Fakta-ark om komplementære valutaer
En komplementær valuta ligner i princippet den bytteøkonomi, vi kender fra tuskhandel og nabohjælp:
"Hansen graver Petersens have. Som modydelse hjælper Petersen sin ven Hansen med at male hans garage".
I det komplementære valutasystem går man blot et skridt videre:
Hansen graver Petersens have og bliver registreret for at have 1 point til gode. Petersen bliver til gengæld registreret for at skylde 1 point. Dette bliver registreret centralt hos det komplementære valutasystems administrator på en seddel eller i en computer. Hansen kan nu bruge sit tilgodehavende til at få en klipning hos Olsen, der også er medlem af systemet. Og Petersen kan betale sin gæld ved at hente dagligvarer til fru Jensen, der er gangbesværet og ligeledes er medlem af det komplementære valutasystem.
Hansen og Petersen behøver altså ikke at have et ”gensidigt modsvarende behov”, som det er tilfældet ved en simpel byttehandel, for at aftale en udveksling.
I det komplementære system kan man for sit tilgodehavende købe lige så mange forskellige ydelser og varer som systemets medlemmer tilsammen stiller til rådighed
Komplementære valutaer er en fælles betegnelse for alle typer af valutaer, der fungerer sideløbende med den nationale valuta (eks. dollar, pund, euro, yen).
Definitionen på en komplementær valuta: "En aftale om at bruge et eller andet, som ikke er den nationale valuta, som betalingsmiddel".
(Lietaere 2002)
Komplementære valutaer kaldes ofte lokale penge (local currencies) fordi de som regel kun kan bruges i et afgrænset lokalområde. I modsætning til den nationale valuta.
Der findes i øjeblikket ca. 2.600 aktive komplementære valutasystemer over hele verden og tallet er stigende.

Danmark har, i modsætning til vores europæiske nabolande, ikke haft mange initiativer mht. komplementære valutaer. Og i dag fungerer kun ganske få projekter i meget lille skala.

I mange andre lande har myndighederne støttet igangsættelsen af komplementære valutasystemer pga. deres sociale sigte.

I New Zealand har sociale myndigheder støttet igangsættelsen af komplementære valutasystemer, fordi de erfarer, at deltagerne bevarer kontakt til arbejdsmarkedet og ofte tilskyndes til at starte selvstændig virksomhed. Mange mennesker genfinder selvrespekten, fordi de oplever, at der er behov for det de kan. Dette virker motiverende mht. at være socialt velfungerende og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I USA har det amerikanske forbundsskattevæsen besluttet at udvekslinger i det komplementære valutasystem ”Time Dollars” er skattefri. Mere end 30 delstater har finansieret start af komplementære valutasystemer.
Time Dollars projekter igangsat på alderdoms- og plejehjem i USA har vist, at deltagerne er raskere og lever længere. Den øgede udveksling og sociale aktivitet, der sker pga. det komplementære pengesystem betyder, at folk føler et fællesskab og føler sig værdsatte. Helbreds-forsikringsselskabet Elderplan har opdaget at pensionister, der deltager i TD, har færre helbredsproblemer. Elderplan har besluttet at acceptere 25% af præmien for en seniorforsikring i Time Dollars. (Dvs. at det koster noget at være med. Er det til administration af ordningen? I praksis en udvidelse af pensionsbegrebet)

I England støtter myndighederne også oprettelsen af komplementære valutasystemer og her tillader myndighederne at bistandsmodtagere, der er medlemmer af systemet ”Time Banks” (den engelske udgave af det amerikanske Time Dollars) tjener ”Time Dollars” uden at det modregnes i deres ydelser.
Forskning og evaluering af ”Time Banks” har vist, at systemet har stort held med at tiltrække deltagere fra gruppen af de mest socialt udstødte bl.a. arbejdsløse, handicappede og mennesker fra etniske grupper. Det har samtidig vist sig, at deltagere pga. den sociale udveksling følte en forbedret livskvalitet, hvilket har haft en gavnlig effekt på underliggende sociale problemer som f.eks. alkoholisme og psykisk sygdom.

EU financierer i øjeblikket projekter med indførelse af komplementære valutaer i Irland, Skotland, Madrid og Amsterdam.

Yderligere information hos:
Per Bach, Dansk Center for Byøkologi,
Jægergårdsgade 97, 8000 Århus C ,
Tlf. 89 40 58 86
,E-mail per@dcue.dk