Man kan vel kanskje si at våres karma er et resultat av våres begjær.
Der i det store og uendelige utviklingsforløp som vi befinner oss nå, er det vel også av hvilken grad av kjærlighet vi vil reagere med omgivelsene våre, som til syvende og sists også bestemmer hvilken karma vi får i framtiden...

Kanskje man kan si at våres evne til å handle utenom karmaen's og utviklingens makt og dermed med fri vilje, er når vi av erfaring og lidelse forstår at vi må tilgi og forlate andre for deres urettigehet. Da vi ikke lenger har bruk for denne lerdommen lenger i form av lidelse så forsvinner den for godt, og vi har dermed av oss sjøl, greid å forandre våres ståsted i livsopplevelsen.

Kanskje litt vanskelig skrevet av meg, men jeg tenker at dette kan være en måte å forklare hvordan vi faktisk har en fri bevisthet, når det alikevel er våres karma og begær som i største grad styrer oss.

Julian

Hej Oscar

Jeg ser det sådan, at karma er resultatet af vores ego-begær. Sjælen har også en form for begær, men det er på det sjælelige/åndelige plan - og i overensstemmelse med den guddommelige vilje  (kan ikke lige snakke i Martinus-termer, så bruger mine egne ord - men du er velkommen til at 'oversætte' det til Martinus-termer, hvis det giver mening,... så lærer jeg også lidt M-kosmologi samtidig ).

Den karma, som skabes af vores lavere bevidsthed (personlighedens ego) - den er til for at vi kan lære af det/udvikle os - blive trætte af 'mørket', så vi begynder at vælge anderledes og mere i overensstemmelse med den guddommelige hensigt. Og jo mere vi vælger i overensstemmelse med vores sjæls ønsker og hensigt, og handler det ud - og lever efter det - desto mere kommer vi i overensstemmelse med den guddommelige udviklingsplan, hvor vi udvikler os væk fra dyremennesket og ind i det rigtige menneskerige.

Jo mere vi lever efter sjælens hensigt ('begær') - desto mindre karma skaber vi, da behovet for at lære af mørket bliver mindre - og sådan kan vi gradvis ophøre med at skabe karma. Og det tror jeg giver en anden form for frihed, som Julian omtaler.

KH
Eva

Hej Oscar,

Alt er karma (skæbne). Karmaloven er loven om årsag for virkning. Karma er et andet ord for virkning. Og til enhver virkning er der en årsag. Denne årsag er i sidste instans os selv - vores evige jeg. Så vi er selv karmas "Herre". Vi er selv den inderste årsag til alt, hvad der sker i vores liv, men det kan vi være mere eller mindre bevidst om.

Det evige jeg har et evigt urbegær efter oplevelse. Dette urbegær resulterer sammen med sult- og mættelsesprincipet i konkrete begær. Vi begærer evigt modsætningen til det, vi er mætte af.

Ud fra disse konkrete begær, sætter vi årsager i gang, der har til hensigt at skabe den virkning, der bliver opfyldelsen af vores begær.

Sådan skaber vi hele tiden karma eller virkninger ud fra de årsager, vi udløser, som er et resultat af, hvad vi hidtil har udløst, og hvilke erfaringer vi har.

Har vi for få erfaringer, vil vi ikke have viden nok til at gøre det, vi gerne vil. Det betyder, at vi udløser 'forkerte' årsager/handlinger. De er forkerte på den måde, at de fører til et andet resultat end det, vi havde tænkt os. De fører med andre ord til lidelser eller ulykkelighed. Men disse lidelser giver erfaringer og dermed efterhånden evne til kun at udløse de årsager/handlinger, der fører til de resultater, vi ønsker. Og vi får dermed en lykkelig skæbne.

Martinus skriver i en artikel om 5 niveauer af fri vilje. I planteriget er man på niveau 1, og så stiger man 1 niveau i hvert efterfølgende rige, sådan at man i "den guddommelige verden" er på 5. niveau af fri vilje, hvilket er det højeste.

Ud fra det kan man se, at den frie vilje, vi har nu, er meget begrænset i forhold til, hvad den vil ende med at være. Vi har også her meget at glæde os til.

Graden af fri vilje hænger sammen med hvor mange erfaringer, man har.

Men med kendskabet til de kosmiske analyser, begynder man for alvor at kunne bruge sin vilje til aktivt/bevidst at arbejde med på sin udvikling hen imod en lykkelig og fredelig tilværelsesform.

kh
Jan

Hej Oscar.

Jan har været inde på det i sit svar. Begær = Årsag og Karma = Virkning. Du er her inde i "maskinrummet" på selve livets evige opretholdelse.

;Ddu er her inde i maskinerummet 

Citat Jan: "Har vi for få erfaringer, vil vi ikke have viden nok til at gøre det, vi gerne vil. Det betyder, at vi udløser 'forkerte' årsager/handlinger. De er forkerte på den måde, at de fører til et andet resultat end det, vi havde tænkt os. De fører med andre ord til lidelser eller ulykkelighed. Men disse lidelser giver erfaringer og dermed efterhånden evne til kun at udløse de årsager/handlinger, der fører til de resultater, vi ønsker. Og vi får dermed en lykkelig skæbne.

Martinus skriver i en artikel om 5 niveauer af fri vilje. I planteriget er man på niveau 1, og så stiger man 1 niveau i hvert efterfølgende rige, sådan at man i "den guddommelige verden" er på 5. niveau af fri vilje, hvilket er det højeste"

Ja, det er dette som jeg groft inddeler i om vi er styret af ego-begær eller sjælens begær. Det kan også opdeles efter, om vi overvejende er styret af de højere eller lavere chakraers energier. Og udviklingen går jo fra de lavere mod de højere energier = at de højere chakraer får mere og mere indflydelse og dermed sjæl/ånd.
Sjælen har også begær !  

KH
Eva

Hej venner!

Karma som resultat af (ego)begær. Årsak/virkning. Vores frie vilje spiller en vigtig rolle. Tak for interessant tankeføde!

Kjærlig hilsen
Oscar

Hej Kvanter,-

- Den karma vi også modtager (når alt er rart og godt) er vel i princippet en konsekvens af vores kærligehandlinger, eller hvad? Kan vi så tillade os at konkludere at vi i de seneste inkarnationer har været væsner med en stigende kærlighedsevne?
Karmaen - som en slags kosmisk naturlov, virker vel begge veje?

Kærlig hilsen

Hej Hest.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med "begge veje". Karma er det samme som virkning, og hvis du mener at karmaen både kan være positiv og negativ så er det rigtigt nok. Om vi tolker noget som positivt eller negativt er op til vor subjektive tolkning, men karmaloven er neutral og simpelt hen den naturlov der gør, at al energi der udsendes, må returnere til sit ophav. Denne lov virker bare, den er hverken kærlig eller hadende, men 100% retfærdig.

Der blev tidligere i tråden talt om en helt anden form for frihed, vi kan opnå.
Jeg har selv haft en oplevelse med at "kærlighed er det, der (egentlig) er".

Da karma handler om årsag og virkning, så tænker jeg, at har man opnået en vis form fra karmisk frihed, vil man lettere kunne være ét med det, der er - altså den guddommelige kærlighed. Og det er unægtelig en anden form for frihed 

kh
Eva