Hej Alle.
Jeg ville have ventet, da jeg jo skal på job, men jeg har flekstid, så mon ikke jeg kan nå dette, ellers må jeg jo trække lidt på "flexkontoen". 
Vi har haft mange dialoger, og mine lidt provokerende måder, og mange "stikpiller" har jo sat gang i masser af debatter, så derfor vil jeg nu, hvor jeg selv er blevet lidt mere bevidst omkring dette, forsøge at fremlægge, hvorfor mon jeg debatterer på den måde jeg gør, samt har "modvilje" mod alene at beskæftige mig med Martinus.
Åndsvidenskaben, som jeg personligt udlægger den, indeholder en samlet ( og på mange områder intuitiv) forståelse af de grundlæggende sandheder i vort "verdensalt".
Jeg prøvede at give et billede af dette, under et andet emne, (3000 år) hvor jeg beskrev "elefanten" og de som så på denne fra forskellige sider.
For mig er betingelserne for at en ægte "åndsvidenskab" kan opstå, at alle, uanset tidligere religiøse opfattelser, forenes på et fælles grundlag, men jeg oplever blot at så længe man individuelt kun vil se tingene i sit eget lys, så er man med til at modarbejde at en sådan "forening" bliver mulig.
Derfor er det for mig at se, en meget væsenligt opgave for Kosmologerne, at disse udvikler "empati" med andre trosopfattelser, og symbolikkerne i disse.
Dette vil sige, at man forsøger at se tingene fra disse mange andres side, og at "tale deres eget sprog", mere end at man forsøger at fastholde sandhederne hos Martinus som værende eneste saliggørende, og fastholde kun at snakke i Martinusses termer.
Selvfølgelig er der ikke her tale om, at smide Martinus til side, og at skulle sætte sig ind i alle disse andres opfattelser, men blot om intuitivt at være "åben" overfor alle de muligheder der er for at drage "paraleller" mellem Martinus og andre, samt mellem disse andre indbyrdes.
Specielt omkring "symbolsproget", for f.eks en lille ting som begrebet "chrakraerne" kunne man jo have en bedre tilgang til, som kosmolog, end den blot at betegne denne symbolik som noget man ikke forstår eller som noget der hører den gamle verdensimpuls tiol, og som derfor ikke er nødvendigt mere.
En tanke omkring paralellerne, kunne derfor være, lige hvad chrakraerne angår, at der er jo åbenbart tale om 7 fysiske og 5 åndelige chrakraer", mon så diise kunne dække over Martinusses 7 grundenergier, de 6 + moderenergien, fordelt med det 3 under hjertechrakraet og de 3 over , og at disse ny forbindes (smelter sammen) i hjertechrakraet, så en ny sansevne og åndelig forståelse opstår, samt at de 5 åndelige chrakraer så måske har paraleller til de "antenner" ser sidder på vore 5 overliggende legemer, så der her er tale om kontaktpunkterne til vore øvre liggende åndelige sfærer, på forskellige planer/niveauer.
Blot nævnt som eksempel, men uden at ville påstå noget i den retning, endnu da.
Sådan kunne man være åben på mange områder, og med tiden, via egen intuition, opnå en forståelse der er "samlende" i ens bevidsthed, omkring alle de ting der er fælles , i stedet for fortsat at fokusere på de små forskelle der også er, og at gøre dem til forhindringer for at vi kan tale sammen, udfra hvert sit personlige grundlag.
Derfor også mine modstande mod at ophøje nogen til at være en "autoritet", da man så dermed "nedprioriterer" andre opfattelser, og går glip af den empati der kunne opbygges og være forenende mellem alle mennesker.
Jeg tror så også, at vi endnu ikke er nok udviklede til at der alene derved kan opstå en overordnet forståelse og samhørighed mellem os alle, men at vi nok må finde os i endnu et par kraftige "karmaudløsninger", for at få det skub der skal til, samt for at så meget "gammelt" kan blive nedbrudt, at ønsket om ikke at genopbygge dette, men at bygge noget helt nyt, kan opstå, men det er så et helt andet aspekt af den sag.
Den underliggende "drivkraft" for mit eget jeg, har jeg blot fornenmmet, er ønsket om at være med tiol at forene alle i en samlet tro/viden, og at det er denne "drivkraft" der gør at jeg debatterer og formulerer mig på min måde, og kommer med så mange "stikpiller" omkring ikke at ophøje Martinus alene, eller at kun ville "tale hans sprog" men at forsøge at blive mere rummelig og empatisk overfor andre.
Jeg er slet ikke i tvivl om at Martinusses tanker vil danne et solidt grundlag for store dele af denne nye "åndsvidenskab", men jeg mener blot at denne åndsvidenskab har så mange yderligere aspekter, at disse også skal med i billedet, og at man ved at drage "paraleller" får meget bedre muligheder for at snakke sammen, så alle kan være med.
Og på den måde også gør andres tilgang til Martinus mere tiltrækkende for dem individuelt.
Selv har jeg jo en fortrinsvis "kristen" baggrund, og da jeg blev "præsenteret" for Martinus første gang, da afviste jeg ham blankt, fordi jeg da ikke ville slippe mit eget faste "gudebillede" og pludeslig anse Gud som en masse upersonlige energier, der afgjorde alt ifløge faste lovmæssigheder.
Først da jeg opdagede at den der henviste mig til Martinus, selv havde et personligt bønsliv med Gud, og selv bad til en "personlighed", så fik jeg interresse for at kigge nærmere på Martinus, og opdagede, at jeg da stadigvæk kunne fortsætte med at have mit personlige Gudsforhold, og med at bede i Jesus navn, til min "fader" i himlen, for det var også en del af Martinusses anbefalinger at man havde et sådant personligt forhold til Guddommen.
Og at det var helt OK, at man betegnede Guddommen med sine egne ord, så at bede til "Allah" , eller andre navne ikke gjorde nogen forskel, idet det var tankeklimaet der var afgørende.
Samme gjalt omkring min personlige "engleoplevelse", som jeg så også kunne se logiskt på, via Maertinusses materiale, selvom de betegnelser jeg forud havde , blot var mine egne (taget fra min egen begrebsverden) og ikke nødvendigvist var forstået helt klart af mig selv.
Men "englen" var jo en realitet for mig selv, og det at jeg kunne få lov til at beholde denne "selvoplevede" erkendelse, selvom jeg så tingene med Martinusses øjne, det gjorde at jeg var villig til at undersøge Martinus yderligere.
Jeg ved ikke om disse tanker kan forståes af jer, men jeg mener dog at de skal nævnes, da jeg selv føler, at dette "område" omkring at blive mere "rummelig" og at være mere emptisk overfor andres formuleringer, kunne gavne kosmologien gevaldigt, og være med til at "forene" os mennesker, for bliver vi ikke det, hvad skal så kunne skabe en bedre verden, vi får den jo ikke "serveret" fra oven, men skal selv skabe den, på alle de områder vi har muligheden for at gøre det.
Kærlige Tanker fra Avatar.
Hej Avatar
Et kort svar herfra til en lang indledning
Sålænge man i kosmologien føler man får svar på det man spørger om, er der ingen grund til at lede andre steder. Men samtidig skal man selvfølgelig respektere andres interesser.
Føler man derimod ikke at kosmologien er fyldestgørende, ja så må man da straks se om man kan finde svar i andre retninger.
Personligt har jeg pt. ikke behov for andet end kosmologiens analyser
kh.
Kenneth
Hej Avatar
Jeg tror, at det måske ville være en god idé, hvis du prøvede at se på de mennesker, der beskæftiger sig med kosmologien med friske øjne. Det er mit indtryk, at du - måske på grund af din baggrund inden for forskellige trossamfund - har en række fordomme med dig i bagagen, som ikke helt passer på virkeligheden, når det gælder "kosmologer" og os herinde i Martinusforum. (Lige som vi ganske givet har en masse fordomme mod såden én som dig, som vi er nødt til at bearbejde for at se dig i et retfærdigt lys 
).
Det er bestemt ikke min opfattelse, at vi er sekteriske eller dyrker Martinus som en anden afgud, eller at vi tager alt, hvad han har skrevet og sagt for gode varer uden selvstændig tankevirksomhed. Man kan snarere sige, at det netop er vores rummelighed, der har ført som frem til kosmologien.
Ja, faktisk kender de færreste af os hinanden som andet end bidragydere til forummet hér. Udover min kone (og hun er ganske velfungerende, skulle jeg hilse og sige) har jeg ingen kontakt til Martinusinteresserede i det daglige ude i "virkeligheden". Og de få andre kosmologer, jeg har mødt, har også virket ganske normale. (Selvom jeg var meget spændt på at se, hvad de andre var for nogle særlinge, da jeg var til mit første Martinusforedrag - men der blev jeg slemt skuffet)... Til gengæld har jeg masser af kontakt med folk, der ikke kender det fjerneste til Martinus, endsige åndelige spørgsmål i det hele taget.
Hvis du ikke allerede har deltaget i et Martinusforedrag eller et andet Martinusrelateret arrangement, tror jeg, at du vil blive glædeligt overrasket over det - nærmest totale - fravær af sekterisme, du vil møde. Du kan evt. se, hvor der er foredrag, studiegrupper, fællesspisninger o.lign. i nærheden af dig på http://www.martinusguiden.dk .
Til gengæld vil du møde en masse vidt forskellige mennesker med lige så forskellige baggrunde. Det eneste fælles træk, som du måske vil kunne pege på, er, at de - med udgangspunkt i det, som de har læst eller hørt om Martinus' kosmiske analyser - prøver at blive bevidste om at være næstekærlige mennesker og leve i pagt med og forstå livets love. Og det er vel ikke så dårligt et fælles træk? Det synes jeg i hvert fald ikke...
Jeg ved jo, at du kender Ejby personligt. Det gør jeg ikke, men det er da mit umiddelbare indtryk, at hun er ret rummelig, når det gælder andre mennekser og deres tanker, og hun virker da også overordentlig kærlig i sine indlæg i dette forum. Men det er hun måske slet ikke i virkeligheden?
Venlig hilsen
Petersh
Hej Avatar.
Et kort svar herfra også.
Jeg vil også opfordre dig til at se lidt nuanceret på det du kalder "kosmologer". Der er hverken tale om en sekt eller ensartede mennesker som sådan. Jeg har været til et enkelt Martinusforedrag, og det var da også her en meget broget flok der var til stede. For mig at se findes der slet ikke en homogen gruppe, man kan kalde "kosmologer".
Det er da rigtigt, at vi alle med tiden skal være med i et stort fællesskab, men som du sikkert ved, så er der vist ingen såkaldte "kosmologer", der regner med, at det bliver i løbet af kort tid - det vil vare nogle tusinde år, og for de fleste vil det vare mange inkarnationer, inden dette kommer på tale. Denne overordnede samhørighed skal nok komme, men der er god tid til at forberede den nye måde at leve på.
Der er stadig et stort behov for, at mennesker med forskelligt behov kan søge deres åndelige behov dækkede på mangfoldige måder, så jeg ser ikke dit ønske om at "samle" alle retningerne i nærmeste fremtid som et projekt der vil vække nogen særlig glæde.
Det er rigtigt, at på langt sigt skal verden blive til én stat - men at begynde på nu at ville genneføre dette projekt allerede nu, vil medføre et krigsragnarok uden lige og mage - det er tiden slet ikke moden til endnu.
Jag brukar kalla dem "martinusianer".
vh
markus
Jag brukar kalla dem "martinusianer".
vh
markus
Navne er ikke så vigtige, bare man gør det man synes er interessant 
Kh.
Kenneth
ja, he he, jeg har været til en pæn håndfuld M foredrag, og mangen til en flok normale mennesker skal man nok lede længe efter, når det gælder en flok mennesker med interesse, i noget som ikke kan måles og vejes
Hvis jeg på nogen måde havde følt "den gammeldawse" religiøse stemning ved disse sammenkomster, så havde jeg nok trukket følehornene til mig.
DET ER BARE EN BEFRIELSE, AT DER FINDES EN SÅ FANTASTISK "TROSRETNING" SOM MARTINUS KOSMOLOGI :-* :-* :-*
For mig at se, findes der lige netop den alkærlighed og altolerance, som "hæver" denne fremlæging af livet og hvad det er!
Hej Avatar
Det var en stor fornøjelse for mig at læse dit indlæg og det fik mig til at tænke på hvad det var der gjorde at det glædede mig at læse.
Så kom jeg til at tænke på det man inden for kommunikologien kalder jeg-du sortering, hvilket jeg synes du brugte rigtig godt i dette indlæg.
Du nævner at du ind imellem kommunikerer provokerende eller giver "stikpiller" og når jeg læser det du skriver forstår jeg det sådan at det er din måde at sige at du ikke ønsker at sætte Martinus (eller nogen anden) op på en pedestal. Dette er jeg helt enig med dig i og Martinus levede så vidt jeg forstår det hele sit liv ud fra samme overbevisning, så der tror jeg du og Martinus er helt på linie. Iøvrigt læste jeg engang at man i buddhismen havde et ordsprog der sagde "hvis du møder Buddha på din vej så dræb ham" hvilket efter sigende netop også skulle betyde at vi er bedst tjent med at følge vores egen vej og ikke en person, som vi ser op til som om det var guddommen selv.
Tilbage til jeg-du sortering. Jeg synes du lykkes rigtig godt med din kommunikation når du beskriver hvad du tænker og føler, hvilket er et element i jeg-du sortering. Når du ikke kommunikerer jeg-du sorteret, hvilket f.eks kan være hvis du skriver hvordan andre er (eller hvordan Martinus er) frem for hvad det andre skriver får dig til at tænke/føle, så synes jeg det virker provokerende og så synes jeg ikke at du lykkes lige så godt med din kommunikation i forhold til mig.
Med kærlighed
Lars
Hej Alle.
Tak for svarene, ja, måske det let opfattes som et "angreb" på kosmologien, eller dens tilhængere, jeg er ikke helt så god til at formulere mig tydeligt endnu, men det var nu slet ikke Kosmologien jeg ville andet end gavne, men mere et forsøg på at tydeliggøre lige mine egne grunde, til at agere som jeg gør, samt mere henvendt til alle der "dyrker" kosmologien, fremfor til selve "materialet".
Jeg ville derved blot give et råd, jeg selv mente ville gavne kosmologiens udbredelse, men det var ikke henvendt specielt til kosmologerne, samme råd giver jeg til alle også udenfor dette forum, så det er generelt ment, at vi alle ville have glæde af en større rummelighed (empati).
Netop Ejbys rummelighed, førte mig til Martinus, uden den ville jeg sikkert ikke have mødt hans arbejde, endnu.
Nej, jeg kender jo slet ikke til hvordan alle andre kosmologer modtager nye interreserede, men jeg husker da jeg var lille og drak varm mælk, og på et tidspunkt ville jeg gerne smage min fars kaffe.
Pøj, den smagte af H til, men jeg ville være "stor" så jeg fik lov til at få lidt kaffe (meget lidt) i min mælk, et stykke tid, og ganske langsomt vænnede jeg mig til kaffen, og drikker den gerne ufortyndet i dag.
Jeg har hørt et par gange at nogle udtaler, at de har nok i Martinusses arbejde, og det er da fint at være bevidst om hvad man selv har brug for.
Men bygger Martinus ikke netop på næstekærligheden, og handler denne næstekærlighed ikke netop om hvad alle andre end en selv har brug for?
Dette gælder vel på alle områder, og i forbindelse med at finde sammen om et fælles grundlag, så var det i mine øjne mere "befordrende" at være rummelig, omkring det ståsted andre har, når de indgår i en dialog omkring Martinus, og da ville det betyde meget, tror jeg,, hvis man er i stand til at tale "på lige fod" og også at kunne pege på "fællesnævnerne" som jo afgjort findes, hvis man søger efter dem.
Sådan oplevede jeg det ihvertfald selv, og var det ikke for ejbys måde at gribe tingene an på, og hendes accept af mit "sære" udgangspunkt, samt det at hun altid har været villig til at undersøge materiale, som jeg mente kunne uddybe mine personlige opfattelser, så ville jeg nok ikke have haft den forcerede udvikling jeg har haft det sidste års tid, og det var den indikation jeg ville give videre.
Men vi er selvfølgelig alle forskellige, og det er ikke mit "område" at afgøre hvilket grundlag andre skal vælge udfra, men blot at fremlægge mine egne holdninger og bevæggrunde, til fri afbenyttelse.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Hej Svend.
Har en lille kommentar mere til dig, fordi du netop er inde på hvor "forskellen" m,ellem debatformerne kunne ligge, måske uden at tænke næmere over det.
Du skriver at hvis man vil skabe denne åndelige "base" nu, så ville det medføre et "ragnarok".
Jo, som der "kriges" mellem religionerne og de andre opfattelser (demokrati, kommunisme, m.m.) i nuet, så ville det da sikkert være rigtigt, at hvis man ville "pådutte" menneseheden en sådan tanke i nuet, så ville det kun skabe endnu mere "ballade".
Der forstår jeg så godt, når man ser det udfra dit udgangspunkt og din tro på at vi har mange tusinder af år, til at finde "sammen" i.
Mit udgangspunkt er blot helt anderledes, jeg tror at det er "ragnarok" der indenfor kort tid, vil medføre at vi bliver nødt til at finde "sammen", for at overleve, og det er så i den "kontekst" man skal forstå mine ord og mine bevæggrunde, hvis man har empati nok til dette.
Så det er denne evne til at kunne forstå andre, udfra det udgangspunkt disse taler fra, at jeg mener vi alle kunne have gavn af at blive bevidste omkring effekten af.
Jeg tror den kommende karmaudløsning vil ryste menneskeheden så meget sammen, at dette kommer helt af sig selv, efterfølgende, men at det er godt for det enkelte menneske, at være mentalt forberedt og bevidst om, at ikke kun ens egen livsyn overlever, de andres gør også, og skal efterflgende genskabes/genopbygges i en helt ny form, som jeg så mener er denne "åndsviden", som hovedparten af menneskehenden til den tid hat udviklet intellekt, følelse og balance nok til at kunne "rumme" og forstå via egen sansning og logik og intuition.
Mange andre "grupperinger" er på tværs af kultur og religion, ved at finde sammn i forskellige new age bevægelser, eller i nye grene af deres tidligere religion, og her er Martinus blot også en sådan "gruppe" med viden som bliver en del af den samlede åndsvidenskab, men man kunne personligt gå glip af en stor del vigtig viden omkring nuet og den nærmeste fremtid, hvis man ensidigt kun har sit eget billede af "fremtiden" i hovede, og afviser alle andres.
Selvfølgeligt skal man bevare sine egne forestillinger, og ikke ændre opfattelse medmindre man selv erkender nye ting, der kan flytte en, men det jeg savnede var blot en mere positiv og ligeværdig indstilling til andres opfattelser, samt en bedre evne til at kunne forstå disse udfra deres eget grundlag, og ikke kun udfra sit eget.
Hvis man har det billede i hovedet, at "basissen" for åndsvidenskaben alene udgøres af Martinus (ens eget trosgrundlag) så mener jeg personligt, man misforstår indholdet af begrebet åndsvidenskaben, og kun får et enkelt fag belyst i denne nye videnskab, mens alle de andre "fag" der også (efter min mening) bliver en del af den samlede åndsvidenskab, overses.
Så en lidt mere åben tilgang til de områder der danner "basis" for den enkeltes opfattelser, mener jeg kunne være gavnlig, specielt hvis ens eget grundlag ikke hviler på analyserne, men på "profetierne" fra Martinusses side, som jo både kan være "forkerte" eler forkert udlagte, som alle andres kan.
Kærlige Hilsner fra Avatar.
Skriv et svar