Giv dem deres eget værelse, morgenmad på sengen og underhold dem med at synge søren banjomus. Nej joker bare. Kan godt se dilemmaet. At sætte dem ud i skoven er vel det mest humane frem for at slå dem ihjel.

miaaav var der nogen der sage mus

vh lu

Ja måske skulle du få fat i en kat, lade den følge sin natur og den efterfølgende karma

Hvis jeg havde et værelse, som jeg vidste de ville holde sig til, ville jeg gerne have en logerende musefamilie - og gerne fordre dem. Men de synes at leve efter andre principper end all os Sphinx væsener. Apropos Sphinx - har jeg da haft impulser i retning at at hvæsse kløerne og lukke min indre kat ud, med intellektualitetens musemorder instrumenter ved hånden. Og dog..

Og det med at anskaffe sig en kat.. Der er et par kanditater blandt nabogårdens mange katte. Et par af de små og nuttede, som ofte følger mig hjem, for at stå ved min dør og Miave. Men det passer ikke rigtigt med min livsstil og min rytme. Desuden ville jeg ikke bryde mig om at være vidne til deres leg med musen, ej heller at rydde op. Og hvad angår karma, ville jeg mene at, der også påfalder mig noget af kattens dræber karma, hvis jeg anskaffer mig katten, for at bruge den som musepredator.

Spørgsmålet er, om jeg er tossegod? Jeg tænker på et dokumentarprogram fra Tv, som min far fortalte om. Her havde man besøgt en by i Indien, hvis indbyggere var stærkt hinduistiske - ikke voldelige, modstander af alle former for drab. I denne by vrimlede det med rotter. Ja de sad nærmest med ved spisebordet. Og de spredte sygdomme etc.

Så igen.. What to do? På nuværende tidspunkt generer musene mig ikke synderligt. Der ryger en kop fra en hylde i ny og næ - de spiser alt som ikke er pakket godt og grundigt væk (på nær de ting, som vi sikkert heller ikke burde spise jf. f.eks. Cornflakes.). Dette motiverer mig dog til at rydde godt op. Og så skider de - bitte små sorte pølser - her og der. 

Kh. A

Hej.

Der hvor jeg bor, skal der ikke være mus. Hvis de ikke kan fjernes på anden måde, ville jeg selv slå dem ihjel - du må selv vurdere, hvad du mener er det mindst onde, men det er da ikke spændende at have muselort i sit køkken.

man kan købe mussefæller der fanger mus levene så kan man sætte dem ud i feks skoven.
så kan det da godt være at der kommer en ugle kat eller noget andet ,
men så har man da gjort det mindste onde .
det er da en mulighed 
jeg har selv to katte og de er ret gode til at fange mus men det er ikke noget jeg vil blande mig i,
det ville være ret naivt af mig hvis jeg tror jeg kan fortælle kattene at det må de ikke ,

vh lu

Hej Lucifer.

OK, jeg vidste ikke der fandtes sådanne fælder - heldigvis er jeg ikke plaget af mus der hvor jeg bor, så jeg er ikke opdateret hvad det angår. 

jeg vil også lige tilføje at en gravhund eller en foxterie er også ret gode til at fange mus hvis de får muligheden , mit barndomshjæm havde vi en af hver og hvis der var en mus når vi åbnede
skrallespanden kunne den ikke nå at blinke med øjnen før den var slugt.
godt man ikke er en mus 
kh lu

Hej.

Uanset hvad er det svært.
Der er mange muligheder og det er en virkelig vanskelig situation.

Jeg vil anbefale bøn.

Ikke for at få det væk eller for at finde en løsning.
Men for at finde ro til at gøre det du skal gøre og komme helt i kontakt med situationen.

Tænk over hvad situationen har med dig at gøre?

Hvad er det du lære ved at stå overfor dette problem, denne konflikt i at gøre det rigtige?
Hvad ligger der gemt? Det behøver ikke at være et direkte svar.

Se hvad situationen kan gøre for dig.
Og gør det der sker til en stor ting i dit liv som ikke kun skal løses.

Bed for situationen og de involverede.
Bøn er oftest ikke for at udrede men for at blive udredt.

Måske du skal vente lidt endnu? Er der noget du ikke kan kontrollere og må slippe?

Det er mit bedste råd.
At komme ind bag ved løsningen hvor at den ikke er i centrum.

KH JR
   

Tak for jeres svar.

Jeg vil se tiden lidt an, bede nogle flere bønner og ellers sætte mig lidt mere ind i sagen. Jeg hælder til at fange dem i fælder og sætte dem ud i naturen. Dog føler jeg at det er mest humant at vente til foråret, da musene på daværende tidspunkt vil have bedre chance for at finde føde i naturen.

Kh. Andreas

Nu har jeg lyst til at fortælle min historie - ikke om mus, men om dræbersnegle.

De begyndte for nogle år siden at komme til min matrikel - og det var bestemt ikke noget jeg brød mig om, med den information der var almindelig om dem. Så jeg gik igang med det råd, jeg kendte til på det tidspunkt: ud med spaden og så hakke dem midt over! Det var ualmindelig ulækkert, og jeg klagede min nød til en god ven. Hun gav mig så det råd, at jeg skulle velsigne sneglene.

Øh - hvordan var det så lige man skulle velsigne snegle - jeg var helt blank.

Men jeg gik i gang, tog en snegl på skovlen, kastede den uden for matriklen samtidig med jeg velsignede den. Det var så ukendt og uvant for mig, at jeg måtte gøre det på engelsk - lægge lidt distance til det.
Men sneglene blev væk i et par år, og så begyndte de at komme igen.

I mellemtiden kunne jeg bedre forholde mig til at velsigne, så nu var processen lidt anderledes: jeg tog sneglen op med et stort blad, kastede den bort mens jeg velsignede den på dansk. Jeg fortæller dem også at både de og jeg får det bedre, når de er på den anden side af en linie (som jeg så bestemmer).
Jeg må sige det har haft ganske god effekt. Jeg ved de er her rundt omkring, og hvis de kommer for tæt på, står den på forvisning med gode ord og velsignelser.

Det skal siges at jeg bor så langt væk fra parcelhuskvarterer, som man kan. Og min liniebestemmelse er ikke længere matrikelgrænsen, det er ikke nødvendigt.

Det er godt nok ikke alle og enhver, jeg fortæller denne historie til - men på dette forum kan I sagtens tåle det

Tak Elsekk for din smukke historie. Ja jeg tror også at man gennem forsynet, som jo også må være forsyn for de kære mus, kan komme i en form for dialog med dem. Tak for inspirationen!

Kh. Andreas