Hej Avatar.

Vi har vist tidligere været inde på diskussionen. Du anser et menneskelegeme som en temmelig fast størrelse, og et abelegeme som en anden fast størrelse. Der er ganske vist forskellige abearter og menneskearter, men alligevel er du af den opfattelse, at der findes to helt forskellige "kasser", som man kan placere disse to typer af væsener i.

Jeg er af den opfattelse, at alle mennesker i princippet er unikke, også med hensyn til det fysiske legeme. Der findes de grove, robuste legemsformer, der findes de slanke og fine legemsformer, og der findes uendeligt mange mellemformer. Der findes høje og slanke former og lave og kraftige legemsformer, med alle mellemformerne.

Marinus er af den opfattelse, at "det rigtige menneske" vil få en krop, der mest af alt minder om nutidens drengekrop. Der vil blive tale om meget høje, fine og slanke væsener. Den grove mand vil miste sine store muskler, og kvinderne vil få smallere hofter, og mindre fedtdepoter. Martinus er inde på, at det med tiden vil blive sværere og sværere at se forskel på kønnene. Vi vil derfor stadig se en udvikling af det fysiske legeme. Denne udvikling kan man allerede se, når man kigger på arkæologiske udgravninger.  Menneskets gennemsnitshøjde er steget meget inden for ganske få århundreder, og man kan for eksempel også se, hvordan kæbepartiet er svagere udviklet hos nutidens mennsesker, blandt andet derved, at der ikke længere er plads til vidsomstænderne, og en del mennesker fødes helt uden anlæg til disse tænder.

Jeg mener derfor ikke, at man kan sige, at udviklingen er gået i stå. Den udvikling der sker med et menneskes fysiske legeme sker fra liv til liv gennem det enkelte væsens talentkerner, og der sker derfor hele tiden en vis forandring. Derved mener jeg også, at vores fysiske legeme er i gang med at udvikle sig til niveauet "over" vores eget. Vi er allerede godt i gang med at udvikle et legeme, der skal danne basis for "det rigtige menneske", og denne udvikling sker så hurtigt, at vi næsten kan se det for vore egne øjne.

Med hensyn til, at et plantevæsen altid vil være programmeret til at ende som et mennskevæsen, så er det jo rigtigt nok - i princippet. Et væsen vil altid og til alle tider udvilket sig fra "planteriget" til "dyreriget" og videre til "det rigtige menneskerige". Men de væsener, der i dag er planter, vil ikke få en "menneskeorganisme", der er helt magen til vores. Livet udvikler sig hele tiden, og når disse plantevæsener engang skal inkarnere som "mennesker", så vil "menneskelegemet" også have udviklet sig. På andre planeter vil det fysiske menneskelegeme se anderledes ud end vores menneskelegeme. Har et levende væsen så "fri vilje"? Både og vil jeg sige, udviklingen fra "plante" til "menneske" er givet, men den kan ske på utallige måder, og vil aldrig nogen sinde gentage sig på helt samme måde. Dette er noget af det helt essentielle i oplevelsen af livet - hvert sekund er en totalt ny oplevelse; det er det Martinus kalder for "kontrastprincippet".

Desværre kan jeg ikke lige her og nu henvise til steder i "Lives Bog", men jeg vil da gå i gang med at søge.

Jeg kan så nu komme med en henvisning til Livets Bog I, stk. 279 og frem, hvor Martinus beskriver "Livets vej" blandt andet ved symbol nr. 8.

  Hej Svend.

  Jo, jeg er da med på at alle planter ender med at blive fuldkomne udviklede væsener, omend de så ikke nødvendigvis passerer gennem en legemestype der kan kaldes for en menneskekrop, der er jo mange andre spiraler og verdener som også fører til samme "mål".

  Men jeg er ikke enig i at der til stadighed foregår en udvikling mellem arterne, selvom denne udvikling er tydelig nok, indenfor de enkelte arter.

  Skulle det være tilfældet ville vi også i dag se aber der er "på vej" til at udvikle menneskelegemer, men det ses ingensteds, ligeså er der ikke havdyr der er på vej i land, eller landdyr der udvikler flyveegenskaber.

  Disse "spring" mellem arterne er ikke på nogen måde synlige i dag, og skulle alt være baseret på talentkerneudvikling alene, ville vi jo se disse legemer i alle mellemformer alle steder i nuet.

  Så der må altså, efter min opfattelse, være noget der griber ind i udformningen af de forskellige legemer, når den rette tid er til det.
  For derefter, (når første modeller er formeringsdygtige) at lade disse nye legemer videreudvikle sig selv, igen via talentkernerne.

  Vi bliver jo ikke helkønnede, blot ved at holde op med at bruge vore kønsorganer, de minskes måske nok, men det betyder ikke at vi med tiden får både y og x kromosomer i lige antal, kønnene imellem. En helkønnet krop, må derfor konstrueres i visdomsriget, og placeres hos os, før vi selv kan bruge en sådan krop, og de evner den måtte indeholde omkring materialisation af nye "børn"/kroppe ind i denne del af den fysiske verden.

  Der tales om at vi engang i fremtiden vil leve side om side med disse nye kropstyper, altså at vi på en måde bliver til aber, i forhold til disse, og at nogle vil formere sig på "gammeldags" måde, mens andre vi materialisere deres afkom.
  Men de første af disse nye kroptyper må jo komme et sted fra, og kan ikke "fødes" direkte af den nuværende mennesketype, det ville svare til at en abeart i nutiden, fødte et menneskebarn, hvilket jo er utopi.

  Så jo, jeg sætter afgjort mennesket i en kasse og aben i en anden, når det gælder legemet, mens ånden jo altid er af samme væsen i både plante, dyr og menneske m.m.

  At legemerne i forskellig grad ændrer sig, og tilpasser sig omgivelserne eller ændres via brugen af de forskellige kropsdele, det er rigtigt nok, men slet ikke i en sådan grad, at det skulle kunne føre til fødsler af helt nye arter, som den der her tales om, helkønnet og i stand til at materialisere sit afkom.
  Og det fjerner heller ikke det faktum, at ingen dyreart i nutiden er på vej fra en art til en anden, hvilket jo absolut skulle være tilfældet, såfremt talentkernerne var eneste basis for udviklingen af nye legemestyper.

              Kærlig Hilsen Avatar.

Hej Avatar.

Helt enige bliver vi nok ikke.

Jeg mener på et tidspunkt at have set på TV, eksempler på dyr, der var på vej fra havet til landjorden. Jeg vil forsøge at finde nogle kildehenvisninger. Hvis du ikke mener denne udvikling finder sted, så stiller du vel også spørgsmålstegn ved Martinus' udlægning om, at et menneskefoster i sin første leveperioder repeterer tidligere livsformer; her i blandt også tilværelser i vand.

Med hensyn til kromosomer hos det kommende menneske, så har jeg tidligere stillet dette spørgsmål på denne konference. Vi kom ikke frem til nogen endelig konklusion, og det kan vi jo af gode grunde heller ikke. Men der fødes da en del mennesker på jorden den dag i dag, som ikke har enten 2X kromosomer eller 1X og 1Y kromosom. Blandt andet så jeg et TV-program, om et sæt enæggede tvillinger, hvor den ene var dreng og den anden pige. Pigen havde kun 1X kromosom og ingen Y kromosom. Men eftersom der jo pt. ikke er fuldkomne mennesker på denne klode, så kan vi heller ikke med sikkerhed vide, hvordan kromosomsammensætningen vil blive. Et skud fra hoften fra min side vil blive, at det "rigtige" menneske vil blive født med 2X og 1Y kromosom, men det er selvfølgelig kun et vildt bud.

Med hensyn til nye arter, så har jeg tidligere nævnt koen, der har udviklet sig kolossalt inden for 1000 år. Men selvfølgelig skal man have et langt større tidsperspektiv til rådighed for at kunne se en udvikling fra art til art. Men igen: hvor meget skal koen udvilke sig, før jernaldermennesket ikke vil kunne genkende den igen, som den ko det kendte fra jernalderen? Altså, hvornår er en ko ikke længere en ko? Du kan jo heller ikke vide, om de arter du ser i dag er "rene" eller "overgangsformer"? Du mener, de er rene arter, fordi de ser ud som du har lært dem at kende. Men hvordan ville et menneske, der har levet for 50.000 år siden se på de samme arter? Og hvorfor udvikler arterne sig i det hele taget, det har jo ikke rigtigt noget formål, hvis udviklinger sker fra art til art ved et pludseligt hop fra de højst udviklede væsener fra det underliggende niveau til det næste højere niveau? Jeg vil sammenligne det lidt med regnbuen. I den er der også glidende overgange mellem for eksempel blå og violet, og man kan diskutere, om mellemformerne er blå eller violette. Men i virkeligheden er der jo uendeligt mange farver, selv om vi mennesker godt kan lide at placere farverne i kasser, og kalde dem rød, grøn, gul, blå og violet osv.

  Hej Svend.

Omkring det at arterne udvikler sig, mener jeg dette alene kommer af omgivelsernes påvirkning.
Den ko der fandtes for 1000 år siden, er den samme som i dag, men da vi har fodret og gensplejset og fremavlet på den fortidige ko, så er der selvfølgeligt fremkommet køer, der har lige de fortrin vi selv ønsker, bla.a større mælkeydelse eller bedre kødkvalitet (set med vore øjne).
  Men dette er altså sket via en direkte indgriben fra menneskets side, og ikke via naturlig talentkerneudvikling.
  Iøvrigt vil en sådan ko, (ihvertfald såfremt den ikke er gensplejset) kunne formere sig med køer af fortidige typer, ligesom en afrikaner og en kineser også kan formere sig sammen, trods deres forskelle i legemelig forstand.

  Andre påvirkninger, som varme, kulde, solens strålepåvirkninger,kost og meget andet, kan også udvikle de enkelte "legemer" i forskellige retninger, men sådanne ændringer fjerner ikke evnen til at formere sig med samme art.

  Og her taler vi jo om en ny legemestype, der er så forskellig både i form og evner, fra det nuværende menneskelegeme, at det virker useriøst om denne skulle kuinne fremkomme "af sig selv" på kun ca 3000 år, vi kan jo se hvilken minimal udvikling det menneskelegeme vi i øjeblikket lever i, har haft over de sidste mange tusinder af år.

  Jeg er ikke uenig med Martinus i repetitionsfaserne, men disse skaber jo ikke noget nyt, men repeterer blot tidligere epoker i udviklingen, og disse fortsætter jo også efter fødslen i et nyt legeme.
  Du taler om at der muligvis er nogle havdyr der er på "vej" på land, men det tror jeg ikke er tilfældet, udover at der jo er dyr der lever begge steder i en vekselvirkning.
  Ingen nye dyrearter er skabt i mange årtusinder, ingen har påvist noget sådant, selvom man af og til finder en dyreart der ikke før er blevet navngivet, men som har levet skjult for menneskets øjne, f.eks på meget dybt vand.

  Så har der førhen været en udvikling fra en art til en anden, så er denne gået helt i stå i nuet, ingen er på vej i mellemstadier, hverken mellem aber og menneskelegemer eller mellem andre dyrearter, og dette skulle jo netop være tydeligt påviseligt, da der jo er tusinder af arter, og derfor burde være titusinder af mellemled til stede i nuet mellem disse arter.

  Man kan jo også blot bruge Jesus og Martinus (m.flere) som eksempler, idet man jo mener at disse var fuldtudviklede 2 polede væsener.
  Men de blev dog begge født som almindelige mennesker af almindelige forældre, og skulle talentkerneudviklingen alene være basis for legemesskabelsen, så ville disse jo have haft den fremtidige kropstype fra fødslen af, og ikke en normal menneskekrop.

  Det siges at Jesus var nødt til at blive født i en menneskekrop, da der jo ikke var andre muligheder for Ham, men hans egne talentkerner og repetitionsfunktioner, ville jo så alligevel have skabt et legeme der var meget anderledes end vore, hvis altså udviklingen i fosterfasen alene afgøres af ens egne talentkerner, så dette kan jeg ikke umiddelbart acceptere som forklaring.

  Kasser kan jo være "nyttige", vi har jo også en "kasse" til de evige ting og en til de timelige.
  Farver ligger i samme kasse, de kan blandes efter behag, og derfor er der mange "overgange" mellem de definerede farvetyper.
  Men arterne kan ikke blandes og formeres indbyrdes, og overgangene mellem disse heller ikke påvises, og det er det der gør mig skeptisk overfor tanken om at alle legemestyper alene udvikles via talentkernerne/repetitionsfunktionerne, uden indgriben eller udtænkning udefra.

  Alt er jo først startet som en "tanke" og der tales også om at nuværende materielle "opfindelser" kan danne grundlag for at man i visdomsriget udvikler biologiske organer der på et senere tidspunkt kan forbedre kvaliteten af de legemer der skal bruges i fremtiden, så alene dette er i mine øjne en indikation på at fremtidige legemestyper skabes i visdomsriget, og ikke via egne talentkerner.
  At talentkernerne så giver disse nye legemer deres "særpræg" alt efter hvilken ånd der indtager legemet, det finder jeg rigtigt, men at talentkernerne selv skulle skabe nye legemer, det må jeg sige synes meget usandsynligt i min tankegang.

  Nu er vi jo heldigvis tæt på den tid, hvori vi får svarene på de fleste ubesvarede spørgsmål, så det er jo herligt, men indtil da irriterer det mig en smule ikke at kunne se logikken på nogle få områder, når nu så meget andet i Martinusses verdensbillede synes let for mig at forstå.
  Det kan nok heller ikke forventes at Martinus havde alle svar på mulige spørgsmål med i sit værk, og her er så lige et område hvor jeg ikke mener at Martinus har følt at det at gå i detaljer var væsentligt.

    Kærlig Hilsen fra Avatar.

Hej Avatar.

Jeg er helt enig med dig i, at der lægges planer for den kommende spiral i visdomsriget. Men processen tror jeg ikke kan defineres 100% her, idet der så ikke ville være noget tilbage hos det enkelte væsen, der hed "fri vilje", for så ville hver enkelt levende væsen jo være helt skemalagt fra et visdomsrige til det næste. Jeg tror man kan sammenligne det med et skakspil, hvor man fra starten har et klart afgrænset spillebræt, med brikker der kan flyttes på forskellig måde (faktisk utallige måder). Skakspillet har ligeledes et nøje defineret sluttidspunkt. Hvor skakbrættet er udtænkt i visdomsriget, med dets regler, spillerbrikker, bræt osv., så er den måde man har tænkt sig at flytte brikkerne på, op til det enkelte levende væsen. Hvis vi kunne skrue tiden tilbage, og så starte denne spiral forfra, så ville vi også nu være ved porten til det rigtige menneskerige, men jeg tror, at det menneske vi har nu, ville ikke nødvendigvis blive det samme fysiske væsen, men nok af samme moralske standard. Reglerne for spillet vil være de sammen, men brikkerne kunne flyttes anderledes. Men det kan da godt være jeg her tager fejl.

Hvis vi antager, at det menneskelegeme vi har i øjeblikket er fuldt ud gennemtænkt i visdomsriget, så ser jeg alligevel ikke noget til hinder for, at dette legeme er fremkommet ved en gradvis forandring af "underliggende" legemer. Jeg ser ikke nogen nødvendighed af, at en skaber skulle gribe ind, og anbringe de første menneskelige legemer på planeten. I så fald mener jeg stadig, at den løbende ændring af levende væseners organismer der sker, ville være overflødig.

  Hej Svend.

Jo, her er vi nok helt enige, planerne lægges i visdomsriget, og disse fratager ikke individdet det frie vilje.
  Blot har viljen ikke så meget at gøre med legemet som med ånden, så dit billede af et skakbræt, kan jeg sagtens se logikken i, eneste punkt jeg så vil have med i dette billede, er at man i visdomsriget også står for udformningen af de enkelte brikker, og deres muligheder for bevægelse.

  Vi lever jo mange gange og i forskellige legemestyper, så det at en enkelt brik er begrænset til at kunne bevæge sig på definerede måder, fratager jo ikke individet den frie vilje, vi kan jo skifte til en anden brik i næste liv.

  For vort eget udviklingsforløb, tror jeg nu gælder det, at alle planter, dyr og mennesketyper, i forvejen er udtænkte og skabte i visdomsriget.
  Gud skabte alle dyr, hver efter deres art, siger biblen, så det er altså ikke (efter biblens udsagn) os selv der udvikler nye arter, men "Gud" der har skabt arterne efter i forvejen udtænkte formler.

  Men sammenligner man med andre spiraler, så er der sikkert der ikke brugt helt samme legemestyper eller definationer, som her i menneskets spiral, målet er jo det samme, men legemestyperne udvikles jo til stadighed i visdomsriget, og jeg tror at man der sammensætter et helt udviklingssæt af gangen, (laver et helt skakspil med alle brikker, før spiralen sættes igang).

  Igen noget der ikke fratager en den frie vilje, vi bestemmer jo fuldt ud selv hvordan vi vil flytte rundt med det legeme vi til enhver tid har, og dermed også hvornår vi er modne nok til at hoppe til næste legemestype, blot er det ikke den frie vilje eller talentkernerne der skaber dette nye legeme, for i så fald ville vi nok se utallige former for nye legemestyper, istedet for en enkelt vi alle udvikler os videre i.

  Nu bruger du skak som "billede", men brugte man f.eks Dam, så er brikkerne der jo også "skabte" med specifikke muligheder, men når man med sin brik ned til modstanderens baglinie, så får man et helt nyt "legeme" foræret, som har andre og bedre muligheder.
  Denne brik er i forvejen til stede (udenfor spillet), men udleveres først når man opnår en bestemt "status" i "spillet", så selvom man jo godt kan sige at man selv har udviklet sig frem til denne "status", så er "dambrikken" en belønning man ikke selv har skabt, men får givet.

  Sådan mener jeg også mennesket får sine "nye" legemer, og dette ændrer jo ikke ved talentkerneudviklingerne, som blot former det givne legeme efter ens personlighed og tidligere levevis, men denne "formning" sker så blot kun indenfor det specifikke legemes definationer og muligheder.

    Kærlige Hilsner fra Avatar.
 

Hej Avatar!

Jeg er faktisk enig med dig på de fleste punkter.

Lidt strøtanker omkring emnet følger her

Jeg mener Martinus skriver, at nye organisme typer til fremtidige spiralkredsløb designes i visdomsriget....og derfor mener jeg også, at organismerne i vores nuværende spiralkredsløb er designet i visdomsriget.
Hvordan disse organismer så bliver en realitet på det fysiske plan, ved jeg ikke.

Men der er ligesom to sider af samme sag.....vi er selv nød til, ved udvikling, at skabe de talentkerner, som egner sig til opbygningen/skabelsen af et vis design i fysisk materie....så derfor er vi selv nød til, at udvikle os frem til, at kunne benytte mere og mere avancerede organismer.

Med hensyn til mennesket. Jeg mener ikke der kommer en hel ny art. Mennesket er "designet" for den højeste form for organisme i denne spiral. Dette mener jeg også kan ses i skabelses beretningen. Mennesket vil ikke foretage et spring til en hel ny art/organisme.......men vil videreudvikle på "designet" og forfine dette som udviklingen skrider frem.

Det menneskelige legme vil ikke forandre sig meget fra det vi kender i dag mht udseende. Et gæt vil være.....en smule højere...mindre behåring.....mindre muskelmasse....kønsorganerne vil efterhånden degenererer. Pga omlægning af kost fra animalsk til vegetarisk føde og fralæggelse af alkohol, narko, nikotin og andre giftstoffer for kroppen.....vil det menneskelige legme tiltrække højere udviklede molekyler og efterhånden vibrerer på et højere og højere plan.....samtidig vil "psyken"
udvikle sig henimod en evne til, at indvirke på materien/atomerne ved tankens kraft....for sluttelig at udvikle evnen til at materiliserer og dematerialiserer.

Vi kan jo se hvordan mennesket allerede har udviklet sig fra de første mennesker til
nutidens mennesker.
De første mennesker man p.t. kender til....var meget anderledes...b.la var hjernen
mindre.
Vi kan konstaterer, at mennesket er blevet højere med tiden.....for bare 200 år siden var gennemsnitshøjden langt lavere end i dag.

Andre bemærkelses værdige ting:

Flerer og flerer mennesker er ikke i stand til at få børn.

1 ud af 20.000 mennesker i dag fødes som tvekønnet....dvs. med anlæg for både mandlige og kvindlige kønsorganer.

Mht Jesus og Martinus´ legmer:
Jeg mener, at der var en hensigt med at de inkarnerede i alm. jordmenneskelige kroppe og ikke i nogle mere avancerede organismer. De skulle jo være et forbillede for
alm. mennesker og vise os vejen. Vi er på denne måde bedre istand til at identifiserer
os med dem, end hvis de havde materialiseret sig ind på det fysiske plan i langt mere overlegne og avancerede kroppe.
Desuden har jeg en forestilling om, at det kræver en del psykisk konsentration at sænke sit vibrations niveau og derved materialiserer en fysisk organisme på et langt
lavere plan.
Derfor mener jeg, at ved længere varende ophold på dette lavere plan, er det mest hensigtsmæssigt, at inkarnerer i legmer der svarer til denne lavere vibration.

Knus Ejby

  Hej Ejby.

  Jo, det er da muligt at vi har nået "toppen" rent legemeligt med det legeme vi har nu, så yderligere udviklinger sker ved en forandring af dette legeme, fremfor at vi får helt nye, men vi får jo alligevel en helt ny type legemer, den dag vi selv kan materialisere sådanne, så noget "nyt" fremkommer der jo nok.

  Jeg er enig i at det er en fordel at Jesus og Martinus blev født i "almindelige" legemer, men ville blot påpege, at hvis det alene var talentkernerne der afgjorde ens legemes udseende, så ville disse personer næppe have været født i legemer der lignede vores.

  Omkring forandringerne i frugtbarhed, tror jeg nu nærmere dette hænger sammen med kost/sprøjtemidler og anden brug af kemiske stoffer, så sædkvaliteten nedsættes og andre hormonale forstyrrelser indtræffer.
  I andre kulturer hvor disse ting ikke er så udbredte, er man stadigvæk fuldt ud frugtbare.

  Men når vi tager de kommende omvæltninger på kloden med i billedet, solen, vandkvaliteten, forureninger på grund af krige o.s.v., så kan der nok godt forudses en noget mere tydelig og mærkbar forandring af menneskelegemerne, i fremtiden, og måske også en forandring der sker noget hurtigere end førhen.

  Håber så bare at du får ret i at denne forandring fører til legemer af finere vibration, og ikke til endnu mere syge og hormonalt forstyrrede legemer, men uanset om vi selv formår at skabe disse nye legemestyper, eller andre udefra kommer os til hjælp med dette, så er målet jo det samme, og lovet os på forhånd af Guddommen selv.

              Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Vi er nok enige om langt det meste og vigtigste i denne tråd. Men jeg kom lige til at tænke på en ting. Hvis alle legemer, som findes på jorden i øjeblikket, er udtænkt i visdomsriget, så synes jeg alligevel, at det er sjovt, at for eksempel kænguruen kun er blevet "brugt" i Australien. Kænguruen mener jeg man må betragte som en selvstændig art, og jeg synes det er tankevækkende, at lige så snart vi støder på afsondrede områder på jorden, så møder vi også specielle dyrearter. Jeg tror derfor, det er rigtigt, at hovedprincippet for vores dyrearter (for eksempel antal øjne, rygsøjlens funktion, mavens funktion osv.) kan være udtænkt i visdomsriget, men at det lige blev til en "kænguru" tror jeg er en funktion af væsenernes frie vilje - ellers ville kænguruen være dukket op flere steder? I så fald er dyrernes bestemte art ikke givet på forhånd, men et resultat af blandt andet fri vilje, og naturlig selektion.

  Hej Svend.

Jo, det kan da godt virke lidt underligt med f.eks kænguruen, og der er jo også andre dyr der "kun" normalt findes specielle steder.

Jeg tror det hænger lidt sammen med at nogle dyr trives bedst under lige de forhold der er hvor de findes, hvad angår fødekæde, temperaturer o.s.v.

  Vi skifter jo også legemer mange gange under vores rejse gennem dyreriget, så vi har sikkert næsten alle også prøvet at være en kænguru, så måske er "bæreselen" til småbørn, som jo normalt bruges foran på maven, en "repetition" af gemte hukommelseskerner fra "kængurutiden".

  Derudover kan man nok ikke forvente at der er plads til alle dyretyper alle steder på kloden, så dette kan også være en årsag til at dyrene er delt op i deres respektive områder.

  Jeg vil dog stadigvæk mene, at også kænguruen er "udtænkt" på forhånd, da der ellers netop ville forekomme kænguruer flere steder, talentkernerne er jo ikke specielle kun for australien, på dette punkt, da de jo tilhører ånden, og ikke legemerne.
  Og nogen specifik art man kan påvise at kænguruen er udviklet fra (og bliver det stadigvæk) findes jo heller ikke i nuet.

                  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Kære Forskere,

Vi har et 'Evighedslegeme', og 'evige talentkerner',
og Vi har 'midlertidige legemer', og 'midlertidige talentkerner',
de midlertidige legemer og talentkerner, er hele tiden under omskabelse,

et voksent menneske skifter skelet hvert 1½ år, skelettet er det der tager længst tid at udskifte,
en tennisspiller kan oparbejde 70 % mere knoglevæv, i den anvendte arm, i forhold til den anden arm,
det er bare et lille eksempel på hvordan bevidstheden kan præge organisme-opbygning,

Vi må holde fast i, at sålænge Vi ikke er modne til at materialisere Vor organisme, ved egen kraft, så længe skal Vi fødes på 'den gamle måde',
og der bliver engang, hvor Vi 'fødes' for sidste gang, grov-fysisk set,

Vi har tidl. været inde på 'manglende led', i 'udviklings-kæden', men der mangler selvfølgelig ikke noget, i en vis forstand er Vi Alle 'missing links', og Vi er lige præcis der hvor Vi skal være,
der er en uendelighed af udviklingstrin, Vi står Alle hver på Vores,

Jeg mener det var i år, at man fandt et åbnet underjordisk hulrum der havde været isoleret i meget lang tid, i Australien,
så vidt Jeg husker fandt man omkring 70 skeletter af en del forsk. pung-dyr, bl.a. en pung-løve,

Kærlig hilsen
Holger

Hej Avatar

Igen synes jeg vi har en spændende diskussion, der får hjernecellerne på arbejde!

Hvis jeg lige skal prøve at ridse lidt op, er det så korrekt opfattet, at du mener, at udviklingen på jorden er sket nogenlunde sådan, hvis vi begynder der hvor de primitive aber opstår:

1: De primitive aber er "jordens hjerneceller", og altså de klogeste væsener på kloden.
2: Med tiden udvikles disse væseners åndelige liv mere og mere, hvilket giver sig udslag i væsenernes grundenergikonstellation og talentkernerne. Denne udvikling giver sig udslag i "finere abeorganismer". Efterhånden er et abevæsen blevet så højt udviklet, at det ikke mere kan opleve nok ved at blive født som "klog" abe.
3: På dette tidspunkt kommer en udefrakommende magt (åndelige eller fysisk) og placerer et fysisk menneskelegeme på jorden. Dette legeme er ikke født af en mor og har ingen far. Ej heller er det født af en abe. "Den klogeste abe" inkarnerer nu som det første menneske på jorden. Og i øvrigt samtidig må et menneske af modsat køn jo inkarnere på samme måde, for at slægten kan føres videre.

Og du mener ligeledes, at dette princip i øvrigt gør sig gældende for alle dyrearter? Lad os som eksempel tage en meget klog gris. En gris er så vidt jeg ved et meget klogt dyr, men på et tidspunkt må denne "klogeste gris" så lade sig føde som f.eks en primitiv abe, for derigennem at kunne fortsætte sin åndelige udvikling på jorden?

Det vil så sige, at man på forhånd i visdomsriget har lavet for eksempel en million kasser med forskellige væsenstyper, og så kan det levende væsen benytte disse modeller som fysisk legeme i et tidsrum, hvor deres åndelige niveau passer til netop denne legemstype, og derefter kan det så "springe" over til det næste niveau?

Jeg synes dette scenarie minder meget om bibelens skabelsesberetning?

  Hej holger.

 Jeg er lidt forvirret over dine udtryk: evige talentkerner og midlertidige talentkerner ?

 Jeg opfatter Martinus sådan, at vi har 2 slags talentkerner, de der former vort fysiske legeme og de der indeholder vore "talenter" /"evner".

 Men ingen af disse er for mig evige, på anden måde end at de, som det evige væsen vi jo er, altid vil være en del af os, uanset hvor i spiralen vi befinder os.
 Dog må disse talentkerner jo "tømmes" eller "nulstilles" hver gang vi starter i et helt nyt spiralkredsløb på laveste niveau, (som jeg ser det) så indholdet kan på den måde ikke være evigt.

 Midlertidige talentkerner har jeg heller ikke hørt om, da disse jo ikke kan blive ændret til andre ting, eller forsvinde, men det er måske blot dine betegnelser der forvirrer mig lidt, så kan du uddybe lidt mere, så kan jeg måske bedre forstå hvad du mener lige på dette punkt.

                 Kærlige Hilsner fra Avatar.

  Hej Svend.

  Jo, lidt i den retning har du ret i, at jeg mener.

  Men disse "spring" jeg hentyder til (hvor der gribes ind og skabes udefra), sker efter min opfattelse kun mellen hav og pattedyr/fugle, og mellem pattedyr og mennesket.

  De mange forskellige havdyr/ pattedyr (eller planter) , er skabt på samme tid, altså først planterne, som udviklede sig over en "epoke", så havdyrene i en "epoke" og så pattedyrene i deres egen "epoke", (skabelsesdagene i bibelsk forstand).
  Som åndevæsen kan man så flyttes rundt mellem disse, så man først lever i utallige plantearter, derefter i utallige dyrearter, og til sidst i menneskelegemet (som for mig er en helt egen art).

  Denne vandring igennem mange plante og dyrelegemer, sikrer at man udvikler talentkerner på mange forskellige områder, så man til sidst formår at beherske et menneskelegemes mange komplicerede "vanefunktioner".

  En meget "klog" gris, kan jo ikke nødvendigvis beherske et abelegeme, da grisen ikke har lært at gå oprejst, så den skal måske først gennem kænguruen eller andre halvt oprejste dyreformer, før den kan kontrolere et abelegeme, intelligensen er ikke efter min mening afgørende for hvor langt man er kommet i legemelig udvikling.

  Men det er afgjort på bibelskt grundlag at mine formodninger baserer sig, det gælder jo også for Martinus, selvom han ikke direkte har bevæget sig ind på lige dette specifikke område af skabelsesprocesserne.

                  Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Har du et bud på, hvornår det nuværende "menneske" er blevet indsat på jorden? Er f.eks Neanderthaleren henhørende til "menneske"? Og mener du også, at "det rigtige menneske" vil blive indsat, og ikke født af det nuværende menneske? Og hvornår vil det i givet fald ske?

  Hej Svend.

  Det rigtige menneskelegeme, jo, men du bliver sikkert forbløffet over min opfattelse.

  Ca 11000-12000 år siden ???, hvor der er beretninger om MU og ATLANTIS, som efter min mening kan have været "byer" beboet af højerestående væsener, der har haft det formål at "plante" mennesket, og sikre dets videre udvikling.

  Jeg er klar over at mange videnskabsmænd påstår at vi er meget ældre, men dette bygger alene på kulstof 14 prøver, hvilke jeg ikke kan tage seriøst, da disse, så snart man er udover ca 4000 år, efter videnskabens egne udsagn ikke kan tages alvorligt.

  Ting som den ene videnskabsmand måler til at være 75000 år gamle, (som den mamut der for nogle år siden blev vist frem i Danmark, stammende fra sibirien), måles af andre til at være 125000 år gamle.

  Halveringstiden på kulstof 14 er ikke en "fast" størrelse, tiden er relativ og atomspaltninger er heller ikke konstante størrelser, men afhængige af universets stråling og vibration, og udover dette så er alt jo kommet et "sted" fra, også de materialer man måler på, disse har, før de blev til det man nu måler på, været noget andet, så spiser du en "nød" der er 500 år gammel, og man senere måler på lige det i din krop der er resterne fra denne "nød" så vil du blive opfattet som 500 år gammel, og dette tages langtfra altid med i beregningerne, når der tages den slags mål.

  Men det er selvfølgeligt kun en "teori" omkring tiden for de første "rigtige" menneskelegemer, fra min side, baseret på overleveringer omkring nævnte "byer" og biblens meget udførlige registrering af stamtræet fra Adam og videre frem.

  De næste legemestyper forventer jeg personligt vil komme udefra, og indenfor de næste ca 25 år, men igen mine intuitioner er ikke kosmisk viden som Martinusses var, men blot intuiative tanker, der kommer af "sig selv", og som jeg jo nødvendigvis må forholde mig til seriøst, indtil der foreligger noget der kan ændre på mine opfattelser.

                    Kærlige Hilsner fra Avatar.

Hej Avatar.

Det er jo altid spændende at høre forskellige teorier. Martinus var inde på, at hans kosmologi og den fysiske videnskab med tiden ville smelte sammen. Jeg synes derfor også det er interessant at finde paralleller og modsætninger mellem den fysiske videnskab, og så den rent fysiske side af Martinus kosmologi. Ingen tvivl om, at den åndelige side af sagen er det vigtigste i kosmologien, men mødestedet mellem kosmologien og så vore dages videnskab bliver nok først og fremmest baseret på hvad der kan sanses rent fysisk. Og her er menneskets udvikling og historie da et spændende mødested, hvor der hele tiden bliver gjort nye spændende arkæologiske fund.

11.000 - 12.000 år siden siger du. Det vil sige, at du ikke henregner Neanderthaleren til "menneske"? Den sidste Neanderthaler man har fundet, døde vist omkring 15.000 år før vor tidsregning.

Kære Avatar,

Grund-energierne 1-2-3-4-5-6 er så at sige rodfæstet ved evige talentkerner
i moderenergien -7- , (skæbneelementet/overbevidstheden)
der er en uendelighed af midlertidige talentkerner, og alt hvad Vi gør og sanser er et aftryk af disse midlertidige talentkerner, der er vævet sammen i et dynamisk virkelighedsbillede,
kort fortalt,

Kærlig hilsen
Holger

  Hej Svend.

  Jeg er lidt i tvivl omkring hvad neanderthaleren egentligt er, og som nævnt også omkring fastsættelser af alder, så jeg kan ikke umiddelbart sige om neanderthaleren er et rigtigt menneske eller en abetype, forskellen for mig ligger nok mest på området omkring hjernens evne til at danne et "rigtigt" sprog, evner til at tælle og skrive/regne og dermed intelligensstadiet, men om neandertaleren har haft sådanne evner er jo svært at påvise i dag.

  Iøvrigt har jeg læst at Martinus selv mente at f.eks pyramiderne var langt ældre end videnskaben mener, men igen, hvem siger at det er mennesker der har skabt pyramiderne, der kan jo have været andre væsener til stede på kloden i fortiden, som ikke er her lige i nuet, eller har været her de sidste mange årtusinder, og disse kan have haft evner vi slet ikke drømmer om, hvad angår levitation og materialisationer.

  Disse pyramider kan så senere have været brugt af forskellige mennesker til forskellige formål, bla.a til at sikre balsamerede lig, da strålekraften i pyramiderne, på grund af deres form er meget speciel, hvad angår nedbrydning af stoffer der placeres i disse pyramider.

  At vi så i nutiden laver film baseret på hvordan vi selv mener at titusinder af ægyptere/andre kulturer har bygget disse bygningsværker, er jo ikke nogen garanti for, at det virkeligt er sådan de er fremkommet.
  I Bosnien er man i øjeblikket i gang med at udgrave den hidtil største pyramide på jorden, men hvilke titusinder af mennesker skulle da have skabt den i Bosnien?

  Videnskaben kan jo kun måle med faste måleenheder, og så længe den ikke ser "tid" som noget der er andet end en fast størrelse, så tror jeg ikke målene kan opfattes som reelle på alle punkter.

  Men en dag vil det sikkert blive som Martinus sagde, at videnskaben udskiftes med åndsvidenskaben, hvorunder disse ting der er videnskab i dag så vil blive indbefattet som dele af åndsvidenskaben, det sker jo allerede i det små, bla.a omkring intelligensen, hvor man jo i dag videnskabeligt forsøger at sætte de forskellige "intelligenser" i bås, og at skabe målemuligheder for disse.

              Kærlig Hilsen Avatar.