Overordnet set er et af de fysiske livs formål at vi skal lære om godt og ondt.
Under det onde hører i høj grad fysisk og psykisk smerte.
Det er en vanskelig lektie at skulle lære.
Er det at foretrække at udholde så meget smerte som muligt for at lade sig "belære" og trækker det læretiden ud hvis man dober sig med medicin?
Hej Erik.
Smerte er noget individuelt, det kan endog måles i hjernen, hvor meget smerte den enkelte føler, og derfor er det svært at rådgive synes jeg. Men hvis man har mulighed for at dulme smerte, hvorfor skulle man så ikke gøre det? En stor del af vores fysiske tilværelse går ud på at undgå ubehag, og jeg vil også til hver en tid undgå smerte, hvis det kan lade sig gøre. Jeg tror ikke man lærer noget af at udholde unødvendig smerte.
Men der kan siges både for og imod. Min kone tåler ikke ret godt bedøvelse, og hun får næsten aldrig bedøvelse, når hun skal have lavet noget ved tandlægen. Men hun siger så også, at i de tilfælde hvor hun har fået bedøvelse, der gør det selvfølgelig mindre ondt så længe det står på, men når bedøvelsen så forsvinder, er de efterfølgende smerter meget længere om at forsvinde, end i de tilfælde, hvor hun ikke har fået bedøvelse. Man kan måske sige, at bedøvelse hæmmer kroppens eget naturlige beredskab imod smerter. Men smerter af en vis styrke vil jeg nu til hver en tid alligevel søge at dæmpe.