Har i tænkt på, at Martinus nævner "partiskhed" som en "synd"?

Men er det ikke partiskhed at tage Kristendom som "den ægte vare", når nu der findes så mange andre "sandheder"?

Jeg ved godt Martinus selv siger at hans åndsvidenskab, ikke er det eneste sagliggørende. Men hvad mon Islam (som jo er verdens anden største religion) siger til at blive underkendt?

På en måde kunne jeg godt selv have forestillet mig, at Martinuses åndsvidenskab intet forhold havde til tideligere religioner.

Samtidig synes jeg da også selv, at det virker logisk med mange guder på denne planet, da der jo i sagens natur er så store kontraster mennesker i mellem.

Men er kosmologien ikke partisk? På et område som er SÅ følsomt som menneskers fundumentale virkelighedsopfattelse?

Er det et paradoks?