Hej
Jeg er ny her i forummet og ligeledes er mit kendskab til Martinus, indtil videre, ret begrænset.
For ca. seks år siden læste jeg Sv. Å. Rossens "Martinus' kosmise verdensbillede - i hovedtræk" som satte nogle ting i gang hos mig. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at fordybe mig yderligere før nu. Umiddelbart synes jeg at udbuddet af litteratur er overvælgende og jeg har pt. svært ved at gennemskue hvad jeg skal gå i gang med som nybegynder. Derfor vil jeg gerne høre hvad andre kan anbefale.
På forhånd tak
Fro
LOGIK er en god begyndelse
Fås på Martinus Institut.
Hej Fro og hjertelig velkommen her på forummet
Â
Du er allerede startet rigtig godt ved at have læst bogen af Sv. Å. Rossen. Jeg kan lige som Steen2 også anbefale Logik som en god introduktionsbog. Den giver et godt overblik, aktiverer det logiske mindset i læseren og åbner ens horisont ved at stille spørgsmålstegn ved gængse dogmer. Hvis du har forholdsvis let ved at læse stof som kosmiske analyser, som for nogle kan virke som tungt stof, kan du også sagtens gå direkte i gang med Martinus' hovedværk, Livets Bog 1.
Hvis det forekommer svært at læse, kan man også komme "i form" ved at læse nogle af småbøgerne, eller nogle af de mange gode artikler der findes her: Kosmos årgang 1933-1967.
Her i forummet er du meget velkommen til at stille de spørgsmål og fremføre de tanker, som helt sikkert vil opstå undervejs på din rejse ind i det åndsvidenskabelige univers. 
I juni måneds Kosmos er en artikkel af Martinus "Frihed - frigjorthed og fred", hvori han taler lidt til det at være ny studerende i kosmologien:
I den tilstand, hvori De netop nu befinder Dem, er det muligt, at kosmoslogien kan være Dem til stor nytte, fordi den hverken er en sekterisk religiøs bevægelse, gennem hvilken de skal "frelses", eller et parti, som ønsker at påtrykke Dem en mening, der er intolerant mod andre meninger. Arbejdet med kosmologien stiller visse krav til den studerende ikke blot rent intellektuelt, den side af sagen er ikke den vanskeligste. Hvis man tilegner sig stoffet lidt efter lidt, efterhånden som man har brug for det, vil hjerneceller, der endnu ligger latent i ens hjerne, udvikles, og man vil mærke, hvordan evnen til at forstå tingene gradvis vokser (...)
Men selv om man koncentrerer sig om det teoretiske studium, må den praktiske væremåde ikke glemmes, den er endnu mere vigtig, for den er helt ens egen. Og man kan virkelig tale om praktiske øvelser, for ligesom ingen kan blive geni inden for nogen kunstart uden at øve og træne og have tålmodighed og arbejde og atter arbejde, er der heller ingen, der kan blive geni i kærlig livsudfoldelse til gavn og glæde for omgivelserne uden at træne og øve sig og gøre fejl, men lære af det og efterhånden udvikle et virkeligt menneskeligt kærlighedstalent.
Rigtig god fornøjelse 
Kærlig hilsen
Anette
Kære Fro,
Det er et meget omfattende studie Du har kastet Dig ud i,
der i allerhøjeste grad henvender sig til selvtænkere, analytikere og ikke mindst 'Logikere',
bogen 'LOGIK', er skrevet som en indledning til det samlede værk,
og man bliver tidligt gjort bekendt med, om det er noget, man skal stå på, eller af,
(ja, der er så meget at man nemt kan 'overvælge' - driller Holger)
Med kærlig hilsen
Tak for svarene og den varme velkomst.
Mange hilsner
Fro