Kære Tina

Læs selv:

Hvorfor føler du at du skal svare på det, hvis du ikke ved det - eller ved du at der er ikke er nogen, der læser dette, der kan give svar?
I så fald må jeg jo spørge dig; hvor  ved du det fra?

Jeg kan da se mange mennesker på dette forum fx Henrik Hedegård, Solveig Langkilde og Svend Erik Rævdal, der må formodes at være indsatte i de praktiske sager indenfor MI?

Alt godt,
Søren

Hej Søren...

Jeg svarer, fordi jeg mener at det er almindelig høflighed, når du adresserer den direkte til mig. Men jeg har ikke svaret.

Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til Instituttet, hvis du gerne vil have svar.

kh
Tina :0)

Hej Søren...

Vil lige præcisere: Martinus Forum er ikke MI's talerør og moderatorerne på dette forum er IKKE Instituttets forlængede arm. Vi er her på eget initiativ og ganske frivilligt. Instituttet betaler 9 kr pr måned for forummet – det er det hele.

Nå jeg skriver indlæg og underskriver med Tina, så er det helt og holdent et privat indlæg.

Hvis jeg skriver indlæg som moderator, vil jeg underskrive ”Med venlig hilsen Moderatorerne”.

kh
Tina :0)

Kære Søren

Jeg kan desværre heller ikke give dig et svar, da jeg intet har med MI at gøre. Jeg er her også udelukkende som privatperson. Jeg er ked af hvis jeg har givet et andet indtryk. Du skal nok, som Tina skriver, henvende dig til MI.

kærligst
Kenneth

Jeg har ikke sat mig ind i noget lovgrundlag eller coppyright bestemmelser. Jeg er noget mere optaget af de evige love og principper sådan som de er nedskrevet af Martinus. Disse evige love og principper er guddommens værk, og jeg finder det lidt underligt at der skulle være nogen form for copyright i den forbindelse. Er det meningen at der er nogle jordiske love som skal skal bestemme når disse love skal kunne komme frem til menneskeheden, og hvordan de eventuelt skal præsenteres, og hvem som kan få lov til at fremføre disse love og principper.

Martinus er den som fik det opdrag af guddommens at nedskrive disse love. det er love som har eksisteret i evige tider og vil fortsætte at eksistere i evige tider. De er ikke fundet på af Martinus, men Martinus har med sin intuition "set" disse og nedskrevet disse. Er det ikke en underlig tanke at der i den forbindelse skal være nogle jordiske love og copyright bestemmelser.

Da jeg for mange år siden fik teksten til Samarbejdsstrukturen til gennemlæsning, var min første tanke "hvad skal vi med den, vi har jo Livets Bog". Det Martinus sagde på møderne med Rådet, var noget han sagde i en bestemt situation, i en bestemt forbindelse. Kan man ikke tillade sig at spørge om det er meningen at det Martinus sagde en bestemt dato, i en bestemt situation til en håndfuld mennesker, skal være eviggyldigt ? Martinus besvarede på disse møder en række spørgsmål fra et fåtal mennesker. I dag ville andre havde stillet andre spørgsmål, og om 10 år igen andre spørgsmål dersom Martinus havde levet. Om igen nogle år vil der ikke være behov for nogle spørgsmål, for da bærer man analyserne i hjerne og hjerte.   

Vi kan være sikre på at det Martinus nedskrev selv i Livets Bog er eviggyldigt og skal være gældende for os jordmennesker de næste 3000 år. Det er de evige love, og hvorvidt det enkelte menneske følger dem eller ikke, er et forhold mellem guddommen og den enkelte. Hvad det enkelte menneske gør med analyserne er et forhold mellem den enkelte og guddommen. Guddommen har sine metoder som nok skal sørge for at alt går ret for sig.

Jeg tror jeg slutter her
Kærligste hilsener
EBOLE

Hej Ebole...

Først - velkommen til forummet

Jeg synes ikke det er mærkeligt at nogle juridiske love skal overholdes. Vi lever i et samfund, hvor de stadig er nødvendige - desværre.

Synes du ikke at det er en underlig tanke, at Martinus selv har ønsket copyrighten, hvis det ikke var fordi han ønskede, at vi skulle overholde den?

kh
Tina .0)

Hej Ebole

Jeg giver dig helt ret i at det er meget sjovere at beskæftige sig med de evige love end de nuværende verdslige. Dog er vi i en verden  befolket med ufærdige væsner, som ikke altid kan skelne mellem ret og uret.

På en måde burde det da også være unødvendigt med alle de love vi har for tyveri, mord osv, da det jo burde give sig selv, at man ikke skal begå sådanne handlinger. Men det er der altså nogen der ikke se, og derfor er lovene på sin plads.

Det samme gælder for Martinus værker. Vi skal passe på dem indtil vi kommer så langt frem i udviklingen at de ikke kan misbruges på den ene eller anden måde. Og vi der kender til værkerne og har studeret dem i mange år har et specielt stort ansvar, da vi jo på en måde er de første fødselshjælpere.

Men det gør os jo ikke ufrie i at formidle kosmologien. Der findes et hav af måder det kan gøres på. Bla.

Læse om det i fred og ro i sit lønkammer (husk at det er i det enkelte menneske det skal bryde frem)
Fortælle om det i glæde og kærlighed til andre i personlige samtaler
Holde foredrag om det
Skrive bøger om det
Skrive artikler om det
Skrive sange/digte om det
Deltage med kærlighed i forummer osv.
Udføre friviligt arbejde inden for sagen
Lave hjemmesider som fortæller om det, udfra de præmisser der gælder ifølge copyrights
Leve i ånden der ligger bag åndsvidenskaben

Det kan sagtens praktiseres uden at gå på kompromi med copyrights osv. Jeg tror vi skal stoppe med at stirre os blinde på det ene aspekt, og se at komme ud over stepperne med at udbrede det gode budskab. Lad os komme i gang 

kh.
Kenneth

Jeg mener at have læst et sted, at daværende rådsmedlem Ib Schleicher lige efter Martinus' bortgang i 1981 udtalte, at Sagen herefter var givet fri. Hvad ligger der helt nøjagtigt i det?

Jeg ved også, at Martinus engang blev spurgt, hvad man skulle gøre, hvis nogen misbrugte hans værk. Svaret var: Ingenting. For det var herefter en sag mellem pågældende og Gud.

Jeg synes derfor ikke, at det er mærkeligt, hvis vi er mange, der er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre mht. copyright o.a.

Kærlig hilsen

Christina B.

Hej Christina

Det kan jeg desværre ikke svare på, men jeg synes det er godt spørgsmål

Hele sagen bygger på næstekærlighed, og derfor skal man selvfølgelig leve i tilgivelse. Men derfor kan man godt forebygge et  eventuelt misbrug ved at fortælle hvordan man ønsker at beskytte det.

Jeg har et spørgsmål. Hvorfor skulle alle love, som vi beskytter andre ting her i vores verden ikke gælde for kosmologien, sålænge vi lever i en ufærdig verden? Hvis det skulle være forsvarligt at fjerne enhver beskyttelse skulle hele udviklingen jo tage et gigantisk hop opad, således, at alle vores ufærdige sider med et trylleslag blive fjernet. Men det ligger i ingens magt at lave dette trylleri, heller ikke guddommen eller forsynet.Det er et spøgsmål om udvikling og den er ikke færdig endnu.

Hvornår verden er parat til at værkerne frigives ved jeg ikke, men jeg ser da også frem til denne dag. Men jeg tror det er usandsynligt  det sker lige med samme, sådan som verdens tilstand er idag.

kh.
Kenneth

Käre Tina!
Du gör det nok en smule let for dig, er jeg bange for, käre Tina. Du påstår frejdigt at Martinus har önsket copyrighten. Du undlader dog at sammeligne dette sk. önske med en anden holdning som Martinus faktiskt underbygger med hele sit samlede värk, nemlig at det er tilgivelse, og gavekultur som er målet med alle de oplysninger han givet os. Det er derfor som vi ikke kan komme udenom den holdning Martinus udtrykker med ordene;"Vi skal ikke lave retsager". Denne holdning medförer at den jordiskt skabte copyrightlov bliver sat helt ud af spillet, som jeg tidligere nävnt. Man må derfor göre op med sig selv hvad der er vigtigst, at med jurans hjelp hävde copyrightloven eller med nästekärlighedens moral skabe inbyrdes kärlighed. Er ikke den inbyrdes kärlighed den mest fuldkomne beskyttelse vi kan få? Når vi bruger domstoler så sker det netop fordi denne mangler, ikke sandt?

Martinus har givit sit värk som en gave til hele menneskeheden, ja, på den måde brugte han hele sit voksne liv i gaveprincippets tjeneste. En gave er, som du ved, ikke en gave hvis den har betingelser. En sand gave indebärer en fuldständig frigivelse. Den söger således ikke sit eget. Af samme grund önskede Martinus ikke at Institutets skulle modtage betingede gaver. Men hvis man på den ene side önsker at omverden skal praktisere den rene gavekultur i forhold til Institutet, må det vel siges väre rimeligt at man selv lever efter den läre man önsker beläre andre om, vel? Hvis man har tillid til de evige kärlighedslove som vi kan studere i Det Tredie 'Testamentet så har man den trygghed at man ved at dette at give er det eneste der betaler sig på sikt, ikke sandt? Det betaler sig således i langt höjere grad at stole på giveprincippet end det modsatte. Det er jo denne enestående opdagelse som med tiden kommer at forvandle denne inellektuelle djungel vi nu lever i, til et globalt, fredens rige.
Copyrightloven hörer ikke, som det i et tidligere indläg er påpeget,  til di evige love. Den er menneskeskabt. Det vil sige at den er skabt med et mere lokalt formål. De evige love eksisterer ikke som et resultat af forudgående tänkning. Så vidt jeg kan forstå er copyrightloven skabt for at sikkre at ingen anden end den der har skabt verket skal tjene penge på det under en vis begränsed tid. Samt at verket ikke skal forvanskes. Men nu forholder det sig jo såden med Martinus at han ikke har lavet sit verk for at tjene penge på det. Vi er ikke en forettning siger han. Vi skal representere den kosmiske verdensmoral. Ikke så let, det må indrömmes, men det er den vej vi må gå hvis vi önsker fölge Martinus på vejen...

Men selvfölgeligt kan jeg forstå det synspunkt som siger at vi skall overholde samfundets love. Uden love var der slet ikke noget samfund. Hvis man siger at man fuldständigt kan göre ligesom det passer en selv i enhver situation så får vi netop et fuldständigt kaos. Men som Sören også har vist så findes der situationer hvor man for at opfylde en höjere lov må gå imod en lavere. Målet med de såkaldte lovoveträdelse som man mener er sket med f.eks informationsmaterialet, er således ikke at vi alle skal blive hjemmehörende i den "undre" verden, men tvärtimod kämpe os frem til den "övre" verden, det vil sige; det rigtige menneskerige. For at komme hertil må vi på vejen opgive nogle af de i dyreriget lovbeskyttede rettigheter som baseres på "det dräbende princip", ikke sandt? Sören nävnte flere eksempler på sådanne tildfälde og jeg kan fortäle at jeg selv er en lovoverträdere i det at jeg nägtede slå folk ihjel når den svenske stat önskede min medvirken i beskyttelse af nationen. Jeg vil ikke på andres ordre slå folk ihjel. Denne holdning bragte mig i fängsel.Men smager det så koster det, som det siges...

Nu må du undskylde at jeg har problemer med den danske stavning. Jeg har på barnets vis lärt mig dit modersmål. Men det har väret en ren fornöjelse, må jeg sige.
Alt godt,
önsker Rolf

Kære Rolf

Velkommen til forummet

Hvis din argumenation skal holde, må du også forklare, hvorfor Martinus i de sidste år ikke bare sagde "værsgo, tag bare mit livsværk og gør med det hvad I vil. Det er lige meget med instituttet, det er lige meget med idealfonden, det er lige meget hvilken organisation der kommer, ja i det hele taget er det lige meget om der kommer en organisering for udbredelsen af mit arbejde"

Nej vel, sådan reagerede Martinus ikke, han var tværtimod meget bestemt på, hvordan arbejdet efter ham skulle organiseres og videreføres. Selvfølgelig skal tingene styres, ellers så tabes det hele jo på gulvet. Man skal da ikke bare give alt væk, bare fordi der er et princip der hedder "gaveprincippet" Det ville jo være tåbeligt. Ting og udvikling skal jo styres efter bedste evne og erfaring. Det er jo derfor vi ikke sætter evnesvage personer til at styre atomkraftværker .

Omtanke skal der til, sammen med selvfølgelig kærlighed

kh.
Kenneth

Kære Rolf...

Nej vi skal ikke lave retssager, og netop derfor kan jeg ikke forstå, at folk der kender til Martinus ønske om beskyttelse af værkerne, vil se højt på copyrighten. Det er at sætte Rådet i et stort dilemma - og det er der i mine øjne ingen næstekærlighed i.

Vi bliver ikke enige kære Rolf - uanse hvor mange indlæg vi laver.

kh
Tina :0)

Hej Rolf,

Velkommen til forummet

Jeg har et par kommentarer til dit første indlæg.

Du antager at copyright loven kun er gyldig, hvis man vil bruge advokater fra MIs side. Derefter konstatere du at det ikke er i martinus ånd at bruge advokater. På den baggrund konkluderer du at MI står overfor et "enten eller". Enten copyright eller at "følge Martinus". Du konstaterer at MI er nødt til at gå martinus vejen og dermed fravælge copyrigth-loven. Dermed skulle MI ikke kunne benytte sig af copyright loven.

Men så enkelt er det ikke. En lov er stadig en gældende lov selvom der ikke er en udøvende magt bag (advokaterne) som kommer efter dem som ikke overholder den. Man har stadig brudt den gældende lov selv om der ikke er nogen medfølgende "straf". Man må heller ikke køre for stærkt fordi der ikke er nogen som giver en en bøde.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi argumentet: "Kun copyright lov hvis MI bruger advokater" + "martinus siger ingen advokater" = "ingen copyright lov", kun holder, hvis antagelsen om "kun copyright lov hvis mi bruger advokater" holder. 

Instituttet kan kun få problemer med at beholde rettighederne hvis følgende to betingelser er opfyldt: 1) deres rettigheder bliver overtrådt og 2) de ikke forsvarer dem. Hvis der ikke er nogen som bryder rettighederne, så kan instituttet ikke miste dem og har derfor ikke noget at forsvare. Der er altså først problemer for instittutet, når nogen bryder deres rettigheder. Hvis ingen bryder deres rettigheder, er der ikke brug for advokathæren for at bevare rettighederne. Instituttets 'enten-eller' situation opstår først når nogen overtræder deres rettigheder. Det er derfor ikke en korrekt antagelse at loven kun gælder hvis man vil bruge advokater. Hvis copyrighten ikke bliver brudt, så vil instituttet ikke miste deres rettigheder.

Man kan altså godt have: "copyright lov uden advokater" + "martinus siger ingen advokater" = "copyrightlov gælder uden advokater".

Hvilke rettigheder drejer det sig om? Du er selv inde på det.
Rolf:

Copyright loven giver også, i en vis udstrækning, ophavet til værket ret til at bestemme hvor og hvordan værket skal bruges. Det var derfor Martinus kunne overgive rettighederne til instituttet. Ydermere, bevirker den at andre ikke må overtage hvad der ikke er deres. Loven beskytter ophavet - men kan også misbruges. Det vigtige er at loven også er lavet for at beskytte det enkelte "individ" mod overgreb og dermed dæmme op for det dræbende princip. Copyrightloven er ikke kun et udtryk for det dræbende princip og kan derfor ikke bare ignoreres som værende en sådan.

kh
Lasse

Hej Rolf

Glemmer du ikke, at vi er ufuldkomne jordlinge i en endnu ufuldkommen verden? Blot at kaste Martinus værk i grams til højre og venstre er i denne situation vel ikke nødvendigvis udtryk for den højeste næstekærlighed? Vel snarere tossegodhed, hvis du vil have mig undskyldt.

I vores ufuldkomne verden er det nødvendigt at beskytte værket mod misbrug og misforståelser. Vi er jo ikke i stand til at tolke og forstå Det Tredje Testamente til den fuldkommenhed, vi endnu ikke besidder. Endsige ændre så meget som et komma i Martinus' beslutninger. Jeg vil i hvert fald nødigt være den, der går imod Martinus' vilje eller påstår at vide bedre.

Hvis Martinus havde ønsket at hans værk skulle være undtaget copyright, så havde han vel ikke valgt at benytte sig af denne. Og hvis han ikke anså Martinus Instituttet som den bedste beskytter for sit værk, så havde han næppe brugt kræfter på at skabe rammer herfor.

Er Instituttet som værkernes beskytter ikke at ligne med Sagens faste punkt? Er det ikke herfra, at vi har fået mulighed for at tilegne os teoretisk indsigt i Sandheden om Livet. Og efterhånden som vi tilegner os evnerne til at opleve Livets love - gennem Martinus' analyser og Livet egen tale - bliver vi i stand til at manifestere en væremåde i overensstemmelse med det store kærlighedsbud og til fuldkommenhed at praktisere den ægte gavekultur.

Indtil da står det selvfølgelig enhver frit for på eget initiativ at informere om Martinus livsværk efter bedste evne. Netop pga. den endnu herskende ufuldkommenhed bliver disse private initiativer nødt til at bevæge sig inden for de gældende love og de af Instituttet udstukne retningslinjer for brug af Martinus' værker. Men at det står enhver frit for at informere om Sagen betyder vel ikke, at man kan forvente eller tvinge Instituttet til at støtte eller bifalde sine initiativer. Uanset hvor mange indlæg man skriver i dette eller andre fora.

De venligste hilsner

Petersh

Kære Tina
Du er erklærer din uafhængighed, og mener at du viser det ved at erklære din holdning (som er helt ens med dem du erklærer dig uafhængig af). Men uafhængighed er vel ikke kendetegnet af holdninger, men derimod af viden og evnen til at stå for den. Thi ellers falder ens uafhængighed hvergang holdningerne ikke er baseret på virkeligheden. Og det der falder er ikke så uafhængigt, for det er jo afhængigt af noget at læne sig op af når det skal rejse sig igen. (Men det kan jo også være andre motiver i dit fald, måske du simpelthen ikke har tid til at argumentere osv, og det er jo helt naturligt, men jeg må jo forholde mig til det du siger.)

Jeg kan altså ikke se andre fremgangsmåder end analyse af ret og uret, og det er det jeg opfordrede til. Holdninger kan jo ikke ændre på det ene eller det andet synspunkt i denne sag. Eller mener du at jeg fx skulle ændre synspunkt hvis der var 50 der tilkendegav at de støttede din holdning, og ville du ændre synspunkt hvis 50 mennesker støttede min? Jeg håber derfor at du ikke forsat vil gå udenom alle spørgsmål og argumenter i mine svar til dig: http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15485#p1548 5" class="bbcode_url"> https://www.martinusforum.dk/forum/http://a16a01d61cf76d136390698ebdf6cb5583052303.web17.temporaryurl.org/phpbb/viewtopic.php?p=15485#p15485

Du opfordrer mig i øvrigt til at gå til Martinus Institut med mit spørgsmål på trods af at de mennesker, der kan besvare er nærværende her. Hvis du er uafhængig af MI, kan du jo lade disse mennesker svare selv, de sidder jo her og læser hvad jeg skriver.

Har du ikke tænkt over hvorfor nogle er bange for at sige ting åbent, hvad plejer der at ligge bag når mennesker ikke vil fremlægge nogle omstændigheder åbent? Og hvorfor skriver jeg dette til det, jo, kan du ikke se at din "uafhængighed" er lidt af en påstand i lyset af at du i praksis gentager copyright dogmet uden at forholde dig til andre argumenter og yderligere forsvarer at de, der har ansvar i denne sag ikke skal svare for jeg kan jo privat skrive en mail til MI osv. Ja, nu kunne det virke som om jeg er efter dig igen   men det jeg efterlyser er overensstemmelse mellem ord og handling.

Du gør dig nemlig til talskvinde for en væremåde der har mødt mange initiativrige mennesker i løbet af de sidste år. De har fået en sludder for en sladder istedetfor tilstrækkelig praktisk hjælp. (Hvis de altså ikke ligefrem blev lovet støtte mm, og herefter alligevel blev pure afvist og overladt til at ordne det meste selv på nær altså lån af nogle bøger: Kurt der forsker i Martinus liv og ender med sine to omfattende bøger, Sindal udstillingen der tager sin begyndelse på initiativ af Axel der bestyrer Moskildvad, Jans udstillinger på eget initiativ om Det Tredie Testamente i Ind og udland, Stiftelsen i Sveriges omfattende informationsmateriale, de mange nye hjemmesider mm)

I praksis er den eneste måde man kan overholde MI's retningslinjer ved ikke at gøre noget som helst. Der er ingen som helst mangler i angivelse af copyright i de informationsmaterialer der er udgivet, det er med andre ord et skinargument, et reelt forsøg på at stoppe initiativerne. Og da man ikke får nogen begrundelse for dette, nej man får tværtimod bekræftet igen og igen at indholdet faktisk er godt nok, ja så er det altså andre årsager, og det er jo nærliggende at tro at det drejer sig om at nogen føler sig forbigået og mener at dette skulle man have lavet selv, men den uro kan man jo erstatte med glæde over sagernes tilstand. Der er jo nemlig virkelig grund til at glæde sig i disse tider. Vi står jo pludselig med en informations platform, der bare bliver bedre og bedre.

MI er altså endnu ikke nået frem til at blive den serviceinstitution for informationen som vi er så afhængige af at den bliver. Hvis man så direkte anvender tid og penge på at tackle diverse initiativer (for det må man vel sige det er hvis man istedet for at hjælpe disse initiativer køber juridisk ekspertice for at kontrollere deres anvendelse af Martinus egne symboler mm) hvor er vi så kommet hen? Er det retten til at gøre hvad som helst udenfor alt logik du gerne vil forsvare?

Ja, der tog jeg handskerne på igen, men jeg tror du kan mærke at mine ord er rettet mod forholdene for alle de mennesker, der vil være med til at informere om eksistensen af Det Tredie Testamente. Din og andres reaktion på udstillingen (den kan udtrykkes ved et ord: copyright) viser nødvendigheden af en gang for alle at få afklaret dette forhold. Denne afklaring vil ikke finde sted uden via analyser. Ingen er hævet over virkeligheden.

Kærligst Søren

Ps.
Jeg har tidligere i mit eget liv ofte mødt tavshed som argument. Det kan også udtrykkes med ordene: det vil jeg ikke tale om.

Årsagerne har altid været, at man faktisk ikke havde nogle modargumenter, for hvergang der fandtes sådanne vægtige modargumenter skulle man nok få sagt dem. Og når man manglede modargumenter plerjer tiden at vise at man faktisk holdt fast i en fejltagelse.

Jeg har således oplevet "tavshed" som en måde at skjule eventuelle fejlagtige valg og vurderinger, istedet for at få sat tingene ordentligt på plads til alles bedste.

Kære Søren...

Bare fordi jeg måske er enig med MI vedr copyrighten, er det da ikke ensbetydende med at jeg er afhængig af dem - det er da noget af et postulat at komme med. Men du er fri til at tro hvad du vil.

Nuvel - som jeg skrev til Rolf vil jeg også skrive til dig:
Vi bliver ikke enige - uanset hvor mange indlæg vi skriver.

kh
Tina

Jeg skriver her som privat person og kan kun opfordre dig til at gå til MI - om MI så ønsker at svare dig her eller ej, kan jeg ikke blande mig i.

hilsen
Tina

Undskyld men hvordan kan du vide, at "ingen på dette forum ønsker at sætte en stopper for informationen om Martinus" som du skriver?
Og hvordan passer det i øvrigt med det næste du skriver: "Jeg har givet udtryk for mine holdninger"?
Jeg synes det er en svært at nå til enighed hvis det skal baseres på om man tror eller ikke tror på den andens holdning, jeg kan i al fald ikke flytte mig så meget pga sådanne argument. Du behøver ikke at svare, jeg skriver det bare for at pege på en ærlig konsekvent
trin for trin analyse som eneste måde at skabe mere bevidsthed i denne sag. Der kan nok ikke skabes enighed på holdninger og påstande - uanset om de er rigtige eller forkerte.

Kærligst Søren

Jeg er endnu ikke støt på nogen som har givet udtryk for at udbredelsen af Martinus værker skulle stoppe. Jeg er stødt på mennesker som ikke er enig i hvordan det skal gøres.

Jeg kan ikke se uoverensstemmelser i det - og du er stadig fri til at tro hvad du vil.

Jamen gør du bare det.

Jeg tror dette er det eneste vi to kan blive enige om 

kh
Tina :0)

Jeg kan kun erklære mig enig, da jeg lige så foredragsprogrammet for Klint i år. Det ser ud som om Ole Therkelsen indleder med et foredrag om samarbejdsstrukturen... der er ligeledes studiegrupper baserede på læsning i denne strukturbog (det var vist selve temaet i den tyske gruppe sidste år - helt absurd) ligesom den jo tydeligvis anvendes i spørgsmålet om man må informere nonprofit med anvendelse af symboler eller ikke, blot for at nævne een sag hvor den anvendes som overdommer.

Der er altså kommet noget i vejen for Martinus analyser således som de fremtræder i det af Martinus færdigt udgivne værk. Det var derfor jeg startede med at spørge til hvilken lov der skal være øverst i denne fælles sag.

Som det er nu kan man altså i en del forhold nøjes med at henvise til den pågældende lovbog, strukturen, uanset om det stemmer eller ikke stemmer med indholdet i de kosmiske analyser som udgivet og endeligt godkendt af Martinus. Som det ses af denne debat er dette forhold nu en en realitet. Det er enhver med ansvarsfølelse for denne sag nød til at forholde sig til. 

For hvis der er noget, der står over essensen af Martinus analyser, har man - lidt frækt sagt - sat Martinus uden for døren af de lokaler, der har til formål udelukkende at informere om de kosmiske analyser i Det Tredie Testamente.

Kærligst Søren