Hej Steen
Ja, som du sår vil du høste.
At være offer er en rolle som du kan vælge, du kan også vælge at se på det som den største
frihed der findes, vi har muligheden for at skabe både det gode men også at skade os selv.
Jeg har fået et nyt  motto efter at have læst Martinus: "vi har friheden til at vælge "det rigtige".
Kærlig hilsen Pipia

vi har muligheden for at skabe både det gode men også at skade os selv.
Jeg har fået et nyt  motto efter at have læst Martinus: "vi har friheden til at vælge "det rigtige".

************

ÅÅÅÅ jeg ved ikke rigtig , så fulkommen er JEG ikke...
(men jeg kender da mange der mener de er  )

Hej Steen2

Jeg mener også, at rollen som "offer" er en rolle vi vælger ud fra devisen: Hvis de andre ikke vil "ynke" mig så kan jeg "så gu" heldigvis selv!

Prøv lige dette forsøg:
Bed en god ven om at komme med et fotografiapperat, kryb derefter helt ind i hjørnet af en meget stor pakkasse, sig så, så højt og inderligt du kan: De er SÅ dumme allesammen, samtidigt med at din ven tager billedet. Jeg tør næsten love at det billede vil sætte offerrollen i perspektiv.

PS. Det er ment som en joke...men alligevel!

Kh.Pondus

Bed en god ven om at komme med et fotografiapperat, kryb derefter helt ind i hjørnet af en meget stor pakkasse, sig så, så højt og inderligt du kan: De er SÅ dumme allesammen, samtidigt med at din ven tager billedet. Jeg tør næsten love at det billede vil sætte offerrollen i perspektiv.

********

Er det ikke lidt letkøbt Pondus ?
Det er så nemt at være teapuet

Hej Steen...

Du har ret i at det kan være nemt at være "terapeuten", men du er hvad du tænker 

At det så kan være svært at styre sine tanker er noget andet - det kræver øvelse, men kan lade sig gøre.

Måske vil du så sige, at du ikke kan styre dine følelser, hvilket jeg mener til dels er rigtigt, men vores følelser hænger sammen med vores psyke og vil derfor kunne ændre sig, hvis vores tankemønstre ændre sig.

Med andre ord - hvis du vågner en morgen og synes at det hele bare er noget møj og du tillader dig selv at blive i den negative tankeverden, så bekræfter du hele tiden dig selv og de negative tanker. Dette er selvforstærkende ! og du vil føle dig mere og mere mismodig. Du vælger at være offer.
Hvis du derimod siger til dig selv - jeg VIL at det skal blive en dejlig dag og tvinger dig selv til at tænke lysere og lettere tanker, så vil du opleve en ændring i dit sind da dette også er selvforstærkende.

Nu er det med tankemønstre som med alle andre mønstre. Dem vi har brugt rigtig meget er nemme at bruge, mens det er sværer at bruge dem der ikke bliver brugt så tit. Det kræver altså øvelse hele tiden at holde fast i en tanke/følelse af at det ER en dejlig dag, hvis man tidligere har brugt det negative mønster mest - men det kan lade sig gøre.

Dagens tilskikkelser ændre sig måske ikke, men din opfattelse af dem vil gøre det - og dermed også din følelse af om det er en dejlig dag eller ej. Du vil se på dig selv og andre mennesker med andre "briller" og derfor vil du reagere anderledes og dermed få en anderledes response

Det er faktisk det samme der sker, hvis vi er sure og ikke gider andre menneske, men der så pludselig dukker noget sjovt eller dejligt op, som feks dit barnebarn. Jeg tør væde med, at uanset hvor sur/trist du er, så kan hun sprede dine tanker og få dig til at smile og føle dig glad - bare ved at betragte hende. Tænk lidt over det - og husk, at når du er trist, så vil bare tanken om nogle af hendes glade smil og små herlige lyde kunne få dig til at føle at livet er ok - at alting måske ikke er så træls endda :-*

Glade tanker fra
Tina :0)

Kære Steen2

Jeg syntes bestemt ikke det er særligt letkøbt al den stund en terapi (dybdeterapi) som jeg er uddannet i, kræver en forgrunds og baggrundsviden som ikke kan erhverves alene fra bøger men først og fremmest gennem selvoplevelse, så nemt...nej!(Bliver det nemt kan det kun være mig som ikke er grundig nok, næst efter etik er reglen om altid at bruge sig selv på højeste "frekvens" alfa og omega.

Til gengæld kan jeg love dig at det virker  Især den med fotografiet, godt nok sad jeg ikke i en papkasse men sammen med små hundrede andre, resultatet var det samme...og langtidsvirkende

Igen...Alt starter og ender i os selv og det første skridt er altid den største overvindelse, den værste modstander er oftest os selv!

Ofte er det sådan, at en indre spirituel udvikling starter gennem en livskrise eller med en konfrontation af vore egne indre "dæmoner", derfor vælger de fleste at ignorere vigtigheden af at, erkende følelserne

PS.Jeg kan kun give dig ret Tina.

Kh.Pondus

At leve et liv i offer-rollen er som at leve et liv i kælderen

Livet i kælderen er hårdt og trist og personen tror, at det er alle andres og alt andets skyld. Personen er et offer for ydre omstændigheder, som han/hun giver skylden, for at være havnet der, hvor han/hun er. Personen ved ikke, at det er fordi, at han/hun skyder skylden på alt andet end dig selv, at han/hun har det dårligt. Personen tror han/hun lever i en uretfærdig verden og er udsat for den; det er forældres, ex-partneres, samfundets skyld m.fl.. Personen føler ikke han/hun har indflydelse på sit liv og har ofte selvmedlidenhed, er måske vred på verden og føler sig frustreret over omgivelserne. Personen lever et liv i reaktion på omgivelserne, har svært ved at sætte mål, tror ikke på det.

Første skridt op fra kælderen er at indse, at man befinder sig i en offerrolle.... indsigten hjælper en op mod næste etage, stueetagen - i en bygning, hvor der også både er 1. sal og penthouselejlighed.  :

Kærlig hilsen
Anette