Hvordan den foregår i praksis, ja det vet vi vel kanskje ikke så mye om, annet en at den kommer i alle de kolører og former som vi opplever i dageliglivet. Når det gjelder løsnede takstener, så vist som alle andre negative karmautslag, så vil jeg tro at selv om den ultimate årsak er oss selv, så blir karmaen gjennomført ved hjelp av andre vesner som ikke selv er helt perfekt ennå.

Takstenen kan for eksempel ha vært dårlig festet av en arbeidsman, eller den kan ha tatt fysisk skade siden, og det at den skulle til å løsne kom også i sammenheng med at mannen med dårlig karma ruslet forbi, ...... og bang.  :'(
Om det ikke hadde passet, så kunne karmaen ventet til senere, i hvertfall tror jeg det er sånn jeg har forstått det.

Når det gjelder karma og om man fortjener det, som jo er et veldig ømt tema, så kan man se på verden og dens skjebener på to måter.
Enten kan man se absolut alt som rene tilfældigheter, hvor ingen ting skjer av grunn og hvor ingen hensyn er tatt.
All lidelse, all håpløshet, ja da er det jo en virkelig håpløshet. Alle barn som er født i forskjellige deler av verden, i forskjellige klasser og med forskjellige sjukdommer. Alt dette vil da virkelig ha vært ufoklareligt, hvis man da ikke prøvde å finne grunnen bakom det ytre.

Jeg tror alle disse sjebnene har som første årsak hva vi som medmennesker gjør for hverandre, eller hva vi ikke gjør.
Hvis man leter etter en rettferdighet i livet så tror jeg ikke tilfældigheter eller en tilfældig arg gud kunne være nok for å tilfredstille dette ønske. Men alle er jo heldigvis ikke like så dette vil jo variere veldig, og det vet vi jo også.

Varme hilsner fra Julian

Hej
Det kan være svært at se hvad som er årsag til den virkning (tagstenen i hovedet),men Martinus er inde på at kødspisning vil føre til sygdomme og ulykker.Så det er ikke kun et skæbnefællesskab mellem mennesker ,men i høj grad også et skæbnefællesskab med mikrokosmos og vore venner dyrene.... 😮
En tagsten i hovedet med virkning af dødsfald,kan sammenlignes med boltpistolens virkning mod dyrets hoved...... :(" title=">:(" class="bbcode_smiley" />

I al korthed (Holgers frase )

Hej Tomasino

Som jeg opfatter det, så er vi i og for sig alle "disponerede" for at få tagsten i hovedet, alene fordi vi stadig inkarnerer i fysiske omgivelser, hvor det at få en tagsten i hovedet kan udgøre en risiko. Jeg mener, at Martinus på et tidspunkt sagde, at man ikke skulle vove sig ind i junglen, hvis man ville undgå at blive spist af en tiger. Vi er altså ikke undtaget fra at bruge vores sunde fornuft og at have øjne og ører med os, blot fordi vi har nået et vist udviklingsniveau.

Men hvis vi ikke længere har brug for de mere grovkarmiske livslektioner i vores jordiske udvikling, kan forsynet gribe ind. De åndelige væsner, der omgiver os (heriblandt vores skytsengle) kan interagere med vores fysiske liv, så vi fx får en impuls til at gå over på det modsatte fortov eller stoppe op og kigge på en vinduesudstilling, sekunder inden vi ellers ville være ramt af tagstenen.

Selvom vi er gode mod børn og dyr og ikke kunne drømme om at spise nogen af dem, har vi stadig et overskud af dårlig karma stående på kontoen. Denne konto bliver vi nødt til at trække på, så længe vi lever i den fysiske verden, men ved at vælge de mindste onder har vi mulighed for at slippe for de værste skæbneudløsninger. Det er i øvrigt denne karma, der i form af det, som nogle kalder "græskarma", vil være med til at føre ind i den fysiske verden i næste spiralkredsløb, når vi efter æoner af tid er ved at blive godt og grundigt trætte af al den næstekærlighed i den åndelige verden.

Venlig hilsen
Petersh

Som man kan se i symbol nr. 16 http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-16/ så udgør karmabågarna en åndlig energistruktur som altid findes usynlig til stede i det levende væsens overbevidsthed.
Det som på det fysiske plan ser ud som en tilfældighed - tagstenen som ryger ned på det pågældende tidspunkt - er således resultat af de usynlige karmaenergierna og medfør at det pågældende individ går just der hvor mulighed findes for at blive rammet af noget i hovedet".

Individet har altså tidligere forårsaget en anden individ tilsvarende smerte i hovedet og er derfor åben for denne form av oplevelse.
Tagstenen har således ikke med karman at gøre, det kunne lige godt ha varet en anden ting som ramte ham.

Hele vores tilværelse er således fuldstendigt afhængig karman, alt er hundrede procent logisk och inget kan ske som ikke er karma. Det er derfor som Jesus siger: "Også deres hovedhår er regnede".

N

Mange tak for svarene. Ok, kan godt forstå årsagen og grunden til at en mand kan få en tagsten i hovedet men hvad jeg har svært ved at forstå er hvordan denne karma udløsning bliver sat i værk rent "mekanisk". Det er jo en del forskellige faktore der skal kordineres og times. Det eneste jeg ved er at den energi man sender, ryger tilbage og at man ikke er beskyttet i de områder hvor man ikke ha lært lektien.  Det irretere mig at dette med karma stadig kun kan  forblive tro i mig, fordi jeg ikke har nok viden om hvordan  den fungere og teknisk bliver bragt til udløsning. At livet ville være uretfærdigt uden karma er jo ikke noget argument. Så tager man jo bare udgangspunkt i at livet er retfærdigt. Nogen der ved hvor martinus går mere i detaljen med hvordan karmaen bliver bragt til udløsning, sådan rent teknisk.

Vh Thomas

Hvis du går ud på en gade i København og smækker en mand i hovedet vil du troligvis få en hurtig demonstration av karmaprincippets tekniske gennemførsel
Jeg tror ikke Martinus går mere i detaljen med hvordan karmaen bliver bragt til udløsning, sådan "rent teknisk". Det er måske noget vi selve må udforske mere i detalje.

Men jeg tror det vigtige er at forstå at det vi oplever som tomrum i den fysiske verden er fuldt med energier og at vi er i en stendig intime kontakt med alt andet i naturen.
Når vi udvikles og bliver mere humane medfør det enligt Martinus at vår aura eller kosmiske energiudstråling, vibrerer på en højre frekvens. Dette gør at grovere karmaenergier ikke mere kan trænge ind eller ramme os. Vi er på denne måde beskyttet fra f.eks "tagstene".
Martinus siger også at vår aura varierer beroende på vårs sindestilstand. Hvis vi er glade er vi mere modtagelig for god karma e modsat.

Når vi rør os i naturen eller livet, som altså udgør et energiocean, så findes det uendelige muligheder for oplevelser av forskellige type. Hvis vi oplever den ene eller den andre ting styres av i hvilken grad vi er på våglængde med eller åbne for de forskællige energier der omgiver os. Martinus skriver at det jordiske menneskets aura på grund av sin ufærdige nature har mange mørke flækker eller "åbninger". I disse "åbninger" kan negative karmaenergier altså komme in.
Man kan se på vores evighedskrop som et "energi-akkord" som har en hvis resonans eller tonomfang hvilket er udtryk for vores individuelle skæbnesituation og udviklingstrin. I samme grad som våre energier harmoniserer med eller vibrerer på våglængde med omgivelsens energier kan vi komma i kontakt med dessa energier som kan vare behagelige eller ubehagelige.
Om en individ med åbninger i sin aura befinder sig på en gade hvor en tagstene kan falde, så findes altså mulighed for ham at få den nødvendige karma for at "tilslutte" denne åbning.

Måske dette svar ikke er mere klargørende en de tidligere.
Spørgsmålet er interessant. Søg på "karma" på MI's web site:   http://www.martinus.dk/da/dtt/

N

Jeg kan ikke se nogen forklaringere på at hvordan karma loven fungere iforhold til at der ingen tilfældigheder eksistere. Jeg har set m´s symbol med skæbnebuer, nogle streger og cirkler. Men det kan jo være fri fantasi. Karma er ligesom den magiske lim der skal skabe retfærdighed og afligevel er der ingen gode forklaringer på det. Jeg kan ihvertald stadig ikke se hvordan det skulle være andet end et uheld hvis en tagsten river sig løs og falder ned i hovedet på en  forbipasserende.

Vh Thomas

Kære Thomas,

Du ER, Du Gør, Du Kan ikke andet, 'der er ikke andet', (skæbne er et neutralt princip)
det er perspektivet i dette grund-eksistensielle faktum Du skal se for virkeligt at forstå at det umuligt kan være anderledes. Holger     

For at den tagsten skulle falde, skulle en vind komme og blæse, og for at vinden skulle blæse skulle den påvirkes. Dvs. at den har vidst du ville tage vejen før du selv vidste det

Tagsten lyver ikke, skæbnen lyver ikke, alt taler sit eget sprog,
det er tidsfordriv at tælle sandkorn, og stirre sig blind på tagsten, det er vigtigt at man tilegner sig et overordnet perspektiv, så man ikke drukner, eller farer vild i detaljer.
Kærlig hilsen, Holger

Hej.

Hvis det er ren og skær uheld, at man får en tagsten i hovedet, så eksisterer karmaloven ikke, og så er alt tilfældigheder og kaos. I så fald er der overhovedet ingen livslove.

Den energi vi udstråler skaber tiltrækning og frastødning på helt samme måde som en magnet. Magneten tiltrækker en bestemt energi, og frastøder en anden form for energi. Der findes stærke og svage magneter. Har man som person en stærk udstråling på et område, kan man lettere tiltrække denne karma. Og på andre områder er man svagere i udstrålingen, at man måske helt kan undgå denne karma, hvis man ændrer væremåde inden udløsningen af denne karma bliver aktuel.

Hvis jeg udsender energier, der er ulykkesbringende, så er jeg samtidig magnetiseret til at tiltrække denne type energi. Styrken af min magnetisering afhænger af hvor meget ulykke jeg kan nænne at bringe over andre væsener. Når jeg går forbi på gaden, kan jeg jo nok ikke direkte medvirke til, at en tagsten vrider sig løs, men hvis den gør det, vil jeg kunne tiltrække den, hvis jeg har denne type energi til gode.

Hvis man så er så udviklet, at man er næsten færdig på det dyriske område, så kan man måske alligevel godt tiltrække en dødbringende energi, på helt samme måde som en svag magnet godt kan tiltrække/tiltrækkes af omgivende energier, hvis disse energier blot er kraftige nok. Hvis man derfor kommer ind i et stærkt ulykkebringende område, for eksempel en krigszone, så vil man vel godt kunne rammes af denne skæbne, selv om man egentlig er næsten færdig med denne karma, min fornemmelse er så, at man sikkert vil få en hurtig død uden større lidelse, og hurtigt kunne inkarnere igen. Mange gange når vi snakker lidelse så er vi nok tilbøjelige til at glemme, at døden i mange tilfælde kan være en meget mild karma i forhold til så mange andre ting.

Martinus var inde på, at selv om man er nok så højt udviklet, så skulle man ikke af dumdristighed gå ad de farligste veje her i livet. Jeg tror det kan sammenlignes med det svage magnetfelt, der stadig er påvirkelige af meget stærke energier i omverdenen. Men igen så mener jeg, at jo stærkere man selv udstråler en vis type energi, jo stærkere tiltrækker man selv denne energi. Alle levende væsener udstråler energier af forskellig styrke, og to levende væsener, der begge udstråler samme energi meget kraftigt, vil kunne tiltrække hinanden på meget lang afstand, og så siger det BANG når de støder sammen, og karmaudløsningen bliver enorm. Er man derimod meget svag i udstrålingen, skal man meget tættere på for at tiltrække denne energi.

M var selv engang ved at gå ud foran en bil da han gik i sine egne tanker, men blev reddet ved at hans ben blev lamt så han ikke kunne bevæge sig. Var selv engang så tæt på en bus at den strejfede min næse da den passerede forbi. Havde mit hoved været nogle få cm længere fremme var det blevet knust. Måske var det held, måske var det karma.  Tak for svarene vil tænke over dem.

Vh Thomas

.