Det er den muligvis, men livet har det indhold man selv giver det. Fokuserer man på, at livet er mørkt og indholdsløst, så er livet det.
Det kan ikke være bedre efter min mening. Jeg skal ikke tilgive min næste for min næstes skyld, jeg skal tilgive min næste for min egen skyld - det er den eneste moral der findes. Næstekærlighed er kamoufleret egenkærlighed. Min skæbne skyldes ikke mine forældre, min arbejdsgiver, min skolegang min generelle tendens til uheld osv. Nej, min skæbne skyldes kun mig selv. Og det er da perfekt, for så kan jeg forme mit fremtidige liv ved at satse på at forbedre nuet. Jeg behøver ikke at ærgre mig over det der skete i går eller for to år siden, jeg kan hele tiden satse på nuet, jf. i øvrigt John Klemens Nielsens artikel. Når vi indser, at vi kan påvirke vores fremtid, ved at leve i nuet, så kan vi komme bort fra at ærgre os over fortiden. Samtidig kan vi så se frem til en lysere fremtid.
Jeg mener at det ikke findes en almindelig lösning på livsgåden, thi enhvers tillvärelse er en gåde för en selv. Martinus viser i hvad retning vi må tänke og handle for og kunne nå en lösning. Men den siste del av vejen må vi gå selv thi det är kun individet selv der kan löse sin egen livsgåde.
En måde at nå en lösning er at ta princippet at man altid får hvad man giver på stort alvor og at enhver skaber sit liv i samvirekn med omgivelserne, dvs. med Guddommen. Gir man lys, får man lys. Af alt og alle kan man lere noget. Fra ens kat på kökkensgulvet til professorer og verdensgenlöser. Også fra naturen, bölgernes sang, fuglenes serenader, stjernerne i skyen.
Jeg er helt enig. Vi kan ikke få løsningen fra andre end os selv. Fra andre kan vi få råd om, i hvilken retning vi skal søge.
Jeg er helt enig. Vi kan ikke få løsningen fra andre end os selv. Fra andre kan vi få råd om, i hvilken retning vi skal søge.
Livsgåden skaber Gud selv for og göre det evige liv intressant for sig når han söger lösningen. Tänk på Morden i Midsumer - de er meget intressante inden gåderne löses. Gåden er mangdimensionell. Lösningen helt simpel og endimensioell. Alle mysterier trigger tanken. Ved lösningen si'r vi ofte noj: Is that all there is? Ja, så også for Gud, thi hvad andet er han og hans tilvärelse end "noget som er". Kun skabet ukunnighet og konstreuerede mysterier kan fornye den högste bevidsthed og gläden i at skabe og opleve.
Ja, man kan sige at hverken viden eller ikke-viden i sig selv giver livet værdi. At stå på toppen af bjerget er målet, men er det interessant når man er der? Det er selve opstigningen der er udfordringen. Det er processen fra ikke-viden til viden der er interessant, altså det er væksten der er interessant, ikke højden. Måske er den omvendte proces også interessant? Processen fra ikke-viden til viden kalder Martinus udvikling, den anden proces kalder han indvikling. Indviklingsprocessen er sikkert også interessant, men lidt sværere at forstå på vores udviklingstrin.
Vejen er målet og målet er vejen.
Det som gör udviklings- og indviklingsprocesserne behagelige og interessante er at de tilfredsstiller ens dybeste sult. Men det findes vel også tilstand då man er sulten men endnu ikke haft mulighed at spise ligesom det findes tilstande då man er mätted og ikke längere sultner men ikke heller er sulten på og opnå modsatsen til det man er mätted på. Man er i relativ hvile og balance. Når jeg har spist og ikke längere er sulten går det vel nogen tid inden jeg sultner igen. På den måde gives der ju fire "årstider" i sult-mättelse-kredslöbet. Vinter og sommer er man i relativ balance, "man er", under forår og efterår er man mer i ubalance, "man bliver".
Hva er meningen med livet, er dagens store spørgsmål. Få har svar. Jeg har fundet det hos Martinus: mitt svar er livsoplevelse, det er meningen med livet.
Livsopplevelse er et uklart begrep.
Jeg har tidligere nevnt en rekke(Fra minus til pluss) :
Snylting- Nytelse - Opplevelse - Medlevelse - Oppofrelse
Hvis man lever livet som en støvsuger(snylting-nytelse, egen erfaring), så kan livet snu fortere enn man aner(i alle fall i mitt tilfelle) til at sansene bombarderer og plager oss. Jakten på tilfredstillelse kan lett lede folk inn i rus . Begjæret er fantastisk i de første årene av barnets liv, men inneholder mange farer i det vosknes.
Steiner hevder at tenkningen kan bli et frirom fra sansningen. Kanskje man bør ha et annet mål enn bare opplevelse. Opplevelsen styrer oss, i tenkningen kan vi styre verden.
Mitt liv nå er at det som gav meg nytelse før, nå er en virkelig plage. Etter den søte kløe , kommer den sure svie, og jeg tror at hr. Rudolf har sagt at man skal være forsiktig med nytelse for nytelsens skyld( I tilstanden etter døden sier han at man har det samme begjær som når man levde på jorden, men har ikke det fysiske legemet til å tilfredstille det.Det er pinefullt , før man klarer å legge begjæret bort.)
Vh Jostein
Ja. Jostien der er noget om det.
For livets egen natur er jo livs oplevelse.
Det er det absolut primære. Men kan vi sige det som en absolut?
Det behøver faktisk ikke at være meningen med livet.
For oplevelse er livet.
Om andet, kan vi komme ind på den sekundære mening, hvilket afhænger af opfattelsen af om livs oplevelse er meningen med livet eller livs oplevelse er livet.
Og det vil igen være et begrebs spørgsmål. Men det skulle ikke være svært at finde ud af.
Vi kan selvfølgelig godt sige at meningen med at være en ko, er at den skal være en ko og ikke andet end det. Eller skal koen opfylde sit formål og mening at spise dejlig græs og være glad?
Selvom at verdensaltet består af kontraster af både behag og ubehag, â€ondt og godt†â€lys og mørkeâ€.
Så har det alligevel formet sig således at det eksistere med en egen natur der tilgodeser at det levende væsen oplever 1/6 ubehag i dens â€sammenlagte eksistens tidâ€.
Den oplever 50/50 mørke og lys, men altså kun en 1/6 del ubehag.
Hoved parten af oplevelsen af livet er glæde, lykke, begejstring, saglighed og behag.
Hvis et univers eksistere og kun kan eksistere i kraft af denne fuldkomne og ligetil logik, fordi at logik i sin allerdybeste analyse er identisk med størst mulig behags oplevelse. Da må der være noget der indikere kraftigt at denne meningen med denne oplevelse, selvom man godt kunne fristes til kalde den sekundær, er at vi skal opleve behag.
Livet er oplevelse, meningen med livet er behags oplevelse.
Når vi befinder os i en smerte kulminationszone så er meningen med denne smerte at vi skal blive i stand til at opleve behag, når vi kulmine i lykkezonen er meningen med denne IKKE at vi skal blive i stand til at opleve smerte. Der er vi i livets mening.
Ellers ville der ikke stå 5/6 behag VS 1/6 ubehag på lys tavlen.
ubehaget er til for behagets skyld.
Derfor skal vi glæde os over livet, derfor er det et logisk mirakel.
Meningen med livet er størst mulig behags oplevelse, livet ER oplevelse af både ubehag og behag.
TJ
Havde almægtigheden været istand til at fjerne ubehaget uden at give afkald på behaget, da havde denne almægtighed gjort det. Men da var universet blevet et intet.
Skabe og opleve egne og andres skabelser, også naturesn skabelser, er meningen med livet. Oplevelse er kun den ene side af vores bevisdthed. Den andre er vores skabende.
Livsoplevelsen har to dele, skabendet og oplevendet. At opleve er at skabe og at skabe er at opleve.
Hei og takk for svar
.. men jeg opplever ikke at dere har forstått min problematisering av opplevelses-begrepet.
Er opplevelse det samme som sansning? Finnes det en verden(i tenkningen) uavhengig av sansning?
Vær vennlig å lese det jeg skrev en gang til......... :
Vh Jostein
Kære Gunnar,
Svaret er Nej, Alene det at Du 'føler' at Du tænker, er bevidst, inkluderer 'sansning', uanset om det er erindringer, indre eller ydre sansning,
og det der sanses, er igen bundet sammen af følelse,
uden følelse, ingen oplevelse.
følelsen er i en vis forstand, vores vindue til verden, og følelsen og intelligensen, er de to bærende ben i al moderne bevidstheds-videnskab.
. . men hva mener du , Charlotte?
Vh Glenn
Ja Charlotte, hva mener du?
Vh Jostein
Jeg mener at du på en udspekuleret måde søger en respons fra mig. henviser til dit spørgsmål om at give...en anden tråd. 
Bortset fra det- er sansning- Alt -for mig.
jeg sanser,derfor Lever jeg.
jeg har ingen øjne at se det ydre med
jeg har ingen ører at høre de ydre lyde
Jeg kan ikke mærke bevægelsen og dog ser jeg og hører og mærer alt .
Når jeg er Mørke er jeg Lyset.
Charlotte
. . Nei, det var ikke deg Charlotte jeg mente. .
Hej guds stav
Enig med dig i at elske alle er en god idé også
Selvom det er ikke nemt.
Har du selv dén oplevelse ?
Hvad synes,du vi bør gøre som syndere !
Mvh
Lars
Hej Gud-stav,
Der findes ingen synd -kun oplevelse af den!
Charlotte
Charlotte
Fra min trone kalder vi det uvidenhed, føler vi at noget
bør gøres, så må gøre det, på det åndelig plan er der ikke
Denne mulighed.
Senere kommer karmaen, helt individuelt, når karmaen
Melder sig, kan vi tage dén og ny visdom er tilført .
At være syndfri er at være død.
Kun livets tale har mening og vore valg i denne.
s
Kære Gud stav
Frygt aldrig Døden -den bringer nyt Liv
Din trones højde er min skammel, blot.
Fra højere tilværelser ser jeg ned - Ørnernes blik
kan intet flygte fra.
Jeg beskytter fra alle også det du kalder de åndelige planer.
Vil du gøre noget -gør det -og karmaen følger dig
Vil du ikke gøre noget - gør andre det i stedet
Du lever for Din egen skyld alene. Ikke syndens.
Vær Hilset
Charlotte
Skriv et svar