærlighedsevne og kosmiske indsigt videre ind i de åndelige riger

Alkærlige hilsner,
Nicolai

Hej Nicolai.

Jo, jeg kan godt følge din tankegang mht kontrastprincippet.

Men jeg har fået den opfattelse, at erindringen om "mørkezonen" dvs sine tidligere udviklingstrin/inkarnationer som dyr og jordmenneske, netop var nok til at udgøre en
kontrast...... indtil det ikke er ....dvs når vi når til midten af det guddommelige rige,
så begynder det at vende. (ved ikke præcies hvor jeg har det fra ???)

Man er her kommet så langt fra disse Mørke-oplevelser, og lyset bliver efterhånden så
dominererne, at man begynder at blive "sneblind".
Mæt af lyset trækker man i sagelighedsriget sig ind i sig selv og begynder, at gennemgå erindringerne fra mørkezonen og ser disse som det eneste sagliggørende. Denne sult er det "brændstof" der skal til for, at
drive udviklingen videre ind i næste spiral.

Kærlig hilsen Ejby

Ejby wrote:

Men jeg har fået den opfattelse, at erindringen om "mørkezonen" dvs sine tidligere udviklingstrin/inkarnationer som dyr og jordmenneske, netop var nok til at udgøre en
kontrast...... indtil det ikke er ....dvs når vi når til midten af det guddommelige rige,
så begynder det at vende. (ved ikke præcies hvor jeg har det fra ???)

Hej Ejby,
Jeg har funderet lidt over det du skriver ovenfor... Og jeg synes det sådan set lyder meget logisk, at "det onde" på et tidspunkt bliver så begrænset, at det til sidst udelukkende må bestå af mørkeerindringer jo tættere man kommer midten af den guddommelige verden, hvor lyset, alkærligheden og den kosmiske indsigt kulminerer, og hvor disse mørkeerindringer da opleves som lyserindringer, idet man opnår den fulde indsigt i kosmos, kontrasstprincippet og at alt er såre godt. Og derfra videre begynder at trække sig ind i sig selv og overmod salighedsriget og videre ind i næste spiral, som du beskriver.

Tak for godt input 

Kh Nicolai

Jeg har fundet et sted hvor Martinus selv afslører hvor han kommer fra, da hans åndsvidenskab er talsmanden den hellige ånd. Symbol nr.33 i symbolbog 3.

Stk.33.73 er en beskrivelse af figur nr.19 som han kalder "talmanden den hellige ånd". Det er en indvielse som kommer efter kosmisk bevidsthed.

"Nærværende figur symboliserer livets allerhøjeste tankeklima. Det symboliserer selve Guds ånd i renkultur. Det udgør altså det, Kristus kalder "talsmanden den hellige ånd"

"Den lille cirkel med korsttegnet foroven på den store korsfigur skal markere, at væsenet her nu er superkosmisk. Det er i spiralkredsløbets allerhøjeste livs- eller bevidsthedstilstand. Det er totalt kosmisk suverænt. Foruden at kunne bevæge sig i det rigtige menneskeriges åndelige sfære, kan det nu også, alt efter ønske og interesse, manifestere og opleve i visdomsriget og den gudommelige verden."

"Disse to åndelige riger: visdomsriget og den guddommelige verden er for de højkosmiske væsener nærmest at betragte som ét rige med to afdelinger, i hvilke de samme væsener allerede er færdigudviklede og suveræne ved deres indtræden i Guddommens primære bevidsthed. Dette sker samtidigt med, at de udvikler sig fri af reinkarnationnen eller genfødslen i fysisk materie.
    Som vi skal se, er det sådanne højkosmiske væsener, der fra den åndelige verden fører menneskeheden igennem hele spiralkredsløbets mørkezone. Det er disse væsener, der befordrer verdensgenløsningen. Det er væsener af denne høje bevidsthedstilstand og væremåde, der er åbenbaret igennem verdensgenløseren "Kristus"."

"Derfor måtte han (Kristus) forbeholde en stor del af sin kosmiske viden til senere tider, når menneskene var blevet mere udviklet. Og her er det, at han bebuder "talsmanden den hellige ånds" komme til menneskeheden. Den skulle lære menneskeheden alle ting. Den skulle således i virkeligheden fuldkommengøre kristendommen og dermed retfærdiggøre dens ophøjede guddommelige ophav."

Der er altså kosmisk bevidsthed og fuld kosmisk bevidsthed/superkosmisk bevidsthed, og sidstnævnte er den bevidsthedstilstand der ligger til grund for hvad vi i dag ser manifesteret som DTT, og som hører til sidste halvdel af det rigtige menneskerige eller udgør indgangsporten til det og de andre høje verdener. Hvis den store fødsel er en fødsel ud af 'den kosmiske livmoderzone', svarer den her omtalte til at navlestrengen klippes.

  Hej Alle.

  I forbindelse med debatten om "the Awakening", og det at jeg formulerer ting omkring nye sanseevner, "åbning" til sansning af nye dimensioner o.s.v., fandt jeg nogle ord fra Martinuss, som måske kan vise paraleller til hvad jeg mener, da Martinusses fremlægning netop her indeholder ord og beskrivelser der er sammenlignelige, så det vil jeg da lige fremhæve.

  176. Den udviklingszone, i hvilken jordmenneskeheden befinder sig, repræsenterer altså en hel skala af forskellige stadier i en opvågningsproces. De jordmennesker, der står nærmest de væsener, vi almindeligvis kalder dyr, er således robuste, og deres udvikling foregår hovedsagelig gennem brutalitet, hårdhed og lidelse. Men efterhånden som vi nærmer os det rigtige menneskeriges zoner, finder vi væsenerne mere og mere forfinede, mere og mere modtagelige for eller sansedygtige i højere energier, såsom følelse, intelligens og intuition.

  Samt:Ethvert jordmenneske er således på vej mod denne forklarede tilværelse. Om det er nær denne, eller det endnu befinder sig i en stærk dyrisk form for tilværelse, vil altså afsløres af hvilke energiformer, det er udviklet til at kunne sanse, eller hvor grove kræfter der endnu skal til for at påvirke det, eller hvor fine og ædle impulser, tanker, følelsesnuancer og intuitioner, der kan gå gennem dets bevidsthed, og det således kan betjene sig af i dets manifestationer.

  Og:Det er således udtryk for, at de åndelige organer allerede er i fremskreden udvikling, og at individet har begyndt at betjene sig af disse. I modsat fald, hvis individet endnu ikke mærker noget til en sådan "stemme" i sit indre, er det udtryk for, at samme individ i ovennævnte felter endnu er et sovende væsen og kun vil kunne vækkes ved en kraftigere "stemme", hvilket altså vil sige smerte og lidelse.

  Alle citater er fra stk 176 i livets Bog 1.

  Det der for mig er paraleller, er at Martinus her taler om en hel "Skala" i en "opvågningsproces" (the awakening), sovende væsener der vækkes af en "indre stemme"(your inner divine self, eller indre "guru"), udvikling og aktivering/udvikling af "organer" på det åndelige legeme (chakraernes aktivering), som giver evner til at sanse mere i omgivelserne (nye dimensioner), og at han ikke taler om kosmisk bevidsthed, men om mange forskellige intuitive sanseevner, der vækkes i os, inden vi når det rigtige menneskerige.

  Så hvis man læser Martinus som jeg gør, så er der altså her grundlag for en "forståelse" af de begreber jeg bruger, når jeg taler om aktivering af chrakraerne, og nye måder at sanse i 4 og 5 dimensionerne med.

  Disse ting er noget jeg mener vi oplever med forceret styrke i nuet, og kommer til at opleve meget mere eskaleret, frem mod 2012, og også derefter, på grund af den øgede kosmiske stråling, som "aktiverer" os individuelt.

          Kærlige Hilsner fra Avatar.