..vi har kanskje flere liv, men bare en sjel.......
Ja til det Jostein.
Ligesom vores fysiske krop forfines gennem livene,vil vores sjæl forfines.
Det vi har lært i dette liv...behøver vi ikke at lære i næste liv...der kommer nye læreprocesser 
Men vores krop er jo materie, som ikke kan følge vores sjæl mellem inkarnationerne.
Vores sjæl er jo ifølge Martinus af åndelig,psykisk eller elektromagnetisk materie og er ikke underlagt
"dødens" proces som vor fysiske krop.Vor krop stammer jo af materiale fra vores Jord.Det ville jo minimere Jordklodens materiale hvis vi tog det med os mellem inkarnationerne.. 
Mener du, at vi får en ny sjæl i næste inkarnation ???
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx
Mattæus 10.28:
v28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.
Jeg synes jeg har lidt svært at for stå det sidste i verset....
men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.
Er det måske de psykiske sygdomme Matt. hentyder til,at vi skal passe på ikke at udvikle.. ???
Ifølge Martinus findes et evigt Helvede ikke...Djævelen eksisterer heller ikke...for der findes kun een Gud...altså det mørke(kontrastprincippet) er også en del af Gud...
Mener du, at vi får en ny sjæl i næste inkarnation ???
Nei det er nettopp bare èn sjel på vei gjennom inkarnasjonene.
Gjøres det ubotelig skade på den, så har vi ikke flere, slik vi har med et knust dyrt service eller en knust krystallbolle, der det er bare å kjøpe nytt.
Vh Jostein
hej Jostein
Det kan gå tilbage for ens sjæl, hvis man misbruger de sjælelige energier, men den kan ikke gå til grunde.
På den lange bane kan det kun gå fremad mod lyset(der hvor vi er på vej hen i spiralkredsløbet),men på den korte bane er der mulighed for tilbagegang.Men vores lidelser, sjælelige som fysiske,vil gøre, at vi forstår de mekanismer, der har ført os i uføre,så vi fremefter vil gøre det rigtige for os selv..
Skader på sjælen kan klinkes..repareres..men ting tager tid..
Mener du, at vi får en ny sjæl i næste inkarnation ???
Nei det er nettopp bare èn sjel på vei gjennom inkarnasjonene.
Gjøres det ubotelig skade på den, så har vi ikke flere, slik vi har med et knust dyrt service eller en knust krystallbolle, der det er bare å kjøpe nytt.
Vh Jostein
Nå forstår jeg hvor du vil. Teosofene mener også dette at sjelen kan oppløses og opphøre å eksistere.
Men, hva menes her med sjel? Er det "jeget" vi snakker om? Sjelsevnene kan skades, men jeget som er en immateriell kjerne kan i følge Martinus ikke skades eller opphøre å eksistere. Dette er en interessant forskjell mellom teosofien og antroposofoien på den ene siden og kosmologien på den andre.
men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.
Er det måske de psykiske sygdomme Matt. hentyder til,at vi skal passe på ikke at udvikle.. ???
Det synes jeg lyder som et godt bud. Sjælen kan (må?) henvise til vores åndsliv og ikke X1.
Jeg ved ikke hvor bogstaveligt man skal læse teksten, men i en anden sammenhæng end forummet, har jeg interesseret mig en smule for folk med psykopatiske træk og dem kan man med rette frygte. Men det kan også betyde alt mulig andet. Jeg har ikke set lyset 
Hej.
Ifølge Martinus er sjælen også noget skabt, den kan dermed både nedbrydes og bygges op. Men jeget eller X1 kan aldrig nedbrydes. Martinus er inde på, hvordan vi kan ødelægge vort sjælsliv således, at vi bliver født som åndssvage i næste inkarnation. Men på længere sigt vil vort sjæleliv igen blive helet.
Med hensyn til dette vers:
v28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.
så tolker jeg det sådan, at vi ikke behøver at frygte for omverdenen, som vil vores legeme til livs. Det eneste vi behøver at frygte er den der kan slå både sjæl og legeme ihjel, og det tolker jeg som en selv. Jeg behøver kun at være bange for det jeg selv gør, og ikke det som andre gør. Vejen fremad er at arbejde med mig selv, ikke at påvirke andre, for disse andre kan kun ødelægge mit legeme. Jeg selv kan derimod både ødelægge min sjæl og mit legeme.
God pointe med at man først og fremmest skal arbejde med sig selv.
Det er lidt mere tricky når det gælder ens omgivelser. Man skal vel ikke lade folk slå en ihjel (for at sætte det på spidsen), hvis der er mindre voldsomme veje man kan præge begivenhederne imod?
Jeg ved godt jeg overfortolker dig.
Ifølge Martinus er sjælen også noget skabt, den kan dermed både nedbrydes og bygges op. Men jeget eller X1 kan aldrig nedbrydes. Martinus er inde på, hvordan vi kan ødelægge vort sjælsliv således, at vi bliver født som åndssvage i næste inkarnation. Men på længere sigt vil vort sjæleliv igen blive helet.
Med hensyn til dette vers:
v28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.
så tolker jeg det sådan, at vi ikke behøver at frygte for omverdenen, som vil vores legeme til livs. Det eneste vi behøver at frygte er den der kan slå både sjæl og legeme ihjel, og det tolker jeg som en selv. Jeg behøver kun at være bange for det jeg selv gør, og ikke det som andre gør. Vejen fremad er at arbejde med mig selv, ikke at påvirke andre, for disse andre kan kun ødelægge mit legeme. Jeg selv kan derimod både ødelægge min sjæl og mit legeme.
Enig Svend
Sjælen har sæde i X3..ligesom vores fysiske krop ifølge Martinus.Men ligesom opbygningen af vor krop har talentkerner i X2 og dermed "overlever" til næste inkarnation ,har sjælen det også.
Det vil sige at sjælen ikke kan gå til grunde,men kan nedbrydes og udvikles fremad.
Sjælen er altså ikke det samme som X1 eller "Jeget". X1 er opleveren i det levende væsen(X1+X2+X3),og det der overlever "døden" er overbevidsheden(x1+X2)
Fra DEV.1
Dette emne er mere udførligt beskrevet i
http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-6/
og http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php
Stoffer,alkohol er jo oplagte emner til krop og sjælsødelæggelse,men overraskende er vore mørke tanker om end mere ødelæggende...
[url= http://Intet som helst væsen kan derfor i øjeblikket være anderledes, end det netop er. Al intolerance, bebrejdelse, bitterhed og vrede mod et væsen, fordi det er mindre udviklet og derfor kun kan manifestere sig igennem en ufærdig og derved ufuldkommen væremåde, er aldeles tåbelig. Den udgør sit ophavs fortsatte tilknytning til mørket, ragnarok eller helvede. Det er fjendskab imod Gud og mental sabotage mod den evige, guddommelige verdensplan. Man må her erindre sig Jesu svar til Peter, der hvor han spørger, om man skal tilgive sin næste mere end syv gange: "Jeg siger dig: ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange." (Matt. 18.22). Der er således i virkeligheden ikke nogen situation, i hvilken man ikke skal tilgive sin næste. Men dette betyder naturligvis ikke, at man ikke må beskytte sig imod hans eventuelle lavere og dyriske natur. Denne beskyttelse skal blot ikke være ved hidsighed, vrede og vold, forbandelser og eder, men absolut kun igennem humane beskyttelsesforanstaltninger, der ikke beskadiger hverken sjæl eller legeme.Denne beskyttelse skal blot ikke være ved hidsighed, vrede og vold, forbandelser og eder, men absolut kun igennem humane beskyttelsesforanstaltninger, der ikke beskadiger hverken sjæl eller legeme.]Intet som helst væsen kan derfor i øjeblikket være anderledes, end det netop er. Al intolerance, bebrejdelse, bitterhed og vrede mod et væsen, fordi det er mindre udviklet og derfor kun kan manifestere sig igennem en ufærdig og derved ufuldkommen væremåde, er aldeles tåbelig. Den udgør sit ophavs fortsatte tilknytning til mørket, ragnarok eller helvede. Det er fjendskab imod Gud og mental sabotage mod den evige, guddommelige verdensplan. Man må her erindre sig Jesu svar til Peter, der hvor han spørger, om man skal tilgive sin næste mere end syv gange: "Jeg siger dig: ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange." (Matt. 18.22). Der er således i virkeligheden ikke nogen situation, i hvilken man ikke skal tilgive sin næste. Men dette betyder naturligvis ikke, at man ikke må beskytte sig imod hans eventuelle lavere og dyriske natur. Denne beskyttelse skal blot ikke være ved hidsighed, vrede og vold, forbandelser og eder, men absolut kun igennem humane beskyttelsesforanstaltninger, der ikke beskadiger hverken sjæl eller legeme.Denne beskyttelse skal blot ikke være ved hidsighed, vrede og vold, forbandelser og eder, men absolut kun igennem humane beskyttelsesforanstaltninger, der ikke beskadiger hverken sjæl eller legeme.[/url]
Der er gået ged i citeringen,sorry.Men læs selv her:
http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=63&stk=33&pkt=62&nr=26&mode=avan&ord=sjæl&heleord=on&dev1=on&dev2=on&dev3=on
Hej igen
Undersøgte lige sjælsbegrebet hos Svend Å Rossen i hans nyeste bog" Martinus verdensbillede."
Ok. Åndslegemer hører så vidt jeg forstå hjemme under det skabte altså X3. Jeg synes at vi mangler talentkernerne. De kan i følge Martinus forringes og på den måde bliver X2 et væsenligt fundament for de åndelige legemets kvalitet. Jeg synes at det flugter udmærket med citærene fra biblen om end det ikke er et argument for at tage X2 med.
Måske er der en grund til at Martinus ikke har sjælen som et centralt begreb. I min verden at det er svært at definere eller brugt på mange forskellige måder.
Hej Lasse
Åndslegemerne er i X3, enig..men som du ser på symbol 6 udspringer de fra talentkernerne i X2.Altså talentkernerne for åndlegemerne.(der findes jo også talentkerner for alle mulige andre ting..)
Gjorde de ikke det ville sjælen(åndslegemerne) jo blive udskiftet totalt ved døden.Men i X2 er talentkernene for sjælen påvirket i henholdvis nedbrydende eller opbyggende retning efter det levede liv inden næste liv.
Ja det har også været svært for mig at forstå det med sjælen..Også fordi mange jo blander andet religiøst/spirituelt/psykologisk sammen med kosmologien..Der er blevet skrevet om egoet ,selvet,sjælen jeg´et o.m.a.,som har været svært at skille ad i denne forbindelse..Vi har jo forskelligt udgangspunkt når vi debatterer her på forummet...
Men min konklusion vil være symbolsk forklaret :X3´s 6 grundenergier er vore åndlegemer, også kaldet ...sjælen
Jeg kan ikke følge dig i at sjælen er X3, men jeg er på den anden side heller ikke stærk i hvordan sjælen er beskrevet rundt omkring og slet ikke i biblen. Jeg burde nok forsøge at slå op hvad Martinus har skrevet, men det må blive efter den nye version af forummet er kommet
Hej Lasse
Jeg mener ikke at sjælen er X3,men at den befinder sig i X3,da sjælen jo er skabt ligesom vores fysiske krop.Man kan sige at kroppen og sjælen ligger i X2 som en opdateret kopi af X3...
Det er ikke meget Martinus skriver om sjælebegrebet i værket...jeg har søgt efter det..
Jeg lavede lige en søgning på martinus.dk med søgeordene: "slår sjælen ihjel" og fandt frem til Livets bog 2 stk. 548
og der skriver han, at sjælen er: "det absolutte eller evige i væsenet".
Mht. resten af citatet fra bibelen om ham, der slår både sjæl og legeme ihjel, så er det mig bekendt ikke noget Martinus citerer. Måske er det en misforståelse - udsprunget af troen på evig fortabelse.
venlig hilsen
Jan
og der skriver han, at sjælen er: "det absolutte eller evige i væsenet".
Efter mit foregående indlæg lavede jeg en søgning mere på søgeordet: "sjælen"
Og da viste det sig, at Martinus andre steder bruger ordet 'sjælen' i andre betydninger også:
Jeg citerer her nogen af disse:
Fx. LB Bind 2, stk 295:
Den intellektualiserede Kristendom, stk 18.19:
Den intellektualiserede Kristendom, stk 21.11:
Den intellektualiserede Kristendom, stk 42.9:
Martinus har dermed ikke nogen konsekvent eller entydig definition af begrebet 'sjæl'.
venlig hilsen
Jan
Hej Jan,
Tak for citaterne
Jeg er enig i din konklusion.
Uden at gå ind i at analysere på forskellene i hans udsagn, så må man konstatere at sjæl nærmest kan betyde hvad som og at man ikke skal tillægge begrebet for meget vægt hvis man støder på det i Martinus værker. Der er helt sikkert andre begreber som er mere centrale og som bliver brugt mere konsekvent af Martinus.
Vi har tidl. været inde på sjælen her i MF,
det korte er, at den udgør en evig, og en foranderlig side,
det er naturligvis den foranderlige side, som i mere el. mindre grad midlertidigt kan beskadiges.
Holger,
Sjel er et gnostisk begrep som inngår i den hellige tredelingen: ånd, sjel og legeme, som var en mye brukt oppdeling hos gnostikerne. Matheus var tydeligvis en gnostiker.
Samme tredeling har vi på forskjellige måter: faderen, sønnen og modern. Denne tredelingen blir også kalt triaden.
Faderen betyr da i Martinus-termer: det guddommelige rikes nivå; sønnen betyder kristusnivå, dvs personen som har fått kosmisk bevisthet; og modern betyr da materialismen, dvs nivået vi befinner oss på nå.
Eller: ånd = det guddommelige rikes nivå, sjel = kristusnivå / kosmisk bevisthedts nivå; legeme = materialistisk nivå.
Altså en kraftig forenklet symbolikk.
Forklaring av begrepet helvete: på originalspråket ble ordet "Gehenna" brukt her i math 10:28. Gehenna var en avfallsplass utenfor Jerusalem som alltid stod i brann; der ble avfall brent og kropper til de som ikke dugde ble også brent der. Det ble brukt som bilde på lidelser som man må gjennomgå i sin utvikling.
Math 10:28: men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.
At legemet går fortapt betyr da helt enkelt at man dør den fysiske død.
At sjelen går fortapt i helvete betyr da at man ikke bruker sine muligheter og potensialer til å utvikle seg fra menneskenivå til kristusnivå, men at man må oppleve helvete (lidelser, pine, ild) for å komme dit.
Man kan altså tolke setningen slik som det er foreslått ovenfor i denne tråd, at man først og fremst skal anstrenge seg til å arbeide på seg selv. Velger man likevel til å følge sine ønsker og begjær på en slik måte at det virker ødeleggende enten fysisk på kroppen eller på ens åndelige utvikling, så vil man ved hjelp av lidelser blir styrt inn i utviklingen.
Verset er altså en ansporing til å anstrenge seg til å gjøre det beste ut av det man vet. Uansett hvilken skjebne man måtte ha fått å bære.
Skriv et svar