Hej Ejby

Nej, jeg negtet ikke. Jeg ble testet men de kom frem til at jeg var vanskelig at plassere (uten at jeg fikk vite grunnen). Så jeg slapp! Det syntes jeg var dejlig mest av praktiske årsager. Idag synes jeg det er veldig bra at jeg slapp gå i militæret. Måske er det skæbne.

Kærlig hilsen
Oscar

Hej

Jeg slap også fra militærtjeneste, da jeg på det tidspunkt havde rygproblemer. Jeg var superlykkelig for ikke at skulle deltage i det tidsspild  

kh.
Kenneth

hey

Jeg var til session og blev fundet fuldt egnet til militærtjeneste.På det tidspunkt blev der som forsøgsordning,lagt op til at man selv kunne ønske hvor man gjorde tjeneste,i hvilket værn og hvilket sted.
Jeg valgte civilforsvaret,for der skulle man hjælpe nødstedte og ville lære at bekæmpe brand o.a.
Fornuftig uddannelse istedet for at lære at slå ihjel.... :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

Men Forsynet hjalp mig.Af kommandanten fik jeg så besked om ikke at rejse på ferie ,da jeg snart kunne blive indkaldt til tjeneste..Øv.Så skulle jeg trække et nummer.Det blev så nummer 30.496.
Da forsvaret samtidig var blevet åbnet for frivillige i tjeneste skulle de kun bruge ca. 20.000 værnepligtige.Så kommandantens sidste ord til mig var:"Nu kan du godt tage på lang ferie"

Senere blev civilforsvarstjenesten også lavet om til en § 9 -tjeneste(6 ugers uddannelse)
Men det blev så endnu senere aflyst.
Så ingen faking sygdomme for at slippe for militær.... :
Militærpapirerne var således for mig gode,hvis man i en senere ansættelse skulle fremvise militærpapirer.
Dette har dog aldrig været nødvendigt...
Ha en god søndag venner..

Hej med jer

Jeg var en dræbermaskine! Ikke en særlig god én, men dog en vaskeægte dræbermaskine ved kamptropperne i Det Jyske Dragonregiment. Faktisk tror jeg, at store dele af det danske forsvar og Nato ærgrede sig godt og grundigt over, at var lykkedes mig at få lov at optræde i camouflageuniform i diverse jyske øvelsesterræner og kaserner.

Da jeg som 18-årig var til session, trak jeg ellers frinummer. Havde jeg ikke gjort det, ville jeg have været militærnægter på det tidspunkt. Men i et anfald af galoperende galskab nogle år senere, følte jeg, at jeg havde behov for at rette op på en generel fysisk og mental slaphed. Jeg vurderede, at forsvaret var det rette til at give mig den røvfuld, jeg havde behov for. Det fik jeg på sin vis ret i...

Det blev til 11 rædselsfulde måneder for Det Jyske Dragonregiment. Jeg formåede på en eller anden måde at glide igennem uden at få blod på uniformsskjorten eller blive grebet af en krigsstemning. Uniform eller ej - jeg var jo et fredselskende lille blomsterbarn, som dem med stjerner og vinkler på skuldrene havde mere end svært ved at greje. Til gengæld lærte jeg, at ordenssans er en praktisk ting. Og jeg kom i mit livs fysiske form. Og fik i øvrigt ryddet op i en masse fordomme og personlige problemer.

For mig var der tale om en hovedrengøring i mit liv. Men havde jeg stået over for en reel situation, hvor jeg risikerede at blive udsendt til en krigszone, havde jeg nægtet!

Venlig hilsen
Petersh

I min barndom var Jeg meget soldater-glad, tegnede riddere i rustning, malede små plastiksoldater, byggede små borge, og mange store, ovre på marken, Nordstaterne, Holgers bande, mange 'store slag' gadekampe ovre på volden,
men efter at have set filmen 'Intet nyt fra vestfronten', som 14-årig, så skrev Jeg et brev med ti punkter, pkt 1. derfor vil Jeg ikke være soldat, pkt 2. osv. og sendte det til forsvaret.
et par år senere, sendte de fire 'indkaldelser' inden Jeg mødte til session.
Som 3-årig havde Jeg puttet nogle småsten i øret, -natlæge, ætermaske,-
senere sendte skolelægen mig til ørespecialist.
Efter testen på sessionen, sagde militærlægen at Jeg ikke behøvede at tænke så meget på at nægte, for der var noget med især det højre øre,
(det så bedre ud i statestikken at nogle var 'syge' end at næsten alle nægtede)
Jeg fik et helt år til at få en test fra en civil læge,
og det endte med 'frifindelse', noget med kronisk mellemørebetændelse.
Det var en stor glæde.
Det var omkring 1970, værnepligten var vist 1 år, og for nægtere tre ekstra mdr.

Kærlig hilsen
*General Holger*

Kan man godt først forsøge sig med at trække frinummer, og hvis det
ikke lykkedes erklærer sig for militærnægter. ???

Kh. Ejby

hej Ejby

Jeg tror sågar man kan skifte til nægter, mens du springer i alm. militærtjeneste.

Du kan godt vælge nægter efter at du har trukket dit nummer, højt som lavt.

Andre indenfor rækkerne med et bud.. ???

Hej

Jeg mener altid, at man kan springe fra.

Selv aftjente jeg 12 måneders værnepligt ved kamptropperne. Jeg har lært at skyde og dræbe osv., men i den alder vidste man jo ikke bedre. Imidlertid er alt jo ikke sort og hvidt, og jeg har også mange gode ting med mig fra min militærtjeneste.

Har også været 12 måneder i kamptropperne. Overvejede ikke dengang at blive nægter. Havde ikke noget andet at lave afligevel. Det er vist ikke så mange der bliver indkaldt nu om dage. Synes det er sjældent jeg møder nogen der har gjort tjeneste.
Hvis man blver nægter får man vist noget civilt arbejde, som feks. at arbejde i en børnhave. I gamle dage mener jeg man blev sendt til bornholm i civilforsvaret ,hvor man lærte at slukke brænde og den slags, men ikke lærte at skyde osv.
Mogens Glistrup har sagt en fornuftig ting. "Det eneste forsvar danmark har brug for er en telefonsvare der siger. " Vi overgiver os"