Jeg mener at det diskarnerede væsen tilknyttes ved undfangensen...men det er en gradvis proces.

Kh Ejby

Du har rätt Mibro.'I DEV 4, 34,19 skriver Martinus:
"Fra det øjeblik saedcellen og ægcellen går i kontakt eller forbindelse med hinanden i moderlivet, bliver det diskarnerede vaesens medindflydelse til en total besjæling af denne begyndende fosterdannelse. Det er hermed fra dette øjeblik inkarneret i dette lille begyndende foster, der dermed er blevet et begyndende  fysisk legeme for dets ånd" (Martinus DEV 4 Symbol 34 st 20)

N

Mener Martinus så, at fra det øjeblik, er den disknarnerede sjæl, forbundet med de første celler, og gradvis forsvinder sjælen mere og mere fra den åndelige verden, til den fysiske? Som to magneter

Ja, så kan man måske udtrykke det.
Den inkarnerede individ lever under tiden i moderlivet stadigvæk i salighedriget, og når det blevet født vågner det gradvis op til livet i den fysiske verden.

N

Udtrykket 'mellemkosmos' bliver vist kun brugt af Martinus. Andre steder taler man om mikro-og makrokosmos. Individet/sjælen mm. er her en del af mikrokosmos. Håber at det er ok at jeg spørger i denne tråd ang. Martinus' definition af mikro-mellemkosmos ?

kh
Eva

Når jeg siger mellemkosmos, er det os, dyrene, planterne osv. Mikro er vel alt under; Organer, Celler, Atomer, Kvarker, Leptoner, osv.

Her er en citat fra Livets Bog 6, stk. 2028
som man finder hvis man søger i Martinus litteratur på denne adresse: http://www.martinus.dk/da/dtt/soeg.php?mode=start

2028. "Som vi her har set, er vort liv således ikke blot et forhold til mikrovæsenerne i vor egen organisme, der er det samme som mikrokosmos. Det er også et forhold til det kosmos, i hvilket vore medmennesker, dyr, planter og mineraler eksisterer, og igennem hvilket kosmos vi oplever den primære del af vor livsoplevelse. Det er dette kosmos, vi kender som mellemkosmos, og som netop er vort primære tilværelsesplan. Det levende væsen bliver altså bevidst i denne verden længe før, det aner noget om livet i mikrokosmos og makrokosmos."

N