Hej Avatar.

Lige en hurtig kommentar. 3000 år er 120 generationer, eftersom man plejer at sige 25 år til en generation.

Man kan ikke leve sit liv uden hele tiden at få en højere moral (i hvert fald i denne del af spiralen). Eftersom den fysiske organisme hele tiden er en funktion af den moralske udvikling, så vil der hele tiden ske en forandring i den fysiske organisme. Højere moral = højere udviklet fysisk organisme. Denne forandring sker dag for dag, men det fysiske øje er ikke fintfølende nok til at sanse det. Men jordkloden nyder også godt af det, den får også en højere og højere moral hver dag.

Og igen vil jeg hævde, at du ikke kan vide, om de arter du ser nu er mellemled - du kalder dem arter, fordi de ser ud som du lærte dem at kende. Men hvis vi skal finde nogle klokkeklare mellemled, så lad os tage den kødædende plante. Den er ifølge Martinus en plante, der er ved at udvikle en mavesæk, idet den bruger stærkt ætsende væsker til at opløse sit bytte - den er ved at blive til et dyr. En anden mellemform er pingvinen. Den har også nogle vinger baskende, men den kan ikke længere flyve.

Og 3000 år er meget lang tid i vore dage. Den helt store udløser for det kommende rigtige menneskerige, vil faktisk blive den fysiske videnskab, der virkelig kommer til at sørge for, at "den fortabte søn" kommer til "at æde med svinene". Den vil sørge for, at masser af mennesker kommer helt bort fra Gudstroen, og vil leve som de rene egoister. Den fysiske videnskab er ikke engang 500 år gammel, hvis vi henregner den egentlige begyndelse til Thycho Brahe (som bla. fysikeren Jens Martin Knudsen gjorde) og når man tænker på, hvordan den har forandret verden på så kort tid, så er 3000 år svimlende lang tid. For 500 år siden var jorden flad, og ingen anede hvad universet var for noget. Det man så på himlen var skabt af Gud i tidernes morgen og ville se lige sådan ud til tidernes ende. Men så opdagede Thycho Brahe pludselig en ny stjerne på himlen; og man blev klar over, at himmelbilledet ikke bare var noget statisk, der drejede rundt som et hjul. Men den fysiske videnskab vil også være uundværlig i det kommende rigtige menneskerige. Den skal frigøre væseneren fra det grove arbejde i deres ansigts sved, så de kan koncentrere sig om andre ting.

Jeg kan kun se en mulig forklaring på det du mener er legemsflytning. Det er hvis man forestiller sig en højtudviklet abe, der i sit næste liv bliver født som menneske på en ny planet, og derefter transporteret i ufoer tilbage til den oprindelige planet, hvor væsenet, sammen med et af modsat køn, bliver placeret som "første menneske". Men det er da et værre rejseri der så hele tiden vil blive mellem planeterne. Og hvis det er tilfældet finder jeg det aldeles ulogisk, at alle arter udvikler sig hele tiden. Man kan slippe for alle disse rejser, ved at kloderne selv lader arterne udvikle sig.

Den moderne videnskab, med genforskning osv., betragter absolut ikke mennesket som noget særligt. Vi er i meget nær familie med hele verden, især aberne, men også mus viser det sig, at vi har meget til fælles med. Lige et lille link til et radioprogram, der ridser lidt af den seneste forskning op: http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2007/03/05152530.htm

  Hej Svend.

  Mellemled, jo pingvinen kan da godt være et mellemled for et åndevæsen, der senere fødes som en fugl, og de kødædende planter kan sagtens være mellemled mellem planter og dyr, på åndeligt plan, men ikke på fysiskt.

  Vis mig den kødædende plante der FØDER et dyr, eller den pingvin der FØDER en fugl, så vil jeg acceptere dine formodninger.

              Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Disse beviser kan jeg desværre ikke fremskaffe. Du efterlyste "mellemled", og dem mener jeg, at jeg har et bud på. Nu efterlyser du så mellemled, der fra en generation til den næste skal gå fra at være "mellemled" til at være en "art". Dette er umuligt ifølge de kosmiske love, hvor næste generation kun kan fødes i nogenlunde overenstemmelse med den forrige. De spring du efterlyser kræver tusindvis eller måske millioner af år. Men bare det, at mellemformerne findes indikerer efter min mening, at der findes andet end de "rene" former.

  Hej Svend.

Jo, men det er netop heri problemet består, idet disse mellemled rent fysiskt ikke eksisterer mere, og hvorfor er de væk, og hvorfor fødes der ikke til stadighed disse mellemled rent fysiskt fra en art til en anden?

  Det er let nok at forestille sig at åndevæserne flytter fra et legeme til et andet der er mere "udviklet", men fremkomsten af disse forskellige fysiske legemer, som de første fugle eller de første mennesker, må jo have været sket ved en FØDSEL af nye legemesformer, via gamle legemesformer, og disse fødsler ses ikke noget sted i naturen, hvilket de ville, hvis det virkeligt var på den måde nye legemer både i plante dyre og menneskets verden skulle kunne fremkomme via talentkernerne alene.

  Ellers må der jo gælde det, at alle arter er skabte på samme tid, eller indenfor hver deres epoke, således at alle plantearter er skabt i deres epoke, alle dyr i deres og mennesket i sin egen epoke, via indgreb ovenfra.
  Nøjagtigt som biblen beslkriver det er tilfældet.

  Når jeg taler om indgreb eller flytninger, så er det kun ment "mellem" epokerne, altså når de i forvejen levende dyr eller legemer ikke længere er "nok" udviklede til at kunne fordre åndevæsenernes videre udvikling, så der skal skabes helt nye muligheder.
  Så et værre "rend" mellem planeterne behøver der jo ikke at være, der går jo tusindvis af år, mellem hver epoke.

  Læg iøvrigt også mærke til, at den bibelske beskrivelse af menneskets fremkomst, "Lad os gøre et menneske i vort billede" først udtales efter at alle andre arter er skabte, og ikke da "gud" skabte den første plantekim.

  Så menneskelegemet er bibelsk set kun udtænkt på basis af de i forvejen udviklede arter, og har ikke været indpodet i disses dna helt fra begyndelsen, selvom endemålet jo selvfølgeligt har været til stede hele tiden.

  Man kan sagtens finde dyr der ligner hinanden så meget at man kan "påstå" at det ene dyr er efterfølgeren til det andet, men ingen har endnu oplevet at dette ene dyr har FØDT et af efterfølgende slags i rækken, og ingen har endnu kunnet parre de forskellige dyrearter med hinanden, uden gensplejsninger (indgreb udefra).

  Så at holde fast ved at disse utallige arter, der ikke indbyrdes kan formere sig og som ikke i dag udvikler sig til nye arter, skulle være basis for fremkomsten af de utallige varianter af dyr der findes, via fødsler, synes for mig ganske ulogikst.

  Specielt på baggrund af at man jo dog har fundet både dyr og insekter, der er "millioner" af år gamle, men identiske med de efterkommere der lever den dag i dag.

  Iøvrigt har jeg læst at menneskets mest lignende DNA er grisens, hvorfor man også bruger grisemaver som transplantationsmulighed i mennesker, fremfor abemaver eller andre dyrs maver, som frastødes af menneskelegemet, så det sætter jo også spørgsmålstegn ved om det i virkeligheden grisen og ikke aberne, der er sidste led i rækken før mennesket, i ren åndelig rækkefølge.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg er helt enig med dig i, at der må ske en "fødsel" af de fysiske legemer. Du efterlyser et art eller et mellemled der skal føde en anden art. Dette kan ikke lade sig gøre - heste kan ikke føde aber osv. Du ønsker at se noget ske på et øjeblik, som jeg så mener sker på for eksempel 1 million år. Men om processen tager 1 dag eller 1.000 år er jo helt ligegyldig, det afgørende må være, om den finder sted. Efter min mening sker det hver eneste sekund året rundt, at fysiske væsener føder nye væsener, hvis moralske, og dermed fysiske fremtoning, er af en højere svingning end forældrenes. Det der her adskiller vores opfattelse er din "kassetænkning", hvor du ønsker at se fødende væsener i en kasse, der føder væsener i en anden kasse. Hvorimod jeg anser udviklingen som en flydende strøm, der sker ja ikke bare fra inkarnation til inkarnation, men også fra dag til dag, hvor vort fysiske legeme præges af vores bevidsthed.

Martinus mener at udsagnet fra Gud: "Lad os gøre et menneske i vort billede efter vort lignelse", stadig sker for vore øjne. Det menneske vi ser i dag, er slet ikke færdigskabt, det mangler i høj grad færdigheder, der gør at det er i Guds billede. Og denne skabelse sker stadig, primært via "spisningen af kundskabens træ", som gør, at vi kan lære at kende forskel på godt og ondt. Kun ved at lære denne forskel, kan vi blive i Guds billede. Og nutidens menneske kender ikke helt denne forskel endnu - derfor er skabelsen af mennesket i Guds billede slet ikke færdig endnu. Samtidig er det meget logisk, at mennesket kommer senere frem på jordkloden end de primitive dyrearter, det er jo en direkte følge af jordklodens fremmarch i spiralzonen, hvor menneskeriget kommer efter dyreriget.

At masser af arter ikke findes på jorden mere skyldes, at disse arter ikke mere tiltrækkes af jordens tankeklima. Det er de samme forhold der gør, at menneskelegemet forandres løbende. Efterhånden som et menneskes tankeklima forædles, vil det afstøde livsenheder, der ikke er i kontakt med dette tankeklimas udstråling. Disse afstødte livsenheder vil i stedet søge inkarnation andre steder.

Grisene er ganske givet højt udviklede væsener. Martinus er også inde på, at visse insektsamfund i moralsk opfattelse, ikke adskiller sig særlig meget fra mennesket. Og det er da på en måde befriende at vide, at andre dyrearter kun er "yngre brøde i udviklingen", som man skal behandle med stor respekt, og ikke på nogen måde bør betragte disse væsener som laverestående i forhold til os selv.

  Hej Svend.

  Nu må du ikke misforstå mig, idet det nok kan lyde som om jeg afviser al form udvikling, og det gør jeg ikke.

  Jeg tror også at nogle dyr (og planter) er udviklet fra helt andre "typer" af samme art, i dag er der jo også stor forskel på en afrikaner og en dansker, i legemelig fremtoning.

  Men disse udviklinger mener jeg sker på grund af kost, temperaturer og anden påvirkning fra omgivelserne (og talentkernernes påvirkninger).

  Der har da eksisteret dinosaurusser engang, men på grund af økologiske omvæltninger på jorden, muligvis en kæntring af jordaksen som den vi nok står overfor i 2012, er mange arter uddøde og kun få "linier" i disse tilbage, således at de nuværende krybdyr, som f.eks firben og øgler, kan være de "led" der er tilbage af dinosaurussernes arter.
  Mamutten er også væk, men vi har dog stadigvæk elefanter, der er samme art, men anderledes udformet i dag,

  Så ingen tvivl om at der er sket en ændring af legemestyperne, indenfor de samme arter.

  Men hvad angår springene mellem plante og dyr, og dyr og menneske, så er det noget helt andet.

  Jeg mener at dyrene er skabte hver efter sin art, men at disse arter så gennem "millioner" af år har udviklet sig til de typer vi har i dag, og altså ikke at en dyreart har været "moder" for alle de andre arter.

  Så jeg giver gerne Darwin ret i hans tanker omkring evolution indenfor de enkelte arter, men ikke i at en art er "skaberen" af en anden art.

  Vi ser jo også netop eksempler på at når der sker for stor en afvigelse fra en art, via parring, som f.eks ved en parring af hest og æsel (mener jeg det er) så fremkommer et muldyr, men dette er ikke selv i stand til videre at formere sig.

  Så tanken om at en art udvikler sig til en anden art der kan formere sig med sig selv, men ikke længere med sine egne "forfædre", den er fjern for mig.

  Nu nævner du jo selv "tankeklimaer", men hvorfor skulle der fødes nyere legemer (mellem arterne) som så må uddø igen på grund af tankeklimaet, når de arter de udspringer af (og som jo må have et lavere tankeklima) stadigvæk får lov til at blive tiltrukket her til kloden?

  Som jeg har været inde på, hvad med de dyr der stadigvæk lever efter det dræbende princip, når dette i fremtiden forsvinder fra denne jord, de må jo nødvendigvis helt forsvinde, og kan ikke eksistere side om side med de væsener der kan tiltrækkes til den tid, men en sådan "frasortering" har vi jo ikke tidligere set, og det at nogle så mener at alle "mellemledene" blot ikke havde et tankeklima der passede til jordens, så de derfor ikke længere findes her, men kun på andre planeter, opfatter jeg derfor som et forsøg på at forsvare evolution mellem arterne, (med ulogiske argumenter).

  Hvorfor skulle eksempelvist neanderthaleren ikke kunne tiltrækkes her, (på grund af tankeklimaet), når aberne (som man mener er deres forfædre) stadigvæk kan o.s.v.

  Men en ting er vi afgjort enige om, og det er at alle dyr er vore "brødre" og planterne ligeså, så vi burde med det intellekt vi har opnået, snart være i stand til at give disse en langt bedre behandling, end vi gør i nuet.

            Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Vi er afgjort enige om mange ting - og også de væsentligste ting.

Med hensyn til, hvorfor mellemformerne er væk, så tror jeg måske man kan prøve at sammenligne jordkloden med det jordiske menneske. Martinus har beskrevet, at mennesket fungerer som jordklodens hjerneceller, mens skelettet er at sammenligne med jordklodens mineralmaterie. Det følgende ved jeg ikke, om han har været inde på, så det må stå for min regning. Jeg tror, at man på tilsvarende måde kan sammenligne de øvrige arter på jorden (både dyr og planter) med forskellige celler i et menneskes organisme. (Dog skal man hele tiden i denne sammenligning huske på, at "klodens princip" adskiller sig noget fra "organismens princip" i hele livsoplevelsen). Efterhånden som det jordiske menneske forandrer sin tankegang, så vil det tiltrække nogle andre typer af livsenheder - vi ved for eksempel alle, at organerne præges af vor livsførelse. Overdreven rygning ødelægger miljøet for lungecellerne, hvilket medfører, at grovere og mere robuste celler inkarnerer, og disse celler duer ikke som lungeceller for det fintfølende menneske. Tilsvarende med skrumpelever ved alkoholindtagelse. Dette gælder selvfølgelig også, når mennesket går den anden vej og bort fra sin dyriske væremåde. I disse tilfælde inkarnerer mere forfinede celletyper.

Jordkloden er tilsvarende set over en million(milliard)årig epoke udviklet frem til den planet den er i dag. Den vil hele tiden, efterhånden som den skrider frem i sit spiralkredsløb, tiltrække mere avancerede celletyper. Og vi ser da også denne løbende udvikling af plante- og dyrelivet på jorden. Dyrearter, der er giftige og farlige for mennesket, vil efterhånden forsvinde fra jorden - dette er vel også en konsekvens af, at færre og færre mennesker får brug for den grove karma, og et overfald af for eksempel en løve må siges at være en grov karmaudløsning. Ifølge Martinus vil man også finde gode metoder til at beskytte sig imod den mængde farlige dyr, der trods alt vil være tilbage. Med hensyn til planterne, så siger Martinus, at der i fremtiden vil udvikles masser af nye planter med frugter egnede til føde for det rigtige menneske.

Under denne udvikling, vil jordkloden også få brug for finere former for "leverceller" - finere former for "nyreceller", finere former for "lungeceller" osv. Et højt udviklet menneske, vil ikke kunne trives med de sammem grove lungeceller som et primitivt menneske. Måske er det også derfor, at vi alle kender en gammel grandonkel, der har røget 60 cigaretter om dagen, uden nogen sinde at blive syg, mens vi også kender nogen, som blev alvorligt syge efter et langt mindre forbrug. Den "robuste" ryger kan simpelt hen klare et liv med mere primitive lungeceller, mens et mere fintfølende individ vil dø af det.

På samme måde tror jeg, man kan sammenligne de uddøde dyre- og plantearter med "robuste former for celler" i jordklodens organisme, der så nu er udskiftede med mere fint-følende celler. Abe-mennesket er blevet til mennesket, mammut til elefant, fortidsøgler til fugle, urokserne til køer osv.

Martinus er inde på, at udviklingen med mennesket nu går så stærkt, at det der i dag betragtes som naturlig livsførelse, om ganske få generationer vil være det rene gift.

  Hej Svend.

Jo, disse ting kan jeg sagtens følge dig i  , men tilbage er så blot det, at forudsætter man at neanderthaeleren f.eks er et mellemled fra abe til menneske, så kan man jo ikke samtidigt betegne denne type, som et uønsket element (der må forvises til andre kloder), på lige fod med rygerlungebakterier, da den jo må være et "nødvendigt" led i skabelsen af det nutidige menneskelegeme.

  Men ellers er vi da stort set enige i at alle arter ændrer karakter efterhånden som udviklingen skrider frem.

  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar!

Jeg er enig med den sammenligning Svend kommer med.

Nu ved jeg ikke lige hvilket organ henholdsvis planterne og dyrene skal
sammenlignes med, men hvis man nu bare antog at dyrene kunne tilhører
celler i f.eks "lever-organet" for jordkloden og mennesket er "hjerneceller" i
klodens organisme.

Her er så min pointe med dette:

En tanke.
De nuværene aber, er de højest udviklede af slagsen og er dem der tiltrækkes
til jorden som"lever- celler" der svarer til jordens udviklingstrin nu....mens tidligere og
mere primitive abetyper ikke længere tiltrækkes til jordkloden.
De nuværende mennesker, er den type mennesker der passer til jordens udvikling
i området for "hjerne- celler". Tidligere mennesketyper som neanderthaleren tiltrækkes ikke længere til jorden men til andre mere primitive kloder.

Arterne hører til hver sin "organtype" hvis man kan sige det sådan ....man kan så
via udvikling avancerer til "højere" organtyper.
Man inkarnerer på den klode i universet som svarer til sin egen udvikling i et givent
"organ".
De aber på vores klode som er så langt fremme i udvikling, at de er klar til at avancerer
fra "lever-celler" til "hjerneceller". Starter med at inkarnerer i de mest primitive former for "hjerne-celler". Disse primitive hjerneceller eksisterer ikke længere på vores klode....så derfor må disse abe-sjæle inkarnerer på andre primitive kloder hvor f.eks neanderthaleren svarer til denne klodes udviklingstrin i form af "hjerne-celler". Hvorefter de udvikler sig og avancerer til højere udviklede mennesketyper med tiden....og inkarnerer hvor det er mest hensigtsmæssigt i universet i forhold til egen udvikling i makrokosmos. Denne "flytning" foregår naturligt imellem inkarnationer og er et spørgsmål om tiltrækning.

Derfor kan det også godt lade sig gører, at vi i første omgang stadig vil have dyr der udøver det dræbende princip.....selv om vi som mennesker vokser fra dette.
Enden på det bliver dog til sidst, at også disse typer dyr vil uddø ganske langsomt på vores klode......men altså ikke nødvendigvis på samme tid som vi selv aflægger det dræbende princip.
Rygere kan også godt være intelligente og næstekærlige mennesker ....dvs hjernecellerne højere udviklet end celletyperne der inkarnerer i lungerne. Men i sidste ende, skal også rygningen lægges på hylden for at hele kroppen kan blive så højt udviklet, at man kan komme videre i udviklingen.

Knus Ejby

  Hej Ejby.

Jo, din fremlægning er jeg til dels også med på, blot ikke det at disse abeceller, (som legeme, lungeorgantype) på et tidspunkt er begyndt at føde menneskeceller (som en helt anden legemestype/organtype, hjerneceller).

  Denne udvikling er ikke tilstede, efter min opfattelse, så selvom de første primitive menneskeracer har udtjent deres funktion her på kloden, så underbygger det stadigvæk ikke at disse skulle være fremkommet ved en fødsel af abeforældre.

          Kærlige Hilsner fra Avatar.