Hej Stefan og tak for dit spørgsmål

Jeg har valgt at bruge lidt tid på, at svare på dit spørgsmål.

Per Bruus Jensen skriver i en af sine bøger (var elev af Martinus), at et klodesekund svarer til ca. fire menneskeår, så kan man gange og dividere, som man synes, og det kan give nogle interessante beregninger i forholdet mellem menneske og klodetid.

Martinus skriver, at da dinosaurerne udødede for ca. 65 mil. år siden, var jordkloden færdigt med at repetere sine tidlige jordliv. Martinus skriver også, at kloden er nået så langt i sin udvikling, at den nu er i gang med ”den store fødsel”. Det er denne indvielse, vi som mennesker oplever, som de store kulturforandringer, der har fundet sted gennem de mange foregående tusinder år. Vi er altså gået fra naturmenneske til kulturmenneske.

Vi oplever i dag mere og mere, at udviklingen forceres, men hvad er det da, der sker? For at forstå dette, må man sætte ind i jordklodevæsenets egen udvikling. Kloden er i gang med at skifte sine gamle hjerneceller ud med højere udviklede hjerneceller; disse nye hjerneceller, skal jo kunne bære jordklodens begynde intuitionsenergi (dens kosmiske bevidsthed) og være fuld bæredygtigt inden for ca. 3000 år.

Modsat menneskene, kan kloden altså udskifte sine hjerneceller, og for jordkloden er det altså nødvendigt at få inkarneret nogle højere udviklede hjerneceller. I klodens foregående liv, var det altså tilstrækkeligt med, at være mere eller mindre sig selv nærmest (klodens overlevelsesdrift), men i klodens indeværende liv, har den fået en gevaldigt hård karma fra sine tidlige livs ”fejltagelser”, der har bevirket, at den har fået en akselhældning i sit nuværende liv.

Denne akselhældning, har for kloden og dens fysiske natur, bevirket en stærk forceret udvikling i en sådan en grad, at den har opgivet sin ”dyriske mentalitet” og har søgt mod ”lyset” og bedt om at komme fri af sine mørke skæbne. Disse forandringer, har vi som mennesker oplevet som gamle højtudviklede kulturer, som fx Atlantis, Babylon og faraonerne med deres pyramider osv.

I år 30 kom Kristusbevidstheden, da Jesus døde på korset og i 1921 fik Martinus sin ”indvielse”. Alle disse begivenheder, kan vi takke jordkloden for, det er dens tanker og skabelser, der har medført mennesket tilsynekomst på kloden. Disse ”nye” mennesker har først gennemgået udviklingen som dyrevæsener, senere som dyremennesker og frem til de mennesketyper, vi kender i dag. Tilbage er der kun nogle få naturmennesker, hvis tid klinger ud her på jorden og tilbage vil der være de religiøse indstillede og de nye mennesketyper, hvor en del allerede har fået kosmiske glimt og flere og flere vil få det i den kommende tid.

Der er ingen af os, der kan svare på, hvor mange mennesker der findes, idet mange mennesker inkarnere fra andre klodesystemer, for at få deres udvikling gjort færdig her på kloden. Vi må også huske på, at dyret med tiden omskabes til et menneskevæsen og vi alle kommer fra dyreriget, uden undtagelse. Så det med at sætte tal på, har ikke nogen betydning for ”sandhedssøgeren”. Gud har flere ”mennesker” end der er plads til her på jorden. Mennesket er klodens nye hjerneceller.

Håber at mit svar, har været til hjælp for dig

Med kærlig hilsen
Svend Erik

Af en og anden årsag kan jeg ikke logge ud, heller ikke skrive indlæg under min egen kode, derfor må jeg gå ind som gæst, indtil fejlen bliver rettet.

Til Stefan
Jeg kan tilføje, at der vil blive færre mennesker i fremtiden her på jorden, idet der er mange i øjeblikket, der skal undervises på det fysiske plan, inden den ”store fødsel”, så i fremtiden vil opholdet i den åndelige verden for mange, være af længere varighed end det er nu.

Med kærlig hilsen
Svend Erik

kære Stefan og andre.

JEg tror vi skal være forsigtige med at sammenligne alt for BOGSTAVELIGT mellem livsbetingelserne i vores organisme-livsform og så hhv den overliggende og den underliggende spiral - det er nok netop FORSKELLENE, der er pointen - ikke LIGHEDERNE - ellers var det jo ikke en helt NY OG ANDERLEDES oplevelse - at bevæge sig en "etage" opad!
f.eks. er jo vores organers livsbetingelser fundamentalt anderledes end vore - og i øvrigt er deres inkarnationslængde MARKANT længere sådan relativt set: - den er jo lige så lang som vores, det vil sige, at hvis de har en langt kortere tidsoplevelse end vi har - er de æld-æld-ÆLDgamle, når vi - endelig krasser af!
Martinus forklarer også et sted: at det faktisk (under normale omstændigheder) er på grund af organerne, at vi dør! De overhaler os simpelthen indenom, udviklingsmæssigt, i løbet af en jordmenneske-alder!
men det siger jo også igen noget om - at livsbetingelserne ér meget forskellige på de forskellige "etager".!
bortset fra det: jeg er ikke helt med på Stefans regnestykke, men anyway:
der findes hele tiden en masse individer tilknyttet jorden, som ikke er i fysisk form - dels fordi de befinder sig i mellem 2 inkarnationer - men også fordi en stor, stor skare af mellemkosmiske væsener - med kosmisk bevidsthed - hører til i jordklodens sfære. (og for det 3. er der jo også det aspekt, at individerne ikke nødvendigvis er FAST tilknyttet den SAMME klode altid!
der kommer folk, andre steder fra, som skal opleve lige netop det, de kan på denne unikke klode -
Det er altså vanskeligt at regne kontant ud fra, hvor mange der er INKARNEREDE på kloden.
k.h. Dina.