Læste i en gratis avis at det er socialt nødvendigt at kunne lyve. Men M siger jo man skal være sandfærdig i alle livets forhold. Men kommer man ikke til at gøre skade og såre andre hvis man altid fortæller sandheden ?. Og vil man ikke hurtig ende op ensom fordi folk synes man er led. Kan man undgå at lyve ?. Er det ok at fortælle en hvid løgn eller skal man altid være hudløs ærlig ?.
Vh Thomas
Hej Thomas
Det er et ordtak: Ærlighed varer længst. Mon tro det gæller hvide løgner også? Det er ikke enkelt at vide hvad som er det mest kærlige: en hvid løgn for ikke at såre, eller sandheden.
Men men men: jeg tror at de fleste hvide løgner blir fortalt, ikke for at man ikke vil såre den andre, men for å dekke over en dumhed man selv har gjort... 
Jeg har en principp i livet, at alltid snakke sant. Jeg prøver at efterleve det. Hvis jeg blir spurt om at skrive noget usant eller at snakke usant så takker jeg nej. Jeg kan bli fristet til at komme med en løgn for at men prøver alltid at være sandferdig. Selv om man måske ikke alltid lykkes, er det en god ambition at have.
Men man trenger ikke være hudløs ærlig. Ja, du er dum! Ja, den kjolen er veldig stygg! Nej, det synes jeg er meget dumt sagt! Det er måske bedre at se situationen an og være forsiktig med bombastiske meninger. Det er jo ikke sikkert at disse meninger holder seg når man måske har sett situationen fra begge sider.
Kjærlig hilsen
Oscar
Jeg har hørt at M fik malet et selvportræt af en kunstner, som han faktisk ikke kunne lide. Han gemte det i skabet, og undlod at fortælle at han ikke kunne lide det 
Skriv et svar