Du har fat i en af de helt hårde 'nødder' i kosmologien. Jeg tør ikke påstå at jeg selv helt har knækket den.

Den første, lidt egoistiske tanke, er at man bør hjælpe, fordi den manglende hjælp vil komme tilbage til en, i form af manglende hjælp. Hvis man selv vil hjælpes, så er det bare om at komme i gang med at hjælpe andre.

Jeg tror dog ikke det er der hele forklaringen skal findes. Jeg mener at der kommer et tidspunkt hvor man føler en glæde ved at hjælpe andre (guleroden) og får problemer med samvittigheden, hvis man ikke gør ('pisken'). Rent logisk kan man selvfølgeligt lade være med at hjælpe folk, men så lever man ikke næstekærligt og er, ifølge Martinus, ikke i kontakt med livets grundtone og må derfor før eller siden opleve en eller anden form for ubehag.

(Er der nogle der har en mere præcis forklaring?)

Vi har hver især en aksehældning, som er udtryk for vores moral. Lever vi i overensstemmelse med denne moral har vi ikke samvittighedsnag. I det øjeblik vi gør noget eller der sker noget som er under vores moral bliver ’vi slået ud af kurs’ – der sker en forskydning af vores levevis i forhold til vores moral og vi får derfor samvittighedsnag også selvom det ikke er vores egen ’skyld’. Bønnen gør ud på at komme på ret spor igen – man kan jo alligevel ikke gøre gjort ugjort, men man kan altså få hjælp til at leve med det

Quote:

Du har fat i en af de helt hårde 'nødder' i kosmologien. Jeg tør ikke påstå at jeg selv helt har knækket den.

Den første, lidt egoistiske tanke, er at man bør hjælpe, fordi den manglende hjælp vil komme tilbage til en, i form af manglende hjælp. Hvis man selv vil hjælpes, så er det bare om at komme i gang med at hjælpe andre.

Jeg tror dog ikke det er der hele forklaringen skal findes. Jeg mener at der kommer et tidspunkt hvor man føler en glæde ved at hjælpe andre (guleroden) og får problemer med samvittigheden, hvis man ikke gør ('pisken'). Rent logisk kan man selvfølgeligt lade være med at hjælpe folk, men så lever man ikke næstekærligt og er, ifølge Martinus, ikke i kontakt med livets grundtone og må derfor før eller siden opleve en eller anden form for ubehag.

(Er der nogle der har en mere præcis forklaring?)

M forklarer, at grundtonen i universet er næstekærlighed. Efterhånden som vi udvikler os vil denne grundtone gennemstrømme os helt naturligt (uden at vi behøver at tænke over hvordan vi handler og hvorfor) og det vil blive en helt naturlig ting at hjælpe andre mennesker, uanset om man kan se, at de er ved at lære en lektie. Eller måske netop derfor. Karmaen for denne person vil på netop dette tidspunkt også være at få hjælp.

M forklarer endvidere, at nogle har så skidt en karma, at de totalt er overladt til andres hjælp. Her vil det jo kunne få katastrofale følger, hvis man bare kunne "pege fingre" og sige :"det har du selv været uden om"

kh
Tina :0)

Hvis man er "næstekærlig" med selvisk motiv, så får man en lidt anden karma end man selv ønskede

Det hele har noget med A-, B- og C-viden at gøre. Den ægte og altoverstrålende næstekærlighed er en automatisk organfunktion for det færdige menneske. På samme måde som den kønslige kærlighed er en automatfunktion (C-viden) i dyreriget.

Men vejen dertil går gennem træning og atter træning. Det er jo bare ikke så nemt, som det lyder  😮

Quote:

Hvis man er "næstekærlig" med selvisk motiv, så får man en lidt anden karma end man selv ønskede

Det hele har noget med A-, B- og C-viden at gøre. Det ægte og altoverstrålende næstekærlighed er en automatisk organfunktion for det færdige menneske. På samme måde som den kønslige kærlighed er en automatfunktion (C-viden) i dyreriget.

Men vejen dertil går gennem træning og atter træning. Det er jo bare ikke så nemt, som det lyder  😮

Nej desværre... *suk*  

Quote:

Nej desværre... *suk*  

Jeg forstår det som at selv at andre skal gennemleve en bestemt række "lidelser" og selv om det ikke er vores hensigt at tilføje denne EKSTRA "lidelser" så kan vi komme til at alligevel, med vores uvidenhed.
Hvis jeg fx laver en joke og den på nogle virker ikke sjov men giver den en dårlig oplevelse, så var mine intensioner gode nok men mine evner ikke gode nok.
Jeg har derfor med "uvilje" kommet til at gøre et andet menneske ked af det.
Derfor beder jeg, tilgiv min mine syndere, eller : lad min blive bedre til ikke at skubbe til andres akse.
VH
asc

Hej asc,

Ja, det er en god måde at anvende bøn på. Dog skubber vi jo af og til til hinandens akser, uanset vore gode intentioner, og det er jo trods alt kun godt, for uden det fandt der slet ingen udvikling sted

kh,
Torben

... og hertil kommer jo, at dem vi uforvarent kommer til at skubbe til, jo formentlig har en karma, hvor de skal møde sådan nogle "grove" personligheder som os 😮  

kh
Tina :0)