Hej Jacob.

Jeg går ture i naturen....ellers dyrker jeg ikke anden form for motion.

Jeg tænker det er individuelt, hvor meget og hvor tung motion man har brug for, for at føle sig godt tilpas. Her må man prøve sig frem og lytte til kroppens signaler.

Har man stress, depression, angst, uro eler agressivitet i sindet, så er det ofte godt med motion, da man derved for brændt nogle "stoffer" (adrenalin/stresshormoner) af, som ellers kan ophobe sig i kroppen. Undersøgelser har vist, at motion i disse tilfælde ofte er mere effektivt end medicin. (Psykofarmaka)

Måske lagde du for voldsomt ud?...

Kh. Ejby

Hej med jer.

Motion skulle være godt mod både stress og smerter, hos mig er den effektiv mod det første, men ikke mod det sidste.

Jeg løber ca. 3 gange om ugen, og ellers bliver det mest til havearbejde. Jeg skal have noget fysisk hårdt at tage mig til, for netop at brænde stress, uro og andet lignende ubehageligt snask af. Til dette er motionen virkelig effektiv, desværre kan den ikke kurere den hovedpine jeg jævnt tit lider af. Det er der kun smertestillende fy-medicin der kan gøre noget ved - desværre.

Men man skal selvfølglig tænke på, at hård motion tager lang tid at vænne kroppen til. En uge er alt for lidt, hvis man for eksempel vil starte med vægttræning vil det for de fleste utrænede over 30 år være rigeligt bare at starte med at lave øvelserne helt uden vægte. Og løbetræning skal man også starte yderst forsigtigt ud med, og jo ældre/tungere man er, jo mere forsigtig skal man være, ellers er man hurtigt færdig med at se det sjove i det.

Jeg går nogre timer om ugen, går til/fra jobb. Udover det er det lite mosjon. Det er fordi jeg er lad. Har en sånn mosionssykkel i kjelleren som jeg bruger i bland. Men jeg er lad. Så jeg ble veldig glad da jeg leste at Martinus fraråder hard træning. Det rådet kan jeg bruge, tænkte jeg!
Så jeg må jobbe litt med min ladskab og mosionere mer...

Kjærlig hilsen
Oscar

Hejsa,

Oscar, hvor har du læst at Martinus fraråder hård træning?

Jeg træner selv en del i øjeblikket. Ikke at der bliver ændret på nogle planer fordi Martinus skulle have udtalt sig om hård træning

mkh
Lasse

M. nævner at, det at gå, fx en tur, er rigelig motion til holde organismen igang, og så belaster det ikke som 'hård' træning, og taler også om 'vor tids gladiatorer', og at de ekstreme sportsudøvere er langt ud over grænsen, og ligefrem en karikatur af det naturlige forhold til motion.
Frit efter hukommelsen. Vi har været inde på det i tidl. emner.
Med venlig hilsen

Hej Lasse

Det er måske fejl af mig at kalle det "hård træning". Men Martinus advarer mod overanstrængelse:

http://www.martinus.dk/da/dtt/index.php?bog=81&stk=13&pkt=30

Jeg tror han skriver om dette flere steder men finder ikke nogre citater for øyeblikket

Kjærlig hilsen
Oscar

.

Undskyld. Jeg har ikke læst mere, end hvad der står i trådens start.

Jeg har nemlig et noget uroligt indre og har haft denne uro, i alle mine voksne år (er 38 nu)
Og jeg bruger b.la. motion (løb), som en del, af den medicin jeg føler jeg har brug for.

Og netop dette med mængden af mit løb, er noget jeg hele tiden skal være opmærksom på, da jeg hurtig kommer til at føle mig "overbelastet" rent fysisk. Selv efter lidt over 2 år med reglmæssig løb, så føler jeg stadig, at min krop virker som en begynder... Sådden til en vis grad.

Jeg følger op på denne tråd senere... Konen kalder..

jeg træner dagligt qigong i form af forskellige arter af dette, henholdsvis Kunlun og Yuan Rong, og dette er noget som giver meg meget stor kapasitet også baseret på at jeg får taget op meget mere ilt, og ved hjelp af dette kan jeg i dag spise hvad jeg vil uden at tænke på om det er rawfood eller om det måtte være en coca cola, og kroppens alkymi sørger for at dette giver optimale forhold for at leve i en krop som for lengst haver blivet givet op af læger m.m.

dette er fantastisk, for det krever ikke at jeg løber eller bærer metal og mine turer i skov og mark bliver en nydelse, fra en tilstand hvor jeg ikke ku gå i det hele taget.

jeg har praktisered dette i nogle år, og det er faktisk mere fantastisk ewn meget andet, da der ikke findes noget frygtbaserede regler for hvordan livet skal leves, eller påbud om noget andet end at man selv vælger når man vil træne.

Jeg oplever at det udvikler sig, hvilken form for motion jeg trives med. Tidligere kunne jeg også godt lide hårdere former for træning. Så gik jeg en overgang til Qi Gong som jeg trivedes godt med i lang tid, prøvede også Tai Chi. Endvidere et fransk kropsmeditationssystem, som gav enormt ro i kroppen. Har også prøvet Karild Rytmik (rytmisk afspænding). Jeg har efterhånden fundet ud af, hvad min krop kan lide og det kan godt svinge lidt idag. Jeg går dagligt ture. Den friske luft er også vigtig. Så laver jeg let træning herhjemme om morgenen, for at få kroppen igang på en mere holistisk måde, som jeg føler giver mere balance mellem krop og psyke. Det er øvelser som jeg har lært med tiden, jeg selv bruger nu - elementer fra det ene og det andet - også let yoga, iblandet.

Kh
Eva

Hej med jer

Så længe vi lever i en fysisk krop har vi "pligt" til at vedligeholde den, da den jo udgør et univers for de levende væsner i vores mikrokosmos. Som yngre trænede og løb jeg en del. Men gennem de seneste år har jeg følt, at lange vandreture var rigeligt for mig (nok påvirket af Martinus' udtalelser om, at en rask spadseretur er tilstækkelig motion - plus en vis portion ladhed). Herudover har jeg dog i nogle år lavet nogle små simple øvelser, der hedder "De 5 tibetanere", hver morgen (kan varmt anbefales).

Men pga. et særdeles sødt tandsæt vokser jeg desværre nemt i bredden - og det er jo heller ikke sundt at overbebyrde sit mikrokosmos med for mange kilo. Derfor genoptog jeg løbetræningen sidste efterår i vores lokale løbeklub. Det bliver for tiden til omkring 40 kilometer om ugen fordelt over tre træningsaftener. Og jeg må indrømme, at det virkelig føles godt - både fysisk og psykisk. Og samtidig er det enormt hyggeligt og socialt at løbe sammen med andre i en klub.

Så længe jeg føler, at det gør godt, gør jeg det gerne. Når jeg engang er blevet en væsen af langt finere observans end i dag, vil jeg sikkert nøjes med en rask gåtur. Men så længe mit mikrokosmos ikke gør modstand, tror jeg, at det er sundt for mig...

vh. Petersh

Hej Oscar,

Martinus skriver noget om professionel sport i Livets Bog. Hovedessensen er at professionel idræt er at det ikke er "rigtigt arbejde". Som jeg husker det, så er han ikke inde på de legemelige konsekvenser. Men det er klart at en del topsport er hårdt for kroppen, men det er der mange ting som er i vores dage (alkohol, rygning, you name it..).

Jeg er ikke stødt på nogen som har fået et nervesammenbrug pga. sport, men man hører om folk som har hjerteproblemer indenfor sport. Om det så er pga. sporten tør jeg ikke sige. Jeg tvivler på at det er sport han har i tankerne selvom noget sport kan komme tæt på. Men hvis du giver mig valget mellem at være sportmand eller alkoholiker, så tager jeg sportmanden

Jeg har selv dyrket og dyrker stadig en del sport. Det har jeg haft meget glæde ved. Jeg har også lært en del om min krop og hvordan den reagerer. Reaktionerne bliver tydeligere, hvis når ens krop er en smule presset. Teori bliver hurtigere til praksis, da det er muligt at mærke hvad der er godt og dårligt for kroppen og under hvilke omstændigheder.

kh
Lasse

Hej med jer

Jeg dyrker også en del sport: svømning og løb. Jeg har dog tænkt på, at vi nok skal gøre sig klart, at det vi i virkeligheden gør, når vi dyrker sport, er at opdyrke tyngdeenergien. Jeg kan ikke rigtig gennemskue om vi mennesker på et tidspunkt i fremtiden vil fralægge os sportsudøvelser med den begrundelse, at tyngdeenergien skal nedtrppes tilfordel for følelsesenergien.

Kan man forestille sig Jesus eller Buddha løbe et maraton ?

Jeg ved det ikke...

kh.
Kenneth

Det er lidt svært at forestille sig Jesus, Buddha eller Martiuns, for den sags skyld, løbe en marathon

Jeg tror dog at vi er nødt til at skulle holde vores kroppe igang et godt stykke ud i fremtiden. Det bliver muligvis lidt mindre voldsomt end f.eks. marathon, som nærmest er en folkesport i dag, men blev opfattet temmelig ekstremt for 15-20 år siden. Jeg tør ikke sige hvor det naturlige leje er for at holde kroppen ved lige. Som nogle allerede har været inde på, så mener jeg at det kan have nogle gavnlige helbredende virkninger at dyrke motion.

kh
Lasse

Og så i sandaler...

I så fald tror jeg ikke, de ville deltage for at komme først. Sandsynligvis ville de gå eller lunte og måske opmuntre og hjælpe andre deltagere til enten at fortsætte eller stoppe ud fra devisen: Det gælder ikke om at vinde, og det gælder ikke en gang om at være med - det gælder kun om at være til...

Jeg tror også, det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke energier man bruger, og hvilke talenter man træner, når man motionerer. Man kan let blive grebet af en stemning - hurtigere, højere, længere - og det kan komme ganske umærkeligt, så man ikke er klar over, at man pludselig tilgodeser og skaber nogle grovere livsbetingelser i sit mikrokosmos, end man egentlig har lyst til...

Alting med måde - men hvilken måde?

Vh. Petersh

Petersh wrote:

Alting med måde - men hvilken måde?

Det gælder vel egentlig for stort set alt det vi gør

kh
Lasse

Jeg vil skyde på det er den kærlige måde.

30 minutter om dagen med fysisk aktivitet det svarer vel til en god gåtur

Hej Cai

Ja, hvis du ikke møder modstand fra dit mikrokosmos, mellemkosmos eller makrokosmos pga. dine fysiske udfoldelser, og hvis disse udfoldelser gør dig glad, så vil denne glæde forplante sig i dit indre univers og dine omgivelser, hvor den vil skabe en behagelig atmosfære.

Og så er det jo meget godt.

vh. Petersh