Hej.

Det er muligt, at det ikke er nødvendigt for en Jesus at løbe en marathon. Men jeg er ikke Jesus, og på det stadium hvor jeg er nu, har jeg stor glæde af motionen, det dæmper stress og holder livviden på plads. Jeg løber heller ikke marathon, det vildeste jeg har prøvet var en kvartmarathon, og i år skal jeg for første gang løbe Limfjordsløbet på 14 kilometer. Min grænse går ved det løb, jeg har på fornemmelsen, at for min krop er omkring 10 kilometer maks for, hvad der er sundt, så et årligt 14 kilometer løb kan jeg lige klare, foruden et par løb på omkring 10 kilometer. Jeg løber ca. 20 kilometer om ugen.

Jeg ved ikke, om moderat motion styrker tyngdeenergien, hvis man føler, at motionen er med til at jage negative tanker bort, måske endda aggressioner, så kan man måske endda sige, at motionen er med til at brænde tyngdeenergien af, iden man via motionen bliver sjovere for andre mennesker at være sammen med, netop fordi man brænder de negative energier af via motionen, og ikke i samværet med andre mennesker. Hvis man er stresset og tvær inden løbeturen, men afslappet og mere positiv efter løbeturen, så er det vel ikke så ringe endda.

Situationen er selvfølgelig en anden ved professionel sport, hvor smertestillende medicin, doping osv. anvendes i stor stil. Det kan umuligt være godt for kroppen.

Motion vil jeg kun sige er godt efter egen erfaring,
da det holder kroppen igang,
og dermed skaber et bedre miljø,
for alle de væsner, vi med dette legme består af,
men synes da også jeg har obseveret,
både på mig selv og andre,
at dem der vil være "store" og "pumpede" ,
til en vis grad godt kan gå hen og blive lidt mere primitive,
end ellers normalt, som sagt dette galdt også mig selv.

Må tilføje jeg naturligvis ikke kan sige dette gælder alle,
og på ingen måde må tolkes som en generalisering.