Hej Claus...

Surt for dig - øv øv øv!

Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad du skal lære - det tror jeg ikke du skal forvente at nogen kan.

Måske kan du i stedet for kigge lidt på, om det job også er den rigtige vej for dig - i mine øjne forsøger livet i alt fald at gøre dig opmærksom på et eller andet. Bed evt en bøn om at måtte få indsigt i hvad det er du skal lære og hvad du skal gøre for at komme videre.

Kan desværre ikke komme det nærmere, men ønsker for dig at du finder "vej".

kh Tina :0)

Tak skal du have!

Jeg ved, at det er mig selv, som skal finde styrken og svaret til at komme videre.
Jeg prøvet at koncentrere mig om, at bede præcise bønner, hvor jeg forsøger at blive så konkret så muligt. Noget der faktisk kræver en del træning. Især når man er en af dem, som ikke er vokset op med bønner, så at sige.

Men når man er 36 år og ikke endnu i sit liv, har oplevet at have et arbejde gennem længere tid, som man var glad for, så er det altså lidt af en "ørefine" at miste et arbejde, som man virkelig kunne lide og ikke mindst engagerede sig i....

Claus 35 wrote:

Går der nu Tine Bryld i den?  Måske, men jeg er midt i en lille krise.

Hej Claus

Godt at høre fra dig igen herinde - jeg har tænkt meget på, hvordan det gik med dig. Mens vi venter på Tine Bryld, vil jeg da gerne give mit besyv med...

Jeg ved ikke, om du allerede er fratrådt, men jeg går ud fra, at du har spurgt din tidligere arbejdsgiver, hvorfor han ikke længere havde brug for dig. Og det var det svar, du ikke kunne bruge til noget? Eller forstå? Eller hvad?

Nu hvor du har haft et par uger til at komme dig oven på choket, kan jeg sagtens forstå dit ønske om at forstå, hvad pokker du skulle lære af det hér. Som jeg skrev til dig har jeg selv været i en lignende situation (jeg mistede dog ikke kun mit job, men også min daværende kone, mit hjem og de fleste af mine venner), og der gik mange år før jeg forstod meningen med det, selvom jeg brugte tid på at ransage mig selv. I dag står det, jeg dengang oplevede som en krise, heldigvis som et guddommeligt vendepunkt i mit liv (bland adskillige andre ).

Og hvor vil jeg så hen med det? I dag kan jeg se, at det for mig var af mindre betydning af forstå, hvad det var jeg skulle lære af denne konkrete situation i selve situationen. For det jeg skulle forstå, kom helt af sig selv, da jeg var klar til det.

Jeg tror, at det er langt vigtigere, at komme videre - op på hesten igen - og bruge tid på at finde et nyt job eller uddannelse eller noget helt tredje. Når du så er på tilpas afstand, er der en chance for, at du kan overskue det skete - og først da forstå, hvad du skulle lære. (Og selv om du skulle komme ud for gentagelser, så vil det dog være nye brikker til dit puslespil - og lige pludselig kan du se, hvad puslespillet forestiller)...

Held og lykke med hvad end du finder på!

Petersh

PS: Og så er der jo det dér med bønnen... 

Petersh wrote:

Claus 35 wrote:

Går der nu Tine Bryld i den?  Måske, men jeg er midt i en lille krise.

Hej Claus

Godt at høre fra dig igen herinde - jeg har tænkt meget på, hvordan det gik med dig. Mens vi venter på Tine Bryld, vil jeg da gerne give mit besyv med...

Jeg ved ikke, om du allerede er fratrådt, men jeg går ud fra, at du har spurgt din tidligere arbejdsgiver, hvorfor han ikke længere havde brug for dig. Og det var det svar, du ikke kunne bruge til noget? Eller forstå? Eller hvad?

Nu hvor du har haft et par uger til at komme dig oven på choket, kan jeg sagtens forstå dit ønske om at forstå, hvad pokker du skulle lære af det hér. Som jeg skrev til dig har jeg selv været i en lignende situation (jeg mistede dog ikke kun mit job, men også min daværende kone, mit hjem og de fleste af mine venner), og der gik mange år før jeg forstod meningen med det, selvom jeg brugte tid på at ransage mig selv. I dag står det, jeg dengang oplevede som en krise, heldigvis som et guddommeligt vendepunkt i mit liv (bland adskillige andre ).

Og hvor vil jeg så hen med det? I dag kan jeg se, at det for mig var af mindre betydning af forstå, hvad det var jeg skulle lære af denne konkrete situation i selve situationen. For det jeg skulle forstå, kom helt af sig selv, da jeg var klar til det.

Jeg tror, at det er langt vigtigere, at komme videre - op på hesten igen - og bruge tid på at finde et nyt job eller uddannelse eller noget helt tredje. Når du så er på tilpas afstand, er der en chance for, at du kan overskue det skete - og først da forstå, hvad du skulle lære. (Og selv om du skulle komme ud for gentagelser, så vil det dog være nye brikker til dit puslespil - og lige pludselig kan du se, hvad puslespillet forestiller)...

Held og lykke med hvad end du finder på!

Petersh

PS: Og så er der jo det dér med bønnen... 

Hej du

Jeg er bare superglad denne dialog i denne tråd. Det gælder alle, helt sikkert!

Og det er bare ekstra dejligt, når man/jeg føler, at budskabet i kommer med, er - for mig - til at forstå
Og som du siger Peterh, så kan det være nemmere at se "det sammet billede" når man betragter det lidt fra afstand! Det er et perspektiv princip, som jeg sagdens kan forstå. Jeg skulle bare lige mindes om det. TAK FOR DET!!

Jeg har brugt en del tid på at overveje, om jeg skulle prøve at presse min nu tideligere arbejdsgiver, til at give mig en grund som jeg kunne forstå, vedrørende den opsigelse som jeg fik. Jeg fik bare at vide at "der var noget jeg ikke forstod" Da jeg så spurgte HVAD jeg ikke kunne forstå, fik jeg et meget tåget og upræcist svar. Jeg forstod det ihverfald ikke Jeg mangler faktisk et stykke pappir derfra. Måske jeg skulle tage derhen personligt, og forsøge at få et mere detaljeret svar???

Det tror jeg, at jeg vil gøre!

Hej Claus.

Jeg forstår så godt hvad du mener!

Selv om man kan se logikken i Martinus analyser, og forstår at alt er såregodt fra en overordnet synsvinkel, at der er en mening med alting og intet er tilfældigt...og det er til en smule trøst i krise
situationer. Så opstår der en masse spørgsmål, fx hvad skal det gøre godt for? Hvad er meningen med det? og hvad skal jeg lære af det?
 
Kan man ikke få øje på meningen, så kan det være rigtigt svært at komme af med de negative tankeklimaer...man er trist, ked af det, føler sig magtesløs, man mister initiativ, trækker sig ind i sig selv
osv...og før man ved det sidder man fast i et "mentalt fængsel" og man føler sig uendelig træt. (den unaturlige træthed)....og det er slet ikke så lige til, at komme ud af den tilstand.

Hvordan får man svar på sine spørgsmål og finder en mening? Her anbefaler Martinus bønnen.
Men hvordan får jeg svar? Her må man optræne sig selv i, at være utrolig opmærksom og "lydhør"
for "livets direkte tale."
 Man må bevare sit spørgsmål i baghovedet mens man fortsætter sit daglige liv og være åben for muligheden for, at svaret kan komme fra de mest uventede kanter.

Jeg har erfaret det så mange gange, at jeg efterhånden har tillid til at jeg altid får svar. Nogen gange kommer svaret meget hurtigt, andre gange går der længere tid. Du skal i starten ikke gå og være bange for, at gå glip af svaret. Går du glip af en mulighed, så kommer der en ny...bare vær opmærksom og tålmodig. Læg især mærke til gentagelser, fx hører du "tilfældigvis" den samme sang 3 sang på samme dag. Så vær opmærksom på teksten måske findes svaret der.

Jeg kan bedst beskrive det med et eksempel fra mig selv.

For kort tid siden, befandt jeg mig i en lignende krise situation med nedtryghed, modløshed og unaturlig træthed, som jeg ikke kunne komme ud af. Jeg forsøgte at tænke, at alt jo er såre godt og at der er en mening med galskaben , men jeg kunne ikke se den. Jeg forsøgte, at være taknemmelig for de gode ting i mit liv og tænke positive tanker...men jeg kunne ikke hive mig selv op. Jeg sad fast.

Så bad jeg, om at måtte få hjælp til at komme ud af det "mentale fængsel" jeg var røget i. Få dage efter, mens jeg var ved at rydde op i et skab faldt jeg over en bog. Bogen havde jeg købt via en bogklub for mange år siden og jeg huskede samtidig at have hørt forfatterens navnt samme dag i radioen. Jeg besluttede mig for, at jeg ville læse lidt i bogen senere samme aften. Bogens titel er
"Elsk det som ER" og forfatteren hedder Byron Katie.
Senere på eftermiddagen, loggede jeg ind på MF og så Kenneth`s tråd med link til et interview med Eckhart Tolle.

Jeg har siden læst bogen "En NY jord" af Eckhart Tolle, samt genlæst bogen af Byron Katie....og det var lige det der skulle til for mig. Jeg er super glad, jeg nyder livet igen og alt min nedtrygthed er forsvundet som dug for solen.

Begge bøgerne handler om, at blive mere bevidst om og undersøge sit tankeklima, og jeg kan stærkt anbefale dem, hvis man sidder fast i et mentalt fængsel eller lider af unaturlig træthed.
Byron Katie er også fantastisk, når det handler om, at slippe af med ubevidste fordomme og se "bjælken i sit eget øje", som er langt sværere end at se splinten i de andres.

Kærlig hilsen Ejby

Hej Claus

Når jeg er i en situation som kan opfattes som en krise så virker det bedst for mig at være "opmærksom". Opmærksom er for mig et enkelt ord som jeg føler jeg kan bruge til noget i det daglige praktiske liv. En del af mig (mit sind eller mit ego eller hvad det kaldes) ønsker at analysere, undersøge og tænke mig igennem denne krise og jeg ved nu at det for mig fungerer bedst at lægge dette tilside og forsøge at være opmærksom. Med dette mener jeg at føle det jeg føler og lade mig selv være ked af det, frustreret, gal osv og mens jeg er det betragte mig selv udefra (nogen kalder det metaperspektiv), som om jeg sad over i vinduskarmen og så på denne sørgmodige, frustrede eller gale Lars. Det kan tage noget tid at komme videre, men jeg føler at det gør det nemmere når jeg tillader mig selv at have de følelser jeg har uden bevidst eller ubevidst at presse mig selv til at finde en løsning eller på anden måde kom ud af det.

Med kærlighed

Lars