Hej Steen2

Vi har haft diskussionen før blandt andet i diskussionen omkring hvor vidt mineralmaterien var gennemtrængt af ånd. At noget ser ud til at være dødt skyldes perspektivprincippet. Set med kosmiske briller kan månen ikke være død, idet døden kosmisk set ikke findes. Set med fysiske briller ser månen ud til at være en død klode - nøjagtig lige som alle planeter i solsystemet, bortset fra jorden selvfølgelig.

Det samme med et lig. Det er også dødt set med fysiske øjne, mens det for det kosmiske blik kun er udtryk for et levende væsens tilbagetrækning fra det fysiske plan. Det levende væsen, der før "boede" i det der nu er et lig, er ikke dødt.

Og samtidig ved vi jo X3, som den fysiske verden er en del af, er noget skabt, og derved ikke i sig selv levende. Derved er alt hvad vi kan sanse faktisk en "død" materie der via en stor illussion ser ud til at være levende. Det rigtigt levende væsen kan derimod ikke sanses. Hvis man derfor anser månen som værende død er det fordi man anser X3 for at være selve det levende væsen, hvilket er den normale synsvinkel for mennesker uden kosmisk bevidsthed.

Hej Steen2 og Svend

Martinus omtaler Månen som et "klodelig", hvor det levende væsen, der tidligere har behersket den materie, der udgør det, vi fysisk kan se som Månen, har forladt denne - på samme måde som jeget har forladt det, vi kalder et dødt menneske eller et lig. (Men denne af jeget efterladte materie består af mikrokosmiske organismer, som stadig kan leve efter at deres makrokosmiske jeg har sluppet styringen af dem).

De venligste hilsner

Peter

Der er et gammelt ord der siger at stof følger tanke, når tanken "går et andet sted hen vil stoffet stadig være der som stof indtil det nedbrydes eller bliver grebet af en anden tanke i en anden form.
Uanset hvad, er stof stadig "kun" byggesten for tanken og dermed uden liv, bevidsthed og selvstændig tanke.
Liv/bevidsthed/tanke er det der får stoffet til, at fremstå som levende, ikke i kraft af sig selv men i kraft af en udefra kommende faktor.

Månen er rester af en tidligere "tanke / væsen" og da der ikke er andre "tanker" der har overtaget stoffet vil det være at betegne som dødt og med tiden vil nedbrydningen være komplet og "liget" vil være væk og omdannet til små mulige byggesten for en eller anden tanke i en fjern fremtid, måske den tanke som vi er på vej til at blive ???

Kh.Pondus

Kære alle.

Martinus har udtalt:

"Alt er levende" og
"Månen er et klodelig".

Disse 2 udsagn kunne ved første øjekast se ud til at være modsætninger, og derved i modstrid. Når de imidlertid ikke er i modstrid skyldes det, at de er set fra to forskellige kosmiske perspektiver, og dermed også lige rigtige. Hvis vi i stedet for "månen" bruger et udsagn om et menneske for eksempel "Anders er død", så ved vi godt, at udtrykket "død" set med kosmiske briller betyder, at det levende væsen der for os fremstod som "Anders" nu har trukket sin primære bevidsthed tilbage fra dette fysiske legeme. Men det fysiske legeme vi så som "Anders" var jo kun X3. Det egentlige levende i "Anders" er imidlertid uforandret. Når vi siger "Anders er død" er det derfor i virkeligheden kun en illusion. På samme måde er det en illusion at "månen er et klodelig", hvis man ser med kosmiske briller. Hvis man imidlertid kun tror at X3 = det levende væsen, ja så er både Anders og månen vitterligt det man forstår ved død.

I øvrigt siger Martinus også, at den absolutte død kun kan sammenlignes med absolut stilhed. Et lig og månen er ikke det samme som absolut stilhed idet de begge er forandring underkastet. Selv den hårdeste diamant er forvandling underkastet. Forandring kan kun skabes af levende væsener. Da den absolutte stilhed ikke findes nogetsteds er døden således en illusion.

Hej Svend

Jeg er helt enig med dig, så egentligt er der tale om to forskellige anskuelsespunkter og ikke to forskellige begreber.

Død, en illution som kun dækker vort fysiske bevidsthedspunkt (forståelses-platform)
Forandrelighed som er universel.

Kh.Pondus

Hei. Månen består kun av mineral materie og da all materie er bevegelse må der være noe som beveger denne materie. Det er det som beveger mineral materien som er det levende og ikke selve materien. Det som gjør månene til et lik er at det som beveger denne mineral materie ikke er dagsbevisst på det fysiske plan, men har sin dagsbevissthet på det åndelige plan. Nærmere bestemt i salighets riket. Det er overskudds energier fra de ekstatiske opplevelser i dette rike som stråler inn på det fysiske materie plan og skaper "mineral bevegelse", men utad har det levende ingen opplevelse på det fsyiske plan og man opplever derfor denne materie som dø.